Morgenstund har bog i mund

Akademikerparret på Østerbro har i fineste clichéstil en rigtig lille læsehest gående i stuen. Bøgerne bliver fundet frem på alle tidspunkter af døgnet.

Enten for at vi skal læse sammen eller - oftere og oftere - fordi Bean læser for sig selv. Det er så skønt at observere hendes glæde over bøgerne og høre hende fortælle historier. Der hviskes, råbes, tales blidt, laves dyrelyde og monstre har helt særlige, vældigt farlige stemmer.

Bean er iført: Cardigan: Norlie // Body: Noa Noa Miniature // Tulledragt: Norlie // Strømpebukser: H&M

(Selvfølgelig laver vi også andet end at læse bøger! Bean er en tumle-vildbasse, der grundlæggende mener, at hun har motoriske evner som et børnehavebarn og er totalt frygtløs på en legeplads. Og vi bruger ret meget tid på at synge og shake booties, baby-style. Og på at nusse og kysse og putte, hvilket moderen er fuldstændigt forelsket i)

Mondæn lørdag

Lørdag formiddag kørte vi en tur til det mondæne Ordrup (fordi Kæreste lige skulle inden om gymnasiet og hente sin Mac, så han kunne få arbejdet lidt i løbet af weekenden), hvor vi testede legeplads, park og den lokale brød-pusher. Turen og omgivelserne var i den grad godkendt af Bean, der dog kom til at falde i søvn på tilbagevejen - de sidste 2 minutter af den i alt 20 minutter lange tur. Hun var derfor ret overbevist om, at hun havde sovet middagslur.

Kæreste og jeg var ikke helt enige, men det krævede en ekstra omgang frokost og en del overtalelse, før det lykkedes at få damen til at sove. I dobbeltsengen. I armkrog med mig. Kæreste boblede på sofaen, og det endte med, at vi alle tre fik over 2,5 times middagslur. Ikke ringe. Specielt ikke, fordi vi med fuldt overlæg havde skåret så meget ned på weekendaktiviteter som overhovedet muligt for at dedikere tiden til hinanden efter en lidt for travl periode. Vi skulle ikke nå nogen verdens ting og brugte resten af dagen på at lege i Bean-højde. Jeg elsker, når der er tid til... nåja... ingenting.

Plukker mælkebøtter til mor og går på opdagelse i dugvådt græs i efterårssolen

Udforsker nye legepladser med 'kan selv'-attitude. Det lykkes at komme op i og vippe med elefanten, mens karrusellen kræver lidt assistance.

Pæresaft, tebolle og skinkesandwich a la Ordrup. Bean er i denimskjorte fra H&M (drengeafdelingen), leoleggins fra MarMar og lædersko fra Petit Nord.

Copenhagen Cooking med Arla og Ebbe

Bean vågnede frisk og glad og klar på ballade efter sin middagslur i dag, så vi tog en rask beslutning og cyklede afsted mod Kongens Have, hvor Arla holdt Food Fest for børn.

Vejret var mildest talt fantastisk, så vi var alle nødt til at smide trøjerne efterhånden som eftermiddagen skred frem.

Vi klappede kalve og beundrede køer, smagte rodfrugter og blev tatoverede, dansede til livemusik (på øre-sikker afstand), fik bygotto, ost, mælk og lækre mælke/lakrids/is-drikke. Bean stormede rundt og sugede indtryk til sig.

Det var en fest. 

Bean er iført svenske klæder i efterårsfarver i anledning af høstfesten: hun har nemlig fået den lækreste tunika og seje chinos fra Ebbe, som jeg stiftede bekendtskab med på CIFF. Ebbe kan fås i Danmark her i efteråret. 

Og det kan varmt anbefales. Særligt tunikaen er vi vilde med alle tre. Dels fordi Bean ser både sød og sej ud i den, men også fordi den er blød og har en virkeligt god pasform. Kæreste er vild med, at den har trykknapper og ikke 'rigtige' knapper! Bukserne har rigtig lynlås (og trykknap) og linningen kan gøres større og mindre, fordi der er justerbar elastik i den. 

Tjek udvalget her.

Blå Planeter

Vi har siden åbningen ville besøge Den Blå Planet, men har med vilje ventet til nyhedsværdien og feriehøjsæsonen var klinget en smule af. Der er ikke noget ved at besøge et sted og kun opleve køer.

Lørdag efter Beans middagslur viste sig at være velvalgt. Der var godt med mennesker, men ikke crowded, og der var rigelig plads til at Bean kunne tumlinge-løbe rundt imellem de forskellige akvarier.

Vi tog bilen derud, og havde ikke taget Bugaboo'en med - jeg tror, vi regnede med, at der var låne-vogne (og det var Kæreste, der planlagde, så jeg tror, jeg gik ud fra, han havde tjekket. Sådan gør man tingene så forskelligt)

Det var der ikke, men det gjorde nu ikke så meget. Bean var ellevild med stedet og ville hellere end gerne rende omkring på egne ben. Vi var alle imponerede af planeten og de mange, flotte fisk og havdyr. Dog kunne museologen i mig ikke sige sig fri for at ønske (endnu) mere fremadtænkende formidling. Der er stadig en del 'læseplanche' over informationen, selvom der også er interaktive skærme. 

Ikke at vi fik mulighed for at læse særligt meget - Beans tempo under museumsbesøg er en hel del hurtigere end vores! Oceanariet var dog værd at dvæle ved. For os alle tre. Bean var helt opslugt og blev ved med at gå frem og tilbage, kigge på fiskene, røre ved glasset og kigge igen.

Og hold nu op, hvor er det imponerende flot at kunne være tilskuer til livet under overfladen.

Efter en time var Bean mættet af indtryk, så vi fandt sandkassen og i den et par dejlige, store dansk-engelske børn, der var mere end villige til at lege med 'babyen'. Særligt drengen på omkring 8 var simpelthen så sød og betænksom, og både han og Bean hyggede sig med at grave dybe huller og begrave sko, lege kildeleg og borte-tit-tit. (Han spurgte sin mor, da de skulle videre: "When I grow up, can I have one?" Hvortil moren smilende svarede: "Ja, når du bliver voksen, kan du også få en baby." Kan man skrive sig op til en dreamy svigersøn allerede?!)

Kæreste og mig kiggede mere end éen gang på hinanden og blev både rørte og stolte over vores lille pige, der er så glad, imødekommende og modig. Det er ret svært ikke at smelte af kærlighed i sådanne stunder.

Vi havde pakket aftensmaden hjemmefra, men kunne alligevel ikke lade være med at smage på lidt fra Spisestedet Øst. Meyers folk plejer jo at kunne deres kram. Og den børneportion af fish'n'chips, som vi smagte lidt af alle tre, var virkeligt lækker. Men altså; 65 kr for en enkelt fish, en lækker dip og en håndfuld chips er jo også en slags penge.

Havde vi haft Bugaboo'en med, ville vi nok have trillet en tur efter maden, men Bean kunne ikke holde til mere, så vi kørte hjem (efter at have betalt parkeringsbilletten)

 

Den Blå Planet er helt bestemt et besøg værd, men det er en bekostelig affære. Vi bookede billetter online for at spare både køen og lidt penge, men jeg synes stadig det er en dyr entré. Og hvis man skal spise i restauranten er det garanteret lækkert. Men ikke billigt.

Når det er sagt, så kommer vi helt sikkert igen en anden gang. For Bean var i den grad underholdt og vi havde alle tre en rigtig flot totaloplevelse.

Weekendlykke og lagkage

Søndage tilbragt i gode venners selskab og lagkager er skønt. Intet mindre. Vi fejrede 2 års fødselsdag i det grønne med masser af leg - og det kunne mærkes, da en lille pige skulle puttes.

15 minutter tog det, før hun overgav sig til søvnen ovenpå timer med at løbe rundt efter de store børn, flage og spise lækkerier.

Dejligt at være gæst...

... særligt, når der er balloner til festen!

Syndigt lækre lagkager.

Trip, trap og træsko flager for sig selv og hinanden

Den smukke kage med fødselsdagspigens forbogstav i hindbær

Hang-outs og cupcakes

Mens vi venter på Manna - turens hands down bedste måltid

 Noget af det, jeg elsker allermest ved Berlin, er stemningen. Specielt i området omkring Simon-Dach Strasse og Boxhagener Platz (som vi boede ret tæt på) føles det på samme tid fremmed og velkendt. Ikke mindst fordi de små, brostensbelagte gader med træer langs siderne minder om 'hjemme'.

Eftersom Bean tydeligvis ikke er typen, der sover til middag i klapvogn på sin ferie blev korte udflugter og færden i nærområdet i Friedrichshain kodeordene for vores tur. Og det har altså også sine fordele; for vi nåede faktisk at få et par favoritter og stamsteder.

Mine allerbedste mennesker i et vidunderligt, ømt øjeblik

På Boxhagener Platz er en kæmpe legeplads, der er delt i to. På den ene side er der klatrestativer, rutschebane og sandkasser for både store og små, og på den anden side er der et 'bassin', der skråner lidt ned mod midten og hvor vi oplevede det ultimativt herligste på hele turen; splitternøgne børn i alle aldre, der hvinende af fryd pjaskede, løb, kravlede og stavrede rundt i bassinet og de 3 cm vand, der var i midten.

Med jævne mellemrum blev der tændt for nogle dyser hele vejen rundt om bassinet, og iskolde stråler regnede ned over de glade børn. Bean fik også lov at nøgenbade en eftermiddag og hun kunne slet ikke holde op med at smile al den tid, hun var i vandet. (Og hvor var det i øvrigt fantastisk at det var normen med nøgenhed. For herregud - de er jo bare børn!)

Bean holder opmærksomt øje med, hvordan de store gør.

Selve pladsen er omkranset af gader fyldt med små cafeer og restauranter, og stort set alle forældre på legepladserne havde take away kaffe eller kage eller mad i hænderne.

Vi blev virkeligt glade for de lækre kager fra Cupcake Berlin, og var forbi ca. en gang om dagen. Mmm. Bean præsterede også at charmere det søde personale ved først at hilse glad på dem og så at gøre store øjne, udbryde 'ØIIIIJJJJ' og sætte hænderne for kinderne ved synet af kagemontren.

Koreanske lækkerier på Manna.

... og så vil jeg altså også udbringe en skål (i Tiger-øl) for det koreanske køkken, som jeg ikke har gjort det meget i hidtil. Børn er velkomne i Berlin, men det er bestemt ikke alle steder, der har børnestole (fandt vi ud af). Koreanske Manna på Simon-Dach Strasse har. Dertil har de god service, høflig og betænksom betjening - og virkeligt god mad! Jeg ville ønske, vi kunne have spist hvert eneste måltid dér, men så ville vi ikke være stødt på Kinderwirtschaft.

Og det ville være en skam, for i Schreinerstrasse fandt vi den über-børnevenlige udgave af Laundromaten (den på Østerbro med legehjørnet endda!) og Madmanifesten. Kinderwirtschaft er - som navnet antyder - for børn og deres forældre i nævnte rækkefølge. Der er et kæmpe legeområde bag cafebordene med boldbad, hoppedyr, legetøj, rutschebane og klatremuligheder. Og puslepladsen er mindst ligeså fantastisk som på Designcafeen med forsyninger af bleer og vådservietter; børneindsats til toilettet og skammel til håndvasken.

Bold-bad er lykken

Der er mulighed for at få grød til baby og der er lækre retter til de små. Portionerne kan laves i tre størrelser; til tumlingen, til dig og til jer begge. Det er sgudda smart! Derudover er der mange lækre brunchvarianter, skønne safter og god kaffe - og det hele bliver serveret af søde, dedikerede medarbejdere. Lige over for cafeen ligger en vildt fed legeplads, der både dur til store og små børn.

Feeeed legeplads på Schreinerstrasse

Næste gang (for sådan en bliver det bestemt) vi er i Berlin, skal vi uden tvivl besøge Manna, spise cupcakes og lege på Kinderwirtschaft og Boxhagener Platz igen. Simpelthen fordi det er så godt!

Yndlingssted

Har du nogle must-do's eller fede tips og tricks til din yndlingsdestination?

Noget om Zoo og en heldagsudflugt

Det er så spændende at kigge på de store dyr, vi kender fra børnebøgerne.

Lidt overmodige var vi nok blevet af turens hidtidige forløb, for vi tænkte i al fald, at vi fint kunne tage i Berlin Zoo, at Bean kunne sove middagslur i klapvognen (det ville ligesom ikke være første gang, det skete!) og at enten jeg eller vi alle derefter kunne besøge Bauhaus-museet, der ligger i gåafstand fra zoologisk have.

Lækkert vejr (omend med lidt truende skyer), så afsted med os og Bean, der fik et mindre hysterisk anfald, da hun skulle ned i klapvognen. Det var - tilsyneladende - affødt af ren træthed, for hun sad og nynnede sig selv i søvn inden for de første 100 meter (!?!)

YAY! Giraffer! (I baggrunden, altså!)

Derfor besluttede Kæreste og jeg os for at gå den første strækning, så hun kunne få hvilet ud. Imidlertid blev de tunge skyer til (turens eneste) regnskylle, så vi fortrak til U-Bahnen, hvor Bean vågnede helt glad og fornøjet og hilste på alle kupeens medrejsende.

Berlin har 2 zoologiske haver, og vi havde valgt den i centrum. Fejl. Næste gang vil vi meget hellere besøge den anden, og meget større, zoo. Bevares, der er mange dyr og Bean nærmest råbte af begejstring, da hun fik øje på pingvinerne. Men det er mildest talt ikke en inspirerende have. Slet ikke, når man er vant til fx Odenses eller Københavns dyreparker.

De små, nuttede aber skulle selvfølgelig hilse på en på deres egen størrelse.

Bean blev efter ikke alt for længe vældigt træt, men ikke om hun gad at sove i klapvognen. Uanset om vi rokkede, trillede eller holdt hånd. Så vi kapitulerede og satte hende op igen. Hun livede gevaldigt op, da vi fandt den store (og vildt fede!) legeplads midt i haven, spiste prompte et par håndfulde sand og gik så igang med at begrave sig selv og mig med den skovl, vi altid har med i klapvognen.

Sand er lykken pt. Særligt hvis man kan begrave sig selv/sine forældre.

Hun smilede lykkeligt (smeltesmelte) og krammede den stofpingvin, hun fik som dagens souvenir, og havde desuden en fest med at jagte klappe gederne i børnezoo.

Søde klappegeder (og et æsel i en mildest talt ophidset stemning. Som jeg faktisk har et billede af...)

Men hun var så træt til sidst, at hun næsten ikke kunne hænge sammen, så jeg kunne skyde en hvid pind efter Bauhaus. Turen tilbage til Friedrichshain var med en grædende, overtræt Bean, der endte med at komme op til mig i Ergo'en, og faldt i søvn siddende op ad mig, mens vi gik fra Frankfurter Tor og tilbage til lejligheden. Hun sov så tungt, at jeg kunne lægge hende i weekendsengen og tage strømpebukserne af hende uden hun rørte på sig. Phew.

Hun vågnede først igen halv seks - glubende sulten! - og var oppe knap 2 timer, før hun overgav sig til søvnen og et par meget trætte forældre kunne spise deres take away currywurst.

Nogen kunne godt sove midt på dagen. Det er hårdt at være dyrenes konge.

Så var den lektie til gengæld lært, og resten af dagene var der middagslur til tiden og masser af overskud.

Berlin. Ich liebe dich!

Som man måske kunne fornemme på det sidste indlæg, så var Berlin f.a.n.t.a.s.t.i.s.k. Intet mindre.

Men hvad var det lige, der var så fantastisk?

Dels var der omstændighederne:

Lejligheden var skøn, nem at komme til og indeholdt alt, hvad vi havde brug for af Bean-grej.

Vejret var herligt - sol, 25 grader og en let brise af og til.

Søvn var der rigeligt af - Bean sov igennem alle nætter og sov endda en 3 timers middagslur en af dagene.

Selve rejsen gik over al forventning - endda begge veje, for at det ikke skal være løgn! - og en samlet rejsetid på 5 timer fra andelen på Østerbro til ferieboligen i Friedrichshain er vist ikke til at klage over.

... men mest af alt tror jeg, at succesen skal findes i selskabet og vores forventninger til ferien, os selv og hinanden, der viste sig at være noget nær perfekt afstemt.

Vi havde på forhånd overvejet, hvad vi ville, men var også åbne overfor ændringer i dagsprogrammet - og vi havde med vilje ikke lagt for mange (eller for ambitiøse) planer.

På forhånd havde vi suspenderet alle kost- og skærmpolitikker for selve rejsen, så Bean fik alle de snacks og baby-apps på Kærestes telefon, hun orkede. Det betød til gengæld, at hun var en fest at rejse med. Også selvom hun blev træt og skulle brokke lidt undervejs, når der var lange køer ved bagagedrop (30.6. ER sgudda heller ikke den fedeste dag at have bøvl med bagagebåndet på, vel Kastrup?) 

Vi har en fornemmelse af, at Bean har en fornemmelse af, at alle i verden er til for at hun kan charmere dem. I al fald er det blevet vinket, smilet og sagt ufatteligt meget 'HEJ' de sidste mange dage. Og som regel har det affødt en positiv reaktion, en kiks, et par jorbær eller et fint postkort.

Det er herligt at rejse med et 'åbent' barn, og det giver særligt mig en slags vished om, at jeg må have gjort noget rigtigt, når der er kommet dette tillidsfulde, skægge, nysgerrige og charmerende barn ud af de første, rædselsfulde måneder. (Dermed ikke sagt, at hun ikke kan brokke sig, hidse sig op eller blive rasende og ulykkelig - det er bare mest herhjemme, vi får glæde af den slags adfærd)

Og med både muligheden for at gå selv - inkl. at forsøge at tumlinge-sprinte ud igennem security i en sådan fart at Kæreste måtte smide pas og bælte for at fange hende igen! - at hvile i klapvognen eller at blive båret tæt i Ergo'en, så kunne vi altid finde en måde at stille den lille dame tilfreds på.

... beklager, men der kommer meget mere om Berlin over de næste par dage! Noget om zoo og heldagsture, noget om legekammerater og kærestetid og noget om lækre hang-outs til familieferien. 

Nåja, og så er der lige endnu en konkurrence, jeg skal have skudt igang :)

... then we take Berlin!

Bean, Kæreste og jeg tager et fly til den tyske hovedstad for at holde hip storbyferie på børnefamilie-måden.

Jeg glæder mig til at vise Bean byen - og til at holde 'rigtig' ferie. Og jeg glæder mig til at fortælle jer om det, når vi kommer hjem om en (meget) lille uge.

Vi ses!

Mere pinse snart, tak!

Hold nu op, hvor har det været en herlig pinse!

3 hele dage, hvor der har været tid til at lave ingenting, til at lave god mad og til at nyde hinandens selskab (og for mit vedkommende - til at ses med en skøn dame over lækker mad og ditto lyd).

Vi har - helt low key - været på legeplads hver dag. Lørdag med medbragte rugbrødsmadder, ostehaps og bare babyben i sandkassen (begejstringen ville ingen ende tage, I tell you). Søndag i regntøj og gummirøjser for at hoppe i vandpytter. Og i dag for at holde Bean kørende i løbet af formiddagen!

I dag har vi nemlig for første gang droppet formiddagsluren. I påsken havde Bean godt nok nogle dage, hvor hun nægtede at skulle sove om formiddagen, men hun var slet ikke klar til at undvære luren på det tidspunkt. Og siden har hun gnedet øjne og været klar til søvn ca. 2/2,5 time efter hun er vågnet.

Men den sidste uge har der ikke været formiddagslure i dagplejen, og det er gået fint. Så den er droppet fra og med i dag. Mest af alt fordi det i går tog 1,5 time (!!!) at putte barnet til den middagslur som varede 30 minutter. Og fordi putningen endte med at jeg simpelthen blev så vred på Bean, at jeg var nødt til at banke hånden ind i en dørkarm. Øv. (Også rigtig flot at gøre når man nu skal forestille at være den voksne. Måske alligevel noget af Beans temperament kommer fra mig?)

Så i dag har vi trukket den, og det lykkedes. Vi har haft en hyggelig morgen og formiddag med familiebesøg fra Amager, leget på legeplads og spist en masse mad. Nåja, og Bean faldt i søvn på under 10 minutter, da jeg lagde hende kl. 12.

Hvad har vi ellers lavet?

Fredag delte Kæreste og jeg en lækker tapaspose fra Cofoco, men kameraet krævede opladning, så det blev kun til lidt mobilshots af virkelig god, og meget rigelig!, mad.

Lørdag var mom's night out, og det var faktisk en rigtig god følelse at gøre lidt ekstra ud af sig selv fordi jeg skulle spise med en dejlig, dejlig dame på Fischer (kender I den? Nej? Det er en fejl. Afsted med jer!) inden vi tog videre til Anne Linnet-koncert i Koncerthuset og havde en fest med at synge med, klappe og slet ikke havde set det komme, da en meget akrobatisk og ikke mindst artistisk poledancer indtog scenen i bittesmå outfits til flere af numrene. Ingen over eller ved siden af Anne ville kunne finde på at installere en pæl midt på scenen i DR.

I går aftes så vi Modig på DVD og spiste chokolade. Ikke særligt rock'n'roll, men bare rigtig hyggeligt.

Jeg håber, I også har nydt de overvejende smukke dage - og fik hoppet rundt i vandpytterne i går!

Fredags-bobler og kærestemiddag i stearinlysenes tegn

Bløde ben i varmt sand - ahhh! (Beklager i øvrigt telefon-kvaliteten)

Mom's night out i flashy pants fra Vero Moda
- inspireret af denne dames shopping
(og nej, det er ikke med vilje, jeg lukker øjnene)

Kusiner er altså gode at lege med!

Strike a pose, Bean!

Sol = legeplads

Lidt vildt, men meget sjovt

... nåja, og så er der også blevet tid til lidt krea-udfoldelser, fordi jeg blev inspireret af Beans leg i VHD. Dernede er favoritlegetøjet blandt alle børnene køkkenudstyret - mad, tallerkner, kopper, skeer, gryder, you name it! - og herhjemme sidder hun med en samling af børnevenligt køkkenudstyr, når vi laver mad.

Så nu skal barnet have sit eget madlavningsmekka. Der er bare ikke plads til et 'rigtigt' legekøkken i vores vinkel-helvede af et køkken, så jeg har tænkt ud af boksen. Det bliver SÅ fint, når det bliver færdigt, og jeg lover der kommer et indlæg. (Uh, det er virkelig en cliff-hanger, hva'?!)

Hvad du ønsker... (nu med billedspam!)

Bean blev simpelthen så begavet til sin fødselsdag, og vi er så glade og taknemmelige for alle de fine ting!

Bean er (endnu) lidt for lille til at lege med dukker og dukkeudstyr, men hun er vældig glad for at tage dyner, puder og dukker ud af den søde, retrodukkeseng - og dukkevognen fra Smallstuff er blevet forfremmet til gåvogn (ikke til moderens udelte begejstring, for selvom hun er stor og dygtig og ret sikker på fødderne, så er vognens tyngdepunkt jo ikke det samme som en 'rigtig' gåvogn. Heller ikke selvom vi har lagt lidt murstensromaner ned i vognen).

Det er ikke alle gaver, der er kommet med (noget med billedkvalitet...), men der var også et par af Beans særlige sutter, importeret fra Berlin af gode venner, og en sød Lilliputiens-dukke med egen lift fra Faster og Kusine.

Jeg har samlet lidt billeder her; både med og uden fødselsdagsbarn.

Mormors lækre, lækre strik i den fineste lysegule nuance og med glimmerknapper.

Søsterlil sørgede for, at Bean bliver en beach-babe til sommer

Dachsie fik følgeskab af lækkert tøj fra Mormor og Morfar; her syet kjole der matcher cardiganen og jeans fra Norlie

Name It-ballonkjole og pegebog fra Mormor og Morfar

Skytsmor sikrede sig, at Bean kommer til at sove med stil i juniorsengetøj med dådyr fra by Nord.

Farmor og farfar bidrog med en yndig dukkevogn fra Smallstuff og et rådighedsbeløb til fri leg :)

Retro-dukkesengen fra Mormor og Morfar

... med sengetøj og sengerand fra min hånd.

Skytsfar bidrog til den lyserøde og pastelfarvede stemning med denne store, smukke buket.

Mormor og Morfar kom også med skønne blomster

Tunika fra Name It, også fra Mormor og Morfar, og dyb koncentration ved gåvognen dukkevognen