Har vendt og drejet mig hele natten. På sofaen endda, for Kæreste gik kold, det sekund hans hoved ramte puden, og det er i den grad en rød klud foran næsen på tykke damer som yours truly, når man nu ikke selv kan falde til ro.
Jeg kan ikke engang give en god grund til tankeaktivitet. Bolig er på plads (bortset fra indflytningsdato), Bean har det godt og sparker stadig amok og de sidste babyessentials er faktisk på plads.
Måske har det noget at gøre med, at jeg (igen) i en periode har følt lidt at det med bolig, hjem og barn har været mit projekt. Kæreste har (igen. IGEN) haft ustyrligt meget at se til på job og når der så lige rives en hel weekend ud af kalenderen på mandetur, så mangler den til at lade op og bruge tid sammen.
Han var i øvrigt ramt af dårlig samvittighed over at have været så smadret, da han endelig kom til Provinsen for at fejre mig. Jeg var også ærgerlig over det, men mere over at han de sidste par dage, når han er kommet hjem fra arbejde, er gået direkte fra spisebord til sofa og har tændt tv'et. Der først slukkes, når det er sengetid.
Ikke megen kvalitetstid i den konstellation.
Og jeg kan egentlig godt unde ham det, for han HAR travlt. Men. Jeg har brug for lidt mere nærvær. Særligt her hvor deadline nærmer sig. Bare lidt. Fx kunne man måske undlade at tænde det skide tv hver aften.
Eller tage teten lidt mere på de sidste praktiske ting, der skal ordnes. Eller bare være den, der køber en enkelt af babysagerne. Bare en enkelt lille omgang vatpinde eller noget.
Nåmen måske bliver jeg et bedre menneske med mere overskud til arbejdsramt Kæreste, hvis jeg går en morgentur i Fælledparken med en varm kop et-eller-andet fra Lagkagehuset. Jeg tror, jeg prøver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar