28. nov. 2012

For s**** da også!

I virkeligheden ville jeg have lavet et hyggeligt indlæg om al den konfekt, Søsterlil og jeg fik lavet i dag. Og det peberkagehus, vi fik samlet og pyntet.

Men så var der bare det ved dagen i dag, at Bean har været beyond træls.

Pylret og brokket sig og grædt og været træt men nægtet at sove og pylret og brokket sig og grædt. Så meget, at Underskudsmor, der ikke har sovet noget der minder om ordentligt den sidste uge, blev rigtig træt af hende. Og sur på hende. (Og fortalte hende på en overraskende voksen og rolig måde, at jeg var sur og hvorfor) Det er vildt svært at finde overskuddet frem for én der brokker sig uanset hvad man gør.

For f**den altså.

Så derfor er hun blevet puttet sådan rundt regnet 15 minutter før vanlig puttetid og ligger og sover nu. (Fordi konen jo ER træt) I sin seng. I baderummet.

Jeg talte nemlig med verdens bedste Sunder-Helle, der foreslog, at en af årsagerne til de fucked up lidt dårlige nætter, vi har i øjeblikket, kunne være, at Bean vågner af, at vi (læs: Kæreste. Jeg sover helt musestille og næsten ikke. Og ligger i samme stilling hele natten for ikke at larme og vågner derfor altid med sovende hofte og rødt mærke på samme) vender og drejer os i sengen.

Hun vågner også, fordi hun trods alt kun er knap 7 måneder/fordi hun har lært at krybe og det giver en masse motorisk uro/bare fordi.

Og nej. Vi har ikke en Bean med et stort sovehjerte.

Men moderen har brug for bare en lille smule mere søvn end hun får i øjeblikket for at kunne være andet end Sure Underskudsmor.

Det er jo JUL lige om lidt, for pokker. Jeg VIL være glade mor.


Nå. Så vi prøver at hun sover 'på eget værelse', og hvis det virker skal vi i en hulens fart have fat i noget tømrervæsen, der kan sætte franske døre i døråbningen mellem stuerne, så Bean kan flytte derind.

Nemesis. Du har været her. Længe. Fis et andet sted hen i nat, ikke?


26. nov. 2012

At sove eller ikke at sove...

(Kæreste underviser i Hamlet i øjeblikket, så jeg må godt parafrasere verdens mest parafraserede monolog. Jo, jeg må.)

Nåmen. Det dér søvn, ikke?

Det gør vi ikke så meget i for tiden. Igen vil jeg vove den påstand, at jeg er den, der sover allermindst.

Bean er nemlig SUPERdårlig til at tage længere stræk med lukkede øjne i øjeblikket. Fx var dagen i går pakket ind i knap en times formiddagslur, en times middagslur og en halv times eftermiddagslur.

Eftermiddagsluren er vi egentlig i gang med at udfase lidt, men den er altså ikke til at skippe, når man har sovet så lidt i løbet af dagen, og middagsluren slutter kl. 14. For selvom vi nærmer os 7 måneder og altså har en stor, lille pige, så kan hun ikke holde fra 14-19. Det kan vi heller ikke.

I nat har jeg været vågen og holdt hånd med en lille sparkemøflebokserumsteretrold fra 03.07-04.50, hvor møfleriet gik over i utilfredshed og det var spisetid. Kvæstet? Who me?

Vi overvejer lidt, hvorfor det nu skal til at være noget bøvleri igen-igen. For der har ellers været en periode på 3 uger (ca.) hvor hun bare lige skal have en sut/holde lidt i hånden når hun møfler omkring kl. 3 og så er hun faldet pænt i søvn igen. Og dagssøvnen har også i et godt stykke tid været MEGET bedre end pt.

Kæreste mener vokseværk.

Jeg mener motorisk uro - der er nemlig nogen (ja, Bean), der har knækket koden til at møve sig fremad. Med vilje.

Vi regner med, at det går over igen. (Ikke?!)

Og indtil da forsøger vi bare at holde nogenlunde sammen på os selv. (På blærefronten skal det lige nævnes, at jeg har været nede og styrketræne og løbe 2 gange i den forløbne uge trods massivt søvnunderskud. OG nåede ud på Designskolens julemarked i lørdags og kom til at købe fine, fine ting. Mest til Bean.)




Baby Blue Eyes. (Sove? Mig? You must be kidding, Mother)

Stenbrosbarnet på søndagstur i Dyrehaven - blade er spændende!


23. nov. 2012

Beans første jul - in spe

Julearrangementer kom bare an - vi har kjolen og forberedelserne i orden


Kjolen til julemånedens arrangementer er syet, strøget (ikke lige her, men i virkeligheden!) og klar til Bean. Yndigheds-overload, javist, men man må godt, når der skal være fest. Til hverdag er hun en 'body og strømpebukser' eller 'heldragt' kinda gal.

Julekjolen bliver noget med noget bordeaux velour, og jeg lover, der kommer billeder. Både med og uden barn. Den skal bare lige sys først, og det bliver et projekt, der kommer til at vente til julestue, konfektlavning, småkagebagning og samling af honningkagehus er overstået.

(Fik jeg nævnt, at jeg ELSKER jul?)


Jeg kan i øvrigt varmt anbefale den fine julebog med et stikkende juletræ, en blød strømpe og en kradsende gavesæk. Blandt meget andet. Vi øver os på, hvad julen indeholder og Bean er helt vild med bogen. Særligt nu, hvor hun har forstået konceptet med at de forskellige siders indhold føles forskelligt.


21. nov. 2012

Jeg glæder mig i denne tid...

Jeg E.L.S.K.E.R. jul.

Elsker.

Og jeg glæder mig sådan til første jul med Bean, selvom hun er alt for lille til at forstå frygteligt meget af, hvad der foregår.

Jeg glæder mig til at skabe nye traditioner - vores egne - og til med tiden at finde vores egen måde at holde jul på.

Nu, mens barnet sover, er jeg igang med indkøbs- og planlægningsliste til årets julestue, som vi for 3. (4.?) år i træk holder 1. søndag i december. På den måde når vi at se så mange venner som muligt med mindst mulig 'fare-ud-ad-døren-til-1000-arrangementer-stress'.


... december; kom bare an!

Lys med neontal fra Kunstindustrien, chokoladekalender til de voksne med det awesome koncept 'halve dage' og dermed 30 stykker fyldt chokolade fra Simply Chokolate. Og fine bomuldsgrene som var en babysittergave fra den nybagte mor.
PS: Beklager i øvrigt den rimeligt ringe billedkvalitet. Har endnu ikke luret, hvordan jeg får spejlreflekskamerabillederne over på Mac'en.

19. nov. 2012

Vi øver os...

Bean øver sig på at spise:

- forskellige smage
- forskellige konsistenser
- ved at blive madet
- og ved at spise selv

Tvebakker er et hit!

Toddlers bestik er supergodt til små hænder - det lykkes faktisk at få den rigtige ende af skeen ind i munden
Jeg har (endnu) ikke noget som helst imod, at spisebord, barn, stol, gulv og til dels mig selv ligner en fedtet slagmark efter et måltid. For hun hygger sig sådan med at spise, gør hun. Og har HELT sikkert forstået pointen med at putte mad i munden. Det er også tydeligt, at der er noget, der er bedre end andet, selvom Bean er frisk på at smage det meste.

Øllebrød er dog indtil videre kun mødt med gag-refleks og vrede råb. Til gengæld er både laks, rejer, avokado og ikke mindst havregrød med jordbær på favoritlisten.

(Hvis der er nogen, der har gode insider-fifs til en god dækkeserviet, der bliver hvor den er og som er let at tørre af - bring it on!)



Jeg øver mig på at skulle forholde mig til virkeligheden igen. Snart.

Kæreste kom helt glad til at sige, at 'nu er der jo kun 6 uger til jeg skal på barsel'. Men det betyder for pokker, at om 6 uger slutter det for mig. Og så venter den virkelige verden med dagpengeland og almen trælshed og jobjagt.

(Om jeg kom til at græde? Helt vildt meget. Nej da, for det er skønt for Kæreste, at have 3 måneders orlov og hygge med Bean - endnu skønnere at han glæder sig helt vildt og mere og mere efterhånden som hun bliver større og sjovere)

Jeg har sendt 2 seriøse ansøgninger afsted. Med en lille klump i halsen og en lidt større i maven.

For i virkeligheden ville jeg faktisk have det rigtig fint med at gå hjemme med Bean et godt stykke tid endnu. I al fald til hun er lidt over 1 år. (Hvorfor er det lige, at Danmark er det eneste land i Skandinavien, hvor det er normen, at børn kommer i vuggestue/dagpleje før deres fyldte 1. år?)


Nu må vi se. Det ene job er et sted, jeg kender og har arbejdet før - det er godt nok en anden funktion, men det er en god arbejdsplads, gode kollegaer, tæt på og offentligt (= ordnede forhold og ingen rynkede bryn hvis man går 15.30, så længe man rammer de 37 timer om ugen) Det gad jeg faktisk rigtig godt.

Man må gerne krydse fingre.

18. nov. 2012

At give den videre - og give away-vinder

I går var jeg på visit igen hos nybagt mor-veninde. Denne gang var formålet babysitting, så hende og hendes kæreste kunne få lidt tosomhed.

Vi aftalte at de var afsted en time for at spise frokost bare de to, mens jeg var hjemme med babyen. (Bean er i mit hoved ikke en baby længere, men et 'barn'. Spøjst, egentlig, hvordan den slags ændrer sig)

Den lille pige vågnede 2 minutter efter at forældrene var gået, men vi hyggede os indtil de kom igen. Der blev puslet, hyggesnakket og sunget sange om små edderkopper - hvilket udløste et fint babysmil. Så var der et gab og hun begyndte at småklynke.

Enter Ergobaby!

Jeg havde nemlig vores bæresele med og sammen med den, den smarte indsats, som gør, at man kan bruge selen til de helt små. Den indsats, som vi fik af Øglemoren i sin tid. Og som har været HELT uundværlig - vi er stadig vildt glade for Ergo'en, som er let, praktisk og god for både bærer og barn at være i. Bean er i al fald superglad for at sidde og kigge fra side til side i den.

Jeg havde sele og indsats med, for at de nybagte kunne teste delene på deres lille pige - som stadig ikke gider sove og som stadig er svær at have med at gøre.

Nåmen, jeg lagde babybarnet i indsats og sele og efter 20 sekunder sov hun sødt og tungt og babysmaskede i drømme ind mod mig. Awww. Lige dér blev jeg altså lidt skruk igen. (Men det gik hurtigt over)

For der er noget helt vildt dejligt over den slags eftergivenhed og et lillebitte barn. (NU forstår jeg, hvorfor folk sagde 'nyd det')

... og hun sov stadig 40 minutter senere, da forældrene kom hjem, mætte og glade for lidt kærestetid og helt trygge ved at have mig som babysitter.

De har overtaget babyindsatsen og er nu på udkig efter selve Ergo'en.


Nåja - VINDEREN af det dér give away blev (udvalgt af random.org og dermed helt upartisk, selvom der er en slags poetic justice i det) Øglemoren!

(Hvis du lige sender mig en forstadsadresse, så kommer der en pusletaske til dig med posten)

15. nov. 2012

Disclaimer: indeholder krea

Siden sidst har der været rim'li' meget gang i symaskinen her i andelen. (Det er også noget med at udnytte at monstrummet fra start-70'erne er blevet hejset op på bordet og pakket ud. Sådan en bunke metal vejer altså en hel del) - bl.a. har Bean fået en ny, lille pusletaske. 

Som er total praktisk til de små, korte ture, hvor man bare lige skal have et par bleer og nogle vådservietter med. Fordi den netop indeholder bleer og vådservietter og ikke andet. Den er i bævernylon yderst (praktisk i dansk vejr) og voksdug inderst (= let at rengøre efter pusling). Og lille nok til at ligge i fodenden af barnevognen. 

Lille og fiks

... og med praktiske lommer.

Når man ikke skal længere end legepladsen og tilbage igen, så er det skisme dejligt, at man ikke (længere) behøver at slæbe den store pusletaske med. Og så lover jeg i øvrigt, at Bean syntes, det var skægt at gynge for første gang. Der var smil både før og efter billedet blev taget. Det er bare skidesvært at fange med mobil-kameraet!



Nåmen, udover pusletasken er der også blevet syet noget hagesmæk og noget Mac-cover af voksdugs-stoffet. Og en fin decemberkjole til Bean af noget rød/hvid-stribet værk. Og jeg har købt både mønster og bordeaux fløjl til julekjolen, så der kan skrues max op for yndighedsfaktoren.

Alt dette er der nemlig tid til, når Bean har fundet ud af at sove ca. 2 timer til middag. I barnevognen. I gården.

Oh yes!

(Husk lige at give away'en løber til søndag - hvis du eller nogen, du kender skal deltage. Klik HER og kom direkte hen til den)

11. nov. 2012

Give away!

Som lovet kommer hermed min allerførste give away. (Indsæt selv udråbstegn)


Det er ikke noget stort og fancy - til gengæld er det 100% hjemmelavet med omhu og kærlighed.


Hvis du er typen, der har lyst til at vinde en dukke-pusletaske til advents/jule/fødselsdags/...-gave til barnet (m/k), der elsker sine dukker, så skriv en kommentar.


Du er velkommen til at dele eller linke til mig, men der er kun et enkelt lod at vinde uanset hvad.

Jeg trækker lod om en uge - dvs. søndag d. 18. efter kl. 18.


... og her lidt fotos af det, der gives væk:


Klar til at tage over (barne)skulderen og med dukkerne på udflugt




Ready, set, PUSL. Der følger et par engangs-vaskeklude og et par stofbleer, str. dukke, med




... og så lidt detalje-lir

7. nov. 2012

At hjælpe hvor man kan

Jeg kender en, der næsten lige er blevet mor. Som i: for 3 uger siden.

Og som er ved at knække helt i øjeblikket med et barn, der nægter at sove. Hverken om dagen eller om natten kan de få den lille dame til at falde i søvn i mere end 1 time ad gangen.

Hun er også rigtig ked af det (barnet, forstås. Moderen også)

Så derfor har vi haft en del sms- og mailkorrespondance, hvor jeg har fortalt om, hvad vi gjorde, hvad der hjalp os og hvordan barnefaderen kan komme mere på banen og hjælpe, så moderen kan få en pause, lidt opladning og lidt uforstyrret søvn af og til.

I går var jeg forbi.

Og så en fin, lille pige (der jo vejede INGENTING. Eller. 4 kg ved fødslen er jo ikke ingenting, men i forhold til Bean str. 6 måneder føltes det som en fjer) og en træt mor.

Jeg havde taget lidt mor-blade og mørk chokolade med, og hele pointen med barselsbesøget var at aflaste lidt, så derfor var mit spørgsmål, da vi havde sat os i sofaen:

'Hvad har du brug for, at jeg gør?'

Hun viste mig den største tillidserklæring og bad mig gå en tur med den lille pige, så hun selv kunne slappe lidt af. Som den allerførste, der skulle være alene med barnet ud over hende. Selvom vi nok i virkeligheden (indtil videre i al fald) er mere bekendte end veninder.

Så jeg trillede i en time med en lille ny, der opførte sig eksemplarisk og sov hele turen, blandt nedfaldne blade og begravede berømtheder og kom hjem til en mor, der havde sovet tungt og godt i visheden om, at hun ikke blev vækket af barnegråd om 5 minutter - og som var så glad over hjælpen, at hun fik tårer i øjnene.

Ingen af hendes venner havde tilbudt noget lignende. De havde bare - i bedste mening - spurgt, om de ikke skulle blive væk, indtil der var lidt mere overskud. For besøg med snak og hygge kan man ikke, når man aldrig sover. Praktisk hjælp, til gengæld. Det betyder mere, end man aner.

Det ved jeg af erfaring, og derfor var det en fantastisk følelse at kunne træde til og være den, der havde lidt erfaring og overskud.


Bean? Hun hyggede og legede og grinede og spiste mos fra den nye TrippTrapp-stol herhjemme med Kæreste i de par timer, jeg passede på nogle andre.

5. nov. 2012

Ååhndskyld (give away in spe)

Jeg beklager mange gange, hvis kagebilledet fra sidste indlæg ødelagde kure og udvidede livvidde hos andre end mig selv og gæsterne til festen.

Som plaster på såret påtænker jeg at sy endnu en pusletaske i dukkestørrelse og give den væk. Hvis det skulle være.

Skulle det være?

4. nov. 2012

Navngivning

Vi havde simpelthen sådan en fantastisk dag i går.

På alle måder. Helt uden ironi.


Bean var et gennemført eksemplarisk barn (på trods af, at hun ikke sov mere end 1 time sammenlagt mellem kl. 10-19), og vi kunne nyde dejlig mad på bistro sammen med glade gæster med vågen og nysgerrig Bean. Der dog lige blev ret ked mellem forret og hovedret. Men det ville jeg nu også være, hvis jeg var a) ret sulten og b) havde en del maveindhold, jeg skulle af med. På samme tid.

Hun var yndig i sin mormor-strikkede, pastelgule kjole og meget opmærksom på de andre børn og stedet i det hele taget.

Efter tre retters lækker bistromad gik vi de 500 meter hjem til Andelen, hvor der var gaveudpakning og kagespisning.

Og jøsses, hvor blev hun begavet, barnet. Med mange, mange fine ting, en personlig halskæde, en flagstang, gode bøger, TrippTrapp-stol, (pænt!) legetøj og skønne Happy Lights.

Kagen (der endte med at veje omkring 240 kg og bl.a. indeholde 1 liter piskefløde, 500 g chokolade og meget andet godt) var blevet så fint dekoreret af Moster, der havde kastet sig over hjemmelavet fondant og udformet brombærblade i efterårsfarver (for der var også brombærmousse i kagen). Alle var (behørigt!) imponerede over synet og - heldigvis! - også smagen. Nuij, den var go'! Og heftig. Og der var meget af den, så ALLE blev nødet til at tage et stykke med hjem.

Den færdige kage før dekorationen; bestående af marcipan-chokolade bunde øverst og nederst, mandelbund i midten, en potent chokolademousse som nederste lag og en lækker, frisk brombærmousse som øverste lag. Smurt med smørcreme all over og overtrukket med marcipan. Mmmm.
Størrelsesforholdet ses ret tydeligt ift. Kitchen Aid'en i baggrunden.
Jeg lover der kommer flere billeder, men de ligger alle på det 'store' kamera og skal lige lægges ind på Mac'en først.
Nu med pynt (og sådan lettere computerredigeret...)

Nu er der bare et lille hjørne tilbage, som Kæreste og mig kan nyde senere. Helle for det største stykke.

Gæsterne var glade, stemningen afslappet og alle lod til at hygge sig. Inkl. Bean. Og os. Hvilket var ret vigtigt.


Kan det blive bedre?


2. nov. 2012

Også mig! Også mig!

På en tidlig formiddags-gåtur med barnevogn (og Bean) mødte jeg et par rigtig gamle mennesker, der kom gående hånd i hånd og med indkøbs-taske-på-hjul i de frie hænder.

Sådan et par, der har været gift i 70 år, og som stadig holder hånd på vej ud for at handle ind.

Det gider jeg godt. Jeg gider rigtig godt det dér 'for evigt' med Kæreste.

Og jeg blev helt glad inden i ved synet af de to.