- men i det mindste har Bean et sted at sove

Boligjagt har indtil videre været lidt en labyrint af ting, der ikke kunne lade sig gøre.

Og det er vanvittigt frustrerende. Kæreste tager det noget mere med ro end mig, og er helt sikker på, at vi NOK skal finde noget, der NOK skal ligge et sted, vi faktisk har lyst til at bo.

På den ene side er det fint, at vi ikke begge går rundt i en mild tilstand af panik og ikke kan lukke et øje før vi finder et sted at bo.

På den anden er det ualmindeligt frustrerende, fordi det føles som om, jeg er den eneste, der går op i at finde et godt hjem (midlertidigt eller ej) til vores familie in spe. (Det passer selvfølgelig ikke. Kæreste synes også det er vigtigt; han går bare til projektet på en anden måde end jeg gør)

Vi overvejer så småt 'køb en andelsbolig'-løsningen, selvom vi havde kalkuleret med at leje forholdsvis billigt et år mere og dermed kunne spare op. For der er godt nok ikke mange gode muligheder på lejemarkedet - ift. pris/beliggenhed/størrelse/overtagelse.

Søndagen blev brugt på at turnere land og rige rundt. Og på at sove. (Det har jeg nemlig ikke rigtig gjort siden vi fik beskeden torsdag)

Vi var et smut i fantastisk snelandskab nord for København for at hente et dba.dk-scoop. En umanerligt velholdt Odder-vogn inkl. lift og som bonus en puslepude til næsten ingen penge. Så Bean har i det mindste et par steder at bo og sove so far...

Dernæst forbi Amager og kigge på lejlighed. Som viste sig at være et helvede af dårlige gør-det-selv løsninger i køkken og bad og skrækkelige væg-til-væg tæpper (i flere lag!), der ikke måtte tages af. Eneste formildende omstændighed var den fine, sydvendte stue med sildebensparket, marmorbrændeovn og udgang til balkon. Men når resten slet ikke fungerede og prisen oven i købet var lige i overkanten af vores budget, så takkede vi pænt nej.

Vi leder videre. Og jeg satser på at blive dygtig nok til afspændingsteknikker til på at tidspunkt at kunne sove ordentligt igen.