Fødselsforberedelse med rave-fest

Mandag aften frem til medio april er der tykke(re og tykkere) damer i fri dressur - inkl. åndedrætsøvelser, afspænding og videndeling (et par gange endda i selskab med Kæreste - er ret spændt på, hvad han vil synes om den forholdsvis holistiske tilgang til projekt baby). I går eftermiddags var Kæreste og jeg desuden til første af tre modulers offentligt finansieret fødselsforberedelse på Riget - om amning og den første tid med barnet. 

Jeg tænker, at kombinationen af det praktiske/individuelle og det mere officielle er fin - og Kæreste var endog meget positiv efter 1½ times powerpoint med rigelige mængder bare bryster. Jeg tror faktisk også, han havde mere overskud til at lytte end undertegnede.

Min livmoder huser nemlig med jævne mellemrum en vaskeægte ravefest i den seriøse 90'er-stil med gang i den i omkring 24 timer, masser af 'skub til loftet' og intens - voldsom! - dans. 

Bean hygger sig uden tvivl gevaldigt med at hoppe, slå kolbøtter, kaste sig fra side til side og op og ned, sparke og bokse på samme tid. Det er bare knap så hyggeligt for mig, for mens det står på, har jeg ingen muligheder for at få hvilet ordentligt. Decideret søvn er slet ikke en mulighed; maven (den del, der ikke er baby) bryder sig heller ikke om det og går enten i strejke eller overdrive; og så gør det efter et par timer faktisk ret nas, når Bean bliver ved med at fyre igennem efter organer eller maveskind.

(Og ja - jeg ved godt, det er et luksusproblem, at Bean har besluttet sig for at være Verdens Mest Aktive Barn)

Vi (jeg) spurgte jordemoderen, der stod for arrangementet på Riget, om det er muligt for Bean at være FOR aktiv derinde. Det er det tilsyneladende ikke. Og så smed damen ind som bonus-info at det 'sikkert hverken har noget med ADHD at gøre eller noget andet'. 

Great. 

ADHD havde overhovedet ikke krydset mine tanker, før hun nævnte det. Jeg har været mere bekymret for, om Bean får nok tid til at hvile/restituere og vokse i højde og drøjde, når hun mosler så intenst.

Nåmen, festen er ved at klinge af for denne gang. Så plejer der at gå et par uger, før hun for alvor skruer op for løjerne igen, men bare er normalt aktiv og forstyrrer nattesøvnen et par gange (på en god nat). 

Jeg vil udnytte muligheden for at få indhentet tabt søvn over de sidste par døgn.

18+4

Alt vel fra Østerfronten - det har været en vanvittig måned på job med tonsvis af overarbejde og som følge heraf intet overskud.

Så er det svært at føle sig som en god kæreste, søster og særligt veninde, men der er dog blevet julepyntet i det lille hjem og i december falder der lidt mere ro på det hele. Heldigvis!

Jeg tror, jeg begynder at kunne fornemme, at Bean hilser på af og til med lidt spark eller håndkantslag. Det er dejligt - men jeg er ikke helt sikker endnu. Hvor pokker skal man vide fra, hvordan det føles, når barnet indeni banker på, når man aldrig har prøvet det før?

Maven er synlig nu - særligt for os, og for mennesker, der ved hvordan jeg plejer at se ud. For andre kan jeg muligvis stadig ligne en, der er helt oppustet efter frokosten.

Der er små 14 dage til gennemscanningen, og det bliver spændende at se, hvordan Bean ser ud nu. Og måske endda om det er Mr. eller Miss Bean.

Har lige booket apa-førstegangsfødende før-fødselsforløb på utallige anbefalinger fra veninder og veninders veninder - det starter med udgangen af januar og varer frem til ca 14 dage før termin. Det bliver spændende - men 1400 kr er sgu også lidt mange penge. Sætter dog hellere min lid til det, der er anbefalet mange steder fra end hvad jordemoder endnu har præsteret.