Klap en ged

Solskin på en efterårsfredag, hvor der var god tid til det hele. Det er livet.

Så gør det mindre, at jeg havde hovedpine og øm hals, og at Bean havde et seriøst hysterisk anfald, der resulterede i en formiddags-trilletur og et stk. formiddagslur.

Bean og mig holdt fredagsfri, fordi hun var indkaldt til tandlægen. Barnet havde en fest med at trykke på samtlige knapper i konsultationen og dreje med stole. Og var i øvrigt helt cool med at blive kørt ned i liggende stilling (på maven af mig) i tandlægestolen, så tandlæge-Helle kunne mosle rundt i munden og mærke på gummer og alle 6 tænder.

Kæreste har tidlig fri om fredagen, så vi smed Bugaboo, Bean og madpakken i bilen og tog i ZOO. Jeg har ikke været der i noget der ligner 15 år, og jeg husker det (sjovt nok!) som væsentligt større. Uanset størrelsen var det et dejligt besøg og gensyn, og vi skal bestemt forbi en anden gang, hvor vi har bedre tid. 

Leg i isbjørne-størrelse. Man kan åbenbart bruge uTROligt lang tid på at forsøge at nedlægge en plastikbeholder. Bean ville gerne have leget med - desværre var der nogen, der havde sat tremmer op mellem hende og bamsen.

Efterårssolskin klæder de fleste - særligt dem, der koncentrerer sig om at se på sæler og pingviner.

Klappedyrene var det ubetinget største hit hos Bean. Også selvom der skulle en trøster til, da en af gederne stak i rend og væltede to børn og en mormor i spurten!

Giraffen stod for dagens naturoplevelse. Hvor tit er det lige, man kan håndfodre sådan éen?

Leg og løjer på Remisen

Glæde på svævebanen. Trøjen er Mormors håndværk, nederdelen fra Norlie og de lækre strømpebukser med vævede Mary Janes og skridsikre dutter under er fra Noa Noa Miniature.

I søndags afholdt Blegdamsremisen den årlige (?) legedag, og vi greb muligheden og en formiddags-frisk Bean til at lege igennem. Både Kæreste og jeg kom ofte på Remisen da vi hver især havde orlov, men eftersom den ikke normalt er åben i weekenden, og der kun er legestue for de 0-3 årige om formiddagen, er det ikke et oplagt udflugtsmål i øjeblikket.

Hvilket er smadder ærgerligt, for det er altså den fedeste legeplads, jeg kender. Og så er det praktisk, at den er indendørs med et køkken, spisepladser, akvarium og gode pusleforhold.

Der var popcorn, disco, kreaværksted, you name it. For de store (læs: børn fra 6 år og op) var der desuden mulighed for at lave isskulpturer. Bean forelskede sig i hoppeborgens vildskab (ikke til morens udelte begejstring) og var stum af begejstring og dybt fascineret over kontrabassen.

Mondæn lørdag

Lørdag formiddag kørte vi en tur til det mondæne Ordrup (fordi Kæreste lige skulle inden om gymnasiet og hente sin Mac, så han kunne få arbejdet lidt i løbet af weekenden), hvor vi testede legeplads, park og den lokale brød-pusher. Turen og omgivelserne var i den grad godkendt af Bean, der dog kom til at falde i søvn på tilbagevejen - de sidste 2 minutter af den i alt 20 minutter lange tur. Hun var derfor ret overbevist om, at hun havde sovet middagslur.

Kæreste og jeg var ikke helt enige, men det krævede en ekstra omgang frokost og en del overtalelse, før det lykkedes at få damen til at sove. I dobbeltsengen. I armkrog med mig. Kæreste boblede på sofaen, og det endte med, at vi alle tre fik over 2,5 times middagslur. Ikke ringe. Specielt ikke, fordi vi med fuldt overlæg havde skåret så meget ned på weekendaktiviteter som overhovedet muligt for at dedikere tiden til hinanden efter en lidt for travl periode. Vi skulle ikke nå nogen verdens ting og brugte resten af dagen på at lege i Bean-højde. Jeg elsker, når der er tid til... nåja... ingenting.

Plukker mælkebøtter til mor og går på opdagelse i dugvådt græs i efterårssolen

Udforsker nye legepladser med 'kan selv'-attitude. Det lykkes at komme op i og vippe med elefanten, mens karrusellen kræver lidt assistance.

Pæresaft, tebolle og skinkesandwich a la Ordrup. Bean er i denimskjorte fra H&M (drengeafdelingen), leoleggins fra MarMar og lædersko fra Petit Nord.

Nu skal jeg fortælle dig om Jørgen...

Den bog, der i øjeblikket er det allerstørste hit herhjemme hos musikglade Bean, er Kamma Laurents' klassiske Spørge Jørgen fra 1944, der på ingen måde er politisk korrekt og den lille, fantasifulde Jørgen ender med at få smæk og komme i seng.

Til gengæld er Storm P.-illustrationerne fine, naive og farverige.

Bean elsker når jeg synger bogen sammen med hende, men hun kan også finde på at tage den ud af reolen og synge den selv.

Rigtig god weekend til alle jer derude.

Søndagsdelikatesser

Torvehallerne fejrede 2 års fødselsdag søndag, og vi fejrede det sammen med dem.

Efter Beans middagslur trillede hun og jeg gennem regnvejret til S-toget og mødtes med Kæreste (der netop var hjemkommet efter herreweekend på Fyn) og Søsterlil.

Vi kiggede, duftede og smagte, og Bean fistrede rundt og sugede til sig af alle de mange indtryk. Det var vist fint, at vi var 3 voksne til at holde øje med hende!

Heldigvis viste årets første efterårsdag sig også fra sin pæne side, og vi nød solstråler og lækkerier.

Vi gik hjem langs Søerne - en del af vejen var der 3 par fødder, der betrådte gruset, for vi øver os i at gå snarere end trille med Bean, når lejligheden byder sig - og nød muligheden for at holde i hånd.

... Bean anbefaler i øvrigt på det varmeste flødeboller og anderilette. (Ikke sammen, vel, og rækkefølgen er valgfri!)

Saftige og sprøde fish'n'chips. Mmm.

Torvehallerne er en veritabel legeplads når man er str. Bean

 

Lillebitte flødebolle fra Summerbird fortæret på 0-komma-5

Fredags-date

Kæreste og mig havde begge mulighed for at holde tidligt fri fredag, og det blev udnyttet med en skøn frokostdate på Aamanns med smørrebrød, Thy pils og en smagsprøve på solbærsnaps. (Det bliver aldrig mig, det dér snaps. Ikke til julefrokosten, ikke til påske og heller ikke noget derimellem)

Maden og selskabet var til gengæld fantastisk, og vi holdt hånd hele vejen hjem. Og så ikke et ord om, at 'nogen' af os havde låst cyklen, men glemt nøglen i låsen i bar frokost-date-iver. Heldigvis stod den der stadig, da vi skulle hjem!

Awake forever in a sweet unrest - manden i mit liv

Kjole: Ganni // Bælte: fundet i en genner for mange år siden // Sneakers: Stylesnob // Taske: Paul & Joe Sister // Ring: min farmors

Copenhagen Cooking med Arla og Ebbe

Bean vågnede frisk og glad og klar på ballade efter sin middagslur i dag, så vi tog en rask beslutning og cyklede afsted mod Kongens Have, hvor Arla holdt Food Fest for børn.

Vejret var mildest talt fantastisk, så vi var alle nødt til at smide trøjerne efterhånden som eftermiddagen skred frem.

Vi klappede kalve og beundrede køer, smagte rodfrugter og blev tatoverede, dansede til livemusik (på øre-sikker afstand), fik bygotto, ost, mælk og lækre mælke/lakrids/is-drikke. Bean stormede rundt og sugede indtryk til sig.

Det var en fest. 

Bean er iført svenske klæder i efterårsfarver i anledning af høstfesten: hun har nemlig fået den lækreste tunika og seje chinos fra Ebbe, som jeg stiftede bekendtskab med på CIFF. Ebbe kan fås i Danmark her i efteråret. 

Og det kan varmt anbefales. Særligt tunikaen er vi vilde med alle tre. Dels fordi Bean ser både sød og sej ud i den, men også fordi den er blød og har en virkeligt god pasform. Kæreste er vild med, at den har trykknapper og ikke 'rigtige' knapper! Bukserne har rigtig lynlås (og trykknap) og linningen kan gøres større og mindre, fordi der er justerbar elastik i den. 

Tjek udvalget her.

Yndlings-mennesker og yndlings-is

En lun, solrig aften i slutningen af august skal ikke gå til spilde, så efter aftensmaden trillede Kæreste, Bean, Søsterlil og jeg en tur forbi Hviids og nød hver vores ispind.

Oh, hvor er de altså vanedannende!

Torsdags-Bean er så yndig, at vi sagde, I ikke så krummerne i sofaen. Deal?

Genialt koncept med is i str. XS. Her vanille med lys chokolade og kokos

Hele min lille familie (og nej, jeg ved heller ikke, hvorfor Kæreste beholdt jakken på. Det var dejligt lunt.) 

'Jeg skal også smage den dér, far!'

Hvor er det i øvrigt en herlig luksus at have en søster, der har mulighed for og lyst til at tilbringe så meget tid med Bean. Og med os. Siden hun flyttede til København har vi set hinanden ca. en gang om ugen, og det mønster er fortsat efter Bean kom til verden. I de første mange måneder betød besøg fra Søsterlil også at hun havde handlet og lavede mad til os. Virkeligt fantastisk når man hele dagen har dealet med kolikbarn og søvnunderskud.

Anywho. Al den tid tilbragt sammen og alle de kys og kram, der er udvekslet, betyder, at Søsterlil er et af Beans allerbedste mennesker (og følelsen er vist gengældt!)

Mandage er da til solrige tagterrasser og kølige bobler!

Min var i al fald.

Og hvor var det fantastisk at slippe hverdagen for en stund, og nyde solen, boblerne, iskold Starbucks Skinny Latte og lækre småbidder fra en skøn tagterrasse på Soho i selskab med skønne, skønne damer. En del som jeg 'kender' virtuelt - men som jeg mødte i den virkelige verden for første gang. (Og de er ENDNU pænere i virkeligheden end på billeder)

Udover kaffedrikke fik vi også sneakpeaks på Moxys bud på SS14 (bl.a. en blazer i skøn neon, der er ret fin og et par lette shorts med en fed lynlås-detalje på lommen) og jeg kunne gå hjem med et par fine grå, slangeskindsprægede gummistøvler i praktisk ankel-længde, der helt sikkert kommer med på legepladserne i løbet af efteråret og som er en tiltrængt afløser for de grønne røjser, jeg panikkøbte i Bilka lige inden Roskilde Festival 2006!

Lækkerhed på mange planer

Med det fuldstændigt fantastiske sommervejr, vi har, kan jeg simpelthen ikke være andet end glad i låget. Heller ikke selvom jeg faktisk synes, det er ret svært at være væk fra Bean det meste af dagen alle hverdage. (I know - megaprivilegeret at jeg har kunnet være så meget hjemme, men lidt fordele kan der altså vrides ud af supertrælse dagpengeland.)

Praktikken går - når jeg nu selv skal sige det! - rigtig godt. Søde, engagerede og dygtige kollegaer og spændende arbejdsopgaver. Jeg har to uger endnu, og der bliver knald på for at blive færdig med undervisningsmaterialerne og hjælpe med den kommende udstilling. Men det er godt at være der.

Ikke mindst fordi omgivelserne er så pæne, at det næsten burde være forbudt.



Bean er stadig glad for VHD efter 4 ugers sommerferie. Hun har været ked og skældt os ud ved aflevering og hentning, fordi det er så dumt, at man skal være væk fra sine forældre. Men hun hygger sig med sine venner, med pædagogerne, med legetøjet og på de udflugter, de er på. I dag fx til Langelinie, hvor der blev charmeret turister og sovet middagslur i telt i skyggen af kirsebærtræer.

Vi fejrede weekendens komme med lækker og familievenlig vietnam-nam (I know, men det ligger bare så godt i munden) på Lêlê, med en lille pige, der efterhånden er så stor, at hun, if need be, kan sidde på en almindelig stol.