... og så et lille stik

15 måneders Bean = lægebesøg med vaccination for mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Selve stikket gik fuldstændigt forrygende godt. Til alles overraskelse. Inklusive vores garvede familielæge, for hvem det var en helt ny oplevelse, at barnet fulgte nysgerrigt med, da nålen blev ført ind og trukket ud igen - og derefter uden at sige en lyd legede videre med den legeklods, hun havde i hånden. (WTF?! Hvad skulle vi så igennem hjerteskærende gråd for alle de andre gange?!)

Hun har siden været hed og pylret (men derfor kan man jo fint læse højt for sig selv i tipien) - men af stikket er der ikke meget at se. Et blåt mærke og en lille prik på låret (lægen kom nemlig til at ramme noget blodåre på vejen ind i det bløde barnelår)

1 års undersøgelse og Handy-Mum

Jeg bliver aldrig rigtig god til at se min lille pige få stukket lange, lange nåle ned i sine små, bløde lår. (Selvom jeg ikke har noget problem med nåle i mig selv - bloddonation, vaccination, etc. er helt fint)

Men nu er det overstået, og så er der et lille kvart år til næste omgang.

Hun tog det meget pænt, hende Bean, selvom hun lige fik fortalt lægen, hvad hun mente om at blive prikket i og følt på. Han var ikke ligeså grundig og præcis som vores gode Sunder, så jeg er ikke 100 på, at mål og vægt passer, men lægen mente, at hun nu var 76 cm (vi har altså målt 78 herhjemme) og ca. 8,5 kg (på den dér store, voksenskala-vægt, hvor hun blev vejet med og uden moderen, der som bonus fandt ud af, hvad HUN vejede. Om eftermiddagen. Med tøj og sko på!).

Vi spiste på Laundromaten efter lægebesøget, og det er altid en fest - specielt fordi der er andre børn, man kan kigge på/lege ved siden af. Og masser af legetøj.

Mens vi ventede på at det skulle blive lægetid (og for at bruge dagen på noget fornuftigt) trak jeg i mit bedste handy-gear og fandt slagboret, skruemaskinen, ledningssøm, hammer og rawlplugs frem. Og fik sat en væglampe og en knage op - plus de fine Happy Lights, Bean fik i navngivningsgave. Nåja, og så blev den arvede Rubens Barn også lige repareret lidt med nål og tråd, så den er klar til leg. Mens jeg var igang med sygrejet fik jeg også ombetrukket Kevi-kontorstolene og syet en rygpude til dem i samme grå møbelstof, som spisebordsstolene blev ombetrukket i.

Det er sgudda meget effektivt, hvis jeg selv skal sige det.

Powertool med et kvindeligt touch af maskingtape (så man ved, hvor langt ind man skal bore, s'fø'lig!)

Sovekrogen med Happy Lights i sikkerhed for pilfingre

Det er da meget hyggeligt, er det ikke?

Knage fra Hay og bøjle fra Viola Sky til morgenkåben fra Karmameju

Nyeste legekammerat (der vist skal have en opdatering af garderoben!)

Glimt fra Søsterlils fødselsdag med rosinboller og rugbrødslagkage

Room with a view på Comwell Sønderborg

Og så sagde lægen, ...

... at Bean var helt perfekt og voksede så fint så fint (vi er nu på 67 cm, 7100 g baby (med ble, så det er nok snarere omkring 7 kg)

... at det ikke er det sjoveste i verden at være den, der skal stikke og få børn til at bryde ud i smerte/forskrækkelsesgråd

... at han lige ville henvise mig til noget gynækolog-væsen.

Fordi:

Vi er effektive forældre og fik derfor klaret hhv. 5 måneders undersøgelse og vaccine samt præventions-samtale i samme omgang.

Resultat:

Bean har været feberramt, sløj og ked - og meget puttesyg, men det er helt forståeligt og i den grad ok - siden i går eftermiddags

Jeg skal forbi en dame med 7 (SYV!!!) navne og have installeret noget hormonspiral. Det der med kobber giver nemlig risiko for voldsomme og smertefulde menstruationer, og dem havde jeg i forvejen. Ingen grund til at gøre det værre end det var!

I øvrigt:

Har jeg afleveret noget CV til noget butik, der søgte deltidsansat lige i nabolaget. Mest fordi det er lige i nabolaget og timetallet var over det, der kræves for at være ude af dagpengesystemet. Og fordi deltid er så fint med en lille pige.

Vaccination schmaccination

Altså. Jeg er HELT ombord og med på, at vaccinationer er en fin ting.

Men for helvede søren hvor er det ikke sjovt i det lille hjem pt.

Selve vaccinationen gik for så vidt fint. Jo, bevares, Bean blev rigtig ked af det og det var tydeligvis ikke rart at blive stukket med psykolange nåle (seriøst! SKAL de være så lange?), men kunne godt trøstes og falde ned igen bagefter.
Moderen var vist den, der var mest traumatiseret af den oplevelse.

Til at starte med gik det fint og vi nåede lige at tænke, at vi var sluppet nådigt, før Nemesis bankede på og feberen satte ind.

Så vi har et pylret, feberramt, grædende barn uden særlig appetit, og som stort set kun vil sove. I mine arme forstås. Og det er smaddersynd for hende, men det er skisme også hårdt for os.

Kæreste sendte mig afsted til nyåbnet emmerys tidligere i dag - uden baby - til en pause fra det hele og en latte. På den måde er han altså god, ham Kæreste. For pauser skal der til. Jeg gruer ærligt talt lidt for næste uge og tilbagevenden til virkeligheden som barselsmor uden hjemmegående barselsfar...

Satser ret meget på, at det klinger af og forsvinder i løbet af i dag og i nat, så det igen er en normal Bean vi har i morgen.