Denne dag, for tre år, lyste himlen af det smukkeste forårssolskin, da min allerdejligste farmor efter 93 år valgte at sige farvel til os.
Hun var en fantastisk dame, et livsstykke, og jeg elsker og savner hende stadig. Særligt fordi jeg ville have elsket at give hende og Bean mulighed for at lære hinanden at kende. Det er hende, Bean skal opkaldes efter og forhåbentlig nogle af hendes egenskaber, vi kan videregive (cerut-rygning undtaget!).
I dag skal jeg bruge dagen med et par andre yndlingsdamer - Mor og Søsterlil - på dametur i byen.
Det virker på en eller anden måde helt rigtigt og passende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar