Viser opslag med etiketten Tøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tøj. Vis alle opslag

22. sep. 2013

Efterårslækkerier

Nu er jeg jo ikke ligefrem upartisk, når det gælder Bean, men hun ER da en efterårsgodte i overgangsdragten fra Wheat, der holder hende lun og tør i en fugtig sandkasse. Og moderen er vældigt begejstret over, at tøjet indenunder ikke bliver udsat for efterårssnasket legeplads.




Næsten syndigt sødmefulde blommer står godt til Kubus-skålens grønne kulør - blomsterne er fra min søde, pt. udlandsdanske, veninde, der var på eftermiddagsbesøg med sin skønne datter, og dækkeservietterne i voldsomt praktisk silikone fra Oyoy blev klikket hjem efter jeg havde set dem hos Manja.



Efterårsnyheder til Bean fra Zara Kids - lune cardigans i gode basisfarver (og til gode priser!), bløde fløjlsbukser og forede ruskindssneakers med blomstermotiv, som jeg ville ønske fandtes i min størrelse (desværre går Zaras børnestørrelser kun til 38, og det kan jeg, ikke engang med god vilje, klemme mig ned i...)

16. sep. 2013

New in: overgangsjakke til mor


Denne uldblanding med fine detaljer fra H&M skal nok få mig lun og tilpas gennem det tidlige efterår.

12. sep. 2013

Mor i efterårssol




Jeg udnytter al den sol og varme, der er tilbage i indeværende år. Fordi mørket allerede har sænket sig en hel del over land, og der er lææænge til at lyset vender tilbage for alvor.

Når septembers himmel er så fantastisk blå, skulle man da være et skarn, hvis man ikke tog en kaffepause på trappen til den imponerende bygning, der huser Østerbro Posthus.

(Tak til fotograf-Kæreste!)

1. sep. 2013

Når far køber tøj

Kæreste kom hjem for et par dage siden og havde fundet et vinteroutfit til Bean.

Det er ingen hemmelighed, at jeg går meget mere op i vores fælles barns påklædning og udstyr generelt, end han gør - men jeg elsker, når han melder ind og har en holdning til det.

Så selvfølgelig skulle hun have den flyverdragt, han havde fundet. Hos Danefæ, af alle steder.

Der er dog ingen vanvittige pang-farver, men til gengæld fine detaljer og lækkert, lunt foer. Og udvendige lommer til små skatte, man kan finde på legepladsen eller på gåturen...

Den pink flyverdragt er en arvesag - så vi går forhåbentlig ikke ned på udstyr i år!


Lækker, underspillet detalje med farvepist i de skjulte lynlåse
Nu med kvast. Jeg har dog lumske planer om at skifte den ud med éen af pels...

31. aug. 2013

Girls in the house

Bean og mig er alene på posten denne weekend. Kæreste leger med studiekammerater i Odense, og kommer først hjem i morgen.

Der er et eller andet, der driller Bean i øjeblikket, og vi kan ikke gennemskue om det er fysisk (tænder, vokseværk, maven, ...) eller om det er udviklingsspring og sproglig frustration.

Så der har været en del 'sidden hos' hvor jeg har nydt, at min store, lille pige ikke har villet andet end at putte sig ind til mig. Så lever vi med gråd, raseri og grænsesøgning.

Til gengæld har der været en masse sjov og leg også - vi gik til bageren i morges kl. 7, og kombinerede i løbet af formiddagen et lokalt loppemarked med et lille lagersalg. Eftermiddagen blev brugt i full-on regngear i vandpytterne på legepladsen til stor fornøjelse for Bean. Jeg tror, vi var ude i over halvanden time.

Aftensmaden blev butter chicken og luftige ris fra den lokale inder, som Bean er storfan af. Barnet spiste mere ris end mig og de sidste riskorn og sauce blev møjsommeligt fanget med pincetgreb fra bordpladen.

... men vi glæder os alligevel til far kommer hjem i morgen.

Er vi klar til at gå, mor?

Loppegodter 



Kæreste havde også loppet - denne gris ventede på Bean hjemme
Ae, ae
TAK, far!
Lagersalgs-fund: Tee fra Soft Gallery og strikbukser fra FUB 
Loppe-grisen

28. aug. 2013

Blødt galleri og efterårspoesi

Soft Gallery formår gang på gang at lave så fine kollektioner, der emmer af lige dele cool'ness og poesi.

I sidste uge var jeg forbi for at se nærmere på efterårsgodterne (og for at lave en 'ønskeseddel' - mere om det en anden gang) - det er dejligt nemt, når Soft Gallerys kontor ligger lige om hjørnet fra hoveddøren.

Det er svært at begrænse sig, men her er lidt af mine favoritter (og mon ikke et par af dem ender i Beans garderobe?)

Smukke prints til det seje, det søde og det grafiske look
Den forede jakke er helt fantastisk blød og lækker. Elsker.
Smuk hindbærrød farve til at lyse op i en mørk årstid.
Skønne, bløde kjoler. Særligt den grå kunne jeg godt bruge i voksenstørrelse også!

Psst! AW13 er netop kommet på webshoppen. 

Indlægget er hverken sponsoreret eller noget som helst andet. Jeg kan bare virkeligt godt lide SG.

23. aug. 2013

Tøset torsdag hos Norlie

Af og til er det ikke så ringe at blogge. Faktisk kan jeg virkelig godt lide det - og har kunnet hele tiden, men af og til er det ekstra godt.

Fx når en almindelig kedelig torsdag bruges på brunch, bobler og lækkert tøj i godt selskab på Elefanten.

Norlie inviterede på (crazy gode!) røræg og andre brunch-herligheder, rosa bobler og muligheden for at se og mærke og høre om AW13-kollektionen. Der som noget nyt byder på lækker, lækker strik til mor.

Det var et super fint arrangement, og jeg glæder mig til Beans nye cardigan kommer ind ad døren. Lad os bare sige, at det var vanskeligt at begrænse sig, men oven på onsdagens shoppetur er min bankrådgiver sikkert glad for, at jeg trods alt udviste mådehold!



Der kan måske anes et farvetema? Jeg elsker efterår og får altid lyst til at gå efter varme, mættede farver og lækre, lune strikkvaliteter i mørke og grå nuancer. Jeg er helt vild med den mørke karrygule i cardiganen. Der er dog også et fint, mørkt blomsterprint og koralfarver i kollektionen.

Det er skønt, at Norlie også har tøj, der ikke er udpræget 'drenget' eller 'piget' (bare rolig; der er kjoler og nederdele i efterårets kollektion), og på flere af billederne har jeg kombineret styles fra babypige og -drenge kollektionen. Fx den grønne strik sat sammen med den rå nederdel.

Voksenstrik kan ikke (endnu!) købes i webshoppen, men kun gennem en konsulent. Jeg elsker den strukturstrikkede cardigan der ses på billedet, og den fås både til baby, pige og mor. Ahmen altså. I første omgang bliver det dog bare Bean, der kan lune sig i blød, grå strik.

(Der er for god ordens skyld ikke tale om affiliate links - jeg har bare linket til Norlie, så I kan se, hvad jeg snakker om :) )

Retail therapy

I forlængelse af mit sidste indlæg, og med undskyldningen at jeg skulle forbi Perchs og købe te på vegne af Mormor, gik der retail therapy i den onsdag.

Det er ikke noget, der sker tit - men når det sker, så virker det altså!

Der er altså noget ret lækkert ved at have hænderne fulde af goodies. Særligt når det er en så sjælden fornøjelse.
Da jeg kom hjem viste der sig en vis overensstemmelse i farverne... det var dog ikke bevidst. Her en blanding af lækkerrier fra H&M til Bean (øverst og nederst), COS til mor og Bean og Zara til Bean (i midten)
... og så lidt andre kulører: Beans egen kuffert til dukketøjet og lidt nye sokker (de gamle forsvinder på mystisk vis?)
Jeg kunne simpelthen ikke stå for denne gentleman i str. Bean fra Zara.
Smuk-hed fra COS til Bean (YAY - vi er nået til deres mindste str.!)

Kold lemonade a la Vietnam i solen på Nørrebro til mor. Mmm.

18. aug. 2013

Bryllups-mor

Dagens (fest)mor med højt hår, kjole fra Ganni // clutch fra Maanii // sko fra stylebutler
(de tårnhøje pumps fra Marc Jacobs var også med, men dem er der intet billedbevis for!)

Det var det smukkeste bryllup i perfekte omgivelser, skøn mad og dejligt selskab. (Der skal nok komme lidt stemningsbilleder)

Vi har spist, drukket, hørt flotte, rørende og sjove taler og danset efter Rosa Lux' beats til sveden sprang. Mere end én mandeskjorte endte med at være mere gennemsigtig end hvid.

Kæreste og mig havde efterladt Bean i Mormor og Morfars trygge hænder, og de tre har haft den skønneste tid sammen med kys, kram, is og hygge.

... i dag? Mor er træt!





10. aug. 2013

Mere CIFF og lidt om mad

I skal lige se det her - jeg kendte ikke Wolf & Rita på forhånd, men jeg er ret sikker på, at nogle af de smukke styles flytter ind herhjemme. Det er simpelthen så lækkert og gennemført og med überlækre detaljer. Fugleprintet minder i øvrigt denne fagnørd om Audubons smukke fugle - og kunsthistoriske referencer i tøjet er aldrig skidt!



Forkids viste også lækre metallic toner i deres fine (og budgetvenlige) kollektion. En kobberleopard skal man aldrig kimse ad! Der er også skarpe lyn til drengene.


Der var også svenske godter - bl.a. fra ebbe og fra Emma och Malena, der begge havde skønne maritime toner. ebbe-kollektionen har nogle bukser med print, der er to die for søde. Jeg elsker i øvrigt den simple jerseynederdel med en rå snoredetalje fra Emma och Malena. (Nåja - og så var jeg også nødt til at dokumentere noget af den lækre mad, jeg fik smidt indenbords mellem shows og besøg hos mærkerne. Og cola. Godt for blodsukkeret!)


... og apropos mad:
Smukke Signe hjalp heldigvis med den hårde opgave at sample lækkerier fra fadene.







Fagre, nye verden (læs: CIFF Kids)

Før jeg blev mor, skænkede jeg det stort set ikke en tanke, det dér med børnetøj. Jo bevares, jeg kunne da godt synes, at noget var kært og sødt eller skrækkeligt grimt, men derudover? Nada.

Der har det sidste knap halvandet år åbnet sig en hel ny verden af brands, trends og styles for mig. Og det begynder for alvor at blive sjovt og spændende at forholde sig til, nu hvor vi kender Bean og ved, hvad der dur til hendes personlighed, motoriske og udviklingsmæssige niveau og temperament.

Jeg bliver nok aldrig en Katvig/Danefæ/Småfolk/Hummel/Molo-mor. Ikke pga. kvaliteten. Slet ikke. Jeg er simpelthen bare ikke til de krasse farver og (til tider) lige lovlig friske farvesammensætninger.

Og der er SÅ meget andet, der passer bedre til stilen og æstetikken her i hjemmet. Soft Gallery, MarMar, Poppy Rose, Wheat, NoaNoa Miniature, Gro, FUB, Petit by Sofie Schoor og mange andre er meget mere mig. (I kan selv google jer frem til deres sider, ikke? Så slipper jeg for at linke til det hele!)

Jeg har samlet lidt sneak peaks og glimt fra årets SS14-kollektionerne herunder, spottet på årets CIFF Kids, som jeg har været så heldig at få lidt tid til at kigge på (mens Kæreste har nusset om Bean om eftermiddagen). Og lad mig bare sige, at jeg glæder mig allerede til forårets komme. Særligt til de mange skønne ting der glimter som det pureste guld. Uden at det bliver bling. I like.

Metallic detaljer fra PèPè og Petit Nord og lækre, underspillede guldglimt hos Gro og Wheat
Skønne forårsfarver og bløde kvaliteter hos Mini A Ture - inkl. den sødeste flæsenumse!
Soft Gallerys slikbutik af smukhed. Ahmen altså - det er da til at dø en lille smule over.

6. aug. 2013

Mandage er da til solrige tagterrasser og kølige bobler!

Min var i al fald.

Og hvor var det fantastisk at slippe hverdagen for en stund, og nyde solen, boblerne, iskold Starbucks Skinny Latte og lækre småbidder fra en skøn tagterrasse på Soho i selskab med skønne, skønne damer. En del som jeg 'kender' virtuelt - men som jeg mødte i den virkelige verden for første gang. (Og de er ENDNU pænere i virkeligheden end på billeder)

Udover kaffedrikke fik vi også sneakpeaks på Moxys bud på SS14 (bl.a. en blazer i skøn neon, der er ret fin og et par lette shorts med en fed lynlås-detalje på lommen) og jeg kunne gå hjem med et par fine grå, slangeskindsprægede gummistøvler i praktisk ankel-længde, der helt sikkert kommer med på legepladserne i løbet af efteråret og som er en tiltrængt afløser for de grønne røjser, jeg panikkøbte i Bilka lige inden Roskilde Festival 2006!





19. jul. 2013

Puppy love og tidlige morgener

I dag mødtes jeg med min dygtige veninde, der netop er blevet færdig fra Designskolens tekstillinje (se lige hendes flotte projekt) til en snak om livet, fremtiden, virkeligheden og nyligt overståede sommerferier over en kop kaffe og en chokoladecroissant.

I mellemtiden nåede Bean at finde den store kærlighed (eller i al fald kærlighed ved første blik!) - på vejen hjem fra biblioteket stoppede hende og Kæreste nemlig ved vores lokale (hemmelige) park, hvor hun tumlinge-løb hen til en ca. 2-årig dreng med fine, blonde krøller og gav ham et stort kram. Han gengældte opmærksomheden og hengivenheden, og Kæreste smeltede helt ved synet af de to, der krammede, kyssede og legede så fint sammen. Den hollandske (viste det sig) dreng fik endda lov til at børste sand af håret og kinderne på Bean. Det er hun ellers ikke meget for.

... og der var ikke et øje tørt, da den lille dreng meddelte sin mor (som oversatte for Kæreste), at han var "blevet helt forelsket" i Bean. Ahmen altså! Selvom hun er en skøn og kærlig lille pige, der lige har lært at give os dejlige og meget våde kys og meget gerne vil andre børns selskab, så er den slags fysisk kontakt ikke normalt noget, hun opsøger fra fremmede. Men kærlighed ved første blik overruler åbenbart alt. Og Kæreste og drengens mor har - så vidt jeg forstod - aftalt at der skal flere playdates til i parken for Østerbros nyeste love birds.

Jeg ville ellers ikke have troet, at det var lige nu, hun havde overskud til den slags - for hun sover mildest talt uroligt i øjeblikket. Dels er vi smack dab in the middle af det 9. tigerspring (der i øvrigt er ret stille og roligt, bortset fra at et 'nej' udløser hysteriske hvin og smiden sig på gulvet... og så bøvlet putning og søvn) og dels er der en anelse feber i forbindelse med, at den 3. lillebitte tand er på vej, Denne gang i overmunden.

Anywho - de to ting kombineret betyder, at hun vågner (med et hyl) et par gange i løbet af natten. Og at en af os står op med hende et sted mellem kl. 5 og 5.30. Gaaaaaab.

Kæreste var alt for optaget af at se de to små kærester til at tage billeder, så her er lidt blandede bolscher med alt for tidlig morgenhygge og de udsalgsgodter, der har fundet vej til Beans efterårsgarderobe (heldige barn!)

Morgentræt, men SLET ikke i sovehumør. Thank God for Ramasjang, bløde puder og tørret frugt i portionspakning.

Morgenhygge i en babylift, der lige pludselig virker meget lille.
(Og ja - moren var festligt nok grå fra top til tå - også under øjnene!) 
Flyverdragt til den kommende sæson - tjek. Forårsjakke 2014 - tjek. Fra Wheat.

Tænk, hvis der kom sådan en pakke i str. voksen til mig (hint-hint). Zara laver altså lækre børneting.

Næh! Nyt fodtøj. Det skal lige undersøges - selvom mor forsøger at fotografere.

Cool, yndigt og sejt på samme tid (og nej, det er selvfølgelig ikke til hverdagsbrug!) Fra Zara

Lækker indpakning til lækre efterårsvarer. Jeg glæder mig til at putte Bean i den smukke quiltede jakke.

Strengt taget ikke udsalg, men simpelthen SÅ fint fra Zara.

Basics til dagplejen fra Name It og Noa Noa Miniature (bodyer)

Piger og sko... Bean elsker sine. De bliver båret frem og tilbage, stillet op og leget med hver dag.
De er fra: Petit Nord / Zara /Adidas x 2 / Petit Nord x 3