29. feb. 2012

Spændingen stiger

Overdragelseskontrakt er underskrevet.

(Kæreste blev så glad at han hoppede lidt med hænderne over hovedet, da sælger var vel ude af døren - muligvis lige dele glæde og overtræthed eftersom kursus gjorde at hans vækkeur ringede 04.30 i går morges...)

Banken ringer i morgen til et møde om lånetilbud (hvilket jeg fortolker som at de faktisk gerne vil låne os pengene).

Oh, det bliver spændende at se, hvilke vilkår de er villige til at give os.

(Og så satser vi stadig pænt meget på, at overtagelsen kan ske FØR 1. maj, eftersom der er nogen, der har noget termin 2. maj)

28. feb. 2012

Tilbage til virkeligheden

SÅ er jeg nogenlunde ovenpå igen efter en skøn kærestetur til London. (Vi siger tak til høj sol og 18 grader)

Det var dejligt med noget tid sammen uden hverdagspligter hængende over hovedet, arbejdsopgaver og bekymringer om bolig og økonomi.

Til gengæld havde jeg vist glemt at læse memoet om, hvor meget man (jeg) kan holde til at gå og se på en dag. Vi vadede London rundt i det skønne vejr, besøgte museum på museum, hørte smuk klavermusik og osede i lækre butikker. Og spiste en masse skøn mad. Næsten som at være på storbyferie uden mave og aktive Bean.

Næsten. For al den aktivitet betød, at jeg var grædefærdig af træthed, da vi landede i Kastrup fredag aften - og faktisk havde en trætheds-tudetur lørdag middag, fordi jeg næsten ikke kunne overskue at skulle tage en bus 5 stop for at spise fødselsdagsfrokost med Forældre og Søsterlil.

Og at jeg derudover absolut INTET orkede hverken lørdag eller søndag. Andet end at ligge på sofaen og sove eller i sengen og sove. Og derudover at lade mig opvarte af Kæreste.

Men nu er jeg ved at være back in business og har både vasket mig igennem tøjbunker og forberedt middag til i aften.

Hvor vi skal underskrive overdragelsesaftalen på drømmelejligheden. JA, vi skal så.

(Banken har vi endnu ikke fået den endelige tilbagemelding fra, men det kommer. Det skal det!)

21. feb. 2012

Nu med vinterferie

London kalder på Kæreste og mig og en 'sidste kærestetur før baby' - vi ses i slutningen af ugen!

19. feb. 2012

Er nok nødt til at revidere sit selvbillede

- jeg havde på forhånd set mig selv være meget, meget overskudsagtig gravid, der fint kunne tage med til fester, holde dampen oppe på det sociale liv og i øvrigt være en drønsexet kæreste.

Ha. Snydt igen.

Jeg KAN godt tage med til fester, men jeg er ved at dejse om af træthed, når klokken nærmer sig 23 (faktisk har jeg været ved at dejse om et stykke tid inden, men er bare for stædig til at indrømme det)

Jeg kan til gengæld slet, slet ikke holde det sociale kørende. Jeg har nemlig allermest lyst til bare at være hjemme og kunne lægge mig ind i sengen eller sofaen, når trangen til at få benene op melder sig. Så det spontane med 'lige at mødes' er totalt gået fløjten. Hvis man vil se mig, skal det planlægges i forvejen, så jeg kan nå at lade op.

Og sexet bliver man næppe i Kærestes skovmandsskjorte/uldsweater, stor t-shirt og Morfar-in-Spe's grande, grå Nike-joggingbukser. Jeg magter bare slet ikke ting, der strammer over maven. Og når man nu bare er hjemme alligevel... (Når det er sagt, så har jeg stadig evnen til at klæde mig bare en anelse feminint og kropsnært på. Hvis vi skal noget uden for hjemmets vægge)

For at gøre det hele endnu bedre, så det dér sex, ikke? Jeg gad faktisk godt, at jeg kunne være mere 'mig selv' og bare give den gas. Men det er ikke så oplagt, når nu Bean er så fantastisk god til at sparke/slå kolbøtter/danse techno - og når man hele tiden har i baghovedet, at sidste gang begyndte det at bløde lidt. Suk. Det føles lidt ligesom de første gange, man skulle kaste sig ud i det. Usikkerhed. Og at skulle forholde sig til en krop, man ikke helt ved, hvordan reagerer.

Jeg synes oprigtigt talt, det er lidt synd for Kæreste.

16. feb. 2012

Hvad der videre hændte

Banken kan (naturligvis) ikke give et endeligt 'ja' før de har lavet deres egen vurdering af lejligheden og gennemgået hele vores økonomi og kigget på rådighedsbeløb.

Men.

Vi fik besked på, at vi godt kunne sige til sælger, at vi gerne vil købe andelen.

(Og det vælger jeg at tolke som et 'ja'!)

Nu skal vi så bare sende dem diverse info om vores private pengesager, så de kan lave en samlet vurdering og udfærdige det endelige lånetilbud.

YEAH BABY!

14. feb. 2012

Så sagde vi lige, at vi krydsede fingre

- for vi har bestemt os.

Lejligheden, vi så i søndags, lige midt i noget brostensbelagt smørhul på Østerbro til den rigtige pris og i den rigtige størrelse (også på sigt...) vil vi gerne flytte ind i. Vi følte os begge hjemme, så snart vi trådte ind ad døren.

Aftalt møde med banken torsdag, hvor der ikke burde være noget problem; særligt fordi vi har formået at lave en god lille opsparing det sidste år OG mine forældre evt. vil spæde til, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Når banken har sagt ja, så er der bare at close the deal med sælgere. Vi er ikke i konkurrence med nogen om bud, for officielt er boligen ikke på markedet, så alt i alt....

(Og så var nu, vi krydsede fingre for, at Hybris, Nemesis og Ate har travlt andetsteds og ikke lytter med her)

12. feb. 2012

- seriøst: bliver alle så bekymrede?

Eller er det bare mig?

ALT informationsmateriale i bøger og online siger, at lidt kontaktblødning er HELT normalt og forventeligt, hvis der har været det dér nærkontakt (resultatet af to mennesker med et minimum af overskud, der befandt sig samme sted på samme tid).

Og alligevel bliver jeg helt bange og får en hvilepuls på 500, når der er en antydning af en bloddråbe på toiletpapiret. Og bruger resten af dagen på at ligge på sofa og mærke efter, om Bean sparker ligeså meget som hun plejer (det gør hun) mens jeg overvejer om man burde tage forbi Riget og få lavet en sikkerhedsscanning.

Jep, det var en skøn lørdag.

Boligjagt - nu med sne

Fredagens lejligheds-sighting var i og for sig fin nok. Ikke et decideret håndværkertilbud, for alting fungerede - men ikke desto mindre en lejlighed, hvor alt skulle males og køkken og baderum kunne trænge til en seriøs overhaling. Aka en del penge oveni andelsprisen.

Lunken modtagelse fra os begge.

I dag så vi to lækre lejligheder inden for cykelafstand. Den ene i virkeligheden for lille, men med lav månedlig ydelse og i velfungerende forening med lækker gård og kæmpe (fælles) tagterrasse.

Og så en i en rigtig god størrelse, der koster meget lidt og er gennemistandsat. Gården er til cykler og skrald, men der er til gengæld en fabelagtig legeplads mindre end 100 meter væk og rigeligt med grønne områder inden for 1 km.

Og jaja, det er da lækkert med en god gård/tagterrasse, men i betragtning af, at vi bor på 1. sal nu med en gård, der er rigtig fin og grøn - og har brugt den 3 gange på 2 år, så er det ikke noget problem.

Der er riiiigeligt med opbevaringsplads og gode, store rum. Og lys. Og isolerede, vanvittigt lækre gulve - velegnede til leg på gulv.

Krydser fingre for, at banken vil lege med på den.

For så kan vi faktisk have et sted at bo fra april. Det ville mit spirende moderhjerte ELSKE.

Indretnings/redebygningshjernen har taget glæden på forskud og er igang med at sætte vores møbler - inkl. babyting - ind i nye omgivelser, mens sneen stille daler udenfor.

10. feb. 2012

Fødselsforberedelse med rave-fest

Mandag aften frem til medio april er der tykke(re og tykkere) damer i fri dressur - inkl. åndedrætsøvelser, afspænding og videndeling (et par gange endda i selskab med Kæreste - er ret spændt på, hvad han vil synes om den forholdsvis holistiske tilgang til projekt baby). I går eftermiddags var Kæreste og jeg desuden til første af tre modulers offentligt finansieret fødselsforberedelse på Riget - om amning og den første tid med barnet. 

Jeg tænker, at kombinationen af det praktiske/individuelle og det mere officielle er fin - og Kæreste var endog meget positiv efter 1½ times powerpoint med rigelige mængder bare bryster. Jeg tror faktisk også, han havde mere overskud til at lytte end undertegnede.

Min livmoder huser nemlig med jævne mellemrum en vaskeægte ravefest i den seriøse 90'er-stil med gang i den i omkring 24 timer, masser af 'skub til loftet' og intens - voldsom! - dans. 

Bean hygger sig uden tvivl gevaldigt med at hoppe, slå kolbøtter, kaste sig fra side til side og op og ned, sparke og bokse på samme tid. Det er bare knap så hyggeligt for mig, for mens det står på, har jeg ingen muligheder for at få hvilet ordentligt. Decideret søvn er slet ikke en mulighed; maven (den del, der ikke er baby) bryder sig heller ikke om det og går enten i strejke eller overdrive; og så gør det efter et par timer faktisk ret nas, når Bean bliver ved med at fyre igennem efter organer eller maveskind.

(Og ja - jeg ved godt, det er et luksusproblem, at Bean har besluttet sig for at være Verdens Mest Aktive Barn)

Vi (jeg) spurgte jordemoderen, der stod for arrangementet på Riget, om det er muligt for Bean at være FOR aktiv derinde. Det er det tilsyneladende ikke. Og så smed damen ind som bonus-info at det 'sikkert hverken har noget med ADHD at gøre eller noget andet'

Great. 

ADHD havde overhovedet ikke krydset mine tanker, før hun nævnte det. Jeg har været mere bekymret for, om Bean får nok tid til at hvile/restituere og vokse i højde og drøjde, når hun mosler så intenst.

Nåmen, festen er ved at klinge af for denne gang. Så plejer der at gå et par uger, før hun for alvor skruer op for løjerne igen, men bare er normalt aktiv og forstyrrer nattesøvnen et par gange (på en god nat). 

Jeg vil udnytte muligheden for at få indhentet tabt søvn over de sidste par døgn.

8. feb. 2012

Mere om boligjagt

Jeg har efterhånden lagt mig ret fast på, at vi skal finde en andel. Og dem er der noget flere gode bud på end lejeboliger.

Så der er indtil videre tre, vi skal have set inden for den næste uge. Heraf to i lige den del af verden, vi helst vil bo i, og en, der er et olympisk diskoskast fra samme del.

Håb.

7. feb. 2012

- nej, nej. Den klarer jeg da.

Kærestes familie er oprindelig fra det (meget) vestlige Jylland, men en del af den yngre generation har bosat sig i København. De mødes - inkl. partnere - en gang om måneden til fællesspisning. Madlavnings- og vi-lægger-hus-til-teten går på omgang. Det er i og for sig rigtig fint, bortset fra at det i aften er vores tur til at stå for arrangementet.

Nu siger jeg 'vores'. Det er ikke i streng empirisk forstand korrekt.

Kæreste har nemlig ikke været hjemme siden i går morges, fordi han skal med sine elever til noget sportsarrangement i dag, som ville kræve en togafgang fra 2100 kl 05.18 i morges, hvis han skulle nå frem i tide. Derfor har han overnattet på det dér Fyn.

Han kommer hjem i aften samtidig med, at gæsterne ankommer.

Ergo er det mig, der står tilbage med al planlægning, indkøb, madlavning, borddækning og sporadisk rengøring af hjemmet inden vi bliver 8 til middag. (Jo, lidt rengøring er strengt nødvendig. I det mindste på badeværelse og visse dele af gulv. Det er Kærestes rengørings-områder og de har været forsømte et par uger nu)

Under alle mulige normale omstændigheder ville det ikke være et problem OVERHOVEDET, for jeg elsker at lave mad og være værtinde, men når man er gravid i 7. måned og presset med boligjagt og almen træthed og som følge heraf ikke lider under verdens største portion overskud, så er 2½ retter til 8 et ret stort projekt.

Det skal nok blive fint og hyggeligt, men jeg gad bare godt, vi var to om det. Jeg vidste ikke før i søndags, at Kæreste ikke ville deltage med andet end moralsk opbakning. (Det dér med at melde ud i bare lidt god tid...)



Hold. Nu. Op! Hvor jeg glæder mig til at Kæreste får vinterferie i uge 8. Vi bruger den på en tur til London for at være kærester og ikke bare nogen, der ser hinanden en time før sengetid. Han har lovet, at der på den anden side af vinterferien er mindre arbejdspres. Lovet, siger jeg.

6. feb. 2012

- men i det mindste har Bean et sted at sove

Boligjagt har indtil videre været lidt en labyrint af ting, der ikke kunne lade sig gøre.

Og det er vanvittigt frustrerende. Kæreste tager det noget mere med ro end mig, og er helt sikker på, at vi NOK skal finde noget, der NOK skal ligge et sted, vi faktisk har lyst til at bo.

På den ene side er det fint, at vi ikke begge går rundt i en mild tilstand af panik og ikke kan lukke et øje før vi finder et sted at bo.

På den anden er det ualmindeligt frustrerende, fordi det føles som om, jeg er den eneste, der går op i at finde et godt hjem (midlertidigt eller ej) til vores familie in spe. (Det passer selvfølgelig ikke. Kæreste synes også det er vigtigt; han går bare til projektet på en anden måde end jeg gør)

Vi overvejer så småt 'køb en andelsbolig'-løsningen, selvom vi havde kalkuleret med at leje forholdsvis billigt et år mere og dermed kunne spare op. For der er godt nok ikke mange gode muligheder på lejemarkedet - ift. pris/beliggenhed/størrelse/overtagelse.

Søndagen blev brugt på at turnere land og rige rundt. Og på at sove. (Det har jeg nemlig ikke rigtig gjort siden vi fik beskeden torsdag)

Vi var et smut i fantastisk snelandskab nord for København for at hente et dba.dk-scoop. En umanerligt velholdt Odder-vogn inkl. lift og som bonus en puslepude til næsten ingen penge. Så Bean har i det mindste et par steder at bo og sove so far...

Dernæst forbi Amager og kigge på lejlighed. Som viste sig at være et helvede af dårlige gør-det-selv løsninger i køkken og bad og skrækkelige væg-til-væg tæpper (i flere lag!), der ikke måtte tages af. Eneste formildende omstændighed var den fine, sydvendte stue med sildebensparket, marmorbrændeovn og udgang til balkon. Men når resten slet ikke fungerede og prisen oven i købet var lige i overkanten af vores budget, så takkede vi pænt nej.

Vi leder videre. Og jeg satser på at blive dygtig nok til afspændingsteknikker til på at tidspunkt at kunne sove ordentligt igen.

3. feb. 2012

Boligjagt

Vores kontrakt kan simpelthen ikke forlænges.

Bestyrelsen nægter at give dispensation, selv i forhold til vores 'situation'.

Det har mine graviditetshormoner ret svært ved at kapere, så der bliver tudet lidt på matriklen.

Og bolig-jaget. For fanden altså.

(Hvis nogen kender nogen - København, SV undtaget, minimum 3 værelser, maximum 9000 kr i husleje - der har noget til overtagelse snarest, så må man hjertens gerne sige til. Kæreste, jeg og Bean bliver glade for at finde et sted at bo)

2. feb. 2012

Begrænset overskud

Kæreste og jeg har i denne uge planer, der betyder at vi kun kommer til at have 3 aftner sammen - 2 af disse bliver lørdag og søndag.

Derudover har han massive mængder arbejde - inkl. årets store gallafest, som betyder overnatning i det fynske - og er småsyg og har derfor slet intet overskud til andet end netop arbejde og sig selv.

Jeg er træt i øjeblikket fordi Bean holder sparkefest om natten, og har derfor heller ikke særligt meget overskud. Og føler mig derfor lidt forsømt, når der ikke bare er tid til at være sammen i den ene time, vi har set hinanden mellem arbejde, aftaler og søvn i denne uge.

Derudover har vi sovet på hhv. sofa og i seng de sidste to nætter fordi Kæreste er feberramt (nej, nej - lidt feber kan man da sagtens tage på arbejde med) og forkølet og derfor mosler rundt og snorker ufatteligt højt.



Jeg trænger til ro og tid og til at ligge i ske.