Fest og farver

Kærlighed.

Jeg blev forelsket på ny i min lille, store pige indtil flere gange over weekenden. Og helt rørt over, hvor modig, nysgerrig, kærlig og varm hun er. Hvor fantastisk hendes tilgang til verden er. Jeg nyder hendes nye måde at kysse på, hvor hun lægger hænderne om mine kinder og trækker mit ansigt ned til sig.

Kærlighed.

Masser af tid med familie og masser af lækkert solskin. Jeg suger til mig i øjeblikket, for man ved aldrig, hvornår efteråret for alvor sætter ind.

En hyggelig fredag eftermiddag i Tivoli med Farmor, Kusine og Faster, og en lørdag på Vestegnen med min familie for at fejre et dejligt kobberbrudepar.

Masser af børn, masser af legetøj og masser af Bean-sittere. Kæreste og jeg kunne stort set sidde ned blandt de andre gæster hele eftermiddagen, for Søsterlil og hendes kæreste, Mormor og Morfar var mere end glade for at følge med den lille dame rundt og undersøge stedet.

Det var en supersej lille pige, der var til fest. Glad og imødekommende og nysgerrig - og meget, meget træt til sidst, så da vi kørte hjem (med mig bag rettet, du! På motorvej og alting) var det med en snorkende Bean på bagsædet.

Store øjne og denimskjorte i Tivoli

Wagamama-mam

Bobler på Vestegnen 

Træhest i fuld galop over kufferten prærien

Bean indtager dansegulvet

Bean: Cardigan: Norlie // Libertykjole: Norlie // Strømpebukser: H&M // Sko: Angulus

Lidt om søvn. Mest om Tivoli

Efter en uge, hvor morgenerne starter omkring kl. 5, er jeg træt. Så træt, at jeg faktisk var nødt til at sove middagslur i dag. Det er ellers ikke noget, jeg har praktiseret meget - hverken før eller efter Bean.

Når man er oppe tidligt nok til at sove middagslur kl. 10 om formiddagen, så venter en meget, meget lang eftermiddag forude. Valget faldt på Tivoli som underholdning og adspredelse, mest fordi det er nemt for os at komme dertil og fordi jeg har sølvkort. Søsterlil var frisk på at tage med, og vi havde nogle skønne timer i den gamle have. På Beans præmisser, selvfølgelig, men det var også hyggeligt for alle os voksne.

Og ja - hvis man ikke skal have den harlekin-ternede skjorte på i dag, så ved jeg ikke hvornår!

Bean og mig startede med en tur i Den Flyvende Kuffert (hvad SKER der for, at man skal have sit eget turpas fra man er 1 år gammel?! Det er da vanvittigt. 1-årige kan jo ikke prøve nogle af forlystelserne på egen hånd. Det er en ommer, Tivoli.) Det var spændende, men også lidt farligt, synes den unge dame. Dog var der grin og begejstrede lyde, hver gang der var dyrefigurer i tableauerne.





Veteranbilerne var til gengæld et hit - dem elskede jeg også selv som barn - og det var en stolt lille pige, der fandt ud af at dreje på rattet.

Rasmus Klumps legeunivers er altid dejligt. Både for de helt små og for de større børn, og modige Bean var i den grad frisk på at tage på opdagelse og undersøge legepladsens muligheder. Også på egen hånd. Det får hun lov til - så længe hun er inden for synsvidde.





Musikinstrumenterne skal vi også altid forbi - se selv hvorfor :)

... og har man sagt Rasmus Klump skal man også sige pandekager! Mmm.

Tivoli bliver sjovere og sjovere jo større Bean bliver. I dag fik vi endda en flyvetur i Den Lille Drage. Hun er ikke glad for at være spændt fast, men det var sjovt at køre rundt og rundt og flyve op og ned i maskinen.

Mens Tivoli Garden spillede på plænen dansede vi rundt og klappede i takt - og hilste på lille, glade Frode på 13 måneder. Vi nåede heldigt og tilfældigt det meste af pantomimen og nød dans, musik og kostumer til Den Standhaftige Tinsoldat.





Det var en træt, men glad lille pige, der kom med hjem. Og som brugte resten af eftermiddagen på at tulle rundt i stuen og putte dukker og bamser, klæde sig ud i mine tørklæder og diverse ad hoc accessories og fortælle historier til legetøjet.

Vi krydser fingre for, at en hyggelig og indtryks-rig dag giver lidt mere søvn til os alle. Hun sover i al fald sødt lige nu med sin skønne Wheat-kanin i favnen...

Om hængepartier og årsdage

Jeg har et lille hængeparti. Og nej, det er ikke det, der sidder bag på mig, vi her taler om. Det er selvfølgelig VINDEREN af de dér seje solbriller!

Endnu engang 1000 tak til Solbutikken.dk for at lege med og donere de fine briller.

Jeg ville have trukket i fredags, men der var Bean og mig i Provinsen for at besøge Mormor og Morfar (vi var nemlig blevet forvist fra hjemmet, fordi Kæreste skulle holde mande-aften. Tsk.), og så endte aftenen med at blive Mac-løs og med analog hygge i stedet - og resten af weekenden er gået med at være på. I den grad. Fordi Bean er ret meget på (og lidt vel pylret. Gad vide om næste tigerspring er på vej allerede?) og fordi Kæreste SLET ikke var på. Noget med helbredet.

Nå. Men for nu at udløse spændingen, så valgte random.org simpelthen nr. 1 - stort tillykke til 

2400 WITH A VIEW. Der er et par rødprikkede baby shades, str. s, på vej til Nordvest.

I går var i øvrigt en mærkedag. En årsdag, faktisk. For det var præcis et år siden, vi flyttede ind her i andelen og fik pakket samtlige flyttekasser ud. Hvilket var ret heldigt, for i dag er det præcis et år siden, jeg fik veer. Og i morgen er det præcis et år siden, Bean kom til verden.

Der er ikke sket det helt store med indretningen siden da. Bevares, der er hængt lidt på væggene, ombetrukket lidt stole, bygget lidt køkkenmøbel, men ellers ser det meste ud, som det gjorde, da flytningen var overstået. Hvilket betyder, at det fungerer ganske fint, som det er, men moderen kunne måske godt drømme om at få en lidt rødere tråd i indretningen på sigt. Når der er tid og penge, forstås.

Nåmen, Bean og mig lod Kæreste få lidt sove-på-sofa-tid og tog en tur til Tivoli for at mødes med et af Beans og mine yndlingsmennesker, nemlig Søsterlil, og få indviet dette års Sølvkort (jojo, vi er abonniner, er vi) - hele turen blev tilbragt i Rasmus Klump-land med en strålende glad Bean, der havde en fest blandt de mange legeredskaber og store børn.

Mmm, pandekager hører med i Rasmus Klumps univers.

Bean og Søsterlil giver koncert

Musikalsk koncentration

Jo, moderen var også med