8. aug. 2013

... og så et lille stik

15 måneders Bean = lægebesøg med vaccination for mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Selve stikket gik fuldstændigt forrygende godt. Til alles overraskelse. Inklusive vores garvede familielæge, for hvem det var en helt ny oplevelse, at barnet fulgte nysgerrigt med, da nålen blev ført ind og trukket ud igen - og derefter uden at sige en lyd legede videre med den legeklods, hun havde i hånden. (WTF?! Hvad skulle vi så igennem hjerteskærende gråd for alle de andre gange?!)

Hun har siden været hed og pylret (men derfor kan man jo fint læse højt for sig selv i tipien) - men af stikket er der ikke meget at se. Et blåt mærke og en lille prik på låret (lægen kom nemlig til at ramme noget blodåre på vejen ind i det bløde barnelår)

2 kommentarer:

  1. Man er bare ved at blive stor og sej! Dejligt at have den vaccination godt overstået - og at kunne konstatere, at bekymringerne forud var helt overflødige :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så dejligt - specielt fordi der er flere ÅR til næste omgang! Lægen var nu også ret overrasket over (manglende) reaktion, men det er kun dejligt.

      Slet