10. aug. 2013

Fagre, nye verden (læs: CIFF Kids)

Før jeg blev mor, skænkede jeg det stort set ikke en tanke, det dér med børnetøj. Jo bevares, jeg kunne da godt synes, at noget var kært og sødt eller skrækkeligt grimt, men derudover? Nada.

Der har det sidste knap halvandet år åbnet sig en hel ny verden af brands, trends og styles for mig. Og det begynder for alvor at blive sjovt og spændende at forholde sig til, nu hvor vi kender Bean og ved, hvad der dur til hendes personlighed, motoriske og udviklingsmæssige niveau og temperament.

Jeg bliver nok aldrig en Katvig/Danefæ/Småfolk/Hummel/Molo-mor. Ikke pga. kvaliteten. Slet ikke. Jeg er simpelthen bare ikke til de krasse farver og (til tider) lige lovlig friske farvesammensætninger.

Og der er SÅ meget andet, der passer bedre til stilen og æstetikken her i hjemmet. Soft Gallery, MarMar, Poppy Rose, Wheat, NoaNoa Miniature, Gro, FUB, Petit by Sofie Schoor og mange andre er meget mere mig. (I kan selv google jer frem til deres sider, ikke? Så slipper jeg for at linke til det hele!)

Jeg har samlet lidt sneak peaks og glimt fra årets SS14-kollektionerne herunder, spottet på årets CIFF Kids, som jeg har været så heldig at få lidt tid til at kigge på (mens Kæreste har nusset om Bean om eftermiddagen). Og lad mig bare sige, at jeg glæder mig allerede til forårets komme. Særligt til de mange skønne ting der glimter som det pureste guld. Uden at det bliver bling. I like.

Metallic detaljer fra PèPè og Petit Nord og lækre, underspillede guldglimt hos Gro og Wheat
Skønne forårsfarver og bløde kvaliteter hos Mini A Ture - inkl. den sødeste flæsenumse!
Soft Gallerys slikbutik af smukhed. Ahmen altså - det er da til at dø en lille smule over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar