31. okt. 2012

No, it's...not

S...not. Fik I den?

Bean er (nok) ikke ved at få tænder, men er bare blevet rigtig forkølet.

Det er derfor, hun er så pjevset og ked og vågner HELE tiden, HELE natten. Og max sover 40 minutter ad gangen i løbet af dagen.

Til trods for det er hun en trooper, når hun så vågner (og lige er kommet til sig selv) og vil faktisk gerne være glad og lege. Men orker det ikke rigtig. Til gengæld gider hun putte meget mere end sædvanligt.

I dag havde jeg hende med i ergo-selen i køkkenet, fordi navngivnings-kagen er et større projekt, der kræver en del etaper (Der skal nok komme billeder. Jeg lover.), og en etape skulle helst nås i dag. Hun fulgte interesseret med i æggepiskning ad flere omgange, men det endte med, at hun stille og roligt - og uden sut! - faldt i søvn siddende op ad sin kagebagende mor. Jeg kan ikke huske, hvornår hun sidst har sovet sådan, men ih, hvor var det hjertesmeltende hyggeligt.


Skægt (not funny-haha, but funny peculiar), hvordan man (jeg) meget bedre kan overskue og have overskud til pjevse-baby, når jeg ved, det er fordi hun er forkølet og derfor lidt skidtmas, end når hun bare er pjevset.

I øvrigt: det dér med at falde i søvn er hun rigtig god til i øjeblikket, specielt til natteputningen. (Ja, Nemesis, der blev skrevet 'i øjeblikket', så bare fis af!) I dag blev hun nusset, ammet, lagt og kysset godnat - og så klarede hun selv resten. Alene i soveværelset. Så skal vi bare have klaret bihulerne igen og forhåbentlig få lidt bedre søvn resten af tiden.

30. okt. 2012

6 måneder senere

Helt ny - 0 timer og 0 dage gammel og lidt utilfreds med at flytte fra 'inde' til 'ude'

Lidt skeptisk og med store, runde kinder i noget park - 6 måneder. Sgu.
I dag er det Beans (halve) fødselsdag.

Vi har fejret med øllebrød (semi-succes), svømmehal (altid stor succes) og en hel masse vågenhed og ked-af-det-hed. (Og blussende kinder. Måske er der noget tand på vej? Det kunne i så fald forklare noget, der mest af alt minder om tigerspring her midt imellem to tigerspring)

Der er simpelthen gået et helt halvt år siden vi mødte Bean for første gang IRL. Og hvor vi har øvet os i at lære hinanden at kende - på godt og ondt (onde mor kom til at sige 'hold nu KÆFT, Bean', ret højt i går nat, mens Kæreste var ved at bære skrigende barn rundt i soveværelset for at få hende til at falde til ro. På 45. minut. Men det er ingen undskyldning, og jeg er bestemt ikke stolt over det.). Og hvor Kæreste og jeg har fundet nogenlunde ud af at være nogens forældre. Nogenlunde.

Og hvor vi stadig er friske på en baby nr. 2. Men først når vi har kunnet sove ordentligt i minimum et år. Såe, der er nok lige lidt tid til. Og til en baby 2 har vi ganske få ønsker. Sund og rask, selvfølgelig, men derudover enten et roligt temperament eller et stort sovehjerte. Og hvis bølgerne i ønskeland går rigtig højt, så kunne en kombination af de to ting være FANtastisk.

For Bean er det smukkeste, herligste, skæggeste lille barn - men nem og/eller easy going, det er hun ikke. Overhovedet. Det er så også ok, for efterhånden ville vi jo synes, det var helt mærkeligt hvis hun pludselig blev det letteste barn i verden. Bean er Bean.

Tillykke til os.

29. okt. 2012

... og de andre slags dage

Fredag var fantastisk.

Søndag var... ikke fantastisk. Overhovedet.


Kæreste kom hjem lørdag eftermiddag og var helt blæst i hovedet efter lange dage med kollegaer. Og var altså ikke til det helt store. Jeg var ude at gå med stædigt barn (nej, hvorfor SKULLE man dog også sove, bare fordi man er træt?), og bad ham køre på apoteket og købe fedtcreme til barnets kinder som værn mod vinterkulden.

Han forstod det som: tag på McD først og nå evt. apoteket 5 min. efter lukketid. Suk.


Søndag havde han det slattent og var derfor slet ikke i stand til at tage sig af Bean (WTF?! Hvorfor kan mødre så, når vi er syge? Eller er det bare her på matriklen, det er sådan, det hænger sammen?) Og jeg var flad med flad på efter at have været single-mom siden torsdag og været på stort set uden breaks lige så længe. (Hatten af og DYBT buk for alle solo-forældre. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan I kan. I er for seje.)

Slatten Kæreste og flad yours truly er en skidt kombination,  og det krævede oprigtigt talt opbud af al min viljestyrke at holde en (meget) spids bemærkning indenbords, da jeg tog mig den frihed at besøge det lille hus + lynspise en portion yoghurt i køkkenet, og jeg så kunne høre Bean brokke sig højere og højere og begynde at lyde ked af det. Inde fra stuen. Hvor Kæreste også var. Fordi hun havde gylpet og lå med hele den ene arm i gylp. Mens han lå på sofaen og så på.

Er I klar over, hvor mange gange man kan nå at tælle til 10, mens man simultant tørrer gylp op og trøster barn?

Jeg havde egentlig satset på at have huset lidt for mig selv, og at Kæreste gik middagslur-tur med Bean, men det kan man jo ikke, når man er slatten (igen: hvordan er det så, at mødre kan, selvom de er slatne?), så det blev til 2 timer rundt om en hel del søer med misundelig skulen til lykkelige par med barne- og klapvogne, der sådan gik rundt og hyggesnakkede i det i øvrigt smukke efterårsvejr.


Dagen sluttede (heldigvis) ok med at sidde arm i arm i sofaen og se Ridiculousness på MTV (jo, det er sjovt).

(Natten har til gengæld budt på 4 (!!!) skrigeseancer fra Bean. Vi takker og bukker og krydser fingre for, at det bare var lidt vintertids-bøvl, som ER slut nu. Seriøst. Kan vi ikke afskaffe det dér med at skifte tid? Både børn, voksne og dyr har jo problemer med det)

27. okt. 2012

Lykkelig baby og babylykke

Nu er det jo svært at spørge sådan direkte og få et entydigt svar, men jeg tror, at Bean var noget nær lykkelig i går.

Vi havde den dejligste, hyggeligste dag - også selvom rutinerne blev vendt en anelse på hovedet. Der var nemlig formiddagslur i barnevognen på vejen ud til babymotorik på APA - et hold, der starter lige midt i luren for de fleste af børnenes vedkommende. Bean faldt i søvn da vi var sådan ca. halvvejs, og så lod jeg hende ligge på barnevognsparkeringen og tog babyalarmen med til motorik.

... men vækkede hende alligevel, da hun havde sovet en god time, så hun kunne nå at være med. Det plejer at være forbundet med vrede og ked-af-det-hed at vække sovende Bean, men jeg formåede tilsyneladende at gøre det så stille og roligt og langsomt, at hun syntes, det var ok.

Det er nok heller ikke tosset at blive vækket for at blive klædt af til bleen (nøgenhed er DEJLIGT (undtagen når man tisser ud over hele legemadrassen OG sig selv OG sin mor)) og blive leget med. Og danset med. Og svinget rundt.

I al fald var der høje grin og store smil fra damen under hele forløbet. (Moren smeltede at lykke flere gange undervejs)

Jeg plejer ellers at være hende med den sure baby.

Midt i forløbet var der made/skifte/nusse-pause, og konceptet 'højstol' blev afprøvet for første gang. Med stor succes og gulerodsmos ud over det hele. (Vi glæder os dermed ekstra meget til næste lørdag, hvor vi får en højstol i hjemmet; navngivningsgaven fra mormor og morfar.)

Humøret stod sin prøve, da babyerne nu blev lagt på madrasser midt på gulvet mens det var mødrene, der skulle træne. I 45 minutter. Og guess what? Det gik FINT! Ikke en eneste sur lyd fra Bean - lyd, jo, men vi øver os bare på, hvor højt vi kan snakke. Og det lykkedes hende at skubbe sig en anelse FREMAD (!!!) ved at sætte fra med ben og fødder i det ikke-glide-agtige underlag, så hun kunne nå en anden babys legetøj og hapse det (dygtig pige)

Det er hårdt at være til motorik, så hun tog 2,5 times lur i barnevognen, mens jeg var på cafe med nogle af med-APAerne, og vågnede først, da vi var næsten hjemme. Helt glad og overskudsagtig og frisk på at spise og lege noget mere.

Så det gjorde vi. Og powernappede om eftermiddagen, sammen.

Og hyggede hele aftenen.

Mens Bean havde sin 'nøgentid', udnyttede jeg hendes gode humør til at nusse og kysse hele den lille krop. Og barnet smilede og så helt salig ud.

Jeg tror stort set ikke, der var nogen gråd i går. Lidt klynk inden sovning. Men ellers bare smil, grin og stor koncentration ved at undersøge legetøj/mors næse/bøgerne på reolen/...


Hvis det ikke er lykke... både for mor og barn.


26. okt. 2012

Spirella og Rotella

... også kendt som moren og Bean.

Jeg har været til det dér gynækolog i dag. Og overvejer om ikke ALLE fremtidige sundhedsbesøg, der har med underlivet at gøre, skal foregå sådan et sted.

For det var da en ualmindeligt uproblematisk og smertefri omgang at få sat den dér spiral op. Jeg ved ikke, om det bare er min læge, der er lidt hårdhændet/kluntet/uøvet, men jeg synes, at det plejer at være forbundet med lidt 'av' bare at få det dér andenæb anbragt nogenlunde, når jeg er hos ham. Også efter fødslen. Her kunne jeg da godt fornemme, at der skete noget, men det var helt, helt smertefrit. Og gik superhurtigt.

Bean lå og brokkede sig lidt på et medbragt tæppe, mens jeg simultant sang for hende og fik installeret prævention.

Og bortset fra prisen (seriøst?! 1200 kr for en lille plastikdims med lidt hormon i?), så satser jeg stærkt på at blive vældigt glad for konceptet.

Spirella-mor brugte resten af dagen på lang gåtur med mødregruppen i strid kuling (brrrrr, så blev det åbenbart vinter?), lege med Bean, skifte Bean, eftermiddags-powernappe med Bean, lave mad med Bean, amme Bean og putte Bean.

Vi er nemlig alene hjemme indtil lørdag, mens Kæreste feder den med kollegaerne i det nordlige Tyskland.

Og frk. Rotella? Hun bruger ret meget tid på at krabbe sig rundt om sin egen akse. 360 grader kan hun komme rundt (og rundt og rundt og rundt. Og rundt.), og så er det jo bare at lægge legetøj i en cirkel rundt om hende. Oh, hvor vil hun gerne komme frem også, men indtil videre er det bare blevet til at komme til at skubbe sig lidt tilbage.

25. okt. 2012

Søvn... eller det, der ligner

Alle dem, der kender de hemmelige tricks til at få babyer til at sove bedre om natten - speak up!

Det er SLET ikke, fordi jeg på nuværende tidspunkt forventer at kunne sove en hel nat uden afbrydelser. Eller at Bean skal sove fra 19-7.

Det ville bare være så dejligt med mere end 3 timers sammenhængende søvn (på en god nat).

Pt. ser en aften/nat nemlig således ud:

Kl. 19.15-19.45 (afhængigt af dagsform og -søvn): Putning

Kl. 23ish: Bean græder. Meget. (Men er ikke sulten - i al fald har det max været et par sug i mælkemaskinen, før hun falder til ro)

Kl. 24ish: Bean vågner og spiser. Det sker ret fredeligt - Kæreste sover videre.

Kl. 01.30ish: Bean vågner og mosler. Skal som regel have sutten igen og med 'håndspålæggelse' og 'schyyyy' overtages til at sove videre. Kæreste opdager som regel ikke denne opvågning.

Kl. 03ish: Bean vågner og græder. Ikke sulten - jf. kl. 23.

Kl. 04.20ish: Bean vågner og spiser. Bruger en del mosletid med 'schyyy' og holde hånd på at falde i søvn igen. Kæreste sover som regel også igennem her.

Kl. 05.30ish: Bean vågner og mosler. Får måske lidt mad og kommer over imellem Kæreste og mig i halvandenmandssengen. (Gæt hvem der ender med at have allermindst plads af alle?)

Et sted mellem 06.30-07.30 vågner Bean og dagen starter med 5 minutters hyggesnak i sengen inden det er tid til skiftning og dagens øvrige gøremål.


... det, der kunne være MEGAdejligt, var at undgå de der grædeture midt om natten. Og at Bean fx bare sov mellem de to amninger. Dvs. fra midnat til (meget) tidlig morgen. Så jeg kunne sove helt op til 4,5 time i streg.

Gode råd. Nu.


I øvrigt synes jeg, det er SÅ dejligt for alle dem, der har børn med kæmpe sovehjerter. Virkelig. Jeg orker bare ikke altid at høre om, at I sover 10 timer hjemme hos jer. Når jeg selv er blevet vækket en gang i timen mellem 23-05.

23. okt. 2012

Gør-det-selv julegave

Niece er nået en alder, hvor hun er svært glad for dukker.

Hvilket er så fint for mig og alle mine mønstre og stofrester, der passer fint på dukketøj og -tilbehør. Og som er mindre syprojekter, der er overskuelige. (Jeg glæder mig dog til at kunne kaste mig over syning igen, sådan lidt mere seriøst)

Derfor er det clearet med forældrene, at årets julegave er hjemmelavet og til dukkerne.



En pusletaske med fyld (der ikke lige er lavet endnu...), der er af samme type, som jeg i sin tid syede til Nieces mor.

Ideen er hapset fra Kirstens DIY her, men jeg har lavet lidt om, bl.a. ved at sy lommestykkerne sammen af sommerfuglestof og forstof.

Det er tanken, at tasken skal indeholde et par dukkebleer (evt. købte str. Newborn), en stofble, måske en sutteflaske/sut og lidt dukketøj.

Så satser vi på, at den 2,5 årige bliver glad. (Det er nemlig liiiidt svært at bytte gør-det-selv gaver)


... og hvis der sidder nogen derude med piger, der er glade for dukker, så tror jeg godt, jeg kunne lokkes til at sy et par pusletasker m/u fyld til dem også.

21. okt. 2012

Shame on you, moms

Politiken bragte i dag en forsideartikel og et tema om spisevægring hos små børn (som i 0-3 år)

(Den kan læses her)

Og det er skrækkeligt, at mellem 20-30% af de små ender med et hospitalsbesøg af enten et par dage eller med sonde. Og helt sikkert noget, der skal forskes i årsagerne til - så tallet kan bringes ned.

Men.

Artiklen handler om, at det er relationen til MOR, der er det store problem. Og ja. Hvis det handlede om spisevægring hos børn der udelukkende lever af modermælk, så gav det også mening. For det er mor, der står for den del af maden.

Nu var det bare om børn op til 3 år.

Hvorfor skriver man ikke 'forældrene' eller 'mor og far'? Hvorfor er det udelukkende på moderens skuldre ansvar og skyld ligger? Fædre er vel også en del af spisesituationerne?

»Nybagte mødre har ofte for mange ting kørende ved siden af. De giver sig ikke selv plads til bare at være i nærværet med deres barn. Det lyder enormt gammeldags, men man har brug for fred og ro omkring sig«, 

Det er med andre ord, alle de mødre nu til dags, der ikke helliger sig barnet 100% i hvert eneste vågent øjeblik, den er gal med. Sådan sat hårdt mod hårdt.

Det er da meget muligt, at der er et fåtal, der har alt for travlt med at tage på cafe/realisere sig selv/powerwalke/bage til mødregruppen til at bruge nok 1-til-1 tid med baby. Men mon ikke langt de fleste af os bruger uTROligt meget barselstid på at være i øjenhøjde med vores børn?

Og - undskyld mig - men det med det hjemmebagte brød... For 2-3 generationer siden var det der med husligt arbejde og madlavning vist i rimelig høj grad (hus)mors job. Også mens der var små børn. Og uden at far nødvendigvis tog over, når han kom hjem fra arbejde.

Jeg ved ikke, hvad det skyldes, at der er så mange, der får madproblemer. Og jeg synes, det er forfærdeligt med alle små børn, der får et problematisk forhold til mad.

Kunne vi ikke bare blive enige om, sådan retorisk til at starte med, at det er et FORÆLDRE-ansvar. Ikke et MOR-ansvar.


Vi har altså nok at have (kronisk) dårlig samvittighed over i forvejen.



PS: Kan nogen huske den debat, der var i foråret (mens jeg var ret tyk om maven), om at støv mv. var skadeligt for fostret, og at GRAVIDE derfor burde gøre mere rent? Igen. Hvorfor ikke FAMILIERNE? Og hvorfor add'e skyld med skyld på til alle dem, der i forvejen er motorisk og overskuds-mæssigt udfordrede af den voksende livvidde og ændrede tyngdepunkt? Hvorfor er det altid kvindernes skyld og ansvar?

20. okt. 2012

'As if'. Kærlig hilsen, Nemesis

Jeg vidste det jo egentlig godt. (Og det gjorde I vist også, ikke?)

Hende Nemesis er en dum kælling skrap og årvågen dame.

Derfor endte den gode fredag med pylret, ked og feberramt Bean. Hun gik tidligt i seng og har faktisk sovet rimeligt godt, men hun er stadig varm, halvslatten og ikke helt på toppen.

Øv, altså.

I går aftes var det simpelthen så synd for hende, for det var tydeligt at hun faktisk havde lyst til at lege og hygge og nusse, men hun kunne slet ikke overskue det.

Vi krydser fingre for snarlig bedring, så vi igen kan få vores skægge, lille hyggebarn igen. For sådan er hun faktisk i øjeblikket.



Mormor og morfar-pasning var i øvrigt gået så fint - barnet sov i de to timer, vi var væk - og vågnede helt glad 5 minutter før vi kom hjem! Mormor og morfar havde nok i virkeligheden håbet på, at vi var væk i længere tid, så de kunne få solo-barnebarns-tid, men i betragtning af febersituationen var det vist ok, at det ikke blev en hellang eftermiddagssession. De kan tidsnok komme.

19. okt. 2012

Morgenstund har guld i mund...

... og det har Øglemoren også!

Hun er nemlig som den celebrity-blogger, hun er, blevet interviewet til noget børneblad. Og har nævnt denne blog som en, der er værd at læse. Hvis ikke Bean var lagt i søvn og sov sødt, så havde jeg muligvis danset en lillebitte glædesdans med lillebitte lyd på, da jeg læste det i går aftes.

Taaaak, Øglemor.


Nå, men morgenstundens guld var også over hustagene, da jeg (for første gang i halvanden uge!) var i løbeudstyret og nød turen, vejret, den smukke belysning og byens opvågning fra vores lille smørhul. Åhr, det er altså dejligt, det dér løb. Endorfiner holder hele vejen!

Køkkenprojektet er afsluttet, så der er atter tid til at flade ud med blog og almen hygge, når Bean sover. Det er - hvis jeg selv skal sige det! - blevet pisse smaddergodt. Og som bonus havde Magasin ud af det blå et super tilbud på noget køkkenmaskine, jeg har ønsket mig (men været for nærig/fattig til at købe) i flere år. Den bor nu på det ryddelige køkkenbord og skal snart tages i brug til at bage navngivningskage. Eller. Ikke bage kagen, men lave deje og mousser og den slags.

Work in progress - og alment køkkenkaos.
Rimeligt upraktisk med køleskab sådan stående midt i rummet...


Nu med maling - der er plads til et større køleskab. På sigt.

Med fyld - opbevaringsplads er en dejlig, dejlig ting!
Der mangler lige et par kasser til at putte det knap så pæne i,
men det er i den grad i småtingsafdelingen

Min Nye Bedste Ven. Plakaten er fra Morfars ungdomsværelse,
barstolen fik en omgang med malerpenslen nu jeg var igang.
På bordet står Summerbirdflødeboller til babysittere og hjemmelavet hindbærsaft.
2100 Overskud, anyone?


Mormor og Morfar kommer på besøg for at babysitte hende her:

Slangemenneske med tykke lårbasser

... mens Kæreste og mig skal på date og spise frokost på Nørrebro Bryghus.


Kan det næsten blive andet end en skøn og herlig fredag? (Ikke et ORD til Nemesis!)


16. okt. 2012

Byggeprojekt, tigerbaby og efterår

Lidt update her på gør-det-selv fronten:

Møblet er bygget (trods uTROligt skæve vægge og buede gulve, lige der, hvor det står) - mest af Kæreste, men jeg har også været igang med skruemaskine og ikke mindst udformning af byggevejledning. Er åbenbart typen, der er god til at finde ud af, hvordan man praktisk GØR tingene, selvom jeg aldrig har bygget stort andet end IKEA-møbler (det er jeg så til gengæld noget i retning af verdensmester i) og en ølkasse eller to i sløjd i folkeren.

Det tog alt i alt 7 timer fordelt på lørdag og søndag - hvor vi på skift legede med/nussede/skiftede/trøstede tigerbabyen, der valgte netop weekenden til at være i ret voldsomt humør.

I går blev det indkøbt kridhvid maling, og andet lag er netop færdigt. Maling er altid min opgave. Mest fordi Kæreste hader det, og jeg ikke gør. Det tredje lag hvid kommer på engang i løbet af eftermiddag/aften.

I morgen skal bagstykkerne så males  - i tre nuancer af blågrøn, ligesom køkkenkasserne.

Det bliver SÅ fint det hele, og jeg lover, der kommer billeder af processen.

Når malearbejdet er klaret skal vi have sat tre små spots op, så der kan komme fint lys også, og omplaceret køkkenlamperne generelt. Og fylde vores ting i de nybyggede og -malede hyldemeter.


Vi er ret gode til at gøre-det-selv sammen. Faktisk. (Jeg ved da ikke hvorfor, eller hvordan vi gør det. Sådan er det bare) Også selvom vi har en tigerbaby, der vågner og skrigegræder flere gange hver nat i øjeblikket udover den almindelige spise-opvågning. Og selvom det er vådt og gråt og temmelig køligt udenfor og dermed mere vejr til sofahygge med varme drikke og ostemadder end handywork og åbne vinduer.

... fortsættelse følger :)

13. okt. 2012

Oprydnings-bonanza

Af og til har jeg vældig svært ved at finde ud af, hvor min logik bor.

For netop i disse dage, hvor Beans nattesøvn i hidtil uset grad er fragmenteret - og min (og i nogen grad også Kærestes) er ligeså - er vi gået igang med det HELT store oprydnings/sorterings/Ordnung muss sein-projekt.

Efterhånden var vi begge (jo, faktisk også Kæreste) ved at få spat af 1000 (eller nok nærmere 14) sorte kasser fra IKEA, der var fyldt med alskens halløj. CD'er, DVD'er, værktøj, kreating, nørdeting, etc.

Så nu er der noget med ryddet end der har været de sidste 5 måneder. Og der er kun 3 sorte kasser tilbage. (Og 6 hvide - men deres indhold er gennemsorteret og de står pænt og ordentligt på korrekte pladser. Med indholdet påskrevet, så man altid ved, hvor silkebånd, kort og konvolutter og andet krea-udstyr befinder sig.)

Alle CD'er er gennemgået, og størstedelen frasorteret. En del af dem er allerede kopieret over, en del venter stadig på at blive kopieret til iTunes. Og bunkerne af dem bliver mindre og mindre, for de bliver smidt ud, når de findes elektronisk.

Resten er sat i en stor mappe og alle covers er i containere. (Naturligvis i alfabetisk rækkefølge. Hvordan skal man ellers kunne finde den musik, man leder efter? Dog er de ikke kronologisk ordnet for de enkelte kunstnere, sådan som de var engang...)

Alle DVD'er er sat i en knap så stor mappe - og alle covers er smidt ud.

Mine krea-ting er sorteret og jeg gennemgik et par kasser med, hvad jeg troede var dagbøger og rejseminder, men som viste sig at være en hulens bunke kvitteringer fra fjerne lande og dulleblade fra Australien 2004 (!). Alt det er også smidt væk.

Bonus var at finde et gammelt 10-turs klippekort med 6 klip på. Fra dengang de kostede 120 kr.

Alle bøgerne i væg-til-væg reolen er sorteret efter genre. Dvs. Kærestes 7 hyldemeter tegneserier har hele tiden stået samlet. Men nu er hhv. Kærestes fagbøger, ordbøger og leksika, filosofibøger, kunstbøger, skønlitteratur, baby/børnelitteratur, rejsebøger og gør-det-selv også grovsorteret, så man nogenlunde ved, hvor man kan finde hvad. Næste skridt er alfabetisering af skønlitteratur (nej, farveordning kommer IKKE på tale her i akademikerhjemmet) og kategorisering af kunstbøgerne efter kataloger, æstetik-bøger osv.

Det er skisme en god fornemmelse at der ENDELIG er lidt mere orden på det lille hjem. Og kun 3 sorte rodekasser med diverse værktøj/ledninger/skruer tilbage at få styr på.


Hvordan vi har overskud til det med max 2,5 timers sammenhængende søvn?

Det ved jeg da ikke.

Måske er det noget med at 'fake it 'till you make it'?


Næste større projekt er planlagt til næste uge, hvor Kæreste har efterårsferie. Der skal bygges et reol/opbevaringsmøbel rundt om køleskabet. (Billeder følger. Ama'r) Så kan vi nemlig også få bugt med køkkenrodet.

9. okt. 2012

Den store BÆfest

Kender I den?

(Altså, bogen, ing'? Ikke festen som sådan)

Det er eddersparkeme en skæg billedbog (og lidt klam. Men mest skæg)

Her får I lige en teaser med teksten på første side:



God morgen Nikki! siger far.
Jamen halløj! svarer Nikki.

Har du sovet godt?
Jo, som en sten, mange tak.

Men du vågnede ved tre-tiden i nat.
Gjorde jeg det? Okay, jeg håber ikke jeg forstyrrede?

Jo, altså, du skreg i tre timer.
Ahr, det var dumt. Beklager.

Det er fint nok. Hvordan har du det i dag?
Har aldrig haft det bedre, far, siger Nikki.



Er det ikke så fint og spot on? Den er ret klam, når vi kommer længere ind i illustrationer og historie, men sproget er herligt. (Og så er det vældig moderne med far på barsel og Wegners Y-stole i køkkenet)

UD på nærmeste bibliotek og lån den (eller køb den et eller andet sted).

Det er Alex Schulman og Emma Adbåge, der står bag - og den er oversat til dansk af Kim Fupz Aakeson. Læs mere her  (hvor billedet er lånt fra)




8. okt. 2012

... mystiske barn

Bean har sovet... ahem.... sporadisk de sidste par nætter. Faktisk de sidste par uger. Noget med at vågne et sted mellem 4-8 gange hver nat og græde/råbe.

Til gengæld har hun så sovet ganske lidt i løbet af dagen. Noget med max en times lur 3 gange mellem 7-19.

Og i dag - hvor Farmor kom på besøg helt fra det vestligste Danmark og havde et par timer til at se sit yngste barnebarn inden hun skulle hente det ældste fra vuggeren - valgte Bean så at sove middagslur på  små 3 timer. FTW?

Efter en formiddagslur på små 2 timer.

Farmor nåede derfor kun lige at se skyggen af et barn, der vågnede lige som hun var på vej ud ad døren. Stakkels farmor.

Men sikken en fest af hygge og leg, vi har haft hele dagen, Bean og mig - og Bean og Kæreste.

(Til gengæld nægtede hun pure at sove en eftermiddagslur og tog 45 minutter at lægge til at sove til aften.)


... lillebitte konkurrence (hvor man vinder æren) : gæt hvem der kom afsted uden pusletaske, havde et barn, der lavede en seriøs omgang gefüllte prut i lokal kontorforsyning, tog på lyntur i SuperBrugsen for at hamstre 'grøntpose', købe bleer og vådservietter - og betalte, skyndte sig ud af S-B, gjorde klar til al fresco skiftning af barnet og opdagede at bleer og vådservietter ikke var kommet med.

6. okt. 2012

"Undskyld, må vi købe dit indbyggede skab?"

Vores nabo er in the house.

Vi har set og hilst på hende for første gang i går, hvor der blev skiftet dørtelefoner i hele opgangen, fordi hun halvdelen af året bor 'på landet'.

(PS: megabonus med dørtelefoner, hvor man a) kan regulere ringetonens volumen og b) slå ringetonen helt fra!)

Vores nabo er en ældre dame, der virker vældig flink, bor til leje, tilbød at se efter Bean en gang imellem (praktisk!) - og vi vil vældig gerne købe hendes indbyggede skab.

Hvilket måske umiddelbart lyder ret vanvittigt, men hear me out.

Vores toilet er helt, helt klassisk bakke-ind-kbh-style. Der er faktisk ikke engang en håndvask (endnu. Men køkkenvask og baderumsvaske er lige i nærheden).

Naboens indbyggede skab ligger lige klods op ad toilettet. Og ved at købe det og slå væggen ned (og blænde skabsdøren, naturligvis), kunne man faktisk få plads til et rigtigt (lillebitte) badeværelse.

Man kunne faktisk gå så vidt som at inddrage den lille mellemgang, der fører ud til køkkenet, og så blev der plads til både bruser, toilet, håndvask og vaskesøjle (for sådan en gad jeg faktisk herregodt at have. Vaskemaskine er fint - en tørretumbler ville være MEGAlækkert).

... og så kunne man vælte noget væg mellem køkken og baderum og lave plads til spisekøkken.

Ikke køkkenalrum. Vel. Jeg synes faktisk, det er ok, at der er en stue, der bare er 'stuen'. Men et køkken, hvor der er plads til at spise, og til at børn og gæster kan hænge ud, mens maden bliver klar. DET gad jeg godt.

Det fine er, at det kan lade sig gøre. Vi skal bare lige købe naboens skab først.

(Nåja, og så spare sammen til projektet!)

4. okt. 2012

Krea. Nu med keramik

Østfront: Hvad jeg lavede i dag mellem 11-13? Jamen, jeg var da til keramik-maling med mødregruppen.

Indre stolthed: Til... keramik-maling?

Østfront: Ja, og lavede baby-fodtryk på krus.

Indre stolthed: Ohhh-kay... Fordi?

Østfront: Fordi jeg sgudda ikke gad sidde med kunst-snobbe-nej-hatten på, da de andre i mødregruppen blev totalt oppe at køre over forslaget! Derfor.

Indre stolthed: Og hvordan gik det så?

Østfront: Nogenlunde. Jeg fik faktisk lavet de der krus, som kun bedsteforældre kan blive glade for. Og et dørskilt til fordøren som vist blev ok. Men jeg var til gengæld også nødt til at smutte liiiidt før de andre. Med meget vred baby. Som skriger rimeligt meget højere end de andre babyer.

Indre stolthed: Så det var faktisk ok?

Østfront: Nej. For jeg kunne hele tiden se mig selv udefra, og jeg har ingen ambitioner om at blive en af dem, der går til keramikmaling (no offense), og som har hjemmet fyldt med 'egen kunst'. Trods alt har jeg nok selvindsigt til at vide, at jeg simpelthen ikke er dygtig nok til at lave noget af en ordentlig kvalitet.

Indre stolthed: Phew. Jeg troede lige.

Østfront: Nej. Jeg synes stadig, det er noget gejl. Men jeg er sikker på, at bedsteforældrene bliver glade for deres fod-krus. Til jul.


3. okt. 2012

Og så sagde lægen, ...

... at Bean var helt perfekt og voksede så fint så fint (vi er nu på 67 cm, 7100 g baby (med ble, så det er nok snarere omkring 7 kg)

... at det ikke er det sjoveste i verden at være den, der skal stikke og få børn til at bryde ud i smerte/forskrækkelsesgråd

... at han lige ville henvise mig til noget gynækolog-væsen.

Fordi:

Vi er effektive forældre og fik derfor klaret hhv. 5 måneders undersøgelse og vaccine samt præventions-samtale i samme omgang.

Resultat:

Bean har været feberramt, sløj og ked - og meget puttesyg, men det er helt forståeligt og i den grad ok - siden i går eftermiddags

Jeg skal forbi en dame med 7 (SYV!!!) navne og have installeret noget hormonspiral. Det der med kobber giver nemlig risiko for voldsomme og smertefulde menstruationer, og dem havde jeg i forvejen. Ingen grund til at gøre det værre end det var!

I øvrigt:

Har jeg afleveret noget CV til noget butik, der søgte deltidsansat lige i nabolaget. Mest fordi det er lige i nabolaget og timetallet var over det, der kræves for at være ude af dagpengesystemet. Og fordi deltid er så fint med en lille pige.

1. okt. 2012

5 måneder senere

Når man bliver 5 måneder gammel kan man:


  • Rulle fra ryg til mave (den anden vej 'burde' komme først, men er stadig et mysterium for Bean)
  • Spise sine fødder (slangemenneske med buttede babylår)
  • Gribe fat og række ud efter ALT i sin umiddelbare nærhed
  • Grine, når vi gør noget sjovt
  • Skælde ud, hvis vi ikke underholder eller underholder forkert
  • Skrigegræde ved træthed (vi går fra 0-100 på under et sekund her i huset)
  • Følge sin mor og far med øjnene og storsmile, når man får øje på dem
  • Komme vidt omkring henover det glatte gulv, når nogen holder imod på fødderne, så man kan sparke af
  • Ligge på maven i vildt lang tid. Også i barnevognen
  • Næsten ikke overskue at have hovedet i gulvet, når man ligger på ryggen (sgudda hårdt for mavemusklerne?! Skøre barn)
  • Lide at smage på alt muligt. Agurkeskiver, blommer - frugtmos og grød... 
  • Ikke rigtig spise så frygteligt meget andet end mælk.
  • Synes at andre børn er ret spændende at kigge på
  • Elske at svømme
  • Storelske at lave sanglege
  • Falde i søvn ved egen hjælp - med mor og far ved siden af, så man kan se at de stadig er der
  • Pludre og 'pruttesnakke' i halve timer
... og sikkert en masse andet, som jeg har glemt.

Man kan dog endnu ikke spise 5-måneders fødselsdagskage. Men så er det jo heldigt at moren kan hjælpe med den slags. Red Velvet Cake i anledning af søndagsgæster - her lidt mandagshygge for alle dem (hep!), der er lidt influenzaramte.