Viser opslag med etiketten Flytning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Flytning. Vis alle opslag

2. okt. 2013

Radiotavshed og noget om en flytning!

SÅ kan jeg vist endelig løfte sløret for en del af alt det, jeg har puslet med på det sidste (midt imellem en sløj Bean og en masse arbejde)
Jeg har nemlig ligget i flytterod på vejen til Østfrontens nye hjem hos Blogger's Delight. Her er stadig lidt rod og jeg bikser lidt med udseende og billeder og what not, men jeg håber, I tilgiver mig, hvis det tager lidt tid endnu at komme helt på plads.
Så. Velkommen til det 'nye' Østfronten.
Jeg håber, I bliver ved med at læse med, for I er en vigtig del af grunden til, at jeg blogger. Indholdet kommer stadig til at være en blanding af surt, sødt og af og til lidt bittert her fra Østfronten. Mest af alt kommer det stadig til at handle om hende her - min Bean - som er det allerbedste, jeg ved.
BeanBean

26. apr. 2012

Scanning, flytning og alt det løse

Scanning viste - heldigvis - at alt ser fint ud. Og scannings-skønnet var på lidt over 3100 gram, så det er stadig ikke verdens største barn, men bestemt heller ikke det mindste.

Kærestes åbenlyse letteste, da jeg ringede og fortalte nyheden, fortalte at han også havde været nervøs, selvom han ikke lod det skinne igennem.

Så nu satser vi på, at der ikke er mere af noget som helst 'ekstra' eller... ahem... spændende nyheder før Bean beslutter sig for, at det er hendes tur til at flytte ud.

Flytning er om 2 dage og det meste af lejligheden er ved at være pakket ned - bortset fra det, vi trods alt er nødt til at have til dagen og vejen. Og så alle de dele og dimser, der er i sådan en lejlighed, og som fylder utroligt meget, selvom de ikke syner af meget.

Mine forældre kommer i morgen og hjælper med rengøring og at få flyttet lidt. Og Kæreste kommer tidligt hjem i dag, så aftenen skal bruges på at samle reolvæg (i stigeform - og altså IKKE i kategorien 'tunge ting') og få lidt flere smådele rykket.

Jeg har brugt dagen på at bage cupcakes - frosting venter til i morgen - bage brød og for sidste gang bruge vaskerummet her.

Jeg GLÆDER mig sådan til at få den flytning overstået, at få alle ejendele samlet på én adresse og ikke mindst at få mulighed for at indrette og gøre plads til Bean.

23. apr. 2012

Countdown

5 dage til flytning
9 dage til termin (vi krydser fingre!)

Timing er en fin ting, hvis vi får det som vi vil og når at flytte og komme bare en lillebitte smule på plads inden Bean er klar til at møde os.

Hvis hun beslutter sig for at denne uge er ugen... så finder vi også ud af det. Men phew, det bliver på en ret anderledes måde end jeg (og vi) havde forestillet os og håbet på.

Gad vide om man nogensinde når at blive helt klar (jojo, flytning skal vi skam nok nå at blive klar til. Indholdet i hele kontoret, en del af soveværelset og en god del af køkkenet er fx i kasser, så det er basic cooking i denne uge) til det, der venter. Til at være nogens forældre.



... talte i øvrigt med Kæreste om min følelse af at være lidt for overbebyrdet og han var enig og ville meget gerne hjælpe med at tage mere initiativ og være mere på. Men fra nu af klinger arbejdsrelaterede aktiviteter også noget af. Eksaminer nærmer sig, så forløb mv. udover almindelig undervisning er alle overståede, og der begynder så småt at forsvinde timer eftersom årgangenes årsnormer er brugt op. Dvs. all in all får Kæreste mere tid - og det er gode nyheder for alle.

13. apr. 2012

Flyttedato - finally!

28. april.

Nedtælling kan begynde (og Bean må vældig gerne holde sig indenbords indtil terminen, selvom en eller anden mavefornemmelse - no pun intended - siger mig, at hun kommer lidt før)

Rart at alting falder på plads. Sidste store ting, der skal foregå inden flytning og fødsel er bryllup på Fyn i morgen  for Kærestes venner. Satser ret meget på, at der er mulighed for at ligge ned i løbet af dagen.