Viser opslag med etiketten Foodie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Foodie. Vis alle opslag

10. sep. 2013

Mondæn lørdag

Lørdag formiddag kørte vi en tur til det mondæne Ordrup (fordi Kæreste lige skulle inden om gymnasiet og hente sin Mac, så han kunne få arbejdet lidt i løbet af weekenden), hvor vi testede legeplads, park og den lokale brød-pusher. Turen og omgivelserne var i den grad godkendt af Bean, der dog kom til at falde i søvn på tilbagevejen - de sidste 2 minutter af den i alt 20 minutter lange tur. Hun var derfor ret overbevist om, at hun havde sovet middagslur.

Kæreste og jeg var ikke helt enige, men det krævede en ekstra omgang frokost og en del overtalelse, før det lykkedes at få damen til at sove. I dobbeltsengen. I armkrog med mig. Kæreste boblede på sofaen, og det endte med, at vi alle tre fik over 2,5 times middagslur. Ikke ringe. Specielt ikke, fordi vi med fuldt overlæg havde skåret så meget ned på weekendaktiviteter som overhovedet muligt for at dedikere tiden til hinanden efter en lidt for travl periode. Vi skulle ikke nå nogen verdens ting og brugte resten af dagen på at lege i Bean-højde. Jeg elsker, når der er tid til... nåja... ingenting.



Plukker mælkebøtter til mor og går på opdagelse i dugvådt græs i efterårssolen



Udforsker nye legepladser med 'kan selv'-attitude. Det lykkes at komme op i og vippe med elefanten, mens karrusellen kræver lidt assistance.




Pæresaft, tebolle og skinkesandwich a la Ordrup. Bean er i denimskjorte fra H&M (drengeafdelingen), leoleggins fra MarMar og lædersko fra Petit Nord.

4. sep. 2013

Søndagsdelikatesser

Torvehallerne fejrede 2 års fødselsdag søndag, og vi fejrede det sammen med dem.

Efter Beans middagslur trillede hun og jeg gennem regnvejret til S-toget og mødtes med Kæreste (der netop var hjemkommet efter herreweekend på Fyn) og Søsterlil.

Vi kiggede, duftede og smagte, og Bean fistrede rundt og sugede til sig af alle de mange indtryk. Det var vist fint, at vi var 3 voksne til at holde øje med hende!

Heldigvis viste årets første efterårsdag sig også fra sin pæne side, og vi nød solstråler og lækkerier.

Vi gik hjem langs Søerne - en del af vejen var der 3 par fødder, der betrådte gruset, for vi øver os i at gå snarere end trille med Bean, når lejligheden byder sig - og nød muligheden for at holde i hånd.

... Bean anbefaler i øvrigt på det varmeste flødeboller og anderilette. (Ikke sammen, vel, og rækkefølgen er valgfri!)

Saftige og sprøde fish'n'chips. Mmm.
Torvehallerne er en veritabel legeplads når man er str. Bean
 


Lillebitte flødebolle fra Summerbird fortæret på 0-komma-5

31. aug. 2013

Fredags-date

Kæreste og mig havde begge mulighed for at holde tidligt fri fredag, og det blev udnyttet med en skøn frokostdate på Aamanns med smørrebrød, Thy pils og en smagsprøve på solbærsnaps. (Det bliver aldrig mig, det dér snaps. Ikke til julefrokosten, ikke til påske og heller ikke noget derimellem)

Maden og selskabet var til gengæld fantastisk, og vi holdt hånd hele vejen hjem. Og så ikke et ord om, at 'nogen' af os havde låst cyklen, men glemt nøglen i låsen i bar frokost-date-iver. Heldigvis stod den der stadig, da vi skulle hjem!





Awake forever in a sweet unrest - manden i mit liv



Kjole: Ganni // Bælte: fundet i en genner for mange år siden // Sneakers: Stylesnob // Taske: Paul & Joe Sister // Ring: min farmors

29. aug. 2013

Man skulle da være et skarn...

... hvis man ikke udnyttede den lokale Irmas fuldstændigt uhyrlige tilbud på friske blåbær!




Jeg havde lovet Kæreste kage som 'kompensation' for aftenens menu af porresuppe, og den blev med masser af blåbær.

Bean elsker også de små antioxidant-bomber, og det er efterhånden blevet et fast morgenritual, at hun skal have en lille skål med blandede bær, som hun sirligt placerer oveni sin yoghurt eller grød inden hun spiser det hele. Just like mum.

24. aug. 2013

En lille køkkenhjælper

Det ene øjeblik sidder hun roligt og leger i stuen.

Så klirrer det fra køkkenet.

Det næste øjeblik er hun ved min side i køkkenet med armene i vejret og et blik der siger: 'Løft mig op, mor. Jeg vil se, hvad du laver. Jeg ved, det er mad. Jeg elsker mad.'

Fra hun var helt lille har Bean været med i køkkenet. Enten på et tæppe på gulvet, i bæresele (og sovende i bæreselen, mens jeg lavede moussen til navngivningskagen!), og nu enten siddende eller stående på gulvet, mens hun pusler med sit eget køkken eller legetøj. Men hun vil helst følge tæt med i, hvad der foregår, og det kan resultere i nogle raseriudbrud, hvis hun ikke kan få lov til at sidde på armen, mens lasagnen skal ud eller ind i ovnen - eller andre ting, der ikke kan klares med éen hånd.

For en måned siden fandt hun ud af at klatre op på skamlen og kan dermed få udsyn over bordpladerne. (Endnu står vi dog tæt ved hende, når hun er ude på den slags klatre-eventyr - barnet har INGEN respekt for tyngdekraften) Lige nu vil hun allerhelst have lov at sidde på bordet, når der laves mad, så hun rigtig kan følge med. Og være med.

Men. Hvordan kan en (knap) 16 måneders køkkenskriver bedst hjælpe, så ingen lider overlast og alle er glade? Ja, det var dig, jeg spurgte.

At bolledej kan æltes og formes af både store og små hænder har vi for længst fundet ud af. 

Forleden lavede Bean endda sin egen pizza. Tomatsaucen blev smurt i et tilnærmelsesvis jævnt lag over bunden med en dejskraber og fyldet blev lige dele omhyggeligt placeret og skødesløst kastet ud over pizzaen.

Hun kan også hjælpe med at bære sin kop, tallerken og bestik ind til bordet.

Men hvad ellers? Hvilke gode idéer har du til at inddrage et lille barn i madlavningen? Jeg er ligeglad med, om det sviner. Det skal bare være hyggeligt og ufarligt for alle medvirkende.

Og så kan jeg ikke lade være med at citere Hella Joof om at have børn med i køkkenet fra det nys udkomne Irma Krydderiet:

"Som voksen perfektionistmor vil man måske gerne have, at maden ser pæn ud. Voksenpæn og børnepæn er ikke altid det samme. Men børnepæn er til gengæld fuld af kærlighed og stolthed og små fingre med dej på og mel i håret."



23. aug. 2013

Yndlings-mennesker og yndlings-is

En lun, solrig aften i slutningen af august skal ikke gå til spilde, så efter aftensmaden trillede Kæreste, Bean, Søsterlil og jeg en tur forbi Hviids og nød hver vores ispind.

Oh, hvor er de altså vanedannende!

Torsdags-Bean er så yndig, at vi sagde, I ikke så krummerne i sofaen. Deal?
Genialt koncept med is i str. XS. Her vanille med lys chokolade og kokos
Hele min lille familie (og nej, jeg ved heller ikke, hvorfor Kæreste beholdt jakken på. Det var dejligt lunt.) 
'Jeg skal også smage den dér, far!'
Hvor er det i øvrigt en herlig luksus at have en søster, der har mulighed for og lyst til at tilbringe så meget tid med Bean. Og med os. Siden hun flyttede til København har vi set hinanden ca. en gang om ugen, og det mønster er fortsat efter Bean kom til verden. I de første mange måneder betød besøg fra Søsterlil også at hun havde handlet og lavede mad til os. Virkeligt fantastisk når man hele dagen har dealet med kolikbarn og søvnunderskud.

Anywho. Al den tid tilbragt sammen og alle de kys og kram, der er udvekslet, betyder, at Søsterlil er et af Beans allerbedste mennesker (og følelsen er vist gengældt!)

20. aug. 2013

Hvis man ikke har noget pænt at sige...

... skal man holde sin mund.

Men brok kan jo være ret god underholdning. Også selvom det er et emne, der kan gøre éen i vældigt dårligt humør.

Derfor gider jeg ikke bruge ret meget spalteplads på dagpengesystemet og dets nedværdigende, mistænkeliggørende, formynderiske tilgang til arbejdssøgende. For det er for pokker ikke for sjov, jeg er med i det. Og jeg gør faktisk alt hvad jeg kan for at skabe plads til mig i det dér pulserende erhvervsliv. Nå.

I stedet får I et billede af menuen mandag aften, hvor jeg i ren trods gik all in bøffer og sovs. Dog var der 'lime'vand i stedet for rødvin på bordet - jeg var stadig mærket af lørdagens bryllupsudskejelser (man er jo ikke 20 længere!)

Bean var, som man måske kan se, ret tilfreds med bearnaise-resultatet, og Kæreste var behørigt imponeret.


I dag har til gengæld været god.

Et spændende møde (som jeg nok skal fortælle mere om), en dejlig snak med min dygtige veninde (og nu er den smukke grafik, du kan vinde lige her i hus) - og i aften skal jeg ud med tre gode venner.

Dagpenge, schmagpenge!

18. aug. 2013

Drømmebryllup

Lidt stemningsbilleder fra en smuk aften







Fine borde (og vildt lækker mad, men jeg spiste det hurtigere end jeg kunne nå at fotografere!)
Custom-MMs. Mmm. (Du kan bestille dine egne her)
Fine pasteller og farvetema - smukke, enkle blomster og fantastiske lysekroner.
Bryllupskage-buffet. Buffet! What's not to love?!

10. aug. 2013

Mere CIFF og lidt om mad

I skal lige se det her - jeg kendte ikke Wolf & Rita på forhånd, men jeg er ret sikker på, at nogle af de smukke styles flytter ind herhjemme. Det er simpelthen så lækkert og gennemført og med überlækre detaljer. Fugleprintet minder i øvrigt denne fagnørd om Audubons smukke fugle - og kunsthistoriske referencer i tøjet er aldrig skidt!



Forkids viste også lækre metallic toner i deres fine (og budgetvenlige) kollektion. En kobberleopard skal man aldrig kimse ad! Der er også skarpe lyn til drengene.


Der var også svenske godter - bl.a. fra ebbe og fra Emma och Malena, der begge havde skønne maritime toner. ebbe-kollektionen har nogle bukser med print, der er to die for søde. Jeg elsker i øvrigt den simple jerseynederdel med en rå snoredetalje fra Emma och Malena. (Nåja - og så var jeg også nødt til at dokumentere noget af den lækre mad, jeg fik smidt indenbords mellem shows og besøg hos mærkerne. Og cola. Godt for blodsukkeret!)


... og apropos mad:
Smukke Signe hjalp heldigvis med den hårde opgave at sample lækkerier fra fadene.







3. aug. 2013

IIIIIIS-TID!

Sommer og is hører sammen. Særligt, når det er så smeltende varmt som nu.

Vi sluttede fredag aften med afhængighedsskabende gode ispinde fra Hviids Is. Har I prøvet dem? Hvis ikke, så se at komme til Østerbro!

De er fuldstændigt fabelagtige, helt frisklavede og fås fra str. xs-l, så der både er til små munde (eller den lille lækkersult) og til den seriøse is-craving. Mmm.

Ispind str. Bean med den vanvittigt smagfuld mangosorbet og chokoladeovertræk
... men man kan da også lige smage på fars is! (Vanille med lime/choko-overtræk og krymmel)
Moren fik dog det meste af sin is i fred. Karamel-is med mørkt chokoladeovertræk - to die for!

Hvor stiller du din is-sult? Og hvad er din yndlings-is?

Lækkerhed på mange planer

Med det fuldstændigt fantastiske sommervejr, vi har, kan jeg simpelthen ikke være andet end glad i låget. Heller ikke selvom jeg faktisk synes, det er ret svært at være væk fra Bean det meste af dagen alle hverdage. (I know - megaprivilegeret at jeg har kunnet være så meget hjemme, men lidt fordele kan der altså vrides ud af supertrælse dagpengeland.)

Praktikken går - når jeg nu selv skal sige det! - rigtig godt. Søde, engagerede og dygtige kollegaer og spændende arbejdsopgaver. Jeg har to uger endnu, og der bliver knald på for at blive færdig med undervisningsmaterialerne og hjælpe med den kommende udstilling. Men det er godt at være der.

Ikke mindst fordi omgivelserne er så pæne, at det næsten burde være forbudt.



Bean er stadig glad for VHD efter 4 ugers sommerferie. Hun har været ked og skældt os ud ved aflevering og hentning, fordi det er så dumt, at man skal være væk fra sine forældre. Men hun hygger sig med sine venner, med pædagogerne, med legetøjet og på de udflugter, de er på. I dag fx til Langelinie, hvor der blev charmeret turister og sovet middagslur i telt i skyggen af kirsebærtræer.

Vi fejrede weekendens komme med lækker og familievenlig vietnam-nam (I know, men det ligger bare så godt i munden) på Lêlê, med en lille pige, der efterhånden er så stor, at hun, if need be, kan sidde på en almindelig stol.

10. jul. 2013

Hang-outs og cupcakes

Mens vi venter på Manna - turens hands down bedste måltid
 Noget af det, jeg elsker allermest ved Berlin, er stemningen. Specielt i området omkring Simon-Dach Strasse og Boxhagener Platz (som vi boede ret tæt på) føles det på samme tid fremmed og velkendt. Ikke mindst fordi de små, brostensbelagte gader med træer langs siderne minder om 'hjemme'.

Eftersom Bean tydeligvis ikke er typen, der sover til middag i klapvogn på sin ferie blev korte udflugter og færden i nærområdet i Friedrichshain kodeordene for vores tur. Og det har altså også sine fordele; for vi nåede faktisk at få et par favoritter og stamsteder.

Mine allerbedste mennesker i et vidunderligt, ømt øjeblik
På Boxhagener Platz er en kæmpe legeplads, der er delt i to. På den ene side er der klatrestativer, rutschebane og sandkasser for både store og små, og på den anden side er der et 'bassin', der skråner lidt ned mod midten og hvor vi oplevede det ultimativt herligste på hele turen; splitternøgne børn i alle aldre, der hvinende af fryd pjaskede, løb, kravlede og stavrede rundt i bassinet og de 3 cm vand, der var i midten.

Med jævne mellemrum blev der tændt for nogle dyser hele vejen rundt om bassinet, og iskolde stråler regnede ned over de glade børn. Bean fik også lov at nøgenbade en eftermiddag og hun kunne slet ikke holde op med at smile al den tid, hun var i vandet. (Og hvor var det i øvrigt fantastisk at det var normen med nøgenhed. For herregud - de er jo bare børn!)
Bean holder opmærksomt øje med, hvordan de store gør.
Selve pladsen er omkranset af gader fyldt med små cafeer og restauranter, og stort set alle forældre på legepladserne havde take away kaffe eller kage eller mad i hænderne.

Vi blev virkeligt glade for de lækre kager fra Cupcake Berlin, og var forbi ca. en gang om dagen. Mmm. Bean præsterede også at charmere det søde personale ved først at hilse glad på dem og så at gøre store øjne, udbryde 'ØIIIIJJJJ' og sætte hænderne for kinderne ved synet af kagemontren.

Koreanske lækkerier på Manna.
... og så vil jeg altså også udbringe en skål (i Tiger-øl) for det koreanske køkken, som jeg ikke har gjort det meget i hidtil. Børn er velkomne i Berlin, men det er bestemt ikke alle steder, der har børnestole (fandt vi ud af). Koreanske Manna på Simon-Dach Strasse har. Dertil har de god service, høflig og betænksom betjening - og virkeligt god mad! Jeg ville ønske, vi kunne have spist hvert eneste måltid dér, men så ville vi ikke være stødt på Kinderwirtschaft.

Og det ville være en skam, for i Schreinerstrasse fandt vi den über-børnevenlige udgave af Laundromaten (den på Østerbro med legehjørnet endda!) og Madmanifesten. Kinderwirtschaft er - som navnet antyder - for børn og deres forældre i nævnte rækkefølge. Der er et kæmpe legeområde bag cafebordene med boldbad, hoppedyr, legetøj, rutschebane og klatremuligheder. Og puslepladsen er mindst ligeså fantastisk som på Designcafeen med forsyninger af bleer og vådservietter; børneindsats til toilettet og skammel til håndvasken.

Bold-bad er lykken

Der er mulighed for at få grød til baby og der er lækre retter til de små. Portionerne kan laves i tre størrelser; til tumlingen, til dig og til jer begge. Det er sgudda smart! Derudover er der mange lækre brunchvarianter, skønne safter og god kaffe - og det hele bliver serveret af søde, dedikerede medarbejdere. Lige over for cafeen ligger en vildt fed legeplads, der både dur til store og små børn.

Feeeed legeplads på Schreinerstrasse
Næste gang (for sådan en bliver det bestemt) vi er i Berlin, skal vi uden tvivl besøge Manna, spise cupcakes og lege på Kinderwirtschaft og Boxhagener Platz igen. Simpelthen fordi det er så godt!

Yndlingssted

Har du nogle must-do's eller fede tips og tricks til din yndlingsdestination?