30. maj 2012

30 dage senere...

Der er hermed officielt gået en måned siden Bean kom til verden.
Det virker på samme tid som en evighed og et splitsekund.
Hvad vi har nået:
- at skifte ca 10 bleer i døgnet
- at lære flere forskellige slags gråd at kende
- at tude 2 gange af træthed og frustration over ulykkeligt barn
- at spise på bistro mens Bean sov sødt i Odderen
- at være alene sammen i en halv time mens mormor passede Bean
- at være nøgne sammen
- at løbe et par små ture
- at være lykkelige, frustrerede, afmægtige, forelskede og de fleste følelser derimellem
- at lære at amme (det var lidt en krig

I dag starter både mødregruppe og efterfødselstræning

I morgen - hvem ved?

24. maj 2012

... jeg synes da nok også!

Sunder-Helle var på visit igen i går. Og vejede Bean igen.
Hun havde præsteret at tage 500 g på i løbet af de sidste 9 dage. Så tror da pokker at jeg har haft en fornemmelse af at amme non-stop!

Min mor var også på besøg og hjalp med rengøring og 30 minutters pasning så Kæreste og jeg kunne fejre hans fødselsdag på den meget lokale franske bistro med hhv en stor fadøl og en halv lille fadøl.

I dag har der udover tøjvask været tid til at bage boller og til anden post-baby løbetur da Kæreste kom hjem fra arbejde. Den første sø er hermed besejret sammen med ruten til og fra den. Sevans hvor føles det godt at komme igang!

Det er ligesom om at vejret fordrer mere overskud. Herligt!

23. maj 2012

Næsegrus beundring og martyr-mor

For det første: al min beundring og forundring til alle enlige forældre. Hvordan pokker holder I skruen i vandet og overkommer det hele på egne to hænder?

Dernæst. Jeg kæmpede en kamp mod min indre martyr i går. Bean havde en skrækkelig nat mellem mandag og tirsdag men jeg syntes alligevel at Kæreste skulle tage i biograf med kollegaer i Odense efter arbejde fordi han havde glædet sig sådan. Han skulle så jf aftale være hjemme kl. 19. Det viste sig imidlertid at filmen - surprice - var MEGET lang og han var derfor først hjemme kl. 21. Efter lang eftermiddag og aften med meget vågent barn. Og det var svært ikke at være sur og martyragtig, men det orker jeg bare næsten heller ikke. Min anti-martyr vandt heldigvis
 denne gang

22. maj 2012

3 uger allerede? Virkelig?

'Nogen' fejrede sin 3 ugers fødselsdag ved at være helt vågen og helt umulig indtil kl. 2.30 i nat.
Hvordan pokker er der gået næsten en måned allerede? Det føles på en og samme tid som om hun har været her altid (og vi aldrig har sovet) og som om hun lige er blevet født. Vi er stadig i fuld gang med at lære hendes signaler og lyde at kende og hun er så småt igang med at udforske sine nære omgivelser ved at iagttage, lytte ogrække ud med armene.
Vi glæder os i den grad til hun får noget der bare minder om en døgnrytme og vi dermed får noget at planlægge livet bare en smule efter.
Og jeg håber at sunder-besøget i morgen viser at hun er blevet meget tykkere end sidst.

PS) Seriøst - hvor meget kan man paniksvede i Sportsmaster når man forsøger at købe fødselsdagsgave til Kæreste med ulykkeligt grædende barn i Odderen?! Hej hej første amning og dermed boobflashing i fri luft på Indre Østerbro...

18. maj 2012

De gode dage

- det gik lige op for mig, at de seneste baby-indlæg mest har været brok og 'hvor er det hårdt'.

Det er det også. Og dem, der siger, at 'det er magisk', har vist glemt hvordan det var at stå midt i nyt liv uden brugsanvisning og/eller sammenhængende søvn og/eller smertende bryster.

Men det er søreme også vidunderligt med sådan en lille knirke-trold, når hun er sød og nem og solen skinner, og Kæreste er hjemme og der er overskud og kærlighed og ømhed all around.

Som fx i dag.

(Og i går eftermiddags var vi overskudsagtige nok til at lade hende sove sin eftermiddagslur i stuen med babyalarm som selskab, fordi vi befandt os i soveværelset og brugte 20 minutter på at ligge (næsten) nøgne sammen og bare holde om hinanden og kysse)

Tak for råd om søvn og spisning, i øvrigt, Øglemor. Vi forsøger lidt forskelligt og så holder vi os til det, der funger  (indtil videre er indpakning som rullesteg i dynen et hit når man får lov at falde i søvn i enten a) mors favn eller b) på fars bryst)

17. maj 2012

- eller er det bare os?

Alle dem, der ved hvordan man tackler baby, der er for træt til at spise et ordentligt måltid men for sulten til at falde i søvn og derfor bliver overtræt og holder den kørende fra kl. 19-3.30 med mere eller mindre non-stop klat-amning, ikk'?

Kunne vi ikke sige, at de tager bladet fra munden og fortæller, hvad pokker man gør?

Eller er det kun hos os, den slags foregår? Og ender med at 'nogen' (læs: undertegnede) simpelthen tuder af frustration og træthed. Og bliver rigtig ked af det, fordi 'nogen' ikke kan trøste baby, der tydeligvis også er rigtig ked af det.

Øv, der er lang tid til mandag, hvor Sunder igen er tilgængelig. Prøver at få fat i brystpumpe, så der kan være reservemælk til natten. Og ellers må vi nok ud i noget supplement med MME. Suk.

(Derudover er det gået ok med at være solo-mor mens Kæreste er på arbejde. I går var vi fx på Statens Museum for Kunst, fordi 'nogen' lige skulle nå at se Hammershøi-udstillingen inden den lukker d. 20. Jeg bliver træt, når vi når eftermiddagen, for man er godt nok meget på. Men hvis hun bare gider sove en gang i mellem... Og selve amningen gør heller ikke ondt mere. (Lille bitte sejr lige dér) Det er bare anstrengende, når det er non-stop.)

14. maj 2012

Ekspert-dag

I dag har vi haft besøg af to forskellige fagligheder.

Dels forsker i spædbørn, som lavede 13 minutters test af Beans reflekser, evne til at følge genstande og lyde med øjne og hoved og evne/vilje til at kommunikere.

Bean er tilsyneladende MAJET dygtig til al den slags - også selvom hun var træt ovenpå 2 retters menu (jep, begge bryster er back in business). Særligt til at kommunikere. Og hun tog det utroligt pænt at være forsøgskanin. Næste gang der testes, bliver på uni om knap 4 måneder.

Anden fagperson var Sunder-Helle (der er flink og rar og synes Bean er så fin, så fin)
Det var ikke just fordi vægtøgningen var imponerende - men der er god gang i systemet og hun er vågen og opmærksom, når hun ikke sover selvfølgelig! - så Sunder syntes ikke det var alarmerende. Der var jo ligesom også en forklaring når nu det ene bryst har været sat ud af spillet og det andet derfor har skullet oppe produktionen.

Hun kommer igen næste uge - på Kærestes fødselsdag - og så krydser vi fingre for at Bean er blevet meget mere babytyk til den tid...


Så sød kan man være, når man sover og refleks-smiler på samme tid. Det er Teddys store bamsefod i baggrunden. 

... og at det dér amning er ved at være på ret kurs. For hvis bare der er to funktionelle og operationsdygtige madkilder, så ingen af dem overbelastes, kunne det godt lykkes det hele alligevel. Jeg krydser fingre. Og tæer.

13. maj 2012

Søvn eller mangel på samme

Helt ærligt, ikke?

Så er vi blevet præcis som alle andre småbørnsfamilier, tror jeg. Samtaleemner er: søvn, amning, afføring (babys, ikke vores!) i varierende rækkefølge alt efter, hvad der fungerer bedst/værst. Samtaler om, hvor hårdt arbejde, det er, er også et hyppigt emne. Og hvor meget vores muligheder for søvn betyder for overskuddet.

I dag bliver søvn nok det store tema, for Bean kørte flitsbue/gråd/ulykkelighed indtil kl 2.30 i nat og faldt vist mest i søvn af udmattelse til sidst. Under amning. Som simpelthen stadig gør ondt - men af en ny og spændende årsag.

Eftersom Sund'er i samråd med mig har fredet det sårede bryst (sorry, hvis det er alt for meget info) og det skal genintroduceres skånsomt, så har det andet holdt for som solo-madkilde siden fredag. Og det slider. Så 'Det Andet Bryst' trænger nu i den grad til aflastning.

Og jeg er lidt nervøs for, om der er nok mad i solo-bryst-fodring. Eller om gråd = sult. Hvilket i givet fald betyder, at jeg sulter mit barn...

Sund'er kommer forbi i morgen. Går ud fra, vægten vil vise, om det har haft konsekvenser. Og er spændt på hvad Sund'er i øvrigt siger om det dér amning.

For når det er så usjovt, så begynder tanker om modermælkserstatning så småt at melde sig. Selvom jeg synes, det vil være alt for tidligt at smide ammehåndklæder i ringen.

Lige nu er det svært at overskue, hvordan det hele skal gå, når Kæreste starter arbejde igen tirsdag.

... glædelig Mors Dag, I suppose.


9. maj 2012

Amning - åbenbart sværere end man skulle tro

Av. Av. Av.

Sår og revner på det ene bryst, der i øvrigt også gør ondt imellem amninger. Overvejer så småt om der er noget svamp involveret. Og at ringe til lægen for at få det tjekket.

Og det andet bryst er nogenlunde ok, men bliver jo også belastet.

Det må gerne holde op. Snart. For det er godt nok hårdt. Og jeg bliver helt træt på forhånd og lidt ked af det, når det er ved at trække op til spisetid.

Sundhedsplejerske var sød og rar og forbi i går, og syntes Bean lod til at trives rigtig fint og havde forældre, der viste dejligt med omsorg for hende. Hun er nu forbi sin fødselsvægt (sten fra hjerte).

Men  hun var godt nok ikke sød i aftes/nat - fra kl. 18-24 (ish) var hun vågen og vi kunne ikke få hende til at falde i søvn på nogen måde. Og fra kl. 20.30 blev 'vågen' til 'vågen og ulykkelig' - måske fordi hun var overtræt, og så skiftedes Kæreste og jeg til at gå/vugge med hende, amme hende (det var nu kun mig), svøbe hende, forsikre hende om, at det var ok, og at vi godt kunne høre, hun var ked af det.

Fåk. Vi glæder os til at det bliver bare en lille bitte smule lettere. Fx at enten amning bliver smertefrit eller søvn bliver bedre. Begge dele på éen gang er lovlig meget af håndtere for nybagte forældre her på 10. dag.

7. maj 2012

Som lovet - nu med billeder

Skønneste, lille Bean. Knap en time gammel og i sit allerførste sæt tøj - udvalgt og påklædt af Kæreste/Faren

(Fordi Kæreste da også synes, vi skulle have billeder af mig med veer... Her i... ahem... venteposition til undersøgelsen, der viste, at jeg sådan set var 10 cm åben)
Alt er vel på Østfronten. I nat har vi faktisk fået sovet allesammen. De sidste tre nætter har ellers været noget af et show med baby, der nægter af lave andet end at skulle hyggeamme, gå i flitsbue og/eller ligge hos sin mor. Og det har været sindssygt hårdt for Kæreste og mig.

Men i nat - og i alternativt pølsesvøb anbefalet af jordemoder - sov hun faktisk i ca 2½ times intervaller med amninger imellem. Hvilket betød, at det gjorde hendes mor også. Og faren kunne sove - på sofaen i stuen - hele natten.

Vi er stadig helt vilde med hende og er ved at lære hendes forskellige lyde at kende lidt bedre. Kæreste er helt fantastisk med hende. Og vi er (indtil videre!) gode til at give hinanden plads til at gøre tingene på hver vores måde.

Mormor og Morfar og Moster var forbi i går og medbragte frokosten og begejstrede miner for den lille. Farmor var forbi fredag, hvor vi også var til kontrolvejning (50 gram taget på på 2 dage er vist helt ok - bliver spændende hvad sundhedsplejersken siger i morgen), og her gik vi frem og tilbage til barselshotel, hvilket nok var pænt overkill for mig, for jeg tilbragte resten af dagen i sengen med lidt feber og utilpashed.

... nåja. Og i dag er Bean 1 uge gammel (Hendes navn bliver en hemmelighed for blogland, men hun er opkaldt efter et af mine absolut yndlingsmennesker - sin oldemor, som ville have elsket at kunne lære hende at kende)

4. maj 2012

Lidt mere Bean

2920 gram og 50 cm.

Vi er ret pjattede med hende - hendes moster er over the moon! - og særligt det lille reflekssmil. 

Mælken er (i dén grad) løbet til og det er en udfordring. Udover at det gør superondt med mælkespændte bryster og lidt feber, så er det også lidt svært for Bean at få fat. Jordemoder gav en ammebrik, og det hjælper her mens bryster, mælkemængde og Bean lige skal finde hinanden. Hun er dog en dygtig sutter, og med et fuldt måltid i maven kan hun fint sove 3 timer... vi er ved at lære hende at liften er god at sove i frem for mors favn.

Jeg har endnu ikke fået billeder lagt over på computeren, men det skal nok komme. Der er bare liiige nogen, der skal ammes, puttes, skiftes, ammes, skiftes...

3. maj 2012

Bean est la

Siden sidst har vi:

- brugt hele weekenden på at flytte, flytte noget mere, gøre rent i og overdrage gammel lejlighed

- pakke alle (!) flyttekasser ud og få rigtig meget på plads

- have veer

- fortælle Kæreste om veer (det troede han nu ikke rigtig på i første omgang)

- pruste primalagtigt og benytte APA-vejrtrækning med fin succes

- være 10 cm åben og 'helt udslettet' ved ankomst til undersøgelse på Riget (hvem FANDEN gør det? Den havde ingen af os set komme)

- bruge to timer på fødestue med prust og vejrtrækning på at få Bean helt ned i bækkenet.

- få taget vandet

- få lidt ilt

- bruge 38 minutter på at presse dejligste, dejligste pige ud (det gjorde sin far helt lykkelig og stolt over at score 10/10 på apgar-scoren)

- få fire sting fordelt på 1 lille hudafskrabning og 2 små rifter

- få utroligt meget ros af jordemoder
....

- bruge et par døgn på barselshotellet for at komme til os selv og lære vores lille pige at kende

- gå hjem gennem fælledparken 2. maj til ny lejlighed med ny baby

Og være helt opslugt at det nye liv.

Jeg forudser, at frekvensen af indlæg i en periode vil være lidt sløjt herfra.

Men altså: vi har det alle godt og lærer hinanden bedre at kende hele tiden.