28. maj 2013

Knit your heart out - og lidt om Japan

Jeg er færdig. Med det projekt, der til dato har været min største krea-udfordring.

Jeg har nemlig strikket en cardigan til Bean.

Og den er faktisk blevet rigtig, rigtig fin (når nu jeg selv skal sige det). Kæreste har været en stor supporter hele vejen igennem og har flere gange bemærket, at jeg 'da er blevet helt vildt god til at strikke helt vildt hurtigt'. Jeg troede faktisk, det var sværere end det var. Men nu har jeg i den grad mod på at gå igang med mere børnestrik og syning.

Ikke mindst fordi Kæreste kom hjem forleden med et fund til en rund 10'er fra bibliotekets bogudsalg; Erika Knights "Strik til Englebørn", og der er nogle virkeligt søde ting i. Jeg lurer særligt på nogle enkle sokker, et par lune vanter og en blød bolero i mohair. Det er i str. 2-5 år, så jeg har lidt tid til at nå at blive færdig ;) For jo, det tager mig stadig noget tid at komme igennem et strikketøj.

Derfor bliver det næste krea-projekt foran symaskinen. (Faktisk er jeg allerede igang med et par små ting i dukkestørrelse, men de skal ud af huset til en stor pige, når jeg bliver færdig.)

Jeg påtænker at kaste mig ud i noget japansk. Der kom nemlig en fin pakke fra Solens Rige til mig i løbet af ugen med et par lækre, lækre japanske sybøger. Ganske vist ikke med den model, jeg leder efter, men med mange andre ting, det kribler i fingrene for at komme i gang med.

Bøgerne er heldigvis gennemillustrerede og tal på japansk er også 1, 2, 3, etc., så mon ikke det kan lade sig gøre?

Ih, hvor jeg glæder mig til, at Bean får nok hår til sådan en sløjfe!

Inspiration til fremtidige projekter

Cardiganen (der godt nok stadig mangler knapper, men alligevel)

Grå og koral i den blødeste kvalitet




... nåja, hvis der er nogen, der ligger inde med mønsteret på den dér kjole, så er jeg altså en meget taknemmelig modtager.

4 kommentarer:

  1. Svar
    1. Tak :) Jeg er også selv ret stolt over mit arbejde, for strikning er stadig ret nyt (og lidt svært) for mig

      Slet
  2. Hvor er du god. Jeg ville ønske jeg kunne strikke... Kiggede du på det link jeg gav til japansk sybog på etsy? Jeg ved godt nok heller ikke om det kunne bruges. Allerhelst ville jeg gerne have et link direkte til den bog de andre har brugt til den fine kjole.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Jeg øver mig i al fald! Det er lettere end man skulle tro, når man først kommer igang, men jeg er stadig noget bedre til at sy.

      Ja (og tak igen) - jeg lurede på linket, men jeg har vist en veninde, der har et mønster, der kommer endnu tættere på. Gad også bare allerhelst have det rigtige mønster...

      Slet