2. okt. 2013

Radiotavshed og noget om en flytning!

SÅ kan jeg vist endelig løfte sløret for en del af alt det, jeg har puslet med på det sidste (midt imellem en sløj Bean og en masse arbejde)
Jeg har nemlig ligget i flytterod på vejen til Østfrontens nye hjem hos Blogger's Delight. Her er stadig lidt rod og jeg bikser lidt med udseende og billeder og what not, men jeg håber, I tilgiver mig, hvis det tager lidt tid endnu at komme helt på plads.
Så. Velkommen til det 'nye' Østfronten.
Jeg håber, I bliver ved med at læse med, for I er en vigtig del af grunden til, at jeg blogger. Indholdet kommer stadig til at være en blanding af surt, sødt og af og til lidt bittert her fra Østfronten. Mest af alt kommer det stadig til at handle om hende her - min Bean - som er det allerbedste, jeg ved.
BeanBean

27. sep. 2013

Mens vi venter...

... der er lidt radiostilhed på bloggen i denne tid. Det er ikke fordi, jeg ikke har noget at skrive om. Tværtimod. Der er lige ved at ske noget spændende, men lige pt. venter jeg i spænding.

Det er der også andre, der gør. Eller. Det gør de om et par måneder, for i dag røg der et par julesokker i stor størrelse afsted til min folkeskolevenindes børn.

Jeg blev så inspireret under syningen, at jeg også kastede mig over en sok til Bean. Og hvis du er fristet, kan vi helt sikkert også finde ud af en sok til dig eller dit barn!



Den grafiske sok med skrigende rødt for bliver her på matriklen, og i den kommer der til at være hyggelige ting i løbet af julemåneden til mor, far og Bean.

Den prikkede og den stribede er - as I type - på vej mod provinsen med hvert sit barnenavn skrevet på med svungen (tekstil)pen.

Hvis der skal en stor julesok hjem til dig, så smid en kommentar med din mail her - så kontakter jeg dig.

22. sep. 2013

Efterårslækkerier

Nu er jeg jo ikke ligefrem upartisk, når det gælder Bean, men hun ER da en efterårsgodte i overgangsdragten fra Wheat, der holder hende lun og tør i en fugtig sandkasse. Og moderen er vældigt begejstret over, at tøjet indenunder ikke bliver udsat for efterårssnasket legeplads.




Næsten syndigt sødmefulde blommer står godt til Kubus-skålens grønne kulør - blomsterne er fra min søde, pt. udlandsdanske, veninde, der var på eftermiddagsbesøg med sin skønne datter, og dækkeservietterne i voldsomt praktisk silikone fra Oyoy blev klikket hjem efter jeg havde set dem hos Manja.



Efterårsnyheder til Bean fra Zara Kids - lune cardigans i gode basisfarver (og til gode priser!), bløde fløjlsbukser og forede ruskindssneakers med blomstermotiv, som jeg ville ønske fandtes i min størrelse (desværre går Zaras børnestørrelser kun til 38, og det kan jeg, ikke engang med god vilje, klemme mig ned i...)

21. sep. 2013

At være en stor pige

Når man er en stor pige, kan man selv en masse ting.

Eksempelvis at tørre sine hænder, når man har vasket dem. Forudsat altså, at der er et håndklæde i passende højde.

Det er der nu.


Håndklæde: HAY/Scholten & Baijings // Kop: Liebe // Porcelænsgreb: Anne Black // Grafisk pingvin: Martin Schwartz

Mens Kæreste holdt skansen til andelsforeningens arbejdsdag, fandt Bean og mig powertools frem, satte greb op og fik ved fælles hjælp hængt håndklædet på plads.

20. sep. 2013

Karamel og havtorn. Og Finn Juhl.

Det er farligt at give mig tid på egen hånd i et tomt hjem en formiddagstime inden arbejde.

For jeg har en tendens til at finde malergrej frem og kaste om mig med farver. Seneste projekt var hoveddøren, der (igen!) har fået nye kulører. Jeg beholdt noget af den lyse gule, men malede med karamel og havtorn, så døren nu spiller smukt sammen med et fint tryk fra Ordrupgaard med Finn Juhls tegninger af en af sine smukke stole.


Jeg har også 'karamelliseret' et fremspring i væggen, der skal fungere som 'målepind' for Bean (og andre villige ofre), så vi kan holde øje med, hvor høj hun bliver. Den mangler dog stadig at få stencilleret tal på.

... lur mig dog, om ikke døren når at skifte udseende i takt med sæsonernes skiften og begejstring for nye farver?

Hverdagskærlighed

Logistik, jobs, oprydning, tøjvask, madlavning, bleskift og en gryende selvstændighedsalder (hos Bean!) har det med at få hverdagene til at glide over i hinanden i øjeblikket.

Måske var det derfor, jeg blev helt overvældet af kærlighed i morges, da Bean og mig sad i sofaen og min store, lille pige puttede sig ind til mig, mens Hr. Skæg talte til 10.

Det ordinære blev løftet op til et fortættet øjeblik af samvær og nærvær, da den lille, varme krop ormede sig bedre på plads, og jeg indsnusede duften af søvn, havregrød og Bean.

Hende her - det er hende, der er alting værd.


16. sep. 2013

New in: overgangsjakke til mor


Denne uldblanding med fine detaljer fra H&M skal nok få mig lun og tilpas gennem det tidlige efterår.

15. sep. 2013

Sig det med brød

I løbet af ugen tog min indre ravnemor over, og jeg droppede hjemmehyggen til fordel for dejligt blogger-selskab hos Pågen i Malmø. Og betalte efterfølgende prisen i form af en nat med meget, meget uroligt barn, der kun ville sove, hvis hun lå i armkrog med mig, men det er en helt anden historie

Som altid er det dejligt at møde dem, man 'kender' fra den virtuelle verden, men jeg lærte også lidt nyt om brødhistorie og kultur. Svenskerne har for eksempel en forkærlighed for sødt brød, der kan føres tilbage til 1. verdenskrigs mel-mangel. Den daværende regering rationerede melet og pålagde bagerne at bruge sukker (som svenskerne selv producerede rigeligt af) i brødet. Efter krigen var den søde smag blevet normen, og sådan er det stadig. Vanedyr, anyone?

Nåja, og så blev jeg rimeligt overrasket over, hvor sexet det faktisk kan være at se en mand ælte en dej. Det var bager og blogger Carmello Dibartolo, der meget passioneret fortalte om brød og bagning. (Tænk Meyer møder Rode, bare med endnu flere tuscher...)


Vi så også, hvordan brød bages i storskala (iført uTROligt klædelige dragter). Jeg er stadig gladest for hjemmebag, men det er jeg jo også vokset op med og på. Jeg bager det meste af vores brød herhjemme (bortset fra rugbrød og hvis der er nogen, der har en god surdejs-start-opskrift så sig lige til. Mine dør hele tiden). Og det bliver jeg ved med. Men det er betryggende at vide, at der ikke er konserveringsmidler i Pågens produkter. At holdbarheden skyldes skrap hygiejne - det er totalt hands-off med dej og brød - og at produkterne pakkes i lufttæt emballage.

Der var en liflig juleduft i bageriet, for der blev bagt Krisprolls (altså, skorper, ikke?) med gingerbread-krydring - men du skal til udlandet for at finde dem. Dog siger rygtet, at der kommer Gifflar med julesmag og de skal klart testes!


Hos Pågen er de (sjovt nok!) ret overbeviste om, at vi bør spise brød til alle måltider. Jeg tænker mere brød som en af mulighederne for at få kulhydrater i min kost.

Pågen har for mig altid mest været Gifflar, og vanillevarianten er en favorit herhjemme, men vi er i fuld gang med at 'teste' de forskellige varianter af madpakkebrød, og jeg kan godt lide, at de er nøglehuls- og fuldkornsmærkede. Krisprolls fungerer desuden godt som 'på tur i Bugaboo-en snack', for en skorpe tager lang tid for Bean at spise!


... i øvrigt var der ikke meget at se med tidens LCHF-trend ved synet af 10 kvinder, der gik fuldstændigt amok i kulhydrater og slæbte fyldte brødposer med tilbage over Sundet!

Vild og blodig frihed

Formiddagsturen til SMK blev lige en tand mere dramatisk end jeg havde forventet, da Bean i ren og skær begejstring og iver snublede lige ind i et skriggrønt trappetrin.

Der skulle dog ikke megen trøst til før hun ormede sig ud af min omfavnelse, tog min hånd og ville videre på kunst-oplevelses-tur. Dog måtte hun lige finde sig i at få tørret blodet fra det lille sår på læben væk først.

Vi så den (relativt) nye børneudstilling Frihed! og den får hermed vores anbefalinger. Bean var fascineret af Nam June Paiks Søren Kierkegaard Robot, den førnævnte grønne trappe med 'ufri' gynger og den drømmeagtige labyrint omkring Nikolaj Reckes kløvermark, som man kan lægge sig midt i mens kløverne driver forbi under éen. Hvilket var det første, Bean gjorde. Helt spontant.


Ville du trykke på kontakten til Helena?


Bean er i: Kjole fra Norlie // Strømpebukser fra Noa Noa Miniature // Sneakers fra Zara Kids

... og hvis jeg må være så fri, så er jeg i øvrigt ret imponeret over mig selv. Jeg tog det nemlig (udadtil) helt roligt, da Bean lavede sit blodige stunt. Jeg har ikke og har vist aldrig haft noget problem med blod, men fordi det var munden, hun slog, havde jeg mest af alt lyst til at sprinte til nærmeste skadestue eller tandlægevagt og få dem til at 'gøre noget'.

Kæreste mente dog, at vi lige skulle se skadens omfang an, før vi foretog os noget drastisk, og det viste sig at være en ganske lille rift i underlæben. Så nu har vi en toddler with a fat lip. Bean er helt upåvirket og slikker sig bare om læben med mellemrum. Den føles nok lidt mærkelig.


Morgenstund har bog i mund

Akademikerparret på Østerbro har i fineste clichéstil en rigtig lille læsehest gående i stuen. Bøgerne bliver fundet frem på alle tidspunkter af døgnet.

Enten for at vi skal læse sammen eller - oftere og oftere - fordi Bean læser for sig selv. Det er så skønt at observere hendes glæde over bøgerne og høre hende fortælle historier. Der hviskes, råbes, tales blidt, laves dyrelyde og monstre har helt særlige, vældigt farlige stemmer.


Bean er iført: Cardigan: Norlie // Body: Noa Noa Miniature // Tulledragt: Norlie // Strømpebukser: H&M

(Selvfølgelig laver vi også andet end at læse bøger! Bean er en tumle-vildbasse, der grundlæggende mener, at hun har motoriske evner som et børnehavebarn og er totalt frygtløs på en legeplads. Og vi bruger ret meget tid på at synge og shake booties, baby-style. Og på at nusse og kysse og putte, hvilket moderen er fuldstændigt forelsket i)

14. sep. 2013

Klap en ged

Solskin på en efterårsfredag, hvor der var god tid til det hele. Det er livet.

Så gør det mindre, at jeg havde hovedpine og øm hals, og at Bean havde et seriøst hysterisk anfald, der resulterede i en formiddags-trilletur og et stk. formiddagslur.

Bean og mig holdt fredagsfri, fordi hun var indkaldt til tandlægen. Barnet havde en fest med at trykke på samtlige knapper i konsultationen og dreje med stole. Og var i øvrigt helt cool med at blive kørt ned i liggende stilling (på maven af mig) i tandlægestolen, så tandlæge-Helle kunne mosle rundt i munden og mærke på gummer og alle 6 tænder.

Kæreste har tidlig fri om fredagen, så vi smed Bugaboo, Bean og madpakken i bilen og tog i ZOO. Jeg har ikke været der i noget der ligner 15 år, og jeg husker det (sjovt nok!) som væsentligt større. Uanset størrelsen var det et dejligt besøg og gensyn, og vi skal bestemt forbi en anden gang, hvor vi har bedre tid. 




Leg i isbjørne-størrelse. Man kan åbenbart bruge uTROligt lang tid på at forsøge at nedlægge en plastikbeholder. Bean ville gerne have leget med - desværre var der nogen, der havde sat tremmer op mellem hende og bamsen.



Efterårssolskin klæder de fleste - særligt dem, der koncentrerer sig om at se på sæler og pingviner.



Klappedyrene var det ubetinget største hit hos Bean. Også selvom der skulle en trøster til, da en af gederne stak i rend og væltede to børn og en mormor i spurten!


Giraffen stod for dagens naturoplevelse. Hvor tit er det lige, man kan håndfodre sådan éen?

12. sep. 2013

Mor i efterårssol




Jeg udnytter al den sol og varme, der er tilbage i indeværende år. Fordi mørket allerede har sænket sig en hel del over land, og der er lææænge til at lyset vender tilbage for alvor.

Når septembers himmel er fantastisk blå, skulle man da være et skarn, hvis man ikke tog en kaffepause på trappen til den imponerende bygning, der huser Østerbro Posthus.

(Tak til fotograf-Kæreste!)

Leg og løjer på Remisen




Glæde på svævebanen. Trøjen er Mormors håndværk, nederdelen fra Norlie og de lækre strømpebukser med vævede Mary Janes og skridsikre dutter under er fra Noa Noa Miniature.





I søndags afholdt Blegdamsremisen den årlige (?) legedag, og vi greb muligheden og en formiddags-frisk Bean til at lege igennem. Både Kæreste og jeg kom ofte på Remisen da vi hver især havde orlov, men eftersom den ikke normalt er åben i weekenden, og der kun er legestue for de 0-3 årige om formiddagen, er det ikke et oplagt udflugtsmål i øjeblikket.

Hvilket er smadder ærgerligt, for det er altså den fedeste legeplads, jeg kender. Og så er det praktisk, at den er indendørs med et køkken, spisepladser, akvarium og gode pusleforhold.

Der var popcorn, disco, kreaværksted, you name it. For de store (læs: børn fra 6 år og op) var der desuden mulighed for at lave isskulpturer. Bean forelskede sig i hoppeborgens vildskab (ikke til morens udelte begejstring) og var stum af begejstring og dybt fascineret over kontrabassen.

11. sep. 2013

Sig det med pink...

Normalt er pink ikke en farve, jeg omgiver mig frygteligt meget med. Ikke til mig selv og ikke til Bean. Heller ikke til Kæreste eller bolig for den sags skyld.

Men af og til dukker der alligevel lyserøde glimt op. Som fx på Original Coffee i Nordre Frihavnsgade, hvor Kæreste og jeg var forbi for at få en to-go i sidste uge, hvor der er masser af fristelser - og hvor awesome er det ikke lige med puslespil på bordet?





Forleden kom der også en pæn bunke pink-ness ind ad døren (fra denne glade afsender) - og bortset fra det (øko og bløde men også jävla) pink håndklæde har jeg testet alle produkterne.


Jeg kan rigtigt godt lide, at Vivag er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark - og at de er uden parfumer, farvestoffer og konserveringsmidler. De er nemlig noget, jeg helst ikke vil have i nærheden af nogen som helst... ahem... feminine dele af mig. Produkterne er milde og skånsomme. I like.

... til gengæld er jeg ikke pjattet med emballagen, der ligger på linje med Matas' striber. Praktisk og no-nonsense, men den signalerer ikke ligefrem spa-lækkerhed. Og så er vi tilbage ved det lyserøde. Som altså ikke lige er mig. Det er måske også noget med, at jeg bliver lidt træt af, at farver partout skal være 'drengede' eller 'pigede'.

Ikke desto mindre er det efterhåndet ret fast indkodet i vores kultur, at lyserød = pige, så der er ingen tvivl om, hvilket køn, Vivag henvender sig til. Markedsføringsmæssigt er det nok ret praktisk. 

Vivag er lyserødt, og det er de velkomne til at være, men herhjemme bliver produkterne altså ikke placeret frit fremme på badeværelset. De er i et skab sammen med Panodil, myggespray og den ekstra pakke tandpasta. Men ligesom Panodil og tandpastaen bliver de brugt - nok også mere end de smukke parfumeflakoner, jeg har stående på farmors teakchartol.

(Produkterne er en gave, og kan købes på apoteket)

10. sep. 2013

Mondæn lørdag

Lørdag formiddag kørte vi en tur til det mondæne Ordrup (fordi Kæreste lige skulle inden om gymnasiet og hente sin Mac, så han kunne få arbejdet lidt i løbet af weekenden), hvor vi testede legeplads, park og den lokale brød-pusher. Turen og omgivelserne var i den grad godkendt af Bean, der dog kom til at falde i søvn på tilbagevejen - de sidste 2 minutter af den i alt 20 minutter lange tur. Hun var derfor ret overbevist om, at hun havde sovet middagslur.

Kæreste og jeg var ikke helt enige, men det krævede en ekstra omgang frokost og en del overtalelse, før det lykkedes at få damen til at sove. I dobbeltsengen. I armkrog med mig. Kæreste boblede på sofaen, og det endte med, at vi alle tre fik over 2,5 times middagslur. Ikke ringe. Specielt ikke, fordi vi med fuldt overlæg havde skåret så meget ned på weekendaktiviteter som overhovedet muligt for at dedikere tiden til hinanden efter en lidt for travl periode. Vi skulle ikke nå nogen verdens ting og brugte resten af dagen på at lege i Bean-højde. Jeg elsker, når der er tid til... nåja... ingenting.



Plukker mælkebøtter til mor og går på opdagelse i dugvådt græs i efterårssolen



Udforsker nye legepladser med 'kan selv'-attitude. Det lykkes at komme op i og vippe med elefanten, mens karrusellen kræver lidt assistance.




Pæresaft, tebolle og skinkesandwich a la Ordrup. Bean er i denimskjorte fra H&M (drengeafdelingen), leoleggins fra MarMar og lædersko fra Petit Nord.