Nej, det hele skulle da endelig ikke være alt for gnidningsløst. Nu hvor vi fik nøgler til lejlighed i går og fik at vide, at Nyt Arbejde matcher løn fra Gammelt Arbejde for Kæreste, selv uden diverse tillæg. Og hvor der er så kort tid til at alting falder på plads.
Var forbi Frederiksberg og jordemoder i morges, og hjerterytme hos Bean samt generelt livlighedsniveau (herunder at sparke jordemoder) er stadig eksemplarisk.
Til gengæld var skønnet på størrelse det samme som for et par uger siden (hvor det dog var en anden jordemoder), så der blev booket en scanning til mig (og Bean) i morgen, eftersom Riget var helt booket i dag.
Åhr, altså.
Det er så ulempen ved forskellige jordemødre ...
SvarSletEr sikker på, at Bean bare vil ha' opmærksomhed ;-)
Det er ulempen. Og scanningen så fin ud - scanningslægen målte Bean til lidt over 3100 g, hvilket er noget i retning af 300 g under gennemsnittet, men helt ok. Hun bokser stadig livligt rundt 24-7, så noget må jeg gøre rigtigt.
SletNu skal vi bare have flytning overstået og komme lidt på plads - og SÅ må hun gerne komme ud.
Enig med Fruen - det er ulempen med forskellige jordemødre. Og skøn generelt. Kender nærmest ingen, der har fået skønnet rigtigt; i mit eget tilfælde blev Varanen skønnet omkring 500g forkert. Og min niece blev skønnet 1,5kg større, end hun var...
SvarSletEr sikker på, at Bean bare vil sige hej lige en ekstra gang, inden hun kigger ud, og at alt er ok!
Skøn er en ikke-eksakt videnskab - heldigvis var scanningen fin og viste lidt over 3100 gram. Ca.
SletDet ændrer bare ikke på, at vi begge bliver utrygge hver gang. Så lige så snart flytning er overstået og vi er kommet bare en anelse på plads, må Bean hjertens gerne beslutte sig for også at flytte ud!