Om store girokort

Lejligheden er betalt. På det største girokort, jeg til dato har haft... ahem... fornøjelsen af at betale (i samråd og samarbejde med Kæreste, naturligvis)

Så nu er den for alvor vores. Det er en rigtig god følelse, men har været en træls forretningsgang. Er bestemt ikke imponeret over banken. Først ift. at være vægelsindede med lån og hæfte - hvor vi selv var nødt til at rede sagerne ud for dem - og siden med ualmindelig langsommelighed. Kæreste ringede til banken i går for at høre, hvor pokker de penge blev af (betaling skulle falde i morgen/mandag), og blev omstillet til filialdirektør, der godt kunne se, at vores underskrifter mv. var kommet dem i hænde for 14 dage siden. Inden for en time efter den samtale var pengene på vores nye, fælles budgetkonto. Ingen kan sige hvornår det var sket, hvis ikke vi havde taget affære. Igen. Suk.

Flyttedato er stadig et åbent spørgsmål (dog med bagkant 1.5.), men processen er i gang.

Kæreste har hentet 45 flyttekasser i Silvan (og tror af uvisse årsager, at det er nok? Vi er to akademikere med hang til både faglitteratur, fiktion, coffee table bøger og har derudover masser af køkkengrej/service, cd'er, tøj og alt det andet, man nu ligger inde med. Jeg tænker minimum 60 kasser)

Knap 30 af dem er allerede fyldt, men så er hele kontoret og lidt af klædeskabet også pakket ned. Og kontoret er omdannet til kasse-land. Loftet er tømt, og alt indhold derfra er sorteret og hhv. smidt ud, sendt på genbrugsstation og genbrugsforretning eller pakket ned.

Vi skal nok nå resten også. Særligt hvis Bean er med på at vente til termin med at møde os i virkeligheden.