22/05/2013

Krea - nu med legekøkken!

Beans yndlingslegetøj i VHD er helt klart gryder, potter, pander, skeer og legemad, og som jeg før har skrevet, så sidder hun med diverse (børnevenligt!) køkkenudstyr på gulvet i køkkenet, mens vi laver mad.

Derfor er det helt oplagt, at hun nu også har fået sit helt eget køkken. Jeg kunne så godt tænke mig, vi havde plads til IKEAs fine legekøkken, men med et rum fyldt af vinkler, hvor vi i forvejen har skullet være kreative for at få plads til det almindelige grej og madvarer, så var det simpelthen ikke en mulighed at sætte et ekstra møbel ind. Når hun engang får sit eget værelse, så kan jeg til gengæld næsten garantere, at der flytter et DUKTIG køkken ind (og at det bliver pimpet med noget maling og noget)

Ergo har jeg tænkt kreativt og ud af boksen - jeg fik en (synes jeg selv!) rigtig god idé, og resultatet er blevet virkeligt fint. Jeg tog udgangspunkt i den klassiske IKEA-skammel, der står i stort set alle hjem, for den stod alligevel i køkkenet.

Bean havde i øvrigt en fest i IKEA i går, hvor vi var forbi for at købe gryder og lidt legemad. Desværre var der ikke nogen køkkenredskaber af få i Gentofte, så det må vente. Hun hyggede sig både med sin mad (det lykkedes hende at spise næsten hele børneportionen af pasta og kødsauce, samt et par af mine köttbullar) og med at råbe af begejstring fra sin fars skuldre gennem hele underetagen! Det er altså spøjst (men dejligt) at hun gennem hele sit 1-årige liv har været superglad hver gang vi har været i IKEA. Også mens hun havde kolik. Det må være noget i luften...

En skammel, lidt maling, greb og kroge - et voila! Et legekøkken

Drejelige knapper, melaminskåle fra Netto i fine farver og fiskeret fra IKEA

Viskestykke og grydelap hører til - her med neondetaljer. Inspireret af Lisbeth

Indkøbsnettet er naturligvis også i god stil!





































Det er så skønt at spise selv! (Men også lidt noget griseri)























































































































































Der kommer en illustreret DIY til alle dem, der har madglade børn og køkkener, hvor der ikke er plads til et 'rigtigt' legekøkken :)

20/05/2013

Mere pinse snart, tak!

Hold nu op, hvor har det været en herlig pinse!

3 hele dage, hvor der har været tid til at lave ingenting, til at lave god mad og til at nyde hinandens selskab (og for mit vedkommende - til at ses med en skøn dame over lækker mad og ditto lyd).

Vi har - helt low key - været på legeplads hver dag. Lørdag med medbragte rugbrødsmadder, ostehaps og bare babyben i sandkassen (begejstringen ville ingen ende tage, I tell you). Søndag i regntøj og gummirøjser for at hoppe i vandpytter. Og i dag for at holde Bean kørende i løbet af formiddagen!

I dag har vi nemlig for første gang droppet formiddagsluren. I påsken havde Bean godt nok nogle dage, hvor hun nægtede at skulle sove om formiddagen, men hun var slet ikke klar til at undvære luren på det tidspunkt. Og siden har hun gnedet øjne og været klar til søvn ca. 2/2,5 time efter hun er vågnet.

Men den sidste uge har der ikke været formiddagslure i dagplejen, og det er gået fint. Så den er droppet fra og med i dag. Mest af alt fordi det i går tog 1,5 time (!!!) at putte barnet til den middagslur som varede 30 minutter. Og fordi putningen endte med at jeg simpelthen blev så vred på Bean, at jeg var nødt til at banke hånden ind i en dørkarm. Øv. (Også rigtig flot at gøre når man nu skal forestille at være den voksne. Måske alligevel noget af Beans temperament kommer fra mig?)

Så i dag har vi trukket den, og det lykkedes. Vi har haft en hyggelig morgen og formiddag med familiebesøg fra Amager, leget på legeplads og spist en masse mad. Nåja, og Bean faldt i søvn på under 10 minutter, da jeg lagde hende kl. 12.

Hvad har vi ellers lavet?

Fredag delte Kæreste og jeg en lækker tapaspose fra Cofoco, men kameraet krævede opladning, så det blev kun til lidt mobilshots af virkelig god, og meget rigelig!, mad.

Lørdag var mom's night out, og det var faktisk en rigtig god følelse at gøre lidt ekstra ud af sig selv fordi jeg skulle spise med en dejlig, dejlig dame på Fischer (kender I den? Nej? Det er en fejl. Afsted med jer!) inden vi tog videre til Anne Linnet-koncert i Koncerthuset og havde en fest med at synge med, klappe og slet ikke havde set det komme, da en meget akrobatisk og ikke mindst artistisk poledancer indtog scenen i bittesmå outfits til flere af numrene. Ingen over eller ved siden af Anne ville kunne finde på at installere en pæl midt på scenen i DR.

I går aftes så vi Modig på DVD og spiste chokolade. Ikke særligt rock'n'roll, men bare rigtig hyggeligt.

Jeg håber, I også har nydt de overvejende smukke dage - og fik hoppet rundt i vandpytterne i går!

Fredags-bobler og kærestemiddag i stearinlysenes tegn

Bløde ben i varmt sand - ahhh! (Beklager i øvrigt telefon-kvaliteten)

Mom's night out i flashy pants fra Vero Moda
- inspireret af denne dames shopping
(og nej, det er ikke med vilje, jeg lukker øjnene)

Kusiner er altså gode at lege med!

Strike a pose, Bean!

Sol = legeplads

Lidt vildt, men meget sjovt


























































































































































































































































... nåja, og så er der også blevet tid til lidt krea-udfoldelser, fordi jeg blev inspireret af Beans leg i VHD. Dernede er favoritlegetøjet blandt alle børnene køkkenudstyret - mad, tallerkner, kopper, skeer, gryder, you name it! - og herhjemme sidder hun med en samling af børnevenligt køkkenudstyr, når vi laver mad.

Så nu skal barnet have sit eget madlavningsmekka. Der er bare ikke plads til et 'rigtigt' legekøkken i vores vinkel-helvede af et køkken, så jeg har tænkt ud af boksen. Det bliver SÅ fint, når det bliver færdigt, og jeg lover der kommer et indlæg. (Uh, det er virkelig en cliff-hanger, hva'?!)




17/05/2013

"Når far kommer hjem / Så er dagen lige gået"

Det sidste par uger har mildest talt været travle. I al fald for Kærestes vedkommende.

Det føles som om, alting ALTID falder sammen for ham, så udover det almindelige arbejde med upcoming eksaminer for både 1., 2. og 3.g'erne har der været en del (sene) møder på arbejdet, en generalforsamling i foreningen, en meget meget meget vigtig fodboldkamp, et par familiearrangementer og en meget meget meget vigtig biograftur. 

Parret med indkøring i VHD for Bean har det betydet, at jeg stort set har været alene om husholdning og barn. Det er jo langt fra optimalt set i lyset af min (manglende) jobsituation og muligheder for at være aktivt opsøgende. Jeg har søgt og netværket i det omfang, det overhovedet har været muligt, (og der er faktisk lidt nyheder på den front, men min mund er lukket med syv segl indtil der er en underskrevet kontrakt!), men det er klart, at det bliver lettere fra næste uge, når Bean kan være lidt flere timer i VHD og først blive hentet efter middagsluren. 

Når så oven i købet Kæreste er helt flad, når han kommer hjem og ikke rigtig orker så meget aflastning, så ender det med at jeg må sætte reservebatteriet i, bide tænderne sammen og sørge for aftenhyggen og putningen. Det kan jeg også godt. I al fald noget af tiden. I går blev det dog lidt for meget, og jeg gik i seng med en bog, fordi jeg ikke orkede endnu en aften med Kæreste der spiller på Mac'en med et tomt blik i øjnene. Jeg er helt med på, at han kan trænge til en pause og til at lade op. Det kan jeg bare også. Og det har jeg ikke haft særlig mange muligheder for på det seneste. Jeg har nemlig ikke nogle meget meget meget vigtige fodboldkampe at gå til. 

Derfor:

Jeg TRÆNGER til pinseferie; ikke mindst fordi den indeholder et pusterum fra rollen som mor og Hausfrau i form af en middag og efterfølgende koncert i morgen med en skøn veninde. Jeg fik billetterne til Anne Linnet i fødselsdagsgave af Kæreste, og jeg GLÆDER mig. (Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har elsket hendes stemme og sange så længe jeg kan huske. Og det var det, jeg hørte allermest under graviditeten)

I dag tog jeg forskud på feriehyggen med et barselsvisit hos en dejlig veninde for at møde hende store, lille dreng (5 uger og 5800 g er rimeligt godt gået!). Det er ret svært ikke at blive helt skruk, når man kan dufte den dér helt særlige babyduft... men på den anden side er det faktisk også ret dejligt, at døgnet har en rytme og at Bean efterhånden kan så mange ting selv. Min veninde så fantastisk ud og havde en aura af ro omkring sig, der tydeligvis smittede af på hendes lille dreng. Åhr, altså - den helt nye kærlighed og det helt særlige nærvær er fantastisk. Faktisk så fantastisk, at jeg helt glemte af få taget et billede.

... og i aften slipper jeg for madgryderne, for vi har forkælet os selv med en tapaspose fra Cofoco, komplet med bobler. 

Ahhh!

Barselsgaver til, rigtigt gættet, en lille dreng

Velkommen til verden-kort


... altså; en del af gaven var nok mest til hans forældre

Med et skævt smil

... og et stort grin! (Plus en tand, der kan anes i undermunden bag tungen)

Mors kamera er rimeligt spændende

... og skal undersøges helt tæt på!

VHD - week one

Glædelig fredag, blogland! Jeg håber, I har masser af hyggelige pinseplaner. Såsom at slappe af og nyde hinanden og noget god mad.

Herhjemme skal pinsen være med ro på - Bean trænger vist mest af alt til en ret begivenhedsløs lang weekend oven på en uge med indkøring i VHD (I ved; Verdens Hyggeligste Dagpleje).
Så selvom Kæreste og mig måske synes, det kunne være toppen med en tur i ZOO eller på museum eller noget helt tredje, så kommer familieudflugterne til at begrænse sig til legepladser og biblioteksbesøg.

Indkøringen er gået over al forventning. Pædagogerne er simpelthen så søde og overskudsagtige og har god tid og plads og mulighed for at lære Bean og den anden nystartede pige at kende. Over de næste par uger kommer endnu et par 1+ årige til (et par små herrer) og om en lille måned starter en stor pige på knap 2 - og så er de fuldtallige med i alt 8 børn.

Mandag, tirsdag og onsdag var Bean der bare et par timer, hhv med og uden mig. I går og i dag har hun spist frokost dernede og er 'først' blevet hentet omkring middag. (Luksusmulighed med mig på dagpenge, I know)

Hun har været fuldstændig segnefærdig af træthed, men glad, og har bare lagt sig lynhurtigt til at sove, når jeg har lagt hende i sengen. Aftenputningen tager til gengæld en del tid i øjeblikket. (Fase, fase, fase!)

Det er ret tydeligt, at dagens første timer giver alle de indtryk, hun kan kapere i løbet af en dag, så vi har brugt eftermiddagene på at hygge og lege (og øve os på at gå!) herhjemme.

Hun bliver (naturligvis) ked af det, når jeg siger farvel, men hun bliver hurtigt god igen og kan fint trøstes, vil gerne spise (that's my girl) og leger med alt det nye mens hun snakker og står og kravler rundt. I dag var jeg knap ude af døren, før gråden var forstummet. Det er en god følelse - og jeg har en rigtig god mavefornemmelse. Når jeg henter hende, skal jeg lige skældes lidt ud: "Jeg har faktisk savnet dig mor! Hvor var du henne?" er vist det, gråden signalerer. Men den stopper, så snart hun kommer over i min favn.

Amningen, som jeg skrev om for lidt siden, har fået en revival; i al fald vil hun meget gerne sidde stille i lang tid helt tæt op ad mig, mens hun sutter. Både om aftenen og som i morges, hvor hun spottede mig efter badet. Så den får lov at køre lidt endnu. Mon ikke hun nok selv skal gøre os det klart, når hun er klar til at slippe igen?

I næste uge skal hun prøve at sove middagslur i VHD - det bliver interessant, for Bean er ikke just kendt for sit store sovehjerte eller evne til 'bare at falde i søvn'.

Uanset hvad; når man har denne pige om eftermiddagen, så kan dagplejelivet ikke være helt galt:





Outfit details:
Body: H&M // Overalls: H&M // Strømper: Norlie // Prewalkers: Petit Nord // Bløde babyben: egen produktion!

(Jeg kunne slet ikke stå for overalls'ne med sommerfugle, selvom H&Ms pasform ikke just er til lange, slanke piger som Bean - og bodyerne i økologisk bomuld er bløde og lækre, selvom de ikke er slimfitting)

16/05/2013

Kiss me, baby

De dér marengskys, ikke?

De er simpelthen så gode og lette at lave, at jeg tyvstjæler opskriften fra Signe og bringer den her også!





Marengsmasse:

Pasteuriserede æggehvider, 3 bægre

Sukker, 185 g 

Korn fra 1 vaniljestang 

Derudover:

Frysetørrede hindbær, ½ dl (kan fx købes i SuperBest, der også fører alle mulige andre frysetørrede bær, så du kan også bruge fx jordbær, havtorn eller rabarber)

Lakridspulver, 1 tsk (jeg brugte rålakridspulver fra den lokale øko-helse-biks)

Sådan gør du:

Pisk æggemassen luftig, men ikke stiv, før sukkeret og vanilje kommes i, mens der piskes for fuld styrke. Massen piskes nu helt sej og blank – det tager små 5 minutter. Hvis massen ikke bliver stiv nok, flyder kyssene ud i ovnen.

Fordel marengsmassen i to skåle. Pisk lakridspulveret i den ene portion og vend de frysetørrede bær i den anden. Fyld massen i en sprøjte med en lille stjernetyl og sæt små, fine kys på en bageplade med bagepapir.

Kyssene bages i ovnen ved 120 grader (ikke varmluft) i ca. 1 time. Mine hindbærkys skulle bruge ca. 10 minutter ekstra inden de var klar til at slippe bagepapiret.


Denne portion giver 2 bageplader med kys, og de kan holde sig sprøde udenpå og herligt chewy indeni i omkring 10 dage, hvis de opbevares i en lufttæt beholder.


Og nu? Læn dig tilbage og nyd nogle lækre kys!

15/05/2013

Foodie-ladies og forkælelse

Bean og mig har tilbragt en masse tid sammen på det seneste, både dag og aften. Dels fordi Kæreste har været alt for meget væk med møder i andelsforeningen, arbejdet, med familieaftaler og biografture, dels fordi Bean er igang med at blive kørt ind i institutionen, herefter omtalt som Verdens Hyggeligste Dagpleje eller bare VHD.

Det er gået over al forventning, men det er også et virkeligt rart sted, den dér flerbørnsdagpleje lige her i smørhullet af 2100 og lige på den anden side af gaden. Hvor de bager boller og brød flere gange om ugen, og hvor der er 8 børn til 3 søde, overskudsagtige voksne.

Bean har været en trooper, og har fra start kastet sig ud i et sandt bonanza af spændende nyt legetøj. Særligt legemaden og -servicen er et kæmpe hit, så måske er der ikke så længe til vi skal investere i et legekøkken (IKEAs er altså min favorit - stilrent og let at style!), service og legemad. Moderen har glædet sig til madlege, Søsterlil ligeså. Det var en af vores barndoms klare favoritter at lave mad og lege restaurant. Foodies in spe, var vi, stærkt inspirerede af vores forældre og de mange nye retter, smagsoplevelser og restaurantbesøg, vi var udsat for igennem vores opvækst.

Bean har muligvis også foodie-genet; hun er i al fald vild med god mad. Kartoffelmos kan vi glemme alt om - det nægter hun at spise med mindre det er godt pladret ind i ketchup (?!?). Men Henrik Ydes krydrede røde karrysauce fra Irma er et mega hit; Meyers spicy boller i karry og lasagner og kødsaucer med masser af krydderier og grønt er en favorit. Og i går aftes da moderen var doven og ikke gad stå for hele husholdningen for tredje dag i streg fandt vi ud af, at butter chicken fra den lokale indiske er totalt godkendt af den lille foodies smagsløg.

Hun er med i køkkenet, og sidder og leger på gulvet med en lille gryde og lidt skeer og tupperware, mens jeg laver mad. Og hun synes, at min Kitchen Aid er vildt spændende; særligt når den larmer, hvilket den har gjort en del de sidste par dage.

Jeg havde nemlig både pasteuriserede æggehvider og andet kage-grej fra fødselsdagen, der snart skulle bruges, så jeg har tilfredsstillet min søde tand med marengskys, inspireret af søde Signe, og min yndlings-muffin-opskrift fra Rikke Gryberg. (Ikke et ord om barnet med de lange fingre, der nåede at stjæle et stykke hakket chokolade, før jeg havde set mig om. Og ikke et ord om det store smil, der bredte sig i hendes ansigt, da hun smagte på rovet!)

I dag, mens Bean var alene for første gang i dagplejen, havde jeg tid til en hyggelig kop kaffe med skønne Mokka og Mælkeskæg, på Krummen & Kagen, hvor vi fik vendt karriere, jobsøgning og børneliv. Og jeg glæder mig til i aften, hvor Kæreste og mig skal nyde de luksus-romkugler, hun havde medbragt fra Islands Brygge. Mmm.

Easy dinner - lækker butter chicken fra den gode lokale inder (og lidt friske, danske ærter on the side!)

Mmm! Krydret mad

Vi øver os meget med bestik i øjeblikket


Marengskys med hhv. lakrids og frysetørrede hindbær, inspireret af Signe

Mor-forkælelse: kys, hyldeblomstsaft og dulleblad

Luksusromkugler fra Mokka og Mælkeskæg - tak!
Vinterblege fødder i Chanels Fracas og nye sandaler fra Faith


13/05/2013

Hvad du ønsker... (nu med billedspam!)

Bean blev simpelthen så begavet til sin fødselsdag, og vi er så glade og taknemmelige for alle de fine ting!

Bean er (endnu) lidt for lille til at lege med dukker og dukkeudstyr, men hun er vældig glad for at tage dyner, puder og dukker ud af den søde, retrodukkeseng - og dukkevognen fra Smallstuff er blevet forfremmet til gåvogn (ikke til moderens udelte begejstring, for selvom hun er stor og dygtig og ret sikker på fødderne, så er vognens tyngdepunkt jo ikke det samme som en 'rigtig' gåvogn. Heller ikke selvom vi har lagt lidt murstensromaner ned i vognen).

Det er ikke alle gaver, der er kommet med (noget med billedkvalitet...), men der var også et par af Beans særlige sutter, importeret fra Berlin af gode venner, og en sød Lilliputiens-dukke med egen lift fra Faster og Kusine.

Jeg har samlet lidt billeder her; både med og uden fødselsdagsbarn.

Mormors lækre, lækre strik i den fineste lysegule nuance og med glimmerknapper.

Søsterlil sørgede for, at Bean bliver en beach-babe til sommer

Dachsie fik følgeskab af lækkert tøj fra Mormor og Morfar; her syet kjole der matcher cardiganen og jeans fra Norlie

Name It-ballonkjole og pegebog fra Mormor og Morfar



Skytsmor sikrede sig, at Bean kommer til at sove med stil i juniorsengetøj med dådyr fra by Nord.


Farmor og farfar bidrog med en yndig dukkevogn fra Smallstuff og et rådighedsbeløb til fri leg :)

Retro-dukkesengen fra Mormor og Morfar

... med sengetøj og sengerand fra min hånd.


Skytsfar bidrog til den lyserøde og pastelfarvede stemning med denne store, smukke buket.

Mormor og Morfar kom også med skønne blomster

Tunika fra Name It, også fra Mormor og Morfar, og dyb koncentration ved gåvognen dukkevognen