Radiotavshed og noget om en flytning!

SÅ kan jeg vist endelig løfte sløret for en del af alt det, jeg har puslet med på det sidste (midt imellem en sløj Bean og en masse arbejde)

Jeg har nemlig ligget i flytterod på vejen til Østfrontens nye hjem hos Blogger's Delight. Her er stadig lidt rod og jeg bikser lidt med udseende og billeder og what not, men jeg håber, I tilgiver mig, hvis det tager lidt tid endnu at komme helt på plads.

Så. Velkommen til det 'nye' Østfronten.

Jeg håber, I bliver ved med at læse med, for I er en vigtig del af grunden til, at jeg blogger. Indholdet kommer stadig til at være en blanding af surt, sødt og af og til lidt bittert her fra Østfronten. Mest af alt kommer det stadig til at handle om hende her - min Bean - som er det allerbedste, jeg ved.

Mens vi venter...

... der er lidt radiostilhed på bloggen i denne tid. Det er ikke fordi, jeg ikke har noget at skrive om. Tværtimod. Der er lige ved at ske noget spændende, men lige pt. venter jeg i spænding.

Det er der også andre, der gør. Eller. Det gør de om et par måneder, for i dag røg der et par julesokker i stor størrelse afsted til min folkeskolevenindes børn.

Jeg blev så inspireret under syningen, at jeg også kastede mig over en sok til Bean. Og hvis du er fristet, kan vi helt sikkert også finde ud af en sok til dig eller dit barn!

Den grafiske sok med skrigende rødt for bliver her på matriklen, og i den kommer der til at være hyggelige ting i løbet af julemåneden til mor, far og Bean.

Den prikkede og den stribede er - as I type - på vej mod provinsen med hvert sit barnenavn skrevet på med svungen (tekstil)pen.

Hvis der skal en stor julesok hjem til dig, så smid en kommentar med din mail her - så kontakter jeg dig.

Efterårslækkerier

Nu er jeg jo ikke ligefrem upartisk, når det gælder Bean, men hun ER da en efterårsgodte i overgangsdragten fra Wheat, der holder hende lun og tør i en fugtig sandkasse. Og moderen er vældigt begejstret over, at tøjet indenunder ikke bliver udsat for efterårssnasket legeplads.

Næsten syndigt sødmefulde blommer står godt til Kubus-skålens grønne kulør - blomsterne er fra min søde, pt. udlandsdanske, veninde, der var på eftermiddagsbesøg med sin skønne datter, og dækkeservietterne i voldsomt praktisk silikone fra Oyoy blev klikket hjem efter jeg havde set dem hos Manja.

Efterårsnyheder til Bean fra Zara Kids - lune cardigans i gode basisfarver (og til gode priser!), bløde fløjlsbukser og forede ruskindssneakers med blomstermotiv, som jeg ville ønske fandtes i min størrelse (desværre går Zaras børnestørrelser kun til 38, og det kan jeg, ikke engang med god vilje, klemme mig ned i...)

At være en stor pige

Når man er en stor pige, kan man selv en masse ting.

Eksempelvis at tørre sine hænder, når man har vasket dem. Forudsat altså, at der er et håndklæde i passende højde.

Det er der nu.

Håndklæde: HAY/Scholten & Baijings // Kop: Liebe // Porcelænsgreb: Anne Black // Grafisk pingvin: Martin Schwartz

Mens Kæreste holdt skansen til andelsforeningens arbejdsdag, fandt Bean og mig powertools frem, satte greb op og fik ved fælles hjælp hængt håndklædet på plads.

Karamel og havtorn. Og Finn Juhl.

Det er farligt at give mig tid på egen hånd i et tomt hjem en formiddagstime inden arbejde.

For jeg har en tendens til at finde malergrej frem og kaste om mig med farver. Seneste projekt var hoveddøren, der (igen!) har fået nye kulører. Jeg beholdt noget af den lyse gule, men malede med karamel og havtorn, så døren nu spiller smukt sammen med et fint tryk fra Ordrupgaard med Finn Juhls tegninger af en af sine smukke stole.

Jeg har også 'karamelliseret' et fremspring i væggen, der skal fungere som 'målepind' for Bean (og andre villige ofre), så vi kan holde øje med, hvor høj hun bliver. Den mangler dog stadig at få stencilleret tal på.

... lur mig dog, om ikke døren når at skifte udseende i takt med sæsonernes skiften og begejstring for nye farver?

Hverdagskærlighed

Logistik, jobs, oprydning, tøjvask, madlavning, bleskift og en gryende selvstændighedsalder (hos Bean!) har det med at få hverdagene til at glide over i hinanden i øjeblikket.

Måske var det derfor, jeg blev helt overvældet af kærlighed i morges, da Bean og mig sad i sofaen og min store, lille pige puttede sig ind til mig, mens Hr. Skæg talte til 10.

Det ordinære blev løftet op til et fortættet øjeblik af samvær og nærvær, da den lille, varme krop ormede sig bedre på plads, og jeg indsnusede duften af søvn, havregrød og Bean.

Hende her - det er hende, der er alting værd.

New in: overgangsjakke til mor

Denne uldblanding med fine detaljer fra H&M skal nok få mig lun og tilpas gennem det tidlige efterår.