Mondæn lørdag

Lørdag formiddag kørte vi en tur til det mondæne Ordrup (fordi Kæreste lige skulle inden om gymnasiet og hente sin Mac, så han kunne få arbejdet lidt i løbet af weekenden), hvor vi testede legeplads, park og den lokale brød-pusher. Turen og omgivelserne var i den grad godkendt af Bean, der dog kom til at falde i søvn på tilbagevejen - de sidste 2 minutter af den i alt 20 minutter lange tur. Hun var derfor ret overbevist om, at hun havde sovet middagslur.

Kæreste og jeg var ikke helt enige, men det krævede en ekstra omgang frokost og en del overtalelse, før det lykkedes at få damen til at sove. I dobbeltsengen. I armkrog med mig. Kæreste boblede på sofaen, og det endte med, at vi alle tre fik over 2,5 times middagslur. Ikke ringe. Specielt ikke, fordi vi med fuldt overlæg havde skåret så meget ned på weekendaktiviteter som overhovedet muligt for at dedikere tiden til hinanden efter en lidt for travl periode. Vi skulle ikke nå nogen verdens ting og brugte resten af dagen på at lege i Bean-højde. Jeg elsker, når der er tid til... nåja... ingenting.

Plukker mælkebøtter til mor og går på opdagelse i dugvådt græs i efterårssolen

Udforsker nye legepladser med 'kan selv'-attitude. Det lykkes at komme op i og vippe med elefanten, mens karrusellen kræver lidt assistance.

Pæresaft, tebolle og skinkesandwich a la Ordrup. Bean er i denimskjorte fra H&M (drengeafdelingen), leoleggins fra MarMar og lædersko fra Petit Nord.

Fredags-date

Kæreste og mig havde begge mulighed for at holde tidligt fri fredag, og det blev udnyttet med en skøn frokostdate på Aamanns med smørrebrød, Thy pils og en smagsprøve på solbærsnaps. (Det bliver aldrig mig, det dér snaps. Ikke til julefrokosten, ikke til påske og heller ikke noget derimellem)

Maden og selskabet var til gengæld fantastisk, og vi holdt hånd hele vejen hjem. Og så ikke et ord om, at 'nogen' af os havde låst cyklen, men glemt nøglen i låsen i bar frokost-date-iver. Heldigvis stod den der stadig, da vi skulle hjem!

Awake forever in a sweet unrest - manden i mit liv

Kjole: Ganni // Bælte: fundet i en genner for mange år siden // Sneakers: Stylesnob // Taske: Paul & Joe Sister // Ring: min farmors

The ugly truth

Når jeg kigger tilbage over de sidste mange indlæg, kan jeg godt se, at det ser vældigt lykkeligt ud her på Østfronten.

Det er her også. Lykkeligt, altså.

For Bean er fantastisk. Intet mindre. Hun udvikler sig med lynets hast, og jeg elsker hende højere hver dag.

Og Kæreste og mig elsker vores familie og liv.

Men bloggen skulle jo gerne vise et (redigeret, men dog) sandfærdigt billede af mit og vores liv.

Og det liv er ikke lutter idyl og lykke. Jeg gider ikke selv læse med, når der ikke er noget 'ægte' at læse om. Ikke forstået sådan, at glæde, lykke og kærlighed ikke er ægte. Det er det. Bestemt. Men der er også andet i livet. Også selvom man vælger en 'glasset er halvt fuldt' attitude.

Kæreste og mig?

Vi er stadig igang med at lære hinanden at kende i vores nye roller og efterhånden som vi hver især udvikler os som forældre og mennesker.

Vi diskuterer, prøver os frem og forsøger at navigere uden om de værste fejl i det her forældreskab og parforhold. Og vi bliver uenige og kommer af og til til at skuffe hinanden. Ikke med vilje, men fordi vi ikke tænker os om eller har overskud til at være rummelige og forstående.

På en måde var det lettere, da jeg var mere 'anonym'. Men Kæreste, familie og venner læser med, så jeg kan ikke bruge bloggen som en dagbog, når jeg trænger til at rase ud. Og det er heller ikke fair over for Kæreste.

En af de tilbagevendende diskussioner er, hvor meget 'fritid', vi hver især kan få. Kæreste mener ikke, det er et problem, at han ses med venner eller selv er ude flere aftener om ugen. Jeg mener bestemt også, at der skal være mulighed for at være sig selv eller i voksenselskab med andre end mig, men han tænker ikke altid over, at han kan være ude, fordi jeg er hjemme. Og har ansvaret. (Også om morgenen, åbenbart, når det af og til bliver sent og/eller vådt)

Kompromiset blev en aften om ugen.

Jeg tvivler på, jeg 'når' at bruge alle mine. Jeg er til gengæld ret sikker på, at Kæreste får brugt sine. Plus det løse.

Som sagt. Det er noget, vi arbejder på. Heldigvis i fællesskab.

Puppy love og tidlige morgener

I dag mødtes jeg med min dygtige veninde, der netop er blevet færdig fra Designskolens tekstillinje (se lige hendes flotte projekt) til en snak om livet, fremtiden, virkeligheden og nyligt overståede sommerferier over en kop kaffe og en chokoladecroissant.

I mellemtiden nåede Bean at finde den store kærlighed (eller i al fald kærlighed ved første blik!) - på vejen hjem fra biblioteket stoppede hende og Kæreste nemlig ved vores lokale (hemmelige) park, hvor hun tumlinge-løb hen til en ca. 2-årig dreng med fine, blonde krøller og gav ham et stort kram. Han gengældte opmærksomheden og hengivenheden, og Kæreste smeltede helt ved synet af de to, der krammede, kyssede og legede så fint sammen. Den hollandske (viste det sig) dreng fik endda lov til at børste sand af håret og kinderne på Bean. Det er hun ellers ikke meget for.

... og der var ikke et øje tørt, da den lille dreng meddelte sin mor (som oversatte for Kæreste), at han var "blevet helt forelsket" i Bean. Ahmen altså! Selvom hun er en skøn og kærlig lille pige, der lige har lært at give os dejlige og meget våde kys og meget gerne vil andre børns selskab, så er den slags fysisk kontakt ikke normalt noget, hun opsøger fra fremmede. Men kærlighed ved første blik overruler åbenbart alt. Og Kæreste og drengens mor har - så vidt jeg forstod - aftalt at der skal flere playdates til i parken for Østerbros nyeste love birds.

Jeg ville ellers ikke have troet, at det var lige nu, hun havde overskud til den slags - for hun sover mildest talt uroligt i øjeblikket. Dels er vi smack dab in the middle af det 9. tigerspring (der i øvrigt er ret stille og roligt, bortset fra at et 'nej' udløser hysteriske hvin og smiden sig på gulvet... og så bøvlet putning og søvn) og dels er der en anelse feber i forbindelse med, at den 3. lillebitte tand er på vej, Denne gang i overmunden.

Anywho - de to ting kombineret betyder, at hun vågner (med et hyl) et par gange i løbet af natten. Og at en af os står op med hende et sted mellem kl. 5 og 5.30. Gaaaaaab.

Kæreste var alt for optaget af at se de to små kærester til at tage billeder, så her er lidt blandede bolscher med alt for tidlig morgenhygge og de udsalgsgodter, der har fundet vej til Beans efterårsgarderobe (heldige barn!)

Morgentræt, men SLET ikke i sovehumør. Thank God for Ramasjang, bløde puder og tørret frugt i portionspakning.

Morgenhygge i en babylift, der lige pludselig virker meget lille.
(Og ja - moren var festligt nok grå fra top til tå - også under øjnene!) 

Flyverdragt til den kommende sæson - tjek. Forårsjakke 2014 - tjek. Fra Wheat.

Tænk, hvis der kom sådan en pakke i str. voksen til mig (hint-hint). Zara laver altså lækre børneting.

Næh! Nyt fodtøj. Det skal lige undersøges - selvom mor forsøger at fotografere.

Cool, yndigt og sejt på samme tid (og nej, det er selvfølgelig ikke til hverdagsbrug!) Fra Zara

Lækker indpakning til lækre efterårsvarer. Jeg glæder mig til at putte Bean i den smukke quiltede jakke.

Strengt taget ikke udsalg, men simpelthen SÅ fint fra Zara.

Basics til dagplejen fra Name It og Noa Noa Miniature (bodyer)

Piger og sko... Bean elsker sine. De bliver båret frem og tilbage, stillet op og leget med hver dag.
De er fra: Petit Nord / Zara /Adidas x 2 / Petit Nord x 3

Kan I klare mere om Berlin?

- for jeg har altså lige en snas til. Beklager, men sådan bliver det altså, for det er mig der bestemmer her på Østfronten.

Kan man kalde det street art, når det står i et vindue på en beverding?

Udover at tilbringe rå mængder af tid sammen hinanden alle tre, så blev der også plads til ensomhed og tosomhed. Og Bean fandt masser af nye legekammerater undervejs. Jeg ved godt, at hun ikke kan lege MED nogen endnu, men to str. tumling ser simpelthen så kære ud, når de leger fint ved siden af hinanden og hygger sig i hinandens selskab.

Legekammerater str. tumling. Ahmen altså - det bliver ikke meget sødere.

Kæreste og jeg fik også 'fritid' fra familiepakken hver især til at se hhv. East Side Gallery og ose rundt i området - og til at besøge Computerspielemuseum. I må selv gætte, hvem der gjorde hvad.

... og så var der masser af tid til bare at være kærester hver aften, når Bean var faldet i søvn (helt uden at holde i hånd?!)

Når der nu ikke var anden mælk inden for rækkevidde...

Readymade gåvogn på Ritter Sport-museet (hvor man også kunne købe masser af chokolade)

Tid til at holde hånd på altanen og nyde kølig rosé, egne Ritter Sport-kombinationer (jeg siger det bare: vingummibamser, tørrede rabarber og ditto hindbær er en overraskende lækker kombination) og til at tæve Kæreste i TP.

Ferieaftenhygge

(Og så skal jeg nok holde op med at tale mere om Berlin lige foreløbig. Pwomise.)

... then we take Berlin!

Bean, Kæreste og jeg tager et fly til den tyske hovedstad for at holde hip storbyferie på børnefamilie-måden.

Jeg glæder mig til at vise Bean byen - og til at holde 'rigtig' ferie. Og jeg glæder mig til at fortælle jer om det, når vi kommer hjem om en (meget) lille uge.

Vi ses!

Feriedrømme

Lige om lidt...


... får både Kæreste og Bean sommerferie

... skal vi pakke kufferterne og finde 3 pas frem

... skal vi på storbyferie!


Åhr, hvor jeg glæder mig. Jeg har endda kigget billederne fra de sidste par besøg igennem og vandret ned af min memory lane, som man nok kan se på billederne :)

Vi har for flere måneder siden matchet überbillige flybilletter med gode venners børnevenlige ferielejlighed i Berlin, og det bliver skønt at gense den tyske hovedstad. Det bliver Beans første tur, Kærestes anden og jeg har efterhånden været der flere gange, end jeg kan tælle på en hånd.

En rejse til Berlin var Kærestes og min første 'rigtige' ferie sammen, dengang for 4 år siden, da vi havde fundet ud af, at et langdistanceforhold godt kunne lade sig gøre, når det var ham og mig. Så derfor betyder byen noget særligt for os.

Det bliver selvfølgelig en helt anden deal denne gang, fordi vi har en Bean, der også gerne skulle have en rigtig god ferie.

Derfor har vi skåret gevaldigt ned på dagsprogrammet og ambitionsniveauet, og holder os til en udflugt per dag. Så må vi være i lejligheden eller på den lokale legeplads resten af tiden - eller nyde et koldt glas hvidvin og en mindst ligeså kold øl på altanen, når Bean er puttet.

Bugaboo'en kommer med (vi har nemlig lånt en rejsetaske til den af en fra mødregruppen) - og Ergobabyen ligeså, og den tyske infrastruktur er heldigvis ganz in Ordnung.

Vi gider rigtig gerne et besøg i zoo og på Ritter Sport-museet (jojo, det findes skam!), og så vil moderen frygteligt gerne opleve Bauhaus-museet.

Men hvis der er nogen, der ligger inde med gode, børnevenlige udflugtsmål i Berlin, så sig ENDELIG til!

Fik jeg sagt, at jeg GLÆDER mig?

... dressed up for the nines og helt nyforelskede. Det bliver næppe til middag på Adlon med Bean.

When in Berlin - Currywurst må der til! Også denne gang, forudser jeg.

Historie møder kreativt output - mur og gadekunst 

Ahh.. museer og verdenskunst (her i form af en perfekt ophængning af en tyk herre)

Min ABC

A står for aflevering, der efterhånden fungerer rigtig fint. Bean bliver stadig ked, når vi siger farvel, men det går lynhurtigt over (nærmest før vi er ude af døren) og hun bliver beskrevet som 'glad, nysgerrig, undersøgende, tryg' af de gode pædagoger. Nåja, og så vil hun meget gerne have et kram om eftermiddagen, når hun bliver hentet, men helst ikke med hjem. For det er altså sjovt at være i VHD!

B er for Bean. Mit barn. Det væsen, der kan fremkalde de højeste højder og dybeste bekymringer - og som vokser hver eneste dag i størrelse, i formåen og i dejlighed.

C står cupcakes. For sådan nogen er der godt nok blevet bagt og indtaget mange af i løbet af min barsel! Jeg lærte nemlig at lave dem helt ninja-stille i køkkenet mens Bean sov et rum eller to væk. Win.

D er for drømme - fremtidsdrømme. Både for den nære fremtid og den, der er lidt længere væk. Store og små drømme, hverdagsdrømme og ønskedrømme (for nej, vi får jo nok aldrig råd til at købe et af de überlækre byhuse lige her i vores smørhul).

E står for eventyr. Sgu. For sådan et har det været indtil videre, det her familieliv. Med udfordringer og prøvelser, som 'de gode' skal overkomme for at nå i mål og leve lykkeligt til deres dages ende. Eller i al fald til den næste trold dukker op i horisonten.

F er for ferie, og jeg glæder mig helt vildt til at rejse med Bean og Kæreste om lidt på vores første rigtige familieferie. F er også familie, for sådan én er vi jo blevet, og fordi det forgangne år ville have set helt anderledes ud, hvis ikke vores familier havde støttet og hjulpet på alle de fantastiske måder, de har.

G er for gråd! Hvis der er noget, der har fyldt det første år med Bean, har det været alle de mange, mange, MANGE timers gråd.

H er at holde i hånd. Både med hinanden og med Bean - når hun skal sove og når vi går rundt og rundt i lejligheden. Det er en fin, lille kontakt.

I er for IKEA. Nuij, vi har været mange gange i IKEA! Og det sjove er, at Bean har opført sig eksemplarisk hver eneste gang, så vi burde nok have været der ude hver dag de første 4 måneder.

J står for job og jobsøgning. Suk. Jeg gad godt, det var lidt lettere.

K er Kæreste og kærlighed (og Bean) - og alt det, der er vigtigst i mit liv.

... og også lidt for kolik. You know why.

L er for løbeture. Fordi det stadig lykkes mig at komme afsted engang imellem (særligt når jeg tager mig sammen til at insistere på det!) Jeg bliver glad, når jeg løber (jo, også mens jeg er igang) og jeg NYDER min solo-ego-tid på grus, græs og asfalt.

M er de mødre, jeg har lært at kende som gravid og som barslende og som blogger. I er helt igennem fantastiske. Bare hvis I skulle være i tvivl.

N er nettet. Nøj, hvor har jeg brugt det meget, meget mere efter Bean er kommet til. Specielt nethandel er blevet helt uundværligt, ikke mindst fordi indkøb nu kan klares om aftenen efter Bean er puttet. (Hvordan skulle jeg ellers få fingre i de helt rigtige begyndersandaler i den helt rigtige størrelse og pasform til den helt rigtige pris?)

O er for opvask og oprydning og orden. For hold nu op, hvor den slags fylder meget! Hvis man bare en enkelt aften ikke lige orker, så er det i den grad ris til egen r*v næste morgenstund - og giver bare dobbelt arbejde dér. Suk. Opvaskemaskine og rengøringshjælp er noget, vi ønsker os i vores næste liv!

P står for privatsfære versus offentliggørelse og handler om de overvejelser, jeg konstant gør mig i forhold til, hvor meget af mit og vores liv, jeg vil og bør dele med hele internettet. Jeg er mere på end nogen, men mindre end andre, og det er en redigeret virkelighed, der ender her. Den indeholder stadig nogle af de mindre pæne følelser og aspekter af livet som småbørnsfamilie, men jeg poster fx ingen billeder af en ulykkelig Bean eller af nogen af os i diverse uheldige situationer. For jeg synes jo, at de mest interessante blogs er dem, hvor man føler, at man bliver budt indenfor og er med - men uden at det bliver udleverende. Jeg håber, jeg rammer noget af det samme.

Q er for qaos - alt den uforudsigelighed, som livet består af med en tumling i huset.

R står for respekt. Særligt den, jeg har fået over for andre, der står i langt vanskeligere situationer end min, og som bare kører på og holder hovedet højt. Men det er også respekt for andres valg, selvom de kan være svære at forstå. Det er jeg - af uvisse årsager - blevet meget bedre til at rumme efter jeg er blevet mor.

S er for Søsterlil. Fordi hun mere end nogen anden har været der for mig og for Bean det sidste år. Og fordi Bean ELSKER hende - hun er Beans tredje-bedste menneske næst efter mig og Kæreste. Det er også for spelt, som vi faktisk gør det forbavsende lidt i vores adresse til trods! (Det har nok noget at gøre med Kærestes store kærlighed til hvid hvede)

T er taknemmelighed for det liv, vi har. For at Kæreste og mig (stadig) ikke har råbt af hinanden og for at vi er kommet igennem det første år som forældre, og ikke mindst de første 4 kolikmåneder!, med kærligheden intakt og større end nogensinde.

U er det udendørsliv, som Kæreste er igang med at introducere Bean for. Teltture, lejrbål og friluft - det må de faktisk godt have for sig selv. Jeg er rigeligt tilfreds med at færdes i naturen i afmålte tidsrum og altid med mulighed for træk-og-slip og rindende vand i nærheden.

V står for Verdens Hyggeligste Dagpleje, som Bean (og vi) simpelthen er så glade for. Overskuds-pædagoger der leger, stimulerer, hygger om og nyder at være sammen med de skønne unger.

W står for WIN, fordi vi slog oddsene og fik drømmepladsen og drømmeinstitutionen til Bean inden for en rimelig tidsramme, og vi derfor de næste to år bare skal over gaden for at hhv. bringe og hente.

X marks the spot. Gør det ikke?

Y er til den yummy mummy, jeg aspirerer til at være.

Z er oplagt, ikke? Zzzzzzz. Det er den søvn, jeg drømmer om at generobre for alvor engang i en forholdsvis nær fremtid. Og det er den søvn, jeg mangler fra et helt år.

Æ står for ærlighed. Jeg er blevet meget mere ærlig (og bevidst) om, hvad jeg vil og ikke vil - hvor mine grænser går og hvad jeg føler. Jeg skyder skylden på moderskabet, hvor der ikke er plads til bullshit med et spædbarn i armene. Det er både godt og ondt, det med ærligheden, for det betyder dels at jeg har lært mig selv bedre at kende, men det gør til gengæld også, at jeg i visse situationer kan have det rigtig svært med andres brug af sarkasme og ironi som dække for egentlige holdninger eller følelser.

Ø er økologisk. Så meget som det kan lade sig gøre praktisk og økonomisk. Jeg gider altså ikke bruge det dobbelte antal kroner på et stykke frugt eller grønt, der er halvvissent og slattent men økologisk. (Og hvorfor kan man egentlig ikke få økologiske æg i 6-pac i Netto? Vi når altså aldrig at komme igennem 10 før udløbsdatoen)

Å står for åbenhed; for jeg er vist ikke så hemmelig mere, men det er helt ok. For bloggen voksede ud af sin dagbogsform og er blevet en beretning om Bean og os, hvor bedsteforældre, familie og venner også kan følge med.


(Tak til ærlige, herlige Anne for inspirationen!)

Surprice!

Sidste weekend havde Kæreste og mig en af de sjældne muligheder for bare at være 'os' og overlade Bean i Søsterlils trygge hænder for en stund.

Søsterlil havde nemlig indvilliget i at Bean-sitte hele aftenen, natten og morgenen med - luksus!

Anledningen var en fødselsdagsoverraskelse til Kæreste, som både var fra mig og fra den nærmeste familie. Og som han havde brugt uger på at spekulere over, men heldigvis først gættede, da vi nærmede os vores location.

Så hvad var overraskelsen?

Kiin Kiin, såmænd!

Vi havde en fuldstændig fantastisk aften på en helt fantastisk restaurant. Og vi var blæst væk begge to - det havner bestemt i toppen af alle mine oplevelser med mad.

NOMA er stadig en klar nr. 1 for mig, og Kæreste mener ikke, noget nogensinde kan slå middagen på Hotel Adlon i Berlin, fordi vi var nyforelskede og det hele emmede af 'Old World'-stemning. Men Kiin Kiin kommer ind som hans 2. bedste madoplevelse nogensinde - og er minimum i min top 3.

Betjening, stemning, atmosfære, drikkevarer og ikke mindst mad sad lige i skabet, og vi brugte 3,5 time på bare at være i nuet og nyde hinandens selskab. Og på at blive så mætte, at vi stort set kunne trille hjem. Ikke mindst salaten med lotus og blæksprutte var vidunderlig.
Der var ingen som helst plads til hverken kaffe eller te efter de mange snacks og 9 retter!

Hvad vi fik at spise (mmm!) - billedet er hentet her

I stedet gik vi hele vejen til Nørreport St. og tog metroen ud til Søsterlils kollegium, hvor vi skulle overnatte.

Og fandt en overvældende goodiebag, chokolade på puderne og et dækket bord - som blev fyldt med lækker brunch næste morgen. Brunch af den slags der materialiserede sig uden for døren, og som man ikke selv skulle løfte en finger for at lave. Nøj, jeg har en god søster!

Og Bean? Hun havde hygget sig, spist leget og fået masser af kys og kram. Og hun var endda faldet fint i søvn og havde sovet helt til kl. 6.20. Dejligt. Ikke mindst at vide, at det kan vi gøre af og til.

Goodiebag på den overdådige måde!

Friske blomster og fint dækket bord

Mmm - brunch!

Jeg ved ikke hvorfor, men altid skal på hovedet pt. Også når man morgenhygger

... ps: hvis I har nogle penge, I ikke ved, hvad I skal bruge på, så lyder hermed de aller-allervarmeste anbefalinger til en middag på Kiin Kiin. Alternativt spiser man også dejligt på både Aroii og RiceMarket ;)

Fødselsdage og dates

Kæreste havde fødselsdag forleden.

Sidste år var vi på en lille bitte date, mens Mormor Bean-sittede i en halv time og jeg fik et buzz af min første lille fadøl i mange, mange måneder.

I år var vi bare os tre og fejrede ham stille og roligt med lidt gode muffins, hjemmelavede hotdogs og en deleøl (altså, ikke Bean, vel!)

Den seriøse fejring tager Kæreste og mig alene. Søsterlil og hendes kæreste har indvilliget i at overnatte på Østerbro, så vi får en hel aften, nat og morgen alene lørdag-søndag. Det bliver meget mærkeligt, men jeg glæder mig også. Jeg er mest af alt bekymret for, om babysitterne kan holde til en nat, hvor deres søvnmængde givetvis bliver noget mindre end vanligt. Bean ELSKER sin moster, så jeg er bestemt ikke i tvivl om, at hun nok skal hygge sig og blive forkælet og leget med.

Hvad Kæreste og mig skal er en hemmelighed indtil videre. Det er hans fødselsdagsgave, og det er en tribute til hans personlige udvikling de sidste 4 år, hvor han i den grad har flyttet sig og flyttet nogle grænser. Jeg glæder mig MEGAmeget - også til at overraske ham.

Banan/chok-chip muffins med kakaofrosting og yndig pynt

Fribagt hotdogbrød, Løgismose-pølser og alt godt indeni

Mmm. Remoulade! Og lidt over en hel pølse. Så var man også mæt.

Mine allerdejligste mennesker i et fint øjeblik

Det fedeste legetøj fra Mimis Circus - vidste I, at sådan nogle kan samles og skilles ad ad infinitum?

Mere pinse snart, tak!

Hold nu op, hvor har det været en herlig pinse!

3 hele dage, hvor der har været tid til at lave ingenting, til at lave god mad og til at nyde hinandens selskab (og for mit vedkommende - til at ses med en skøn dame over lækker mad og ditto lyd).

Vi har - helt low key - været på legeplads hver dag. Lørdag med medbragte rugbrødsmadder, ostehaps og bare babyben i sandkassen (begejstringen ville ingen ende tage, I tell you). Søndag i regntøj og gummirøjser for at hoppe i vandpytter. Og i dag for at holde Bean kørende i løbet af formiddagen!

I dag har vi nemlig for første gang droppet formiddagsluren. I påsken havde Bean godt nok nogle dage, hvor hun nægtede at skulle sove om formiddagen, men hun var slet ikke klar til at undvære luren på det tidspunkt. Og siden har hun gnedet øjne og været klar til søvn ca. 2/2,5 time efter hun er vågnet.

Men den sidste uge har der ikke været formiddagslure i dagplejen, og det er gået fint. Så den er droppet fra og med i dag. Mest af alt fordi det i går tog 1,5 time (!!!) at putte barnet til den middagslur som varede 30 minutter. Og fordi putningen endte med at jeg simpelthen blev så vred på Bean, at jeg var nødt til at banke hånden ind i en dørkarm. Øv. (Også rigtig flot at gøre når man nu skal forestille at være den voksne. Måske alligevel noget af Beans temperament kommer fra mig?)

Så i dag har vi trukket den, og det lykkedes. Vi har haft en hyggelig morgen og formiddag med familiebesøg fra Amager, leget på legeplads og spist en masse mad. Nåja, og Bean faldt i søvn på under 10 minutter, da jeg lagde hende kl. 12.

Hvad har vi ellers lavet?

Fredag delte Kæreste og jeg en lækker tapaspose fra Cofoco, men kameraet krævede opladning, så det blev kun til lidt mobilshots af virkelig god, og meget rigelig!, mad.

Lørdag var mom's night out, og det var faktisk en rigtig god følelse at gøre lidt ekstra ud af sig selv fordi jeg skulle spise med en dejlig, dejlig dame på Fischer (kender I den? Nej? Det er en fejl. Afsted med jer!) inden vi tog videre til Anne Linnet-koncert i Koncerthuset og havde en fest med at synge med, klappe og slet ikke havde set det komme, da en meget akrobatisk og ikke mindst artistisk poledancer indtog scenen i bittesmå outfits til flere af numrene. Ingen over eller ved siden af Anne ville kunne finde på at installere en pæl midt på scenen i DR.

I går aftes så vi Modig på DVD og spiste chokolade. Ikke særligt rock'n'roll, men bare rigtig hyggeligt.

Jeg håber, I også har nydt de overvejende smukke dage - og fik hoppet rundt i vandpytterne i går!

Fredags-bobler og kærestemiddag i stearinlysenes tegn

Bløde ben i varmt sand - ahhh! (Beklager i øvrigt telefon-kvaliteten)

Mom's night out i flashy pants fra Vero Moda
- inspireret af denne dames shopping
(og nej, det er ikke med vilje, jeg lukker øjnene)

Kusiner er altså gode at lege med!

Strike a pose, Bean!

Sol = legeplads

Lidt vildt, men meget sjovt

... nåja, og så er der også blevet tid til lidt krea-udfoldelser, fordi jeg blev inspireret af Beans leg i VHD. Dernede er favoritlegetøjet blandt alle børnene køkkenudstyret - mad, tallerkner, kopper, skeer, gryder, you name it! - og herhjemme sidder hun med en samling af børnevenligt køkkenudstyr, når vi laver mad.

Så nu skal barnet have sit eget madlavningsmekka. Der er bare ikke plads til et 'rigtigt' legekøkken i vores vinkel-helvede af et køkken, så jeg har tænkt ud af boksen. Det bliver SÅ fint, når det bliver færdigt, og jeg lover der kommer et indlæg. (Uh, det er virkelig en cliff-hanger, hva'?!)