5. maj 2013

Fødselsdagsfester og fødselsdagspiger

Det er skønt, men også benhårdt at blive fejret, når man bliver 1 år.

Bean har haft den mest vidunderlige dag omgivet af dejlige mennesker, og er blevet leget og tumlet og hygget og krammet og kysset med. Hun har givet klaverkoncert, fået fantastiske gaver, spist (mere) lagkage, 1000 blåbær, og været i parken. Har gået med stort set alle dagens gæster af bedster, mostre, fastre og skytsforældre i hænderne rundt i hele lejligheden - og er gået helt kold nu.

Vi (læs: jeg) gik all in på det girly tema med pink og pasteller - lige fra invitationerne til servicen, flagrankerne, kager og bobler (til de voksne, ikke?)

Og fordi det jo var en børnefødselsdag, var der goodiebags til alle. Jeg var rendt ind i en omgang herlig sygdom torsdag-lørdag, så en del af forberedelserne var blevet uddelegeret, og derfor kom Søsterlil med lækre miniflødeboller og Mormor og Morfar havde luftige, små boller med.

Maden var ret low key; miniature sandwiches med hhv. hummus, agurker og 'lækker lyserød', tyvstjålet fra Mette!, små pølsehorn og boller, gulerodsstave og cherrytomater, miniflødeboller, et par hjerteformede 'børnelagkager' med banan, creme og flødeskum, vandmelon, vindruer, blåbær, hindbær, en lækker marengslagkage til de voksne, solbærsaft og lyserøde bobler. Enkelt og herligt til at snacke af.

Kæreste og mig er utroligt taknemmelige og ret møre og helt igennem lykkelige. (Moderen måtte knibe en ganske lille tåre over sin store pige over aftensmaden)

Vi kunne ikke have håbet på en bedre dag, og jeg regner med at vise lidt af gavehøsten frem over de næste par dage, men her er lidt stemningsbilleder fra en vidunderlig fødselsdagsfest.

Goodiebags til børnefødselsdag - det hører da med!

Custommade sæbebobler i pasteltema til gaveposerne
Et voila!

Marengslagkage, inspireret af søde Signe, og stjålet her fra

Det pigede tema blev ført helt ud med prikkede krus, sugerør og  'sølvservice'

At åbne gaver med den allerbedste Morfar

Søsterlils lækre flødeboller

Pink (voksen)bobler og saftig vandmelon

Dagens Bean i skysovs

At nyde et stille øjeblik og lidt melon hos Mormor

















































































































































































































































































































Outfit details: 
Hagesmæk: Norlie // Kortærmet uldbody: Mads og Mette/Føtex // Kjole: Norlie // Cardigan: Norlie // Sølvstrømpebukser: Norlie // Pre-walkers: Petit Nord

(Ja, det var en Norlie-dag i dag!)

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det dejligt ud det hele! Hvor har du købt kopper og sugerør?

    PS: Er vild med at jeres bøger er sorteret efter farve :-p

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha - jeg er selv stadig lidt skeptisk omkring farvesorteringen, men det var simpelthen lettere end at alfabetisere, emneinddele og kronologisere bogsamlingen med en Bean ved siden af!
      Og tak :) Det var bestemt også dejligt! Kopperne er simpelthen fra Tigeren, der også har matchende tallerkner og bestik i fine farver (opdagede jeg efter jeg havde købt sølvbestik og tallerkner!) Og papsugerørene er fra Fabel A, der har den lækreste webbutik med alt godt til alle mulige slags fester.

      Slet