Helt ærligt, ikke?
Så er vi blevet præcis som alle andre småbørnsfamilier, tror jeg. Samtaleemner er: søvn, amning, afføring (babys, ikke vores!) i varierende rækkefølge alt efter, hvad der fungerer bedst/værst. Samtaler om, hvor hårdt arbejde, det er, er også et hyppigt emne. Og hvor meget vores muligheder for søvn betyder for overskuddet.
I dag bliver søvn nok det store tema, for Bean kørte flitsbue/gråd/ulykkelighed indtil kl 2.30 i nat og faldt vist mest i søvn af udmattelse til sidst. Under amning. Som simpelthen stadig gør ondt - men af en ny og spændende årsag.
Eftersom Sund'er i samråd med mig har fredet det sårede bryst (sorry, hvis det er alt for meget info) og det skal genintroduceres skånsomt, så har det andet holdt for som solo-madkilde siden fredag. Og det slider. Så 'Det Andet Bryst' trænger nu i den grad til aflastning.
Og jeg er lidt nervøs for, om der er nok mad i solo-bryst-fodring. Eller om gråd = sult. Hvilket i givet fald betyder, at jeg sulter mit barn...
Sund'er kommer forbi i morgen. Går ud fra, vægten vil vise, om det har haft konsekvenser. Og er spændt på hvad Sund'er i øvrigt siger om det dér amning.
For når det er så usjovt, så begynder tanker om modermælkserstatning så småt at melde sig. Selvom jeg synes, det vil være alt for tidligt at smide ammehåndklæder i ringen.
Lige nu er det svært at overskue, hvordan det hele skal gå, når Kæreste starter arbejde igen tirsdag.
... glædelig Mors Dag, I suppose.