Karamel og havtorn. Og Finn Juhl.

Det er farligt at give mig tid på egen hånd i et tomt hjem en formiddagstime inden arbejde.

For jeg har en tendens til at finde malergrej frem og kaste om mig med farver. Seneste projekt var hoveddøren, der (igen!) har fået nye kulører. Jeg beholdt noget af den lyse gule, men malede med karamel og havtorn, så døren nu spiller smukt sammen med et fint tryk fra Ordrupgaard med Finn Juhls tegninger af en af sine smukke stole.

Jeg har også 'karamelliseret' et fremspring i væggen, der skal fungere som 'målepind' for Bean (og andre villige ofre), så vi kan holde øje med, hvor høj hun bliver. Den mangler dog stadig at få stencilleret tal på.

... lur mig dog, om ikke døren når at skifte udseende i takt med sæsonernes skiften og begejstring for nye farver?

Handy-mom (eller: hvad der sker, når jeg er alene hjemme!)

Kæreste og Bean tog med Faster og Kusine mod det sønderjyske for at hygge i sommerhus med Farmor, Farfar, onkler, tanter, fætter og den yngste kusine.

De havde en dejlig tur og Bean var på opdagelse dagen lang - klappede heste og hunde, hoppede på hoppepuder og nød de mange legekammerater (jeg tror, hun er klar til VHD igen!)

I mellemtiden skruede jeg op for arbejdet både på min praktikplads og hjemme. Jeg fik nemlig tid til nogle af de projekter, der ikke lige lader sig gøre i den korte tid mellem arbejde og Beans sengetid.

Fx fik jeg syet en ny sengerand til Bean - inkl bindebånd i siderne, så hun ikke kan hive den ned og sætte sig imellem den og tremmerne! Jeg syede også den gamle, men har faktisk aldrig været helt tilfreds med den.

Jeg fik også syet lidt dukketøj til en veninde (eller rettere hendes datters dukke!), der er langt væk hjemmefra.

Og jeg spiste lækker, lækker sushi. Det sker alt for sjældent her på matriklen fordi det ikke lige er Kærestes kop te med rå fisk, så jeg udnyttede, at der kun var mig selv at tage hensyn til.

Og så fandt jeg værktøjet frem og savede, borede, skruede og målte med vaterpas og målebånd for at få ryddet op i vores stue. Vi har aldrig haft brug for 2 meter skrivebord, fordi vi aldrig sidder der samtidig, så det lange skrivebord er sløjfet til fordel for et syhjørne til mig med stoffet frit fremme til inspiration - og det betød, at en hel del billeder skulle tages ned og hænges op igen. I murvægge. Så det var med slagbor, rawlplugs og alting. Jow, jow.

Nåja, og så fik Beans klodser et nyt hjem med en rigtig fin halvkugle, vi har haft liggende længe. Den har også en tvilling, men den kommer først op, når Bean får et rigtigt værelse.

Resultatet er blevet supergodt (Kæreste er heldigvis enig!), og vi har fået en helt ny stue med meget mere gulvplads til at lege og tumle på.

Mmm. Sushi til mor. Og kølig rose i smukt glas fra Mormor og Morfar.

Den nye sengerand i stof og pipping fra Stof2000. Båndene er fra min rodekasse.

Den trofaste Pfaff (40 år og still going strong!)
Inspirations-opslagstavle i kork fra IKEA
Og Beans navnesøster, min farmor, der våger over arbejdet med en Irish Coffee

Den nye billedvæg, glimt af stoffer, mønsterbøger, mac-cover og fin, grå vase fra Stilleben

Bedre plads til Bean, loppe-stolen og dukkevognen, hvor den elskede Kaj-dukke troner.

Klodsernes nye, lækre hjem. Tv'et er flyttet op på den gamle, gule arkivhylde, der nu også rummer Beans bøger.

1 års undersøgelse og Handy-Mum

Jeg bliver aldrig rigtig god til at se min lille pige få stukket lange, lange nåle ned i sine små, bløde lår. (Selvom jeg ikke har noget problem med nåle i mig selv - bloddonation, vaccination, etc. er helt fint)

Men nu er det overstået, og så er der et lille kvart år til næste omgang.

Hun tog det meget pænt, hende Bean, selvom hun lige fik fortalt lægen, hvad hun mente om at blive prikket i og følt på. Han var ikke ligeså grundig og præcis som vores gode Sunder, så jeg er ikke 100 på, at mål og vægt passer, men lægen mente, at hun nu var 76 cm (vi har altså målt 78 herhjemme) og ca. 8,5 kg (på den dér store, voksenskala-vægt, hvor hun blev vejet med og uden moderen, der som bonus fandt ud af, hvad HUN vejede. Om eftermiddagen. Med tøj og sko på!).

Vi spiste på Laundromaten efter lægebesøget, og det er altid en fest - specielt fordi der er andre børn, man kan kigge på/lege ved siden af. Og masser af legetøj.

Mens vi ventede på at det skulle blive lægetid (og for at bruge dagen på noget fornuftigt) trak jeg i mit bedste handy-gear og fandt slagboret, skruemaskinen, ledningssøm, hammer og rawlplugs frem. Og fik sat en væglampe og en knage op - plus de fine Happy Lights, Bean fik i navngivningsgave. Nåja, og så blev den arvede Rubens Barn også lige repareret lidt med nål og tråd, så den er klar til leg. Mens jeg var igang med sygrejet fik jeg også ombetrukket Kevi-kontorstolene og syet en rygpude til dem i samme grå møbelstof, som spisebordsstolene blev ombetrukket i.

Det er sgudda meget effektivt, hvis jeg selv skal sige det.

Powertool med et kvindeligt touch af maskingtape (så man ved, hvor langt ind man skal bore, s'fø'lig!)

Sovekrogen med Happy Lights i sikkerhed for pilfingre

Det er da meget hyggeligt, er det ikke?

Knage fra Hay og bøjle fra Viola Sky til morgenkåben fra Karmameju

Nyeste legekammerat (der vist skal have en opdatering af garderoben!)

Glimt fra Søsterlils fødselsdag med rosinboller og rugbrødslagkage

Room with a view på Comwell Sønderborg