29. sep. 2012

Genbrugsguld og arvegods





Fint, budgetvenligt legetøj fra yndlings-genner, arvesutsko i vamset rulam fra kusinen - og den glade modtager (Brio-ranglen til venstre i billedet er også en arvesag og vældigt god at bide i/kaste med)

Spiste spontan-aftensmad hos Svigerinde, Svoger og Kusine i går aftes. Der var en bryllupsgave fra mine forældre, der skulle afleveres til dem og et par HandySitt-stole der skulle hentes i nærheden - længe leve dba.dk og folk, der sælger billigt ud af brugt børnegear :)

Bean blev introduceret for konceptet 'agurkegnavestykke' og gik helt amokka og savle-overload over den slags fornøjelser. Vi skal have købt en agurk til det lille hjem!

28. sep. 2012

Tigeren kommer

... så er der skisme optræk til festlige tigerdage igen!

Mængden af søvn om dagen er aftaget drastisk (og det er ikke heeeelt nok at sove 2-3 timer fordelt over dagen, når man er lige knap 5 måneder gammel. Fact.), mængden af 'underhold mig NU'-brok er tiltaget (men til gengæld er Bean også begyndt at 'prutte-med-munden'-snakke som et vandfald, så det opvejer lidt brokkeriet) og nætterne er i den grad blevet rædselsfulde krævende.

Fx vågnede den lille dame 7 gange i nat. SYV! Og skrige-græd. Ikke fordi hun var sulten (jojo, de to af gangene), men bare fordi. Kæreste og mig er k.v.æ.s.t.e.d.e. i dag. Så vi dropper de filosofiske samtaler og alle vilde planer og nøjes med bare at være. (Og støvsuge og røre dej til koldhævede boller sammen)

Oh well. Vi overlevede alle de andre gange - trods alt - så vi overlever nok også denne. Vi glæder os bare ikke, og slet ikke, når nu der er vaccination på programmet på tirsdag igen. Kombination af tiger og feber... yikes.

ANYwho. Er der nogen, der kender en god opskrift til omkring 30 personer på en navngivningskage? Jeg tænker noget med en art chokoladebunde, chokolademousse, bærmousse og så dækket og pyntet med marcipan.

24. sep. 2012

Skægge, lille barn

Efterhånden er vi nået dertil, at det ikke længere er en krig at lægge Bean i seng. Hverken om dagen eller natten. Bevares, hun skal af og til lige gøre opmærksom på det uretfærdige i, at hun skal sove, når hun er træt, men den sidste lille måned har det max taget 30 minutter fra start til slut.

Det lader ligefrem til at det nogle gange ligefrem er sjovt eller hyggeligt at skulle sove. For hun kan begynde at pludre og møfle rundt og snakke med os og med Teddy og Kanin - næsten så meget, at hun bliver helt vågen igen. Måske fortæller hun vittigheder, for der kan også dukke en lillebitte latter op imellem talestrømmen.

Måske derfor var brylluppet i Odense også noget mere afslappende for forældrene og meget mindre et 'overgreb' på Bean end sidste bryllup. Vi havde godt nok også vores eget (lillebitte) værelse (med køjesenge!), hvor hun blev lagt til at sove og kunne falde til ro trods larm uden for døren. Det hjalp nok også at hun ikke partout skulle være sammen med resten af de 100 gæster, men at vi kunne trække os tilbage til et sofaområde på skift og lege og hygge i fred og ro.

Hun var dog tydeligt træt på grund af de mange nye indtryk, så da vi fik lagt hende til nattesøvnen, sov hun fra 19.30-01.30, så forældrene kunne spise hovedret og dessert sammen med resten af selskabet - og endda nå en enkelt dans, da bandet gik på. (Men så var moderen også helt trætheds-groggy og kapitulerede lidt over midnat. Kæreste holdt ud til kl. 2 - og fravalgte øl-bowling med de andre mænd, for at være friskere i går. #ilovehim!)

Bilturen var endda også fin.

... og så charmerede hun alle Kærestes mandlige venner med søde pludrelyde og store, opmærksomme og blå, blå øjne.

Ahmen, altså - hvem ville ikke falde for hende her?
Bean og venner tager sig en velfortjent lur  efter en travl bryllupsweekend


I går aftes skubbedes sengetiden en halv time mod 'sent', simpelthen fordi hun ikke var klar til at sove, men i stedet brugte tiden mellem 19-20 på at røre, snakke, grine og hoppe på Kæreste og mig.

21. sep. 2012

Fredag








Hygge i de gamles hjem - boligblad og bridgeblanding (det er Kæreste, der har købt slik). Applikation af pingvinsky på 2nd hand køredragt, der havde en kvalmesød bamse på maven. Skytsmor kom forbi med  girafdragt til et stk. lang Bean. 

(Man når meget, når barnet sover sødt)

Forældre-date

Kæreste og mig var på lokal vinbar til en enkelt genstand i går, mens Bean lå og sov sødt i sin seng.

(Vores gode veninde havde storsindet tilbudt at sidde i sofaen og se tv, mens vi var væk)


Og selvom jeg ikke kunne lade være med at tjekke telefon og ur konstant og vi gik hjem efter en lille time, så var det dejligt at være ude 'selv' og få talt om nogle af de ting, vi næsten aldrig når herhjemme.

Fx om hvordan vi kan blive bedre til at være kærester i øjeblikket. Det skal ikke være noget med store middage eller vild romantik, for det er stadig til dels 'overlevelse' snarere end 'liv' med hende Bean. Men vi er røget ret meget i 'så sover barnet, nu tænder vi tv og computer'-fælden. Vi fik forelagt og vedtaget flere forbedringer.

... og talte om 'gamle dage' på vejen hjem. Altså, nu har vi jo kun kendt hinanden siden 2. maj 2009, så gamle er ret relativt, men 'hvad nu hvis...' og 'kan du huske...' er ret fint at tale om af og til. Hvis jeg ikke havde været helt urimeligt lige lovlig fremme i skoene og slæbt Kæreste med hjem fra en fest på Frederiksberg, så havde vores liv set radikalt anderledes ud i dag.

Så havde vi ikke haft hinanden, en lækker lejlighed på det inderste Østerbro, en herlig - men besværlig - Bean... eller en masse fine oplevelser undervejs.


Vi talte også om, at forældre-date er noget, vi skal prøve at få gjort en gang om måneden. Bare en time eller måske endda to. Så vi har tid til at kigge hinanden dybt i øjnene og bekræfte hinanden i, at selvom der har været kolik og er high-need baby og det af og til er en krig, så går det altsammen alligevel, fordi vi elsker hinanden. (Og vi kan med stolthed melde, at vi endnu ikke har talt grimt eller råbt højt ad hinanden. Stemningen kan være god eller mindre god, bevares, men endnu er det helt civiliseret)

De bedste weekend-ønsker til hele blogland - vi drager mod Odense og et stort bryllup i morgen, så der bliver ikke tid foran computer eller smart telefon til blogning

19. sep. 2012

Gul og gratis

Haves: sur, pjevset baby
Ønskes: glad baby til hyggelig barsel

Seriøst.

Var det ikke rigeligt med kolikken og et farligt tigersprings-barn?
Skal vi nu også være sure og pjevsede indimellem det hele?

Måske fordi Bean ikke kan finde ud af at sove helt så meget, som hun har brug for.
Måske fordi hun bare har lyst til at være sur og brokke sig.

Men for f**den hvor får man lange løg og kulsorte rander under øjnene, foruden hovedpine og galopperende mentalt underskud, når man skal høre på baby-brok hele dagen i en uge (and counting) i træk. Selvom man gør alt man kan for at imødekomme og dække alle tænkelige baby-behov.


Jeg gider ikke være den sure mor med den sure blog, men det hele er - som ræven vist ville udtrykke det - en kæmpe bunke rønnebær lige nu.

15. sep. 2012

Træt med lidt sur 'on the side'

Dagen i timer:

01.14: Bean vågner (for anden gang siden putning - denne gang fordi hun er sulten) Ammer og lægger hende tilbage i seng.

01:45: Kæreste kommer hjem efter aften i byen med fodbold og øl. Møfler rundt i lejlighed og seng, stærkt dunstende af alkohol. Har tilsyneladende glemt alt om vores 2 år gamle aftale om at festlige mennesker sover på sofaen.

02:30: Bean vågner fordi Kæreste snorker. Trøstes og lægges tilbage i seng.

03:16: Bean vågner fordi hun er sulten. Ammes og lægges tilbage i seng.

04:05: Jeg vågner fordi Kæreste kaster sig rundt i sengen.

04:12: Bean vågner fordi Kæreste snorker. Trøstes i sengen.

05:58: Bean vågner fordi Kæreste møffer rundt i sengen. Ammes og puttes ved siden af mig i sengen.

06:20: Jeg vågner fordi Kæreste sparker mig i søvne.

07:28 Bean vågner og er klar til dagen. Skiftes og får tøj på. Ammes og hygger på legetæppet.

08:46: Bean er træt, ammes og puttes. Kæreste er træt og lægger sig til at sove på sofaen.

09:20: Bean vågner og er slet ikke udhvilet, men nægter at sove videre. Pylrer og er utidig den næste time.

10:03: Arbejdsdag i andelsforening starter.

10:25: Bean og mig går afsted med barnevogn for at få en (lidt tidlig) middagslur.

11:02: Bean sover.

11:35: Jeg sætter mig på cafe for at få lidt at spise og drikke.

11:36: Bean vågner. Sidder/ligger/står hos mig mens jeg kaster resten af bollen og solbærsaften i halsen. Ammes og lægges tilbage i vognen.

12:02: Bean sover. Jeg går og går og går og støder på Øglemoren, der også er ude at gå med barn i vogn.

13:25: Når tilbage til andelen - Bean vågner.

14:03: Bean pylrer. Arbejdsdag er færdig.

15:30-16:00: Bean er træt. Ammes. Skiftes. Ammes. Lægges i seng. Kæreste lægger sig til at sove på sofaen. Jeg lægger mig til at hvile ved siden af ham. Lejligheden flyder med opvask og værktøj - jeg har ikke haft tid til at rydde op i går eller i dag.

17:33: Bean vågner. Er ked og pylret. Ammes. Bliver lidt gladere. Kæreste tænder computer og sidder med den i sofaen mens jeg leger med Bean.

18:20: Pylre-baby bliver efterladt med Kæreste, mens jeg går en lille tur og forsøger at dampe lidt af. Trætheds-hovedpine og ditto kvalme.

18:50: Hjemme igen.

19:32: Bean gaber. Putteritual går i gang. Skiftes, nusses, nattøj på. Sige godnat til far. Ammes. Synge godnatsang. Lægges i seng og sover efter 7 minutter.

19:48: Aftensmad fra fryser foran tv.

21:19: Blogge og på vej i seng. Krydse fingre for mere søvn!





14. sep. 2012

Den gladeste baby i 100 år

... men altså først efter 3 timers (seriøst! 3 TIMER!) middagslur i barnevognen.

Der er blevet grinet, leget, nusset, hygget og spist grød med stort smil om munden helt frem til sengetid.


(Måske fordi det er SÅ dejligt at være til babysang, særligt når mormor er med?)

11. sep. 2012

Forkælelse og anden luksus

Jeg har en fantastisk Kæreste og Søsterlil.

Det er ikke noget nyt, men denne gang tror jeg, de har overgået sig selv.

Efter Sunder-Helle havde været her til 4-måneders besøget (alt vel: Bean kan alt det, hun 'skal' kunne og mere til - følger sin vægtkurve fint og hopper en tak op i længdekurven, så det nu hedder 65 cm og 6760 gram) blev jeg sendt ud at gå med barnevognen og en træt Bean i støvregnen.

Da jeg kom hjem var Søsterlil dukket op og havde lavet frokost til mig. Kæreste overtog Bean og jeg fik en lille gave, hvor der var første del af deres forkælelsesdag til mig :)

Så lige om lidt skal jeg have 90 minutters deluxe ansigtsbehandling hos min øko-beauty-pusher.

Hvorefter jeg kommer hjem og bliver sendt i byen igen med lommepenge til enten sushi, biograf eller shopping.

I mellemtiden er der nogen, der sørger for at vaske tøj, gøre rent og lave aftensmad - menuen er kantarelrisotto og brownie til dessert.

Ahmen altså.

Der var også et kort. Som var så fint at jeg var lige ved at græde en lille smule, da jeg læste det.

Hvor heldig har man lov at være?

9. sep. 2012

27:51

Ja, ja, det er ikke noget i nærheden af en fantastisk tid eller en rekord eller noget.

Men det er under 30 og under 29 (og jo faktisk også under 28)



Det var et godt løb, og jeg har i den grad fået blod på tanden til at fyre den mere af på løbestierne. Der er jo et halvmaraton i april, der skal besejres igen.

8. sep. 2012

Vi husker lige at strække ud, ing?

Løbetid = Egotid.

Bortset fra i morgen, hvor jeg skal løbe sammen med en ordentlig bunke andre.

(Desværre) ikke til det halvmaraton, som Øglemoren vist har kastet sig ud i (vi tager revanche på den fronst til foråret, Kæreste og jeg. Det er ved at være et par år siden jeg sidst var ude på halve og hele maratons)

Derimod er det en tradition på 5. år, at Søsterlil, min mor og jeg løber dameløb.

Af og til har vi fulgtes, og de er endt med at vrisse af mig, der legede 'hare' og ansporede til hurtigere løb - bonus var personlige rekorder for hhv. mor og søster, u-bonus var at de blev mega-mopsede. Det er nemlig kun far og mig, der faktisk kan lide at løbe og gerne kommer længere omkring end 5 km.

Af og til har vi løbet hver vores løb.

Det regner jeg også med, at vi skal i år. Jeg skal nemlig lige se, hvor hurtigt min endnu ret efterfødsels-langsomme krop kan tilbagelægge 5 k. Og jeg bliver eddersur, hvis jeg ikke kommer (mere end 1 minut) under 30 min.

Kæreste og Bean tager med og hepper. Jeg krydser fingre for sød, glad baby og regner derfor (gå VÆK, Nemesis!) med, at det bliver en hyggelig dag.


6. sep. 2012

Virkeligheden. Er det nu nødvendigt?

Hmm.

Er nødt til at forholde mig til virkeligheden noget før end jeg havde forventet.

Kæreste har en så fin overenskomst, at han har 3 måneders barsel med fuld løn, i stedet for de 6 uger, vi havde regnet med. Og det har han ikke liiiige fået undersøgt forinden, så nu er det planlagt med vikarer og årsnormer og alting og ikke sådan lige at ændre.

Derfor slutter min barsel - sådan for alvor - efter nytår. Jeg havde jo regnet med at bare have 6 ugers break måske med noget virksomhedspraktik eller et kursus og så genoptage barslen frem til påske.

Men nej.

Virkeligheden rammer fra primo 2013.

Og med virkelighed mener jeg jobjagt. (Held og lykke, ikke?) Det må være noget med at sætte hele det udvidede netværk i gang. Jeg er slet ikke ude på den store karriere pt. Det må sagtens være deltid - men ellers er 37 timer på et kontor et sted også fine by me.

Jeg har 25 feriedage at rutte med, så jeg kunne jo vælge at lægge dem i forlængelse af min barsel og dermed få 25 dage hjemme med Kæreste og Bean. Men hvad så hvis institutionspladsen ikke lige kommer som ønsket (det gør den jo næppe)? Jeg kunne også lægge dem i forlængelse af Kærestes barsel og dermed have hele april fri. Med hvad så hvis jeg har fået et job i mellemtiden? (Man kan jo håbe)

Argh altså. Lortevirkelighed. Jeg er slet ikke klar til at barselsboblen slutter. Det er jo først lige begyndt at blive hyggeligt og til at nyde.

Dette er en prøve

Vi har været til del II af psykologi-forsøget (altså del II for 4. måned - de to dele gentages om hhv. tre, seks og ni måneder), og Bean var imponerende dygtig.

Tænk at kunne fokusere og koncentrere sig i 30 intensive minutter med massiv stimulering, når man er 4 måneder gammel. (Moren var rimeligt stolt)

Der blev testet motorik (grov og fin), opmærksomhed, om hun griber og undersøger og følger ting og lyde med hænder, mund og øjne (ikke alle dele på éen gang!)

... og (nu praler vi lige lidt, ikke, men bær over med mig) tilSYNEladende har vi en lille pige, der jf. fagkundskaben har en MEGET bedre finmotorik end gennemsnittet. Bean kunne nemlig gentagne gange og med begge hænder gribe om og løfte en lille kube på 2 cm3.

Da vi var færdige med testen og Bean kom ud i barnevognen igen nåede jeg at gå 5 skridt før hun faldt i dyb, dyb søvn og først vågnede 2 timer efter. Det er hårdt at være forsøgs-baby :)



(Jeg ved godt, det er noget pjat. For så er der noget andet, som andre babyer er meget bedre til og har øvet sig mere på - fx at trille om på siderne eller spise deres fødder. Vores baby er åbenbart bare pt. sådan en der observerer og har fokus på detaljer)

5. sep. 2012

Hvad mutter gør er altid det rigtige...

Oh, hvor skal man (jeg) bide sig (mig) i tungen af og til for ikke at komme til at ryge i den fælde, der hedder 'mor ved bedst'.

For Kæreste er jo også god til Bean. Jeg er bare bedre. Fordi det er mig, der er hjemme med hende hele tiden. Og mig, der i det hele taget er mest på. Og derfor mig, der bedst kender hendes rutiner og signaler.

Jeg prøver at give slip og lave noget andet (som fx dette indlæg), og det lykkes det meste af tiden.

Men.

Hvor bliver jeg uTROligt træt af Kæreste, når han partout skal rode rundt i soveværelset midt i formiddagsluren, så barnet vågner efter kun en halv times søvn og derfor mangler en hel time for at være udhvilet og frisk de næste par timer.

Så var det lige ved, at man (jeg) kom til at sige, at det var lettere, at han bare tog på arbejde og lod os have vores rutiner i fred. Man (jeg) gjorde det ikke. Men det blev tænkt.

Selvfølgelig er der flere rigtige måder at gøre tingene på. Der er bare ingen rigtige måder at forkorte barnets søvn på.

Suk. Det er ikke lige let hele tiden, det der forældreskab.


4. sep. 2012

Nogen giver noget væk:

Stool fra Collect Furniture gives væk ovre hos På anden til højre

Og der er ekstra lodder for at linke - så det gør jeg lige, ing'?

Bryllups-baby

Der var noget med noget bryllup i lørdags som vi alle tre var til. Svigerinde og svoger skulle giftes i år hvor de har været kærester i 10 år og Svigerinde blev 30.

Bean klarede dagen så flot. Både at blive afbrudt i formiddagslur for at nå vielsen på Rådhuset, at spise frokost med tre retter på restaurant og at blive slæbt med til fest om aftenen.

Der var endda overskud til at smile og le. Og ellers blev der kigget igennem med de store, blå øjne, som  vi får ret mange kommentarer for.

Der var lige en pause sidst på eftermiddagen, hvor vi var hjemme, men det var ikke mere end et par timer.

Stakkels barn... det var helt sikkert ikke for hendes skyld, vi var afsted, og det var helt sikkert en (lidt for) lang og begivenhedsrig dag for hende.

Jeg gik hjem med Bean og barnevogn halv ti, Kæreste ramte matriklen kl halv fem.

Søndag var... lang. Dels med træt og tømmermændsramt Kæreste, dels med pylret og overstimuleret Bean, der kun kunne sove korte lure. Det er fair nok. Øj, hvor havde det været praktisk, hvis brylluppet først havde været om et par måneder, så hun havde kunnet blive hjemme i al fald om aftenen og blive passet i rolige og vante omgivelser. C'est la vie.

Forhåbentlig bliver næste bryllup bedre for hende - det er om tre uger, men et sted, hvor vi har eget værelse og kan trække os tilbage så meget som muligt og som nødvendigt. (Fingre krydses)