... bare for at gøre det letfordøjeligt her dagen derpå.
Børn født: 1
Boliger fraflyttet: 1
Boliger købt og tilflyttet: 1
Udlandsrejser: 2 (den ene dog mere noget med at være undervejs mellem Malmö og Ystad på vej mod klippeøen)
Chai latter drukket på barnevognsture: utallige
Timers søvnunderskud: 10.057. Ca. (Det skal vi have indhentet i år. Blev der sagt)
Måneder med kolik: 4 (SA-tan, det var ikke sjovt)
Lattermildt, nemt barn: 0
Temperamentsfuldt, stædigt, selvstændigt barn: 1
Tigerspring: 5 (og vi har hadet hvert eneste af dem!)
Timer tilbragt med at nyde barn: ufatteligt mange
Timer tilbragt med at være presset (næsten) ud over alle grænser: det taler vi ikke om (tæl-til-10, tæl-til-10)
Navngivningsfester: 1 (men den bedste, vi kunne ønske os for både os selv og Bean)
Bryllupper: 3. Heraf 1 med mave og 2 med baby. 1 i København og 2 samme sted på Fyn.
Måltider tilberedt af Søsterlil: ca. 1 pr. uge siden 30.4.12
Macs på matriklen: 2
Smartphones på matriklen: 2
Dates med Kæreste post-30.4.12: 5 (seriøst!? Det skal vi altså kunne gøre bedre)
Kilo tabt: mere end 15. Jeg aner ikke hvor mange mere end det - sidst jeg vejede mindre under graviditeten var 1,5 måned før fødslen, og der ramte jeg 70 kg. Jeg aner ikke hvordan.
Uger mellem fødsel og første løbetur: 3
Dage i aktivering: 25 (alt, alt for mange når man er i 7. måned)
Nye jobs til Kæreste: 1 (ud af 3 tilbud)
2013 kan (næsten) ikke blive vildere. Forhåbentlig kommer det til at indeholde mere søvn. Mere latter. Mere overskud. Endnu mere kærlighed. Og et job til mig.
I øvrigt havde Kæreste og jeg et fantastisk nytår. Trods sygdom og trods aflysning af fest. Vi nød tosomheden, tre lækre retter anrettet efter alle anvisninger, en dejlig flaske champagne, hjemmelavede flødeboller, og at Bean sov fra kl. 19-23 (hvor krudtet vækkede hende. Overvejer noget med sommerhus langt ude på landet næste år... og at være raske)
Viser opslag med etiketten Kolik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kolik. Vis alle opslag
1. jan. 2013
10. aug. 2012
The edge of reason
Gad vide, hvor man får det lille nøk ekstra overskud fra, som gør, at man lige præcis IKKE skriger "Hold nu kæft!" ind i hovedet på sit lille barn, når hun skrigegræder på 3. time den aften (og 6. time den dag)? (For no particular reason, I might add)
Jeg er glad for, det er der. For ellers ville jeg ikke bare have dårlig samvittighed over at tænke på at råbe, men have uhyggeligt sort samvittighed over at have gjort det.
Og ja. Jeg ved godt, at jeg sikkert kommer til at råbe alligevel på et eller andet tidspunkt. (Gør alle ikke det? Eller er der en måde at undgå det på?) Men jeg er glad for at have haft den gnist af overskud indtil videre, selvom jeg på ingen måde kan regne ud, hvor den kommer fra.
20. jul. 2012
Tiger på spring
Så er vi der sgu igen. Sevans.
12-ugers tigeren har fundet vej til det lille hjem. Vi havde en helt fantastisk tirsdag, som åbenbart var stilhed før... ahem... tigeren.
Men.
Siden onsdag har Bean kun været ked af det afbrudt af spisning og korte glade perioder med vennerne på puslebordet (ny safaridyrs-uro er et hit). Og har, vanen tro, KUN villet sove på mig.
Øv, hvor er det opslidende med kolik+tiger.
Og for pokker hvor glæder vi os til begge dele er overstået og vi kan få den fantastiske, glade, skægge lille pige tilbage, som dukker frem hver gang, der er en pause i mentale spring og kolik. Hun er nemlig helt, helt vidunderlig og jeg bliver så trist over, at hun ikke kan få lov at være mere sig selv, for det må være væmmeligt at være så ked af det så ofte.
Vi krydser samtlige lemmer for, at tre måneder er en milepæl, skillelinje og vejen mod et gladere barn.
12-ugers tigeren har fundet vej til det lille hjem. Vi havde en helt fantastisk tirsdag, som åbenbart var stilhed før... ahem... tigeren.
Men.
Siden onsdag har Bean kun været ked af det afbrudt af spisning og korte glade perioder med vennerne på puslebordet (ny safaridyrs-uro er et hit). Og har, vanen tro, KUN villet sove på mig.
Øv, hvor er det opslidende med kolik+tiger.
Og for pokker hvor glæder vi os til begge dele er overstået og vi kan få den fantastiske, glade, skægge lille pige tilbage, som dukker frem hver gang, der er en pause i mentale spring og kolik. Hun er nemlig helt, helt vidunderlig og jeg bliver så trist over, at hun ikke kan få lov at være mere sig selv, for det må være væmmeligt at være så ked af det så ofte.
Vi krydser samtlige lemmer for, at tre måneder er en milepæl, skillelinje og vejen mod et gladere barn.
11. jul. 2012
Count your blessings...
Må man ikke godt være lidt imponeret over sig selv, når Kolik-Bean kan have dage med over 7 timers gråd (og det er ikke stille, klynkeagtig gråd, men full on skrigen) og man endnu ikke har mistet fatningen over for hverken hende eller Kæreste - og når egne tudeture stadig kan tælles på en hånd med et par fingre i overskud?
På plussiden er de fleste kolikbørn ovre det når de runder tre måneder. Det er om rundt regnet 20 dage.
I mellemtiden tager vi hjem fra provinsen fredag og besøger lægen, så vi kan få styr på, om der oven i købet er en maveinfektion i spil.
(Noget med fæle, grønne bleer, som jeg ikke skal ødelægge nogens appetit med)
... i det mindste var babysvømning en bragende succes.
På plussiden er de fleste kolikbørn ovre det når de runder tre måneder. Det er om rundt regnet 20 dage.
I mellemtiden tager vi hjem fra provinsen fredag og besøger lægen, så vi kan få styr på, om der oven i købet er en maveinfektion i spil.
(Noget med fæle, grønne bleer, som jeg ikke skal ødelægge nogens appetit med)
... i det mindste var babysvømning en bragende succes.
24. jun. 2012
Kolik-plus-tigerspring...
Takker for kommentarer, gode råd og sympatitilkendegivelser. Det luner.
For det er skisme op ad bakke i disse dage, hvor frk. Kolik-Bean samtidig er ramt ind i det næste tigerspring (det, der kommer omkring 8 ugers alderen) og KUN vil sove i løbet af dagen, hvis hun ligger på mig. Kæreste er åbenbart ikke lige så god at ligge på...
Og han skal have 3 dages eksamen med overnatning på Fyn mandag til onsdag. Oh joy.
Vi overlever. Men sgu heller ikke meget mere end det lige nu.
For det er skisme op ad bakke i disse dage, hvor frk. Kolik-Bean samtidig er ramt ind i det næste tigerspring (det, der kommer omkring 8 ugers alderen) og KUN vil sove i løbet af dagen, hvis hun ligger på mig. Kæreste er åbenbart ikke lige så god at ligge på...
Og han skal have 3 dages eksamen med overnatning på Fyn mandag til onsdag. Oh joy.
Vi overlever. Men sgu heller ikke meget mere end det lige nu.
21. jun. 2012
The 'K' Word
K som kolik
Sunder-Helle var på ekstra besøg for at udelukke at Bean græder over sult eller fordi hun får alt for meget mad.
Hun tager fint på og intet andet er i vejen, så Sunder-Helle sagde det ord, vi egentlig godt selv efterhånden havde regnet ud.
Nå. Så vi har altså et kolikbarn. Ikke et der er ked af det hele dagen hver dag - bortset fra i dag som har været beyond hæslig.
Vi kan ikke gøre andet end vi allerede gør med svøb og tryghed og omsorg (ikke mindst for hinanden!), og så krydse fingre for at Beans centralnervesystem er klar og modnet lidt tidligere end de 3-4 måneder, kolikbørn sædvanligvis er kede af det.
Og så i øvrigt glæde os over de gode stunder og at hun kan falde til ro i den nys indhentede Ergobaby-bæresele. Med babyindsats. (Tusind tak til Øglemor - den er et hit. Også hos Kæreste) Og ikke mindst at vi ikke har været vrede på hinanden, men er gode til at give et ekstra kys og kram når det har været en særligt god eller dårlig dag.
Men øv altså. Drømmen om en hyggeligt pludrende baby man kunne lege med hver dag er i den grad begravet.
Jeg kom i øvrigt næsten til at tude op ad sunder, da hun sagde at vi er gode og omsorgsfulde forældre, og at vi gør alt det vi kan. For sådan føles det bestemt ikke når man går rundt med et ulykkeligt barn, der hverken vil eller kan andet end at skrige.
Moralen (satser vi på!): This top shall pass.
Sunder-Helle var på ekstra besøg for at udelukke at Bean græder over sult eller fordi hun får alt for meget mad.
Hun tager fint på og intet andet er i vejen, så Sunder-Helle sagde det ord, vi egentlig godt selv efterhånden havde regnet ud.
Nå. Så vi har altså et kolikbarn. Ikke et der er ked af det hele dagen hver dag - bortset fra i dag som har været beyond hæslig.
Vi kan ikke gøre andet end vi allerede gør med svøb og tryghed og omsorg (ikke mindst for hinanden!), og så krydse fingre for at Beans centralnervesystem er klar og modnet lidt tidligere end de 3-4 måneder, kolikbørn sædvanligvis er kede af det.
Og så i øvrigt glæde os over de gode stunder og at hun kan falde til ro i den nys indhentede Ergobaby-bæresele. Med babyindsats. (Tusind tak til Øglemor - den er et hit. Også hos Kæreste) Og ikke mindst at vi ikke har været vrede på hinanden, men er gode til at give et ekstra kys og kram når det har været en særligt god eller dårlig dag.
Men øv altså. Drømmen om en hyggeligt pludrende baby man kunne lege med hver dag er i den grad begravet.
Jeg kom i øvrigt næsten til at tude op ad sunder, da hun sagde at vi er gode og omsorgsfulde forældre, og at vi gør alt det vi kan. For sådan føles det bestemt ikke når man går rundt med et ulykkeligt barn, der hverken vil eller kan andet end at skrige.
Moralen (satser vi på!): This top shall pass.
Abonner på:
Opslag (Atom)