Min dejlige, dygtige veninde blev officielt uddannet designer fra Designskolen den sidste fredag i juni, og jeg var forbi for at se hende få sit diplom og ikke mindst at lure på alle de spændende, tankevækkende og flotte projekter, som årets afgangselever har brugt forårsmånederne på.
Du kan læse meget mere om Marias fine projekt, der bevæger sig i grænsefeltet mellem arkitektur og tekstil her - og du kan opleve afgangsprojekterne helt frem til 25. august. Se bare her.
Nåmen, Maria kan også noget med grafik, og hun har givet mig lov til at forære en af jer en gave i anledning af at Østfronten snart bliver 2 år gammel. Så længe siden er det nemlig, at jeg fandt ud af, at jeg var i gang med at gro en Bean.
Og prøvnuligeatse hvilken smuk sag, der kan blive din. Den er printet på groft, naturfarvet papir, og billedet her yder på ingen måde det grafiske værk retfærdighed!
Hvad skal du gøre for at vinde, spørger du?
Jamen, du skal såmænd bare skrive en fødselsdags-kommentar til Østfronten!
Du skal være velkommen til at like på Facebook eller følge med Bloglovin' eller dele på din egen profil eller blog - det vil jeg blive vældig glad for, men det er ikke et krav.
Jeg trækker en vinder d. 9. september - bloggens fødselsdag - kl. 23.59.
Psst: Tjek lige, hvad hun også kan, hende Maria, på Colours in Space.

