Viser opslag med etiketten Shopping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Shopping. Vis alle opslag

22. sep. 2013

Efterårslækkerier

Nu er jeg jo ikke ligefrem upartisk, når det gælder Bean, men hun ER da en efterårsgodte i overgangsdragten fra Wheat, der holder hende lun og tør i en fugtig sandkasse. Og moderen er vældigt begejstret over, at tøjet indenunder ikke bliver udsat for efterårssnasket legeplads.




Næsten syndigt sødmefulde blommer står godt til Kubus-skålens grønne kulør - blomsterne er fra min søde, pt. udlandsdanske, veninde, der var på eftermiddagsbesøg med sin skønne datter, og dækkeservietterne i voldsomt praktisk silikone fra Oyoy blev klikket hjem efter jeg havde set dem hos Manja.



Efterårsnyheder til Bean fra Zara Kids - lune cardigans i gode basisfarver (og til gode priser!), bløde fløjlsbukser og forede ruskindssneakers med blomstermotiv, som jeg ville ønske fandtes i min størrelse (desværre går Zaras børnestørrelser kun til 38, og det kan jeg, ikke engang med god vilje, klemme mig ned i...)

16. sep. 2013

New in: overgangsjakke til mor


Denne uldblanding med fine detaljer fra H&M skal nok få mig lun og tilpas gennem det tidlige efterår.

4. sep. 2013

Søndagsdelikatesser

Torvehallerne fejrede 2 års fødselsdag søndag, og vi fejrede det sammen med dem.

Efter Beans middagslur trillede hun og jeg gennem regnvejret til S-toget og mødtes med Kæreste (der netop var hjemkommet efter herreweekend på Fyn) og Søsterlil.

Vi kiggede, duftede og smagte, og Bean fistrede rundt og sugede til sig af alle de mange indtryk. Det var vist fint, at vi var 3 voksne til at holde øje med hende!

Heldigvis viste årets første efterårsdag sig også fra sin pæne side, og vi nød solstråler og lækkerier.

Vi gik hjem langs Søerne - en del af vejen var der 3 par fødder, der betrådte gruset, for vi øver os i at gå snarere end trille med Bean, når lejligheden byder sig - og nød muligheden for at holde i hånd.

... Bean anbefaler i øvrigt på det varmeste flødeboller og anderilette. (Ikke sammen, vel, og rækkefølgen er valgfri!)

Saftige og sprøde fish'n'chips. Mmm.
Torvehallerne er en veritabel legeplads når man er str. Bean
 


Lillebitte flødebolle fra Summerbird fortæret på 0-komma-5

31. aug. 2013

Girls in the house

Bean og mig er alene på posten denne weekend. Kæreste leger med studiekammerater i Odense, og kommer først hjem i morgen.

Der er et eller andet, der driller Bean i øjeblikket, og vi kan ikke gennemskue om det er fysisk (tænder, vokseværk, maven, ...) eller om det er udviklingsspring og sproglig frustration.

Så der har været en del 'sidden hos' hvor jeg har nydt, at min store, lille pige ikke har villet andet end at putte sig ind til mig. Så lever vi med gråd, raseri og grænsesøgning.

Til gengæld har der været en masse sjov og leg også - vi gik til bageren i morges kl. 7, og kombinerede i løbet af formiddagen et lokalt loppemarked med et lille lagersalg. Eftermiddagen blev brugt i full-on regngear i vandpytterne på legepladsen til stor fornøjelse for Bean. Jeg tror, vi var ude i over halvanden time.

Aftensmaden blev butter chicken og luftige ris fra den lokale inder, som Bean er storfan af. Barnet spiste mere ris end mig og de sidste riskorn og sauce blev møjsommeligt fanget med pincetgreb fra bordpladen.

... men vi glæder os alligevel til far kommer hjem i morgen.

Er vi klar til at gå, mor?

Loppegodter 



Kæreste havde også loppet - denne gris ventede på Bean hjemme
Ae, ae
TAK, far!
Lagersalgs-fund: Tee fra Soft Gallery og strikbukser fra FUB 
Loppe-grisen

28. aug. 2013

Blødt galleri og efterårspoesi

Soft Gallery formår gang på gang at lave så fine kollektioner, der emmer af lige dele cool'ness og poesi.

I sidste uge var jeg forbi for at se nærmere på efterårsgodterne (og for at lave en 'ønskeseddel' - mere om det en anden gang) - det er dejligt nemt, når Soft Gallerys kontor ligger lige om hjørnet fra hoveddøren.

Det er svært at begrænse sig, men her er lidt af mine favoritter (og mon ikke et par af dem ender i Beans garderobe?)

Smukke prints til det seje, det søde og det grafiske look
Den forede jakke er helt fantastisk blød og lækker. Elsker.
Smuk hindbærrød farve til at lyse op i en mørk årstid.
Skønne, bløde kjoler. Særligt den grå kunne jeg godt bruge i voksenstørrelse også!

Psst! AW13 er netop kommet på webshoppen. 

Indlægget er hverken sponsoreret eller noget som helst andet. Jeg kan bare virkeligt godt lide SG.

23. aug. 2013

Tøset torsdag hos Norlie

Af og til er det ikke så ringe at blogge. Faktisk kan jeg virkelig godt lide det - og har kunnet hele tiden, men af og til er det ekstra godt.

Fx når en almindelig kedelig torsdag bruges på brunch, bobler og lækkert tøj i godt selskab på Elefanten.

Norlie inviterede på (crazy gode!) røræg og andre brunch-herligheder, rosa bobler og muligheden for at se og mærke og høre om AW13-kollektionen. Der som noget nyt byder på lækker, lækker strik til mor.

Det var et super fint arrangement, og jeg glæder mig til Beans nye cardigan kommer ind ad døren. Lad os bare sige, at det var vanskeligt at begrænse sig, men oven på onsdagens shoppetur er min bankrådgiver sikkert glad for, at jeg trods alt udviste mådehold!



Der kan måske anes et farvetema? Jeg elsker efterår og får altid lyst til at gå efter varme, mættede farver og lækre, lune strikkvaliteter i mørke og grå nuancer. Jeg er helt vild med den mørke karrygule i cardiganen. Der er dog også et fint, mørkt blomsterprint og koralfarver i kollektionen.

Det er skønt, at Norlie også har tøj, der ikke er udpræget 'drenget' eller 'piget' (bare rolig; der er kjoler og nederdele i efterårets kollektion), og på flere af billederne har jeg kombineret styles fra babypige og -drenge kollektionen. Fx den grønne strik sat sammen med den rå nederdel.

Voksenstrik kan ikke (endnu!) købes i webshoppen, men kun gennem en konsulent. Jeg elsker den strukturstrikkede cardigan der ses på billedet, og den fås både til baby, pige og mor. Ahmen altså. I første omgang bliver det dog bare Bean, der kan lune sig i blød, grå strik.

(Der er for god ordens skyld ikke tale om affiliate links - jeg har bare linket til Norlie, så I kan se, hvad jeg snakker om :) )

Retail therapy

I forlængelse af mit sidste indlæg, og med undskyldningen at jeg skulle forbi Perchs og købe te på vegne af Mormor, gik der retail therapy i den onsdag.

Det er ikke noget, der sker tit - men når det sker, så virker det altså!

Der er altså noget ret lækkert ved at have hænderne fulde af goodies. Særligt når det er en så sjælden fornøjelse.
Da jeg kom hjem viste der sig en vis overensstemmelse i farverne... det var dog ikke bevidst. Her en blanding af lækkerrier fra H&M til Bean (øverst og nederst), COS til mor og Bean og Zara til Bean (i midten)
... og så lidt andre kulører: Beans egen kuffert til dukketøjet og lidt nye sokker (de gamle forsvinder på mystisk vis?)
Jeg kunne simpelthen ikke stå for denne gentleman i str. Bean fra Zara.
Smuk-hed fra COS til Bean (YAY - vi er nået til deres mindste str.!)

Kold lemonade a la Vietnam i solen på Nørrebro til mor. Mmm.

16. aug. 2013

Goodies i postkassen

Jeg ELSKER at få post. Simpelthen.

Forleden var det en ret lækker fangst, der lå og ventede på mig:



Søde Filippa fra Fabel A sendte ud af det blå fine sager, og jeg glæder mig til at benytte førstkommende lejlighed til at bruge de prikkede gaveposer og konfetti-ballonerne. Ringene med 'ædle' sten og den lille æske med vandfarver er Bean for lille til, men mon ikke jeg kender andre små piger eller drenge, der vil elske lidt bling? 





Supercool Lou er en ret god advokat for Maanii, og det var et farligt udsalgstip, hun kom med. Men clutchen er simpelthen så fin og lækker og dufter fantastisk af læder. Den bliver min følgesvend til brylluppet.

Er du også fristet?

Du kan stadig finde fine tasker til mindst ligeså fine priser hos My Sisters Closet - endda fragtfrit.

10. aug. 2013

Fagre, nye verden (læs: CIFF Kids)

Før jeg blev mor, skænkede jeg det stort set ikke en tanke, det dér med børnetøj. Jo bevares, jeg kunne da godt synes, at noget var kært og sødt eller skrækkeligt grimt, men derudover? Nada.

Der har det sidste knap halvandet år åbnet sig en hel ny verden af brands, trends og styles for mig. Og det begynder for alvor at blive sjovt og spændende at forholde sig til, nu hvor vi kender Bean og ved, hvad der dur til hendes personlighed, motoriske og udviklingsmæssige niveau og temperament.

Jeg bliver nok aldrig en Katvig/Danefæ/Småfolk/Hummel/Molo-mor. Ikke pga. kvaliteten. Slet ikke. Jeg er simpelthen bare ikke til de krasse farver og (til tider) lige lovlig friske farvesammensætninger.

Og der er SÅ meget andet, der passer bedre til stilen og æstetikken her i hjemmet. Soft Gallery, MarMar, Poppy Rose, Wheat, NoaNoa Miniature, Gro, FUB, Petit by Sofie Schoor og mange andre er meget mere mig. (I kan selv google jer frem til deres sider, ikke? Så slipper jeg for at linke til det hele!)

Jeg har samlet lidt sneak peaks og glimt fra årets SS14-kollektionerne herunder, spottet på årets CIFF Kids, som jeg har været så heldig at få lidt tid til at kigge på (mens Kæreste har nusset om Bean om eftermiddagen). Og lad mig bare sige, at jeg glæder mig allerede til forårets komme. Særligt til de mange skønne ting der glimter som det pureste guld. Uden at det bliver bling. I like.

Metallic detaljer fra PèPè og Petit Nord og lækre, underspillede guldglimt hos Gro og Wheat
Skønne forårsfarver og bløde kvaliteter hos Mini A Ture - inkl. den sødeste flæsenumse!
Soft Gallerys slikbutik af smukhed. Ahmen altså - det er da til at dø en lille smule over.

19. jul. 2013

Puppy love og tidlige morgener

I dag mødtes jeg med min dygtige veninde, der netop er blevet færdig fra Designskolens tekstillinje (se lige hendes flotte projekt) til en snak om livet, fremtiden, virkeligheden og nyligt overståede sommerferier over en kop kaffe og en chokoladecroissant.

I mellemtiden nåede Bean at finde den store kærlighed (eller i al fald kærlighed ved første blik!) - på vejen hjem fra biblioteket stoppede hende og Kæreste nemlig ved vores lokale (hemmelige) park, hvor hun tumlinge-løb hen til en ca. 2-årig dreng med fine, blonde krøller og gav ham et stort kram. Han gengældte opmærksomheden og hengivenheden, og Kæreste smeltede helt ved synet af de to, der krammede, kyssede og legede så fint sammen. Den hollandske (viste det sig) dreng fik endda lov til at børste sand af håret og kinderne på Bean. Det er hun ellers ikke meget for.

... og der var ikke et øje tørt, da den lille dreng meddelte sin mor (som oversatte for Kæreste), at han var "blevet helt forelsket" i Bean. Ahmen altså! Selvom hun er en skøn og kærlig lille pige, der lige har lært at give os dejlige og meget våde kys og meget gerne vil andre børns selskab, så er den slags fysisk kontakt ikke normalt noget, hun opsøger fra fremmede. Men kærlighed ved første blik overruler åbenbart alt. Og Kæreste og drengens mor har - så vidt jeg forstod - aftalt at der skal flere playdates til i parken for Østerbros nyeste love birds.

Jeg ville ellers ikke have troet, at det var lige nu, hun havde overskud til den slags - for hun sover mildest talt uroligt i øjeblikket. Dels er vi smack dab in the middle af det 9. tigerspring (der i øvrigt er ret stille og roligt, bortset fra at et 'nej' udløser hysteriske hvin og smiden sig på gulvet... og så bøvlet putning og søvn) og dels er der en anelse feber i forbindelse med, at den 3. lillebitte tand er på vej, Denne gang i overmunden.

Anywho - de to ting kombineret betyder, at hun vågner (med et hyl) et par gange i løbet af natten. Og at en af os står op med hende et sted mellem kl. 5 og 5.30. Gaaaaaab.

Kæreste var alt for optaget af at se de to små kærester til at tage billeder, så her er lidt blandede bolscher med alt for tidlig morgenhygge og de udsalgsgodter, der har fundet vej til Beans efterårsgarderobe (heldige barn!)

Morgentræt, men SLET ikke i sovehumør. Thank God for Ramasjang, bløde puder og tørret frugt i portionspakning.

Morgenhygge i en babylift, der lige pludselig virker meget lille.
(Og ja - moren var festligt nok grå fra top til tå - også under øjnene!) 
Flyverdragt til den kommende sæson - tjek. Forårsjakke 2014 - tjek. Fra Wheat.

Tænk, hvis der kom sådan en pakke i str. voksen til mig (hint-hint). Zara laver altså lækre børneting.

Næh! Nyt fodtøj. Det skal lige undersøges - selvom mor forsøger at fotografere.

Cool, yndigt og sejt på samme tid (og nej, det er selvfølgelig ikke til hverdagsbrug!) Fra Zara

Lækker indpakning til lækre efterårsvarer. Jeg glæder mig til at putte Bean i den smukke quiltede jakke.

Strengt taget ikke udsalg, men simpelthen SÅ fint fra Zara.

Basics til dagplejen fra Name It og Noa Noa Miniature (bodyer)

Piger og sko... Bean elsker sine. De bliver båret frem og tilbage, stillet op og leget med hver dag.
De er fra: Petit Nord / Zara /Adidas x 2 / Petit Nord x 3