Gyserweekenden fra Helvede er overstået.
Fredag startede ellers så fint med avislæsning og fælles morgenmad med Kæreste, der har skemafri fredag. Dernæst fælles til lægen for 3. graviditetsbesøg. Blodtryk er meget fint, jeg har det godt, der er MASSER af liv og jeg har ikke vand i kroppen (udover det, der nu skal være). Til gengæld blev urinprøven sendt til test og lægen mente, at jeg var lige det mindste i størrelse.
Så nu skal der en ekstra scanning til, og jeg går lidt i 'hvad nu hvis...'-mode. Der er SIKKERT ikke noget galt, og Bean følger SIKKERT bare sin helt egen Bean-kurve, der hele tiden har ligget inden for normalen men under gennemsnittet. Men hvad nu hvis... moderkagen ikke fungerer optimalt, der ikke er nok fostervand, Beans nyrer ikke fungerer ordentligt, og... og... og...
Fredag eftermiddag talte vi igen med banken for at snakke om låntyper og alt så fint ud. Så var ingen af os på mailen før lørdag eftermiddag, hvor vi opdagede oprivende mail fra bankrådgiver.
Der åbenbart havde læst ud fra nogle tal, at vi ville komme til at hæfte for en lille million i foreningen og ikke bare indskuddet. Og at de derfor ikke ville låne os pengene alligevel.
Og vi kan jo ikke købe en andel med risiko for at hæfte for en ret stor gæld, der ikke har noget med lejligheden at gøre!
Instant hjertebanken og meget vred Kæreste. Og lidt panik-lige-om-lidt-stemning. Vi gik en lang tur, talte om evt. andre muligheder og ringede til sælger. Der blev MEGET overrasket over bankens udmelding, fordi det netop står i alle vedtæfter mv., at andelshavere UDELUKKENDE hæfter for indskud.
I dag har jeg talt med boligadministratorerne, der står for foreningen, og de bekræfter, at det kun er indskuddet, vi hæfter for. Ikke en lille million. Besked er lagt til bankrådgiver, der ringer efter middag.
Formentlig og forhåbentlig går alt i orden. (Men hvad er meningen med at forskrække nogen, der er gravide i 8. måned, på den måde?!)
Jeg går bare så småt og overvejer, om ulykker ikke altid kommer i stimer af tre?
For fanden da også.
Uf, det er da lige til at få ve'er af. Men rolig nu; ulykker kommer ikke i stimer. Det gør de altså ikke - og iøvrigt var der jo slet ikke tale om ulykker, vel? Den der test er jo bare for en sikkerheds skyld, og når svaret kommer, er alt helt tingeling igen. Sgu. ;-)
SvarSletTakker - min egen indre fornuft (og Kæreste) er helt enige i, at der ikke er nogen problemer og alt nok skal løse sig på bedst mulige måde. Det er bare svært at overbevise den andel del - lad os kalde hende Hormonella - om.
SletDe der bankrådgivere, de går bare med livrem og seler, gør de. Og læser tilsyneladende også ting, der slet ikke står nogen steder. Krydser fingre for, at han (hun?) kommer til fornuft, når læsebrillen er blevet pudset.
SvarSletOg det der med urinprøve og størrelse og så'n - selvfølgelig følger Bean sin egen kurve. Og din urin er så klar (?) som den skal være. Alt er godt. Pwomise. (Men man bliver sq lidt underlig af at være gravid - og af at være blevet mor, sorry to say. Der er ikke det, man ikke kan bekymre sig om...)
:-)
- specielt når nu vi har boligadministrationens ord (også på skrift) og garanti for, at vi ikke hæfter for utroligt mange penge, bliver man ret træt af bankens udmelding. Også i forhold til, at de jo faktisk havde sagt ja i flere omgange.
SletTakker - ja, underlighedsbarometeret er klart gået op sammen med bekymringsbarometeret. Helt rolig bliver jeg ikke før hun er født (og så dukker der nok helt andre bekymringer op med det vuns), men det bliver godt at få svar og scanning overstået med gode resultater. Venteposition og mig er en dårlig, dårlig kombination pt.