Efterårslækkerier

Nu er jeg jo ikke ligefrem upartisk, når det gælder Bean, men hun ER da en efterårsgodte i overgangsdragten fra Wheat, der holder hende lun og tør i en fugtig sandkasse. Og moderen er vældigt begejstret over, at tøjet indenunder ikke bliver udsat for efterårssnasket legeplads.

Næsten syndigt sødmefulde blommer står godt til Kubus-skålens grønne kulør - blomsterne er fra min søde, pt. udlandsdanske, veninde, der var på eftermiddagsbesøg med sin skønne datter, og dækkeservietterne i voldsomt praktisk silikone fra Oyoy blev klikket hjem efter jeg havde set dem hos Manja.

Efterårsnyheder til Bean fra Zara Kids - lune cardigans i gode basisfarver (og til gode priser!), bløde fløjlsbukser og forede ruskindssneakers med blomstermotiv, som jeg ville ønske fandtes i min størrelse (desværre går Zaras børnestørrelser kun til 38, og det kan jeg, ikke engang med god vilje, klemme mig ned i...)

Karamel og havtorn. Og Finn Juhl.

Det er farligt at give mig tid på egen hånd i et tomt hjem en formiddagstime inden arbejde.

For jeg har en tendens til at finde malergrej frem og kaste om mig med farver. Seneste projekt var hoveddøren, der (igen!) har fået nye kulører. Jeg beholdt noget af den lyse gule, men malede med karamel og havtorn, så døren nu spiller smukt sammen med et fint tryk fra Ordrupgaard med Finn Juhls tegninger af en af sine smukke stole.

Jeg har også 'karamelliseret' et fremspring i væggen, der skal fungere som 'målepind' for Bean (og andre villige ofre), så vi kan holde øje med, hvor høj hun bliver. Den mangler dog stadig at få stencilleret tal på.

... lur mig dog, om ikke døren når at skifte udseende i takt med sæsonernes skiften og begejstring for nye farver?

Møbeldrømme og amme-sofaer

Kender I det?

At der efter endt graviditet og amning er kommet en permanent fordybning i sofaen, der hvor man har placeret sin (efterhånden ret flade) bagdel. Først mens man blev tykkere og tykkere, og siden med et lille barn i favnen og opknappet bluse.

Og hvis der ikke er en decideret fordybning, så er der helt sikkert en del spor (selvom betrækket bliver vasket en sjælden gang imellem) af mælk/gylp/diverse madrester.

Sådan er det med vores sofa. Og efter Bean står en del op ad sofaen og endda har luret, hvordan hun klatrer derop, så hænder det også, at hun indtager en stående buffet og dermed krummer en del i sofaen.

Derfor drømmer jeg om en ny.

Hvor der er plads til at både Kæreste og jeg og Bean kan ligge og flade ud af og til foran skærmen til en omgang Kaj og Andrea (jeg knuselsker i øvrigt Kajs mimik. Særligt den sure, sammenrimpede mund.) Og som både er pæn og praktisk. Og til at betale.

Og selvom det ikke bliver lige nu eller lige om hjørnet, vi investerer i noget andet end HAY-sofaen, så kan man jo altid lure!

De flinke mennesker hos Nicehome.dk har spurgt om jeg ikke ville skrive lidt om dem, og det var jo en oplagt mulighed for at komme igang med at undersøge sofa-markedet. 

Siden har en super let navigation - delt ind efter det rum, du ønsker at møblere - til præcis den kategori af sofa, man kunne ønske sig - så jeg fx kan undgå at blive konfronteret med lædersofaer! (Og så er der i øvrigt kategorier på siden, der hedder 'Tilbud' og 'Lagersalg' - magiske ord :))

Jeg lurer lidt på disse to muligheder:

Moskva-sofa, der har en aldeles fin pris og et enkelt look

London-sofa, der har et lidt blødere udtryk
(men sikkert alt for mange puder, hvis du spørger Kæreste!)

På et eller andet tidspunkt er vi nok også nødt til at overveje noget mere opbevaring til Beans tøj og ting og sager. En reol, et skab, en kommode... overvejelserne er mange, men det er jo det smukke ved indretning med børn. Det er om noget dynamisk!

I tilfældet med Bean og opbevaring kommer det dog ret meget an på, hvorvidt vi kan overtale naboen til at sælge os sit indbyggede skab, så vi kan rykke bruser og håndvask ud af 'børneværelset'. 

Umiddelbart tænker jeg, at det er mest praktisk med en kombination af åbne hylder og skuffer, så det er let at gå til fx legetøj og bøger, og man samtidig kan gemme noget (af det mindre kønne legetøj...) ad vejen.

Denne kunne være en mulighed... Find reoler her

... og når man er så heldig at have en så sød kusine som Beans, der hjertens gerne låner bøger ud, så kan det godt knibe lidt med pladsen i morens og farens reol (selvom den går fra væg til væg og fra gulv til loft. Var der nogen, der sagde akademikerhjem?)

Læsehest in the making. I siger bare til, hvis vi skal teste børnebøger (hint, hint!)

Nye, arvede bøger til samlingen. Og søde, blå sko med sløjfer.

Bean i et (sjældent) tænksomt øjeblik

Uh! SKO!

Dejligt med store kusiner, der har masser af legetøj og lækker legemad!

... og dejligt med svigerinder! Mmm. Æblekage.

Outfit details: Stribet tee: Name it // Strikcardigan med stjerneknapper: Norlie // Sølvstrømpebukser: Norlie // Gamacher med gule lapper: Soft Gallery

Indlægget er sponsoreret (hvis nogen skulle være i tvivl!), men indhold og meninger er mine egne.

At være heldig

Sidst, jeg vandt noget, var jeg 6 år gammel og præmien var nogle klistermærker fra noget lokal børneradio.

Denne gang er præmien mange gange bedre, for se her, hvad jeg var så heldig at vinde hos Kira Trust:

 

Mogens Lassens smukke Kubus Bowl fra By Lassen i den fineste, soft green nuance.

Den pynter allerede i vindueskarmen og venter på at blive fyldt med alskens lækkerier. Kaj Bojesens søde abe har godkendt skålen, og mon ikke også Kæreste bliver glad for den? Lige nu er der flyttet små træflag ned i skålen mens vi venter på Beans fødselsdag - og til fødselsdagsfesten skal skålen på bordet og fyldes med noget af den miniature-mad, der skal serveres.

Tusind tak til Kira!

Morgenstund har guld i mund...

... og det har Øglemoren også!

Hun er nemlig som den celebrity-blogger, hun er, blevet interviewet til noget børneblad. Og har nævnt denne blog som en, der er værd at læse. Hvis ikke Bean var lagt i søvn og sov sødt, så havde jeg muligvis danset en lillebitte glædesdans med lillebitte lyd på, da jeg læste det i går aftes.

Taaaak, Øglemor.


Nå, men morgenstundens guld var også over hustagene, da jeg (for første gang i halvanden uge!) var i løbeudstyret og nød turen, vejret, den smukke belysning og byens opvågning fra vores lille smørhul. Åhr, det er altså dejligt, det dér løb. Endorfiner holder hele vejen!

Køkkenprojektet er afsluttet, så der er atter tid til at flade ud med blog og almen hygge, når Bean sover. Det er - hvis jeg selv skal sige det! - blevet pisse smaddergodt. Og som bonus havde Magasin ud af det blå et super tilbud på noget køkkenmaskine, jeg har ønsket mig (men været for nærig/fattig til at købe) i flere år. Den bor nu på det ryddelige køkkenbord og skal snart tages i brug til at bage navngivningskage. Eller. Ikke bage kagen, men lave deje og mousser og den slags.

Work in progress - og alment køkkenkaos.
Rimeligt upraktisk med køleskab sådan stående midt i rummet...

Nu med maling - der er plads til et større køleskab. På sigt.

Med fyld - opbevaringsplads er en dejlig, dejlig ting!
Der mangler lige et par kasser til at putte det knap så pæne i,
men det er i den grad i småtingsafdelingen

Min Nye Bedste Ven. Plakaten er fra Morfars ungdomsværelse,
barstolen fik en omgang med malerpenslen nu jeg var igang.
På bordet står Summerbirdflødeboller til babysittere og hjemmelavet hindbærsaft.
2100 Overskud, anyone?

Mormor og Morfar kommer på besøg for at babysitte hende her:

Slangemenneske med tykke lårbasser

... mens Kæreste og mig skal på date og spise frokost på Nørrebro Bryghus.


Kan det næsten blive andet end en skøn og herlig fredag? (Ikke et ORD til Nemesis!)

Byggeprojekt, tigerbaby og efterår

Lidt update her på gør-det-selv fronten:

Møblet er bygget (trods uTROligt skæve vægge og buede gulve, lige der, hvor det står) - mest af Kæreste, men jeg har også været igang med skruemaskine og ikke mindst udformning af byggevejledning. Er åbenbart typen, der er god til at finde ud af, hvordan man praktisk GØR tingene, selvom jeg aldrig har bygget stort andet end IKEA-møbler (det er jeg så til gengæld noget i retning af verdensmester i) og en ølkasse eller to i sløjd i folkeren.

Det tog alt i alt 7 timer fordelt på lørdag og søndag - hvor vi på skift legede med/nussede/skiftede/trøstede tigerbabyen, der valgte netop weekenden til at være i ret voldsomt humør.

I går blev det indkøbt kridhvid maling, og andet lag er netop færdigt. Maling er altid min opgave. Mest fordi Kæreste hader det, og jeg ikke gør. Det tredje lag hvid kommer på engang i løbet af eftermiddag/aften.

I morgen skal bagstykkerne så males  - i tre nuancer af blågrøn, ligesom køkkenkasserne.

Det bliver SÅ fint det hele, og jeg lover, der kommer billeder af processen.

Når malearbejdet er klaret skal vi have sat tre små spots op, så der kan komme fint lys også, og omplaceret køkkenlamperne generelt. Og fylde vores ting i de nybyggede og -malede hyldemeter.


Vi er ret gode til at gøre-det-selv sammen. Faktisk. (Jeg ved da ikke hvorfor, eller hvordan vi gør det. Sådan er det bare) Også selvom vi har en tigerbaby, der vågner og skrigegræder flere gange hver nat i øjeblikket udover den almindelige spise-opvågning. Og selvom det er vådt og gråt og temmelig køligt udenfor og dermed mere vejr til sofahygge med varme drikke og ostemadder end handywork og åbne vinduer.

... fortsættelse følger :)

Oprydnings-bonanza

Af og til har jeg vældig svært ved at finde ud af, hvor min logik bor.

For netop i disse dage, hvor Beans nattesøvn i hidtil uset grad er fragmenteret - og min (og i nogen grad også Kærestes) er ligeså - er vi gået igang med det HELT store oprydnings/sorterings/Ordnung muss sein-projekt.

Efterhånden var vi begge (jo, faktisk også Kæreste) ved at få spat af 1000 (eller nok nærmere 14) sorte kasser fra IKEA, der var fyldt med alskens halløj. CD'er, DVD'er, værktøj, kreating, nørdeting, etc.

Så nu er der noget med ryddet end der har været de sidste 5 måneder. Og der er kun 3 sorte kasser tilbage. (Og 6 hvide - men deres indhold er gennemsorteret og de står pænt og ordentligt på korrekte pladser. Med indholdet påskrevet, så man altid ved, hvor silkebånd, kort og konvolutter og andet krea-udstyr befinder sig.)

Alle CD'er er gennemgået, og størstedelen frasorteret. En del af dem er allerede kopieret over, en del venter stadig på at blive kopieret til iTunes. Og bunkerne af dem bliver mindre og mindre, for de bliver smidt ud, når de findes elektronisk.

Resten er sat i en stor mappe og alle covers er i containere. (Naturligvis i alfabetisk rækkefølge. Hvordan skal man ellers kunne finde den musik, man leder efter? Dog er de ikke kronologisk ordnet for de enkelte kunstnere, sådan som de var engang...)

Alle DVD'er er sat i en knap så stor mappe - og alle covers er smidt ud.

Mine krea-ting er sorteret og jeg gennemgik et par kasser med, hvad jeg troede var dagbøger og rejseminder, men som viste sig at være en hulens bunke kvitteringer fra fjerne lande og dulleblade fra Australien 2004 (!). Alt det er også smidt væk.

Bonus var at finde et gammelt 10-turs klippekort med 6 klip på. Fra dengang de kostede 120 kr.

Alle bøgerne i væg-til-væg reolen er sorteret efter genre. Dvs. Kærestes 7 hyldemeter tegneserier har hele tiden stået samlet. Men nu er hhv. Kærestes fagbøger, ordbøger og leksika, filosofibøger, kunstbøger, skønlitteratur, baby/børnelitteratur, rejsebøger og gør-det-selv også grovsorteret, så man nogenlunde ved, hvor man kan finde hvad. Næste skridt er alfabetisering af skønlitteratur (nej, farveordning kommer IKKE på tale her i akademikerhjemmet) og kategorisering af kunstbøgerne efter kataloger, æstetik-bøger osv.

Det er skisme en god fornemmelse at der ENDELIG er lidt mere orden på det lille hjem. Og kun 3 sorte rodekasser med diverse værktøj/ledninger/skruer tilbage at få styr på.


Hvordan vi har overskud til det med max 2,5 timers sammenhængende søvn?

Det ved jeg da ikke.

Måske er det noget med at 'fake it 'till you make it'?


Næste større projekt er planlagt til næste uge, hvor Kæreste har efterårsferie. Der skal bygges et reol/opbevaringsmøbel rundt om køleskabet. (Billeder følger. Ama'r) Så kan vi nemlig også få bugt med køkkenrodet.

"Undskyld, må vi købe dit indbyggede skab?"

Vores nabo er in the house.

Vi har set og hilst på hende for første gang i går, hvor der blev skiftet dørtelefoner i hele opgangen, fordi hun halvdelen af året bor 'på landet'.

(PS: megabonus med dørtelefoner, hvor man a) kan regulere ringetonens volumen og b) slå ringetonen helt fra!)

Vores nabo er en ældre dame, der virker vældig flink, bor til leje, tilbød at se efter Bean en gang imellem (praktisk!) - og vi vil vældig gerne købe hendes indbyggede skab.

Hvilket måske umiddelbart lyder ret vanvittigt, men hear me out.

Vores toilet er helt, helt klassisk bakke-ind-kbh-style. Der er faktisk ikke engang en håndvask (endnu. Men køkkenvask og baderumsvaske er lige i nærheden).

Naboens indbyggede skab ligger lige klods op ad toilettet. Og ved at købe det og slå væggen ned (og blænde skabsdøren, naturligvis), kunne man faktisk få plads til et rigtigt (lillebitte) badeværelse.

Man kunne faktisk gå så vidt som at inddrage den lille mellemgang, der fører ud til køkkenet, og så blev der plads til både bruser, toilet, håndvask og vaskesøjle (for sådan en gad jeg faktisk herregodt at have. Vaskemaskine er fint - en tørretumbler ville være MEGAlækkert).

... og så kunne man vælte noget væg mellem køkken og baderum og lave plads til spisekøkken.

Ikke køkkenalrum. Vel. Jeg synes faktisk, det er ok, at der er en stue, der bare er 'stuen'. Men et køkken, hvor der er plads til at spise, og til at børn og gæster kan hænge ud, mens maden bliver klar. DET gad jeg godt.

Det fine er, at det kan lade sig gøre. Vi skal bare lige købe naboens skab først.

(Nåja, og så spare sammen til projektet!)

Det lille hjem

I løbet af de sidste par uger har vi insisteret på at lave lidt andet end baby-relaterede ting. Mest fordi det giver os overskud og dermed gør livet bedre for os alle 3.

Så der er blevet sat indtil flere boligprojekter (i lille skala) i søen og de fleste er også helt afsluttede.

Fx er der indkøbt, samlet, malet og opsat fine kasser til opbevaring i køkkenet. Der er også kommet en emhætte til.

Jeg har ombetrukket de fine arvede Wegner-spisebordsstole og opdateret det (meget) slidte, gulgrønne 50er-look til et mere klassisk lysegråt. Det står ret fint til den aldrende teak, hvis jeg selv skal sige det. Kæreste er heldigvis enig.

... og fordi han er så sød at indvilge i at realisere nogle af mine mere skøre ideer, så har vi nu en polstret,  koralfarvet sky hængende i entreen med helt enkle knager under.

Endelig fik jeg også sat tapet op i det indbyggede skab i entreen. Der mangler nu bare en skohylde og så er det også færdigt.

Nyt, mere klassisk look

Oprindelig polstring

Skyen. Den er jeg ret tilfreds med og Kæreste endte med også at synes, det er en fin ide.

Det fine tapet - noget mere festligt end det halvsmadrede papir der sad der før.

IKEA, customized. Almindelige hvide kasser malet med fine farver (prøvebøtter fra Sadolin) har givet plads i køkkenet til det service, vi bruger allermest. Praktisk og pænt. Og dejligt med lidt farve i hvidt og gråt køkken! Drømmer om Made a Mano-fliser ved kogepladen og indbygget møbel omkring køleskabet... engang.

Bolig på trods

Jeg er ret stædig. (Ikke så stædig som hverken Bean eller hendes navne-oldemor, men alligevel)

Derfor har jeg i den forgangne uge insisteret på at gøre plads til et par længe planlagte boligprojekter. Bl.a. at få sat kasser op i køkkenet til glas og kopper. Og at kasserne skulle pimpes med smukke farver.

Så indimellem spisninger og mine ture med Bean på arm, og mens Kæreste har taget sin tørn med tiger-barnet, har jeg valgt farver og malet bagbeklædninger. I går, da jeg var i mødregruppe, hængte Kæreste kasserne op, og vi brugte en god del af dagen på at high-five hinanden med hvor fedt det er blevet og hvor sejt det er, at vi overskuer Tigerlily OG boligforskønnelse. (De små glæder, I ved)

Der er et par andre projekter undervejs, og jeg tænker, der følger en lille billedreportage, når de også er færdige.

Jeg insisterer på, at vi godt kan gøre nogle - selvfølgelig ikke alle - af de ting, der giver os overskud og livskvalitet og som vi synes er sjove, trods et barn, der kræver lidt mere end de fleste. Det er ikke synd for os - hvis det er synd for nogen, må 'nogen' være Bean, der er så ked - det er (bare) hårdt og anstrengende. Men vi har verdens dejligste barn (helt objektivt, naturligvis) og hun fortjener forældre, der også tager sig tid til at gøre noget godt for dem selv. Jeg tror, at det er det, vi alle er bedst tjent med.

Flyttedato - finally!

28. april.

Nedtælling kan begynde (og Bean må vældig gerne holde sig indenbords indtil terminen, selvom en eller anden mavefornemmelse - no pun intended - siger mig, at hun kommer lidt før)

Rart at alting falder på plads. Sidste store ting, der skal foregå inden flytning og fødsel er bryllup på Fyn i morgen  for Kærestes venner. Satser ret meget på, at der er mulighed for at ligge ned i løbet af dagen.

Om store girokort

Lejligheden er betalt. På det største girokort, jeg til dato har haft... ahem... fornøjelsen af at betale (i samråd og samarbejde med Kæreste, naturligvis)

Så nu er den for alvor vores. Det er en rigtig god følelse, men har været en træls forretningsgang. Er bestemt ikke imponeret over banken. Først ift. at være vægelsindede med lån og hæfte - hvor vi selv var nødt til at rede sagerne ud for dem - og siden med ualmindelig langsommelighed. Kæreste ringede til banken i går for at høre, hvor pokker de penge blev af (betaling skulle falde i morgen/mandag), og blev omstillet til filialdirektør, der godt kunne se, at vores underskrifter mv. var kommet dem i hænde for 14 dage siden. Inden for en time efter den samtale var pengene på vores nye, fælles budgetkonto. Ingen kan sige hvornår det var sket, hvis ikke vi havde taget affære. Igen. Suk.

Flyttedato er stadig et åbent spørgsmål (dog med bagkant 1.5.), men processen er i gang.

Kæreste har hentet 45 flyttekasser i Silvan (og tror af uvisse årsager, at det er nok? Vi er to akademikere med hang til både faglitteratur, fiktion, coffee table bøger og har derudover masser af køkkengrej/service, cd'er, tøj og alt det andet, man nu ligger inde med. Jeg tænker minimum 60 kasser)

Knap 30 af dem er allerede fyldt, men så er hele kontoret og lidt af klædeskabet også pakket ned. Og kontoret er omdannet til kasse-land. Loftet er tømt, og alt indhold derfra er sorteret og hhv. smidt ud, sendt på genbrugsstation og genbrugsforretning eller pakket ned.

Vi skal nok nå resten også. Særligt hvis Bean er med på at vente til termin med at møde os i virkeligheden.

Åbent hus - nu som surprise

Påsken - og påskeferien er vel overstået. Kæreste og mig er dog enige om (han næsten i højere grad end jeg!) at lange påskeferier med svigerfamilien (for ham: familien) er dømt ude. En weekend havde været alt rigeligt.

Vel hjemme så vi frem til en fredelig anden påskedag med massive bunker af vasketøj, stileretning og muligheden for at sumpe rundt i afslappet tøj og bare nyde freden og stilheden (og hinanden, men det er en helt anden historie...)

Kl. 12 ringede dørtelefonen, og så var der nogen, der skulle til 'åbent hus'. De næste 20 minutter var der vel rundt regnet 30 mennesker rundt i lejligheden, så vi lavede en lynhurtig oprydning, fjerning af fritliggende kontanter, lukning af computere, redning af seng.

Jeg ringede til ejendomsmægler, der tilsyneladende også var overrasket over åbent hus - selvom det fremgik af deres hjemmeside og havde gjort det en uge. Hun nåede frem til de sidste 2 par og 5 minutter af det rimeligt overraskende åbent hus-arrangement.

HOLD nu op, hvor bliver det godt at flytte!

Afklaring (på det meste!)

• Phew no. I

Urinprøve fra lægen var fin og viste ingen tegn på noget, der skulle være galt. 

• Phew no. II

Banken har rodet i sagsgangen og er nu vendt tilbage til udgangspunktet. De vil gerne låne os pengene og har sat renten på lånet et kvart procentpoint ned. Og sender biografbilletter som undskyldning. (Så NU er der ingen vej tilbage - vi er simpelthen typerne, der bliver andelshavere)

• Det sidste phew? 

Scanning bliver i morgen eftermiddag (tak til Verdens Sødeste Jordemoder for at være god at tale med over telefon ifm. med opkald og planlægning af ekstrascanning). Kæreste kan ikke slippe ud af arbejde med den slags frist, men Søsterlil kommer med som moralsk support. Plus hun vil mega gerne med til en scanning. Når den er overstået kommer forhåbentlig det sidste (og vigtigste og største) 'phew'.

Har ulykker autofobi?

Gyserweekenden fra Helvede er overstået.

Fredag startede ellers så fint med avislæsning og fælles morgenmad med Kæreste, der har skemafri fredag. Dernæst fælles til lægen for 3. graviditetsbesøg. Blodtryk er meget fint, jeg har det godt, der er MASSER af liv og jeg har ikke vand i kroppen (udover det, der nu skal være). Til gengæld blev urinprøven sendt til test og lægen mente, at jeg var lige det mindste i størrelse.

Så nu skal der en ekstra scanning til, og jeg går lidt i 'hvad nu hvis...'-mode. Der er SIKKERT ikke noget galt, og Bean følger SIKKERT bare sin helt egen Bean-kurve, der hele tiden har ligget inden for normalen men under gennemsnittet. Men hvad nu hvis... moderkagen ikke fungerer optimalt, der ikke er nok fostervand, Beans nyrer ikke fungerer ordentligt, og... og... og...

Fredag eftermiddag talte vi igen med banken for at snakke om låntyper og alt så fint ud. Så var ingen af os på mailen før lørdag eftermiddag, hvor vi opdagede oprivende mail fra bankrådgiver.

Der åbenbart havde læst ud fra nogle tal, at vi ville komme til at hæfte for en lille million i foreningen og ikke bare indskuddet. Og at de derfor ikke ville låne os pengene alligevel.

Og vi kan jo ikke købe en andel med risiko for at hæfte for en ret stor gæld, der ikke har noget med lejligheden at gøre!

Instant hjertebanken og meget vred Kæreste. Og lidt panik-lige-om-lidt-stemning. Vi gik en lang tur, talte om evt. andre muligheder og ringede til sælger. Der blev MEGET overrasket over bankens udmelding, fordi det netop står i alle vedtæfter mv., at andelshavere UDELUKKENDE hæfter for indskud.

I dag har jeg talt med boligadministratorerne, der står for foreningen, og de bekræfter, at det kun er indskuddet, vi hæfter for. Ikke en lille million. Besked er lagt til bankrådgiver, der ringer efter middag.

Formentlig og forhåbentlig går alt i orden. (Men hvad er meningen med at forskrække nogen, der er gravide i 8. måned, på den måde?!)

Jeg går bare så småt og overvejer, om ulykker ikke altid kommer i stimer af tre?

For fanden da også.

Verdens bedste bedsteforældre (in spe)

Banken synes, vores økonomi ser fin ud og vil gerne låne os alle pengene.

Men. De sidste 100.000 kr vil de ikke lave som andelsboliglån, og almindelige banklån er jo lige lidt dyrere.

Vi kan komme noget af vejen selv (tak til god økonomisk opdragelse og evner til at spare op af såvel SU, dagpenge og ikke mindst lønkroner - og lønkroner for Kærestes vedkommende), men bestemt ikke det hele. (Der er trods alt grænser for, hvor meget man kan lægge til side af hhv. SU og dagpenge).

Mine fantastiske forældre, der gennem hele deres (arbejds)liv har nydt efter evne og derfor har en rigtig fornuftig økonomi uden dog at være styrtende rige, har uden at ryste på hånden tilbudt os at låne de sidste penge af dem til meget fine vilkår. De skal bare have det samme fra os, som de ville have fået hvis pengene var blevet stående på deres konto.

Jeg er helt rørt af glæde og stolt over deres villighed til at hjælpe - som nok delvis kommer af tiltro til mig og os (og delvis af forældres godhed generelt, forstærket af snarlig ankomst af første barnebarn).

Med andre ord er det nu 'bare' detaljerne, der skal på plads, før vi officielt kan kalde os andelshavere.

Vi har et hjem.

Spændingen stiger

Overdragelseskontrakt er underskrevet.

(Kæreste blev så glad at han hoppede lidt med hænderne over hovedet, da sælger var vel ude af døren - muligvis lige dele glæde og overtræthed eftersom kursus gjorde at hans vækkeur ringede 04.30 i går morges...)

Banken ringer i morgen til et møde om lånetilbud (hvilket jeg fortolker som at de faktisk gerne vil låne os pengene).

Oh, det bliver spændende at se, hvilke vilkår de er villige til at give os.

(Og så satser vi stadig pænt meget på, at overtagelsen kan ske FØR 1. maj, eftersom der er nogen, der har noget termin 2. maj)

Tilbage til virkeligheden

SÅ er jeg nogenlunde ovenpå igen efter en skøn kærestetur til London. (Vi siger tak til høj sol og 18 grader)

Det var dejligt med noget tid sammen uden hverdagspligter hængende over hovedet, arbejdsopgaver og bekymringer om bolig og økonomi.

Til gengæld havde jeg vist glemt at læse memoet om, hvor meget man (jeg) kan holde til at gå og se på en dag. Vi vadede London rundt i det skønne vejr, besøgte museum på museum, hørte smuk klavermusik og osede i lækre butikker. Og spiste en masse skøn mad. Næsten som at være på storbyferie uden mave og aktive Bean.

Næsten. For al den aktivitet betød, at jeg var grædefærdig af træthed, da vi landede i Kastrup fredag aften - og faktisk havde en trætheds-tudetur lørdag middag, fordi jeg næsten ikke kunne overskue at skulle tage en bus 5 stop for at spise fødselsdagsfrokost med Forældre og Søsterlil.

Og at jeg derudover absolut INTET orkede hverken lørdag eller søndag. Andet end at ligge på sofaen og sove eller i sengen og sove. Og derudover at lade mig opvarte af Kæreste.

Men nu er jeg ved at være back in business og har både vasket mig igennem tøjbunker og forberedt middag til i aften.

Hvor vi skal underskrive overdragelsesaftalen på drømmelejligheden. JA, vi skal så.

(Banken har vi endnu ikke fået den endelige tilbagemelding fra, men det kommer. Det skal det!)

Hvad der videre hændte

Banken kan (naturligvis) ikke give et endeligt 'ja' før de har lavet deres egen vurdering af lejligheden og gennemgået hele vores økonomi og kigget på rådighedsbeløb.

Men.

Vi fik besked på, at vi godt kunne sige til sælger, at vi gerne vil købe andelen.

(Og det vælger jeg at tolke som et 'ja'!)

Nu skal vi så bare sende dem diverse info om vores private pengesager, så de kan lave en samlet vurdering og udfærdige det endelige lånetilbud.

YEAH BABY!

Så sagde vi lige, at vi krydsede fingre

- for vi har bestemt os.

Lejligheden, vi så i søndags, lige midt i noget brostensbelagt smørhul på Østerbro til den rigtige pris og i den rigtige størrelse (også på sigt...) vil vi gerne flytte ind i. Vi følte os begge hjemme, så snart vi trådte ind ad døren.

Aftalt møde med banken torsdag, hvor der ikke burde være noget problem; særligt fordi vi har formået at lave en god lille opsparing det sidste år OG mine forældre evt. vil spæde til, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Når banken har sagt ja, så er der bare at close the deal med sælgere. Vi er ikke i konkurrence med nogen om bud, for officielt er boligen ikke på markedet, så alt i alt....

(Og så var nu, vi krydsede fingre for, at Hybris, Nemesis og Ate har travlt andetsteds og ikke lytter med her)