25. maj 2013

Fødselsdage og dates

Kæreste havde fødselsdag forleden.

Sidste år var vi på en lille bitte date, mens Mormor Bean-sittede i en halv time og jeg fik et buzz af min første lille fadøl i mange, mange måneder.

I år var vi bare os tre og fejrede ham stille og roligt med lidt gode muffins, hjemmelavede hotdogs og en deleøl (altså, ikke Bean, vel!)

Den seriøse fejring tager Kæreste og mig alene. Søsterlil og hendes kæreste har indvilliget i at overnatte på Østerbro, så vi får en hel aften, nat og morgen alene lørdag-søndag. Det bliver meget mærkeligt, men jeg glæder mig også. Jeg er mest af alt bekymret for, om babysitterne kan holde til en nat, hvor deres søvnmængde givetvis bliver noget mindre end vanligt. Bean ELSKER sin moster, så jeg er bestemt ikke i tvivl om, at hun nok skal hygge sig og blive forkælet og leget med.

Hvad Kæreste og mig skal er en hemmelighed indtil videre. Det er hans fødselsdagsgave, og det er en tribute til hans personlige udvikling de sidste 4 år, hvor han i den grad har flyttet sig og flyttet nogle grænser. Jeg glæder mig MEGAmeget - også til at overraske ham.

Banan/chok-chip muffins med kakaofrosting og yndig pynt

Fribagt hotdogbrød, Løgismose-pølser og alt godt indeni

Mmm. Remoulade! Og lidt over en hel pølse. Så var man også mæt.

Mine allerdejligste mennesker i et fint øjeblik

Det fedeste legetøj fra Mimis Circus - vidste I, at sådan nogle kan samles og skilles ad ad infinitum?

2 kommentarer:

  1. Mon du røber fødselsdagshemmeligheden på et tidspunkt?;) Det lyder som om, at optakten var vellykket med lækkert hjemmebag og familiehygge.

    Og sikke dejligt med vellykkede nætter og god overgang til selvstændighed - elsker billedet af en Bean, der tænker "tsk...":)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det regner jeg bestemt med at gøre :) Det blev en helt igennem fantastisk aften!

      Ja, jeg tror vi er ved at nå dertil, hvor hun oplever at vi er mystiske, fjollede eller måske ligefrem pinlige ;)

      Slet