Sankte Hans, Sankte Ha-ans

Når man har et barn, der bliver puttet omkring kl. 19, så er det ret vanskeligt at finde et bål, man kan nå at synge om og se blive tændt.

Så det gjorde vi ikke i år.

I stedet spiste vi god (og nem!) nordisk tapas fra Cofoco Le Marche med gode venner og deres børn. Eftersom vejret ikke var til at regne ud blev deres gård vores location, og det lykkedes at kapre borde og bænke i nærheden af legepladsen. Take away konceptet er fantastisk, og vi har kun været tilfredse med Cofocos tapaskasser. 250 kr til 2 personer, og der er rigeligt mad. Vi har vist endnu ikke præsteret at spise op, og det er ikke fordi, vi ikke prøver ;)

Bean - der lige har lært at rejse sig fra siddende uden støtte! - tullede rundt med den anden lille pige, og bedårenheds-faktoren røg helt i vejret, da de begyndte at føre en lang 'samtale' på tumlingesprog.

Vores lille pige er helt bevidst om det dér med ord, og bruger sin sødeste stemme til at sige 'hej' til alt og alle. Jeg har set granvoksne håndværkertyper smelte og blive helt bløde i øjnene, når hun hilser dem fra klapvognen (#heartbreaker!) Til gengæld er det vist kun os, der (nogenlunde) forstår hendes øvrige 'ord'.

'Mæ' er vistnok noget at drikke, men det bliver ikke brugt specielt konsekvent.
'Wah' ("brøl") er noget dyr siger - både løver, bjørne og giraffer.
'Uh-uh' er til gengæld specifikt møntet på ugler.
Ræve sniffer
... og resten kan ikke engang vi dechifrere. Men hun taler og taler og taler og øver sig på lyde hele dagen. (Gad vide, hvor hun har det fra)

Det dér Skt. Hans, ikke? Børnene var (surprice!) færdige med at spise længe før vi voksne var, så de tullede op til legepladsen, 10-15 meter borte, og legede helt selv og helt uden brok i sandkassen. Bean vinkede, sagde 'hej' og kiggede ned mod os jævnligt, men det var åbenbart tilstrækkeligt for hende, at hun kunne se os og kunne se, at vi reagerede på hende. Hvilket var overraskende, for hun er mildest talt mor-syg i øjeblikket.

Skønt!

Det var en glad og træt lille pige, vi trillede hjem kl. 19, men det var en fantastisk hyggelig måde at fejre Skt. Hans på.

Kølig hvidvin, midsommersol, godt selskab og lækker take away. Ahhh!

Mine yndlingsmennesker havde tid til lidt leg før maden

JAH! Det er SKØNT at spise selv!

Skeer er no problem for Bean. Vi siger tak til VHD!

Voksen-mad: blomkålssalat med rugkerner og oksekød med bearnaise-creme

Se, hvor fint de leger, og hvor langt væk fra de voksne (som kunne spise i ro og mag) de er. Jeg zoomer her!