Så er det ikke længere vores hemmelighed.
Nærmeste familie og ditto venner har fået overbragt nyheden og reageret med passende mængder glæde på vores vegne og lykønskninger. Søsterlil blev så glad, at hun ikke kunne holde masken og simpelthen brød ud i gråd.
Og i et særligt tilfælde blev livet - det spirende liv - virkelig kontrasteret. Kærestes bedste ven har netop fået konstateret en uhelbredelig, degenerativ sygdom - og Kæreste og jeg havde en lang, tårevædet nat, hvor det hele blev talt igennem. Om hvor sårbar man bliver, hvor skrøbeligt det hele er - og hvor højt vi elsker hinanden.
Det har været en weekend med den højeste lykke og dybeste afmagt. Men mest af alt en weekend fuld af kærlighed.
(Det gjorde naturligvis heller ikke det dejlige mindre dejligt at vi havde en fantastisk Sverigestur med fabelagtig mad og de lækreste senge, jeg nogensinde har sovet i)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar