Begynderfejl

Når man (jeg) er nogens mor, skal man (jeg!) i den grad lade være med at læse om børn, der ikke har det godt eller kommer til skade.

Case in point:

Kan vi alle huske mishandlingssagen, der lige er faldet dom i? Den, hvor en stakkels lille dreng kun blev 15 måneder gammel, fordi han havde en mor og stedfar, der i den grad ikke ville ham det bedste.

Jeg kom til at læse artikel med nærmere detaljer. Stor fejl. Jeg blev fysisk dårlig og dybt ulykkelig af at vide, at han havde utallige bidemærker (sic!) over hele kroppen, flere brækkede knogler, var blevet overbruset med koldt vand i flere minutter, rusket og svinget rundt i arme og ben indtil han mistede bevidstheden.

Hvad er man for et menneske, når man kan finde på at gøre sådan? (Jeg bliver helt ked af det igen bare ved at skrive om det)

Jeg er blevet hudløs på en helt ny måde efter at Bean er kommet til verden. Og historier som den er alt for voldsomme for mig.

Så lektien er at undgå al uddybende information fremover...

Lister

Inspireret af kommentar fra Fruen i Midten kommer her et indlæg om lister.

Jeg. Elsker. Lister.

To-do's der kan krydses af, overblik over ventende opgaver, tilfredsstillelse af analfikseret pertentligheds-gen. You name it.

Som regel er der kun en indkøbsliste i spil i hjemmet, men siden det tidlige forår og ikke mindst siden flytningen blev en realitet, har 'vi' (... altså, i virkeligheden 'jeg') her i husstanden opereret med 2 lister.

1. Baby to-do's (der nu er nede på ganske få emner såsom at få købt de sidste items til puslebordet; fx en enkelt pakke New Born-bleer, blød babybørste og d-dråber - og så at lave en telefon/mailliste så vi uden at skulle tænke for meget kan sende de gode nyheder, når venner og familie skal informeres om Beans ankomst og om, hvornår vi gerne vil have besøg - og særligt hvornår vi ikke vil)
2. Generelle to-do's. Den bliver til gengæld ved med at være rimeligt konstant. Hvilket begynder at være lidt frustrerende, eftersom 'snakke om evt. værger/faddere/testamente....' og 'lægge budget og ordne nye betalingsaftaler' har stået på i LANG tid efterhånden.

Måske har det noget at gøre med, at jeg hovedsagligt har taget mig af baby-tingene (og de generelle ting, der kunne gøres solo. Fx at melde flytning, aftale overdragelse med nuværende udlejer og med sælger) Mens de sidste punkter på listen kræver, at vi begge deltager. Og tager os lidt tid til det.

Kæreste har siden påske (igen-igen-igen!) haft vældig travlt på arbejde, været mægtig træt og så er han generelt en prokrastinator. Det ved jeg godt, han er. Og han bliver glad, når jeg bare klarer tingene. Men. 

Vi har en (ubekendt) deadline med Bean, og jeg vil helst have lagt budget og vide, at økonomien kører (nogenlunde) af sig selv, så vi kan koncentrere os om at lære at blive forældre.

Desuden gider jeg ikke altid være den, der klarer tingene. Han må meget gerne tage teten og fx være den, der lægger op til budget-lægning og at få klaret det sidste af det praktiske. Måske det oven i købet ville gøre det lettere for mig at køre hvalfisken i stilling her de sidste par uger?

Jeg forudser nemlig, at jeg, når Bean kommer, ikke i samme grad som før vil kunne stå for det meste af husholdningen (eller i al fald være den, der sætter gang i tøjvask/rengøring/indkøbslister) i det første stykke tid. Skarp indsigt, I know... 

Det er helt sikkert også min egen skyld. Fordi jeg er lidt for god til bare at gøre tingene. Og fordi jeg ser støvet/opvasken/snarlig mangel på rent tøj noget hurtigere end Kæreste. Jeg tror, jeg prøver at sige det til ham igen. 

Om at kende sine begrænsninger...

Tilsyneladende kommer det bag på mig, at jeg efterhånden er utroligt højgravid. (13 dage til termin, sgu)

Ikke, at Bean eller mavens størrelse og udfordringen med at snøre sko uden alt for meget besvær ikke er nærværende. Men jeg tror åbenbart, at jeg stadig kan alt muligt hele tiden, fordi der ikke er nogen 'gener' udover at det er lidt tungt at gå for langt eller at rejse sig op fra siddende eller liggende positioner.

Må hermed konstatere, at det er overkill at vaske, tørre og lægge 4 maskinfulde vasketøj sammen (herunder bære op og ned fra vaskerum til lejlighed), bage 4 plader boller, pølsehorn og minimuffins, lave Bounty'er, handle og lave mad på éen og samme dag.

I al fald meldte kroppen ret tydeligt ud i går aftes, at det handler om hvile. Også i dag. Så jeg har udelukkende befundet mig på eller i nærheden af sofa. Og kun ryddet en lillebitte smule op og frasorteret ting, der ikke skal flytte med (om 9 dage!)

Aftenens middagsaftale med 3 skønne venner er - ret meget desværre, faktisk - rykket til starten af næste uge, så karma siger åbenbart også, at hviledag er vejen frem.

Heldigt, at jeg nåede inden om biblioteket og lånte 4 nye 'læse let'-bøger tidligere på ugen (læs: engelsksproget chick-lit og krimier)

... nå ja: og heldigt for hvilen, at Søsterlil har besluttet sig for at fejre sin fødselsdag i morgen og ikke i dag.