Viser opslag med etiketten Læsning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Læsning. Vis alle opslag

15. sep. 2013

Morgenstund har bog i mund

Akademikerparret på Østerbro har i fineste clichéstil en rigtig lille læsehest gående i stuen. Bøgerne bliver fundet frem på alle tidspunkter af døgnet.

Enten for at vi skal læse sammen eller - oftere og oftere - fordi Bean læser for sig selv. Det er så skønt at observere hendes glæde over bøgerne og høre hende fortælle historier. Der hviskes, råbes, tales blidt, laves dyrelyde og monstre har helt særlige, vældigt farlige stemmer.


Bean er iført: Cardigan: Norlie // Body: Noa Noa Miniature // Tulledragt: Norlie // Strømpebukser: H&M

(Selvfølgelig laver vi også andet end at læse bøger! Bean er en tumle-vildbasse, der grundlæggende mener, at hun har motoriske evner som et børnehavebarn og er totalt frygtløs på en legeplads. Og vi bruger ret meget tid på at synge og shake booties, baby-style. Og på at nusse og kysse og putte, hvilket moderen er fuldstændigt forelsket i)

15. jun. 2013

Glimt fra min uge

Kæreste og Bean er i skoven et sted i Nordsjælland med telt, sovepose og i selskab med 4 andre fædre og 4 andre børn i alderen 13 mdr-3 år. De kalder det 'Dads in the wood', og jeg glæder mig sådan til at høre om turen, når de kommer hjem igen. (Ikke mindst til hvordan de har klaret sig igennem regnen!) De billeder, jeg har fået tilsendt igennem dagen, viser en glad pige, men mon ikke de mange indtryk snarere giver en træt pige i morgen?

Det betyder imidlertid, at jeg har en sjælden mulighed for at være alene, og lige nu sidder jeg med benene oppe og kigger kameraets indhold igennem for et flashback på en travl uge, hvor vi har spist og hygget med gode venner, leget, læst bøger og været til dagpleje-træf.

Nåja, og lidt lagersalg er det også blevet til! Dels det lækre, lækre Norlie-lagersalg (som du stadig kan nå i morgen!) og dels på gulvet i Strut i dag, hvor jeg gav en hånd til deres lagersalg (og selv blev både svært fristet over de mange lækre sager og helt vildt skruk, da jeg fik lov at holde den sødeste 4-måneders dreng, mens han mor prøvede lækre og ammevenlige sommerkjoler)

Nu vil jeg bruge aftenen på at arbejde lidt (ja, sgu, arbejde!) og senere nyde et køligt glas hvidvin, et par fyldte chokolader fra Institut for Psykologi og en af den slags film, som Kæreste ALDRIG gider se.

Glædelig weekend.

Gulerodsmuffins med flødeost-frosting til børnevenlig middagsaftale

Hjemmestrik in action - og et (uforklarligt) alvorligt Bean-face

En hjemmegjort sky med både grå og gylden regn til Beans vindue

Bean læser i sine bøger mange gange hver dag - skønt med en Mormor inden for biblioteksverdenen!

Bøger er sjove (Og forældrene klapper i deres fedtede akademikerhænder!)
Sjov i Kgs. Have med en hel bunke andre dagplejere, bedsteforældre, forældre og glade børn


Bold-bad var et megahit. Mega. Ellers var det sjovest at gå rundt med en kegle (?!?) i den ene hånd og mig i den anden

Beans første kropsudsmykning (af den vandbaserede slags!)
Hun sad helt stille og fascineret, mens hun blev malet på.

Rovet fra Norlie-lagersalget, hvor der ikke var meget tilbage i str. 86, mens masser i andre str. Afsted med dig!
Du kan i øvrigt se nederdelen in action på Signes skønne M lige her.

Fin detalje med gennemknappet ryg på den smukke blomsterkjole

Mælkebøtter i vinden og blød, skøn jersey.

En yndig buksedragt som jeg GLÆDER mig til at se Bean i.

Glimt fra Struts lagersalg, hvor der blev flashet mange smukke maver

16. apr. 2013

Møbeldrømme og amme-sofaer

Kender I det?

At der efter endt graviditet og amning er kommet en permanent fordybning i sofaen, der hvor man har placeret sin (efterhånden ret flade) bagdel. Først mens man blev tykkere og tykkere, og siden med et lille barn i favnen og opknappet bluse.

Og hvis der ikke er en decideret fordybning, så er der helt sikkert en del spor (selvom betrækket bliver vasket en sjælden gang imellem) af mælk/gylp/diverse madrester.

Sådan er det med vores sofa. Og efter Bean står en del op ad sofaen og endda har luret, hvordan hun klatrer derop, så hænder det også, at hun indtager en stående buffet og dermed krummer en del i sofaen.

Derfor drømmer jeg om en ny.

Hvor der er plads til at både Kæreste og jeg og Bean kan ligge og flade ud af og til foran skærmen til en omgang Kaj og Andrea (jeg knuselsker i øvrigt Kajs mimik. Særligt den sure, sammenrimpede mund.) Og som både er pæn og praktisk. Og til at betale.

Og selvom det ikke bliver lige nu eller lige om hjørnet, vi investerer i noget andet end HAY-sofaen, så kan man jo altid lure!

De flinke mennesker hos Nicehome.dk har spurgt om jeg ikke ville skrive lidt om dem, og det var jo en oplagt mulighed for at komme igang med at undersøge sofa-markedet. 

Siden har en super let navigation - delt ind efter det rum, du ønsker at møblere - til præcis den kategori af sofa, man kunne ønske sig - så jeg fx kan undgå at blive konfronteret med lædersofaer! (Og så er der i øvrigt kategorier på siden, der hedder 'Tilbud' og 'Lagersalg' - magiske ord :))

Jeg lurer lidt på disse to muligheder:

Moskva-sofa, der har en aldeles fin pris og et enkelt look

London-sofa, der har et lidt blødere udtryk
(men sikkert alt for mange puder, hvis du spørger Kæreste!)

På et eller andet tidspunkt er vi nok også nødt til at overveje noget mere opbevaring til Beans tøj og ting og sager. En reol, et skab, en kommode... overvejelserne er mange, men det er jo det smukke ved indretning med børn. Det er om noget dynamisk!

I tilfældet med Bean og opbevaring kommer det dog ret meget an på, hvorvidt vi kan overtale naboen til at sælge os sit indbyggede skab, så vi kan rykke bruser og håndvask ud af 'børneværelset'. 

Umiddelbart tænker jeg, at det er mest praktisk med en kombination af åbne hylder og skuffer, så det er let at gå til fx legetøj og bøger, og man samtidig kan gemme noget (af det mindre kønne legetøj...) ad vejen.

Denne kunne være en mulighed... Find reoler her

... og når man er så heldig at have en så sød kusine som Beans, der hjertens gerne låner bøger ud, så kan det godt knibe lidt med pladsen i morens og farens reol (selvom den går fra væg til væg og fra gulv til loft. Var der nogen, der sagde akademikerhjem?)

Læsehest in the making. I siger bare til, hvis vi skal teste børnebøger (hint, hint!)

Nye, arvede bøger til samlingen. Og søde, blå sko med sløjfer.


Bean i et (sjældent) tænksomt øjeblik


Uh! SKO!
Dejligt med store kusiner, der har masser af legetøj og lækker legemad!

... og dejligt med svigerinder! Mmm. Æblekage.


Outfit details: Stribet tee: Name it // Strikcardigan med stjerneknapper: Norlie // Sølvstrømpebukser: Norlie // Gamacher med gule lapper: Soft Gallery


Indlægget er sponsoreret (hvis nogen skulle være i tvivl!), men indhold og meninger er mine egne.

9. okt. 2012

Den store BÆfest

Kender I den?

(Altså, bogen, ing'? Ikke festen som sådan)

Det er eddersparkeme en skæg billedbog (og lidt klam. Men mest skæg)

Her får I lige en teaser med teksten på første side:



God morgen Nikki! siger far.
Jamen halløj! svarer Nikki.

Har du sovet godt?
Jo, som en sten, mange tak.

Men du vågnede ved tre-tiden i nat.
Gjorde jeg det? Okay, jeg håber ikke jeg forstyrrede?

Jo, altså, du skreg i tre timer.
Ahr, det var dumt. Beklager.

Det er fint nok. Hvordan har du det i dag?
Har aldrig haft det bedre, far, siger Nikki.



Er det ikke så fint og spot on? Den er ret klam, når vi kommer længere ind i illustrationer og historie, men sproget er herligt. (Og så er det vældig moderne med far på barsel og Wegners Y-stole i køkkenet)

UD på nærmeste bibliotek og lån den (eller køb den et eller andet sted).

Det er Alex Schulman og Emma Adbåge, der står bag - og den er oversat til dansk af Kim Fupz Aakeson. Læs mere her  (hvor billedet er lånt fra)