Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr!

I al fald ikke for Reima.

Vidste I godt, at de både laver overtøj til bittesmå, knap så små og store børn? Og huer, vanter, halstørklæder, støvler og meget andet?

Det vidste jeg ikke, men jeg fik rig mulighed for at kigge nærmere på sagerne sammen med Bean fredag, hvor vi var inviteret til en hyggelig eftermiddag med snacks (bl.a. lækker yoghurt og frugtspyd, der var et kæmpe hit hos Bean), tegnegrej og altså også muligheden for at se og mærke og høre om Reimas kollektion.

Jeg er særligt vild med, at Reima har et børne-testpatrulje med finske og russiske børn, der for alvor sætter tøjet på prøve under seriøst vinterlige vejrforhold.

Bean havde en fest (som billederne vist viser med al tydelighed) med balloner på pind, badebolde, skovle, kakkelovnslåger og ikke mindst de mange andre børn. Lisbeths søde Fidus var simpelthen så kær og Bean blev aet blidt på det sparsomme håret ad flere omgange.

Med en livlig Bean at holde bare nogenlunde styr på, havde jeg mere end svært ved at få taget nogle gode billeder - men her er lidt af udvalget:

Den blødeste baby-kørepose med fint motiv (og plads til sele)

Prikker, striber, farvefest, nedtonet eller ensfarvet - you name it!
Der er noget for enhver smag i Reimas omfattende kollektion.

Søde, bløde futter - og i baggrunden hoppebolde, der er et megahit at lege med herhjemme!

Fredags-date

Kæreste og mig havde begge mulighed for at holde tidligt fri fredag, og det blev udnyttet med en skøn frokostdate på Aamanns med smørrebrød, Thy pils og en smagsprøve på solbærsnaps. (Det bliver aldrig mig, det dér snaps. Ikke til julefrokosten, ikke til påske og heller ikke noget derimellem)

Maden og selskabet var til gengæld fantastisk, og vi holdt hånd hele vejen hjem. Og så ikke et ord om, at 'nogen' af os havde låst cyklen, men glemt nøglen i låsen i bar frokost-date-iver. Heldigvis stod den der stadig, da vi skulle hjem!

Awake forever in a sweet unrest - manden i mit liv

Kjole: Ganni // Bælte: fundet i en genner for mange år siden // Sneakers: Stylesnob // Taske: Paul & Joe Sister // Ring: min farmors

Man skulle da være et skarn...

... hvis man ikke udnyttede den lokale Irmas fuldstændigt uhyrlige tilbud på friske blåbær!

Jeg havde lovet Kæreste kage som 'kompensation' for aftenens menu af porresuppe, og den blev med masser af blåbær.

Bean elsker også de små antioxidant-bomber, og det er efterhånden blevet et fast morgenritual, at hun skal have en lille skål med blandede bær, som hun sirligt placerer oveni sin yoghurt eller grød inden hun spiser det hele. Just like mum.

En lille køkkenhjælper

Det ene øjeblik sidder hun roligt og leger i stuen.

Så klirrer det fra køkkenet.

Det næste øjeblik er hun ved min side i køkkenet med armene i vejret og et blik der siger: 'Løft mig op, mor. Jeg vil se, hvad du laver. Jeg ved, det er mad. Jeg elsker mad.'

Fra hun var helt lille har Bean været med i køkkenet. Enten på et tæppe på gulvet, i bæresele (og sovende i bæreselen, mens jeg lavede moussen til navngivningskagen!), og nu enten siddende eller stående på gulvet, mens hun pusler med sit eget køkken eller legetøj. Men hun vil helst følge tæt med i, hvad der foregår, og det kan resultere i nogle raseriudbrud, hvis hun ikke kan få lov til at sidde på armen, mens lasagnen skal ud eller ind i ovnen - eller andre ting, der ikke kan klares med éen hånd.

For en måned siden fandt hun ud af at klatre op på skamlen og kan dermed få udsyn over bordpladerne. (Endnu står vi dog tæt ved hende, når hun er ude på den slags klatre-eventyr - barnet har INGEN respekt for tyngdekraften) Lige nu vil hun allerhelst have lov at sidde på bordet, når der laves mad, så hun rigtig kan følge med. Og være med.

Men. Hvordan kan en (knap) 16 måneders køkkenskriver bedst hjælpe, så ingen lider overlast og alle er glade? Ja, det var dig, jeg spurgte.

At bolledej kan æltes og formes af både store og små hænder har vi for længst fundet ud af. 

Forleden lavede Bean endda sin egen pizza. Tomatsaucen blev smurt i et tilnærmelsesvis jævnt lag over bunden med en dejskraber og fyldet blev lige dele omhyggeligt placeret og skødesløst kastet ud over pizzaen.

Hun kan også hjælpe med at bære sin kop, tallerken og bestik ind til bordet.

Men hvad ellers? Hvilke gode idéer har du til at inddrage et lille barn i madlavningen? Jeg er ligeglad med, om det sviner. Det skal bare være hyggeligt og ufarligt for alle medvirkende.

Og så kan jeg ikke lade være med at citere Hella Joof om at have børn med i køkkenet fra det nys udkomne Irma Krydderiet:

"Som voksen perfektionistmor vil man måske gerne have, at maden ser pæn ud. Voksenpæn og børnepæn er ikke altid det samme. Men børnepæn er til gengæld fuld af kærlighed og stolthed og små fingre med dej på og mel i håret."

Hvis man ikke har noget pænt at sige...

... skal man holde sin mund.

Men brok kan jo være ret god underholdning. Også selvom det er et emne, der kan gøre éen i vældigt dårligt humør.

Derfor gider jeg ikke bruge ret meget spalteplads på dagpengesystemet og dets nedværdigende, mistænkeliggørende, formynderiske tilgang til arbejdssøgende. For det er for pokker ikke for sjov, jeg er med i det. Og jeg gør faktisk alt hvad jeg kan for at skabe plads til mig i det dér pulserende erhvervsliv. Nå.

I stedet får I et billede af menuen mandag aften, hvor jeg i ren trods gik all in bøffer og sovs. Dog var der 'lime'vand i stedet for rødvin på bordet - jeg var stadig mærket af lørdagens bryllupsudskejelser (man er jo ikke 20 længere!)

Bean var, som man måske kan se, ret tilfreds med bearnaise-resultatet, og Kæreste var behørigt imponeret.

I dag har til gengæld været god.

Et spændende møde (som jeg nok skal fortælle mere om), en dejlig snak med min dygtige veninde (og nu er den smukke grafik, du kan vinde lige her i hus) - og i aften skal jeg ud med tre gode venner.

Dagpenge, schmagpenge!

Mere CIFF og lidt om mad

I skal lige se det her - jeg kendte ikke Wolf & Rita på forhånd, men jeg er ret sikker på, at nogle af de smukke styles flytter ind herhjemme. Det er simpelthen så lækkert og gennemført og med überlækre detaljer. Fugleprintet minder i øvrigt denne fagnørd om Audubons smukke fugle - og kunsthistoriske referencer i tøjet er aldrig skidt!

Forkids viste også lækre metallic toner i deres fine (og budgetvenlige) kollektion. En kobberleopard skal man aldrig kimse ad! Der er også skarpe lyn til drengene.

Der var også svenske godter - bl.a. fra ebbe og fra Emma och Malena, der begge havde skønne maritime toner. ebbe-kollektionen har nogle bukser med print, der er to die for søde. Jeg elsker i øvrigt den simple jerseynederdel med en rå snoredetalje fra Emma och Malena. (Nåja - og så var jeg også nødt til at dokumentere noget af den lækre mad, jeg fik smidt indenbords mellem shows og besøg hos mærkerne. Og cola. Godt for blodsukkeret!)

... og apropos mad:

Smukke Signe hjalp heldigvis med den hårde opgave at sample lækkerier fra fadene.

Lækkerhed på mange planer

Med det fuldstændigt fantastiske sommervejr, vi har, kan jeg simpelthen ikke være andet end glad i låget. Heller ikke selvom jeg faktisk synes, det er ret svært at være væk fra Bean det meste af dagen alle hverdage. (I know - megaprivilegeret at jeg har kunnet være så meget hjemme, men lidt fordele kan der altså vrides ud af supertrælse dagpengeland.)

Praktikken går - når jeg nu selv skal sige det! - rigtig godt. Søde, engagerede og dygtige kollegaer og spændende arbejdsopgaver. Jeg har to uger endnu, og der bliver knald på for at blive færdig med undervisningsmaterialerne og hjælpe med den kommende udstilling. Men det er godt at være der.

Ikke mindst fordi omgivelserne er så pæne, at det næsten burde være forbudt.



Bean er stadig glad for VHD efter 4 ugers sommerferie. Hun har været ked og skældt os ud ved aflevering og hentning, fordi det er så dumt, at man skal være væk fra sine forældre. Men hun hygger sig med sine venner, med pædagogerne, med legetøjet og på de udflugter, de er på. I dag fx til Langelinie, hvor der blev charmeret turister og sovet middagslur i telt i skyggen af kirsebærtræer.

Vi fejrede weekendens komme med lækker og familievenlig vietnam-nam (I know, men det ligger bare så godt i munden) på Lêlê, med en lille pige, der efterhånden er så stor, at hun, if need be, kan sidde på en almindelig stol.

Sankte Hans, Sankte Ha-ans

Når man har et barn, der bliver puttet omkring kl. 19, så er det ret vanskeligt at finde et bål, man kan nå at synge om og se blive tændt.

Så det gjorde vi ikke i år.

I stedet spiste vi god (og nem!) nordisk tapas fra Cofoco Le Marche med gode venner og deres børn. Eftersom vejret ikke var til at regne ud blev deres gård vores location, og det lykkedes at kapre borde og bænke i nærheden af legepladsen. Take away konceptet er fantastisk, og vi har kun været tilfredse med Cofocos tapaskasser. 250 kr til 2 personer, og der er rigeligt mad. Vi har vist endnu ikke præsteret at spise op, og det er ikke fordi, vi ikke prøver ;)

Bean - der lige har lært at rejse sig fra siddende uden støtte! - tullede rundt med den anden lille pige, og bedårenheds-faktoren røg helt i vejret, da de begyndte at føre en lang 'samtale' på tumlingesprog.

Vores lille pige er helt bevidst om det dér med ord, og bruger sin sødeste stemme til at sige 'hej' til alt og alle. Jeg har set granvoksne håndværkertyper smelte og blive helt bløde i øjnene, når hun hilser dem fra klapvognen (#heartbreaker!) Til gengæld er det vist kun os, der (nogenlunde) forstår hendes øvrige 'ord'.

'Mæ' er vistnok noget at drikke, men det bliver ikke brugt specielt konsekvent.
'Wah' ("brøl") er noget dyr siger - både løver, bjørne og giraffer.
'Uh-uh' er til gengæld specifikt møntet på ugler.
Ræve sniffer
... og resten kan ikke engang vi dechifrere. Men hun taler og taler og taler og øver sig på lyde hele dagen. (Gad vide, hvor hun har det fra)

Det dér Skt. Hans, ikke? Børnene var (surprice!) færdige med at spise længe før vi voksne var, så de tullede op til legepladsen, 10-15 meter borte, og legede helt selv og helt uden brok i sandkassen. Bean vinkede, sagde 'hej' og kiggede ned mod os jævnligt, men det var åbenbart tilstrækkeligt for hende, at hun kunne se os og kunne se, at vi reagerede på hende. Hvilket var overraskende, for hun er mildest talt mor-syg i øjeblikket.

Skønt!

Det var en glad og træt lille pige, vi trillede hjem kl. 19, men det var en fantastisk hyggelig måde at fejre Skt. Hans på.

Kølig hvidvin, midsommersol, godt selskab og lækker take away. Ahhh!

Mine yndlingsmennesker havde tid til lidt leg før maden

JAH! Det er SKØNT at spise selv!

Skeer er no problem for Bean. Vi siger tak til VHD!

Voksen-mad: blomkålssalat med rugkerner og oksekød med bearnaise-creme

Se, hvor fint de leger, og hvor langt væk fra de voksne (som kunne spise i ro og mag) de er. Jeg zoomer her!

Voksentid på den børnevenlige måde

Efterhånden som Bean er blevet ældre, og livet drejer sig om andet og mere end bare at holde hovedet oven vande og overleve, så har lysten til voksentid også indfundet sig igen. Altså; tid med andre voksne. Sammen.

Fx middagsselskaber hvor man får vendt stort og småt over god mad og lidt godt i glasset.

Og ved I hvad? Vi har fundet en måde at kombinere voksentid med børnevenlighed (fundet, blev der sagt, ikke OPfundet. Jeg er med på, at det ikke er den dybe tallerken, jeg her kommer med!)

Torsdag fik vi besøg om eftermiddagen af en sød veninde og hendes søde Buddha af en pige (der trods sine knap 8 måneder for længst har overhalet Bean i vægt), og børnene hyggede i sandkassen, mens mødrene udvekslede lidt nyheder længe nok til, at Bean fik konstrueret en hat af sand, der sad så godt fast i det sparsomme solcreme-indsmurte hår, at et bad inden spisetid var absolut nødvendigt!

Hjemme lavede Kæreste mad, der både kunne spises af store og små, og venindens kæreste kom direkte fra arbejde til spisetid og havde drikkevarer med.

Og mens de små damer brugte hænderne og fik mere eller mindre hjælp til maden, så kunne de voksne samtale over panzanella-salaten og de sicilianske kødboller. Små piger gider dog ikke sidde i 10.000 år ved bordet, så spisning foregår i forældre-tempo, men so be it.

Efter maden blev der leget og tumlet på madrassen i stuen, mens de voksne fik chokoladekage med rabarberkompot og fuldfed creme fraiche (selvfølgelig!)

Sådan en børnevenlig voksenaften slutter ved sengetid, men på sigt kan den forhåbentlig udvides til, at børnene bliver puttet (og så skal det ene barn fragtes hjem på et tidspunkt, men mon ikke også det kan lade sig gøre af og til hvis det er weekend? Det kunne det i al fald i 80erne)

Mandag tester vi konceptet endnu engang med et andet hold dejlige venner :)

Eftermiddagssnack til mor og Bean: blåbær/banansmoothie og vindruer

Bean kreerer en dejlig, dejlig hat af sand (suk)

Baby-Houdini på vej over stepperne - nu med rigtig hat!

Så sød - og så fine, runde kinder og lår :)

Blå, blå øjne og glimmer på benene

Str. 8 måneder og str. 13 måneder har et godt øje til hinandens sko. (#girlswillbegirls)

Rabarberkompot af kalundborgensiske rabarber - tak til jer, der medbragte de herlige stængler!

Chokoladekage, 38% creme fraiche og rabarberkompot. What's not to salivate over?

Hindbær/nougatlagkage - DIY!

Den er simpelthen for god (og let!) til ikke at dele, så her kommer opskriften på den kage, jeg lavede til vores gæster i går.

Fordi vi kun var 3 lavede jeg kun en halv lagkage - men du kan bare fordoble opskriften, hvis du skal have flere gæster (eller er mere lækkersulten!) 

Du skal bruge:

• 3 halve lagkagebunde (mine var helt almindelig købebunde, men ellers plejer jeg at bruge Camilla Plums opskrift fra 'Sødt'-bogen)
• Saft fra 1 appelsin (alternativt appelsinjuice)
• 1/2 l øko-piskefløde
• 150 g frosne hindbær
• lidt flormelis
• korn og stang fra 1/2 vanillestang
• 100 g nougat
• 1 pk friske blåbær 
• 1 bk friske hindbær (til pynt)
• 4 Ferrero Rocher

Start med at væde lagkagebundene med appelsinsaft for at undgå, at de bliver tørre - og for at give lidt syre til den søde nougat og fløde

Giv de frosne hindbær et kort opkog (et par minutter) med lidt flormelis og vanillestangen.

Afkøl og mos (evt. gennem en sigte, så kernerne sorteres fra). Smag til med flormelis og tilsæt vanillekorn.

Smelt nougaten over vandbad og pisk den ene halvdel af fløden til forholdsvis blødt skum. Når den smeltede nougat ikke længere er alt for varm røres først en anelse af flødeskummet ud i nougaten og derefter vendes flødeskum og nougat forsigtigt sammen til en ensartet masse.

Smør den ene halvdel af nougaten på den nederste bund og fordel halvdelen af de knuste Ferrero Rocher over sammen med 1/3 af de friske blåbær.

Læg den næste bund ovenpå og gentag processen.

Pisk den anden halvdel af fløden til den er blød, tilsæt hindbærpureen og pisk videre til massen er forholdsvis stiv uden at være FOR stiv (meget præcist, I know...)

Nu kan kagen dekoreres med hindbærskummet sådan som du ønsker. (Vent med dekorationen til et par timer før, den skal spises eller bliver det lidt kedeligt at se på)

Læg friske hindbær og blåbær på tilsidst med løs hånd. Evt. kan du også drysse med hakkede nødder eller nougatspåner lige inden servering.

Enjoy!

PS: Den er også god dagen derpå!

Kiss me, baby

De dér marengskys, ikke?

De er simpelthen så gode og lette at lave, at jeg tyvstjæler opskriften fra Signe og bringer den her også!

Marengsmasse:

Pasteuriserede æggehvider, 3 bægre

Sukker, 185 g 

Korn fra 1 vaniljestang 

Derudover:

Frysetørrede hindbær, ½ dl (kan fx købes i SuperBest, der også fører alle mulige andre frysetørrede bær, så du kan også bruge fx jordbær, havtorn eller rabarber)

Lakridspulver, 1 tsk (jeg brugte rålakridspulver fra den lokale øko-helse-biks)

Sådan gør du:

Pisk æggemassen luftig, men ikke stiv, før sukkeret og vanilje kommes i, mens der piskes for fuld styrke. Massen piskes nu helt sej og blank – det tager små 5 minutter. Hvis massen ikke bliver stiv nok, flyder kyssene ud i ovnen.

Fordel marengsmassen i to skåle. Pisk lakridspulveret i den ene portion og vend de frysetørrede bær i den anden. Fyld massen i en sprøjte med en lille stjernetyl og sæt små, fine kys på en bageplade med bagepapir.

Kyssene bages i ovnen ved 120 grader (ikke varmluft) i ca. 1 time. Mine hindbærkys skulle bruge ca. 10 minutter ekstra inden de var klar til at slippe bagepapiret.

Denne portion giver 2 bageplader med kys, og de kan holde sig sprøde udenpå og herligt chewy indeni i omkring 10 dage, hvis de opbevares i en lufttæt beholder.

Og nu? Læn dig tilbage og nyd nogle lækre kys!

Foodie-ladies og forkælelse

Bean og mig har tilbragt en masse tid sammen på det seneste, både dag og aften. Dels fordi Kæreste har været alt for meget væk med møder i andelsforeningen, arbejdet, med familieaftaler og biografture, dels fordi Bean er igang med at blive kørt ind i institutionen, herefter omtalt som Verdens Hyggeligste Dagpleje eller bare VHD.

Det er gået over al forventning, men det er også et virkeligt rart sted, den dér flerbørnsdagpleje lige her i smørhullet af 2100 og lige på den anden side af gaden. Hvor de bager boller og brød flere gange om ugen, og hvor der er 8 børn til 3 søde, overskudsagtige voksne.

Bean har været en trooper, og har fra start kastet sig ud i et sandt bonanza af spændende nyt legetøj. Særligt legemaden og -servicen er et kæmpe hit, så måske er der ikke så længe til vi skal investere i et legekøkken (IKEAs er altså min favorit - stilrent og let at style!), service og legemad. Moderen har glædet sig til madlege, Søsterlil ligeså. Det var en af vores barndoms klare favoritter at lave mad og lege restaurant. Foodies in spe, var vi, stærkt inspirerede af vores forældre og de mange nye retter, smagsoplevelser og restaurantbesøg, vi var udsat for igennem vores opvækst.

Bean har muligvis også foodie-genet; hun er i al fald vild med god mad. Kartoffelmos kan vi glemme alt om - det nægter hun at spise med mindre det er godt pladret ind i ketchup (?!?). Men Henrik Ydes krydrede røde karrysauce fra Irma er et mega hit; Meyers spicy boller i karry og lasagner og kødsaucer med masser af krydderier og grønt er en favorit. Og i går aftes da moderen var doven og ikke gad stå for hele husholdningen for tredje dag i streg fandt vi ud af, at butter chicken fra den lokale indiske er totalt godkendt af den lille foodies smagsløg.

Hun er med i køkkenet, og sidder og leger på gulvet med en lille gryde og lidt skeer og tupperware, mens jeg laver mad. Og hun synes, at min Kitchen Aid er vildt spændende; særligt når den larmer, hvilket den har gjort en del de sidste par dage.

Jeg havde nemlig både pasteuriserede æggehvider og andet kage-grej fra fødselsdagen, der snart skulle bruges, så jeg har tilfredsstillet min søde tand med marengskys, inspireret af søde Signe, og min yndlings-muffin-opskrift fra Rikke Gryberg. (Ikke et ord om barnet med de lange fingre, der nåede at stjæle et stykke hakket chokolade, før jeg havde set mig om. Og ikke et ord om det store smil, der bredte sig i hendes ansigt, da hun smagte på rovet!)

I dag, mens Bean var alene for første gang i dagplejen, havde jeg tid til en hyggelig kop kaffe med skønne Mokka og Mælkeskæg, på Krummen & Kagen, hvor vi fik vendt karriere, jobsøgning og børneliv. Og jeg glæder mig til i aften, hvor Kæreste og mig skal nyde de luksus-romkugler, hun havde medbragt fra Islands Brygge. Mmm.

Easy dinner - lækker butter chicken fra den gode lokale inder (og lidt friske, danske ærter on the side!)

Mmm! Krydret mad

Vi øver os meget med bestik i øjeblikket

Marengskys med hhv. lakrids og frysetørrede hindbær, inspireret af Signe

Mor-forkælelse: kys, hyldeblomstsaft og dulleblad

Luksusromkugler fra Mokka og Mælkeskæg - tak!

Vinterblege fødder i Chanels Fracas og nye sandaler fra Faith