Scanning, flytning og alt det løse

Scanning viste - heldigvis - at alt ser fint ud. Og scannings-skønnet var på lidt over 3100 gram, så det er stadig ikke verdens største barn, men bestemt heller ikke det mindste.

Kærestes åbenlyse letteste, da jeg ringede og fortalte nyheden, fortalte at han også havde været nervøs, selvom han ikke lod det skinne igennem.

Så nu satser vi på, at der ikke er mere af noget som helst 'ekstra' eller... ahem... spændende nyheder før Bean beslutter sig for, at det er hendes tur til at flytte ud.

Flytning er om 2 dage og det meste af lejligheden er ved at være pakket ned - bortset fra det, vi trods alt er nødt til at have til dagen og vejen. Og så alle de dele og dimser, der er i sådan en lejlighed, og som fylder utroligt meget, selvom de ikke syner af meget.

Mine forældre kommer i morgen og hjælper med rengøring og at få flyttet lidt. Og Kæreste kommer tidligt hjem i dag, så aftenen skal bruges på at samle reolvæg (i stigeform - og altså IKKE i kategorien 'tunge ting') og få lidt flere smådele rykket.

Jeg har brugt dagen på at bage cupcakes - frosting venter til i morgen - bage brød og for sidste gang bruge vaskerummet her.

Jeg GLÆDER mig sådan til at få den flytning overstået, at få alle ejendele samlet på én adresse og ikke mindst at få mulighed for at indrette og gøre plads til Bean.

Ekstrascanning igen-igen

Nej, det hele skulle da endelig ikke være alt for gnidningsløst. Nu hvor vi fik nøgler til lejlighed i går og fik at vide, at Nyt Arbejde matcher løn fra Gammelt Arbejde for Kæreste, selv uden diverse tillæg. Og hvor der er så kort tid til at alting falder på plads.

Var forbi Frederiksberg og jordemoder i morges, og hjerterytme hos Bean samt generelt livlighedsniveau (herunder at sparke jordemoder) er stadig eksemplarisk.

Til gengæld var skønnet på størrelse det samme som for et par uger siden (hvor det dog var en anden jordemoder), så der blev booket en scanning til mig (og Bean) i morgen, eftersom Riget var helt booket i dag.

Åhr, altså.

Countdown

5 dage til flytning
9 dage til termin (vi krydser fingre!)

Timing er en fin ting, hvis vi får det som vi vil og når at flytte og komme bare en lillebitte smule på plads inden Bean er klar til at møde os.

Hvis hun beslutter sig for at denne uge er ugen... så finder vi også ud af det. Men phew, det bliver på en ret anderledes måde end jeg (og vi) havde forestillet os og håbet på.

Gad vide om man nogensinde når at blive helt klar (jojo, flytning skal vi skam nok nå at blive klar til. Indholdet i hele kontoret, en del af soveværelset og en god del af køkkenet er fx i kasser, så det er basic cooking i denne uge) til det, der venter. Til at være nogens forældre.



... talte i øvrigt med Kæreste om min følelse af at være lidt for overbebyrdet og han var enig og ville meget gerne hjælpe med at tage mere initiativ og være mere på. Men fra nu af klinger arbejdsrelaterede aktiviteter også noget af. Eksaminer nærmer sig, så forløb mv. udover almindelig undervisning er alle overståede, og der begynder så småt at forsvinde timer eftersom årgangenes årsnormer er brugt op. Dvs. all in all får Kæreste mere tid - og det er gode nyheder for alle.

Lister

Inspireret af kommentar fra Fruen i Midten kommer her et indlæg om lister.

Jeg. Elsker. Lister.

To-do's der kan krydses af, overblik over ventende opgaver, tilfredsstillelse af analfikseret pertentligheds-gen. You name it.

Som regel er der kun en indkøbsliste i spil i hjemmet, men siden det tidlige forår og ikke mindst siden flytningen blev en realitet, har 'vi' (... altså, i virkeligheden 'jeg') her i husstanden opereret med 2 lister.

1. Baby to-do's (der nu er nede på ganske få emner såsom at få købt de sidste items til puslebordet; fx en enkelt pakke New Born-bleer, blød babybørste og d-dråber - og så at lave en telefon/mailliste så vi uden at skulle tænke for meget kan sende de gode nyheder, når venner og familie skal informeres om Beans ankomst og om, hvornår vi gerne vil have besøg - og særligt hvornår vi ikke vil)
2. Generelle to-do's. Den bliver til gengæld ved med at være rimeligt konstant. Hvilket begynder at være lidt frustrerende, eftersom 'snakke om evt. værger/faddere/testamente....' og 'lægge budget og ordne nye betalingsaftaler' har stået på i LANG tid efterhånden.

Måske har det noget at gøre med, at jeg hovedsagligt har taget mig af baby-tingene (og de generelle ting, der kunne gøres solo. Fx at melde flytning, aftale overdragelse med nuværende udlejer og med sælger) Mens de sidste punkter på listen kræver, at vi begge deltager. Og tager os lidt tid til det.

Kæreste har siden påske (igen-igen-igen!) haft vældig travlt på arbejde, været mægtig træt og så er han generelt en prokrastinator. Det ved jeg godt, han er. Og han bliver glad, når jeg bare klarer tingene. Men. 

Vi har en (ubekendt) deadline med Bean, og jeg vil helst have lagt budget og vide, at økonomien kører (nogenlunde) af sig selv, så vi kan koncentrere os om at lære at blive forældre.

Desuden gider jeg ikke altid være den, der klarer tingene. Han må meget gerne tage teten og fx være den, der lægger op til budget-lægning og at få klaret det sidste af det praktiske. Måske det oven i købet ville gøre det lettere for mig at køre hvalfisken i stilling her de sidste par uger?

Jeg forudser nemlig, at jeg, når Bean kommer, ikke i samme grad som før vil kunne stå for det meste af husholdningen (eller i al fald være den, der sætter gang i tøjvask/rengøring/indkøbslister) i det første stykke tid. Skarp indsigt, I know... 

Det er helt sikkert også min egen skyld. Fordi jeg er lidt for god til bare at gøre tingene. Og fordi jeg ser støvet/opvasken/snarlig mangel på rent tøj noget hurtigere end Kæreste. Jeg tror, jeg prøver at sige det til ham igen. 

Om at kende sine begrænsninger...

Tilsyneladende kommer det bag på mig, at jeg efterhånden er utroligt højgravid. (13 dage til termin, sgu)

Ikke, at Bean eller mavens størrelse og udfordringen med at snøre sko uden alt for meget besvær ikke er nærværende. Men jeg tror åbenbart, at jeg stadig kan alt muligt hele tiden, fordi der ikke er nogen 'gener' udover at det er lidt tungt at gå for langt eller at rejse sig op fra siddende eller liggende positioner.

Må hermed konstatere, at det er overkill at vaske, tørre og lægge 4 maskinfulde vasketøj sammen (herunder bære op og ned fra vaskerum til lejlighed), bage 4 plader boller, pølsehorn og minimuffins, lave Bounty'er, handle og lave mad på éen og samme dag.

I al fald meldte kroppen ret tydeligt ud i går aftes, at det handler om hvile. Også i dag. Så jeg har udelukkende befundet mig på eller i nærheden af sofa. Og kun ryddet en lillebitte smule op og frasorteret ting, der ikke skal flytte med (om 9 dage!)

Aftenens middagsaftale med 3 skønne venner er - ret meget desværre, faktisk - rykket til starten af næste uge, så karma siger åbenbart også, at hviledag er vejen frem.

Heldigt, at jeg nåede inden om biblioteket og lånte 4 nye 'læse let'-bøger tidligere på ugen (læs: engelsksproget chick-lit og krimier)

... nå ja: og heldigt for hvilen, at Søsterlil har besluttet sig for at fejre sin fødselsdag i morgen og ikke i dag.

Husmoderlighed

Når nu man jeg ikke kan bygge rede (suk, gad godt have Beans pusleplads, tøj-opbevaring og sovested klar på nuværende tidspunkt!), så tager andre dele af ens mit husmodergen øjensynligt over.

Derfor blev der i går bagt boller og rugbrød - og så fristede Øglemors lakridskarameller i en sådan grad, at de også blev afprøvet (ja, egentlig er de jo snarere The Food Clubs, men det var hos Øglemor, jeg lærte dem at kende)

Kæreste har godkendt både rugbrød, boller og i særdeleshed slik. Tror også jeg er nødt til at prøve de dér Bounty.

I dag skal bruges på lidt vasketøj samt at få bagt og nedfrosset pølsehorn og minimuffins til flyttefolket. Og måske lidt flere boller. Men i al fald også en ordentlig omgang spaghetti bolognese, som også kan fryses og spises når Lillepigen er her og vi ikke orker at lave mad.

Bryllup og pseudo-tømmermænd

Det var et rigtig fint bryllup (selvom kirkeritualet aldrig bliver min ting), hvor brudeparret tydeligvis var forfærdeligt glade for hinanden og bare nød dagen.

Maden var virkeligt god, men 5½ time om bordet er hårdt for tykke damer. Heldigvis var der sofaer i tilstødende gemakker, så jeg tog et par time-outs undervejs.

Derudover kendte jeg absolut ingen - heller ikke brudeparret - men dem, Kæreste kendte, var søde og rare, så small talk'en flød fint og der var masser af spørgsmål til baby, bolig og alle de andre ting, alle kan tale med om.

Ikke desto mindre var jeg i den grad klar til at ligge ned, da vi endelig begav os afsted 23.45, efter desserten men før valsen. Og så passede det så dårligt med togene i Nyborg, at vi endte med at tage bilen hele vejen hjem. (Dvs. Kæreste kørte og jeg reclinede ved siden af)

Vi var hjemme kvart i to.

I går havde vi begge en fornemmelse af at have tømmermænd, selvom jeg havde fået en tår champagne til bryllupskagen og Kæreste havde drukket 2 glas vin i løbet af hele dagen.

Derfor - efter devisen 'if you can't beat them...' - gik vi all in og holdt tømmermænds-søndag med sofaligning, take away i firkantede papæsker fra lokal pizzapusher, bland selv-slik og filmmarathon. Det var vældig hyggeligt og både meget lang tid siden sidst og nok også først lang tid ude i fremtiden igen!

I dag er vi vist begge klar igen til at gøre dagens gerning. Herhjemme står det bl.a. på pakning af taske til hospital (inden alt kommer i flyttekasser!) og forberedelse af fødselsdagsgave til Søsterlil, der skal fejres fredag.

Flyttedato - finally!

28. april.

Nedtælling kan begynde (og Bean må vældig gerne holde sig indenbords indtil terminen, selvom en eller anden mavefornemmelse - no pun intended - siger mig, at hun kommer lidt før)

Rart at alting falder på plads. Sidste store ting, der skal foregå inden flytning og fødsel er bryllup på Fyn i morgen  for Kærestes venner. Satser ret meget på, at der er mulighed for at ligge ned i løbet af dagen.

Om store girokort

Lejligheden er betalt. På det største girokort, jeg til dato har haft... ahem... fornøjelsen af at betale (i samråd og samarbejde med Kæreste, naturligvis)

Så nu er den for alvor vores. Det er en rigtig god følelse, men har været en træls forretningsgang. Er bestemt ikke imponeret over banken. Først ift. at være vægelsindede med lån og hæfte - hvor vi selv var nødt til at rede sagerne ud for dem - og siden med ualmindelig langsommelighed. Kæreste ringede til banken i går for at høre, hvor pokker de penge blev af (betaling skulle falde i morgen/mandag), og blev omstillet til filialdirektør, der godt kunne se, at vores underskrifter mv. var kommet dem i hænde for 14 dage siden. Inden for en time efter den samtale var pengene på vores nye, fælles budgetkonto. Ingen kan sige hvornår det var sket, hvis ikke vi havde taget affære. Igen. Suk.

Flyttedato er stadig et åbent spørgsmål (dog med bagkant 1.5.), men processen er i gang.

Kæreste har hentet 45 flyttekasser i Silvan (og tror af uvisse årsager, at det er nok? Vi er to akademikere med hang til både faglitteratur, fiktion, coffee table bøger og har derudover masser af køkkengrej/service, cd'er, tøj og alt det andet, man nu ligger inde med. Jeg tænker minimum 60 kasser)

Knap 30 af dem er allerede fyldt, men så er hele kontoret og lidt af klædeskabet også pakket ned. Og kontoret er omdannet til kasse-land. Loftet er tømt, og alt indhold derfra er sorteret og hhv. smidt ud, sendt på genbrugsstation og genbrugsforretning eller pakket ned.

Vi skal nok nå resten også. Særligt hvis Bean er med på at vente til termin med at møde os i virkeligheden.

3 uger. Åbenbart.

- hvilket altså betyder, at Bean nu er 'fuldbåren' og at en fødsel fra i dag bliver 'til termin'.

Det er sgu vildt.

Jordemoder i går (endnu en ny dame) estimerede at der nu er tale om 2700-2800 grams barn, så 'nogen' har i den grad gået til den på vægtfronten. Det klager vi ikke over.

Verdens sejeste Kæreste

Hvem andre kender I, der er til to jobsamtaler og får tilbudt begge job. Samme dag?

Så nu er det simpelthen sådan, at Kæreste har valgt det sted hvor mavefornemmelsen virkede rigtigst - og det er indenfor (god) cykelafstand. Hermed skæres pendlertid fra det kommende skoleår ned fra nuværende 6 timer om dagen til mellem i alt 30 minutter og en time (afhængigt af hvilken type transport, der vælges)

Overvejer nu, hvad jeg skal finde på (udover de allerede indkøbte kanelsnegle fra Emmerys) til ham for at fortælle, hvor fantastisk jeg synes, det og han er - også fordi han opgiver et job et sted, han elsker.

Åbent hus - nu som surprise

Påsken - og påskeferien er vel overstået. Kæreste og mig er dog enige om (han næsten i højere grad end jeg!) at lange påskeferier med svigerfamilien (for ham: familien) er dømt ude. En weekend havde været alt rigeligt.

Vel hjemme så vi frem til en fredelig anden påskedag med massive bunker af vasketøj, stileretning og muligheden for at sumpe rundt i afslappet tøj og bare nyde freden og stilheden (og hinanden, men det er en helt anden historie...)

Kl. 12 ringede dørtelefonen, og så var der nogen, der skulle til 'åbent hus'. De næste 20 minutter var der vel rundt regnet 30 mennesker rundt i lejligheden, så vi lavede en lynhurtig oprydning, fjerning af fritliggende kontanter, lukning af computere, redning af seng.

Jeg ringede til ejendomsmægler, der tilsyneladende også var overrasket over åbent hus - selvom det fremgik af deres hjemmeside og havde gjort det en uge. Hun nåede frem til de sidste 2 par og 5 minutter af det rimeligt overraskende åbent hus-arrangement.

HOLD nu op, hvor bliver det godt at flytte!

Barsel, påske og svigerfamilie

Så er det simpelthen gjort - jeg er fra i dag officielt på barsel. Også i systemets øjne. Nøj, det føltes godt at 'afmelde sig som jobsøgende'.

Det betyder også, at Kæreste, Svoger og mig tager Sølvræven og kører mod Ho Feriecenter for at forenes med resten af den udvidede svigerfamilie. For resten af påsken. Vi tager den lige én gang til: HELE påsken.

Det er lang tid i Ho. Og lang tid i selskab med hele svigerfamilien.

Hvad man ikke gør for ham, man elsker.

Glædelig påske til alle.

T minus 30 days

Så er der simpelthen ikke længere end 30 dage til det dér termin. Den sidste måned er godt nok røget hurtigt.