6. jan. 2013

Hvad gør vi nu, lille du? (Bye, bye, Barsel)

Nå.

Det var så det.

...

Kære Barsel

Tak for denne gang.

Det har været en rutschebanetur uden lige - høje tinder, dybe dale og alt derimellem.

Alt det trivielle, alle bleskift, alle amninger - alt det - har været mit faste holdepunkt, min dagligdag, mit liv de sidste 8 måneder.

De første 4 kan jeg slet ikke forstå, hvordan vi overlevede. Kolik ville jeg ikke ønske for min værste fjende. (Eller... jo. Lige præcis ham, men så heller ikke andre) Vi overlevede. På og i trods. Mens Bean græd og græd i op til 7 timer hver dag.

Tigerspring kan vi håndtere, selvom de er benhårde. I virkeligheden tror jeg efterhånden, at Kæreste og mig kan håndtere det meste.

De sidste 4 måneder har været sjovere og hyggeligere, med masser af nye ting og plads til latter og hygge og ballade. Efterhånden tror jeg, Bean kan noget nyt hver dag.

Jeg håber, vi ses igen om et par år, når Kæreste og mig har haft muligheden for at indhente noget nattesøvn.

Pas godt på dig selv i mellemtiden. Og hyg dig med Kæreste og Bean - jeg håber, I får 3 hyggelige måneder sammen,

Send en kærlig tanke til mig af og til i det mystiske, kolde, frustrerende dagpengeland.

Kærlige hilsner
Østfronten

6 kommentarer:

  1. Jeg tror også, at I kan klare det meste, du og Kæreste:)

    Og jeg er sikker på, at der kun er tale om et 'på gensyn' mellem du og barsel, og at du stadig kan mærke den lidt endnu, mens Kæreste og Bean nyder den.

    Kram herfra
    Og p.s. Selvom det der dagpengeland kan være et frustrerende sted at opholde sig, så lærer man også at sætte pris på dets muligheder:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det føles i al fald ret meget som det plejer, når nu Kæreste er smuttet på cafe for at rette opgaver (igen, igen...) og jeg sidder med Mac'en. Dog har jeg netop sendt en ansøgning afsted.
      Det føles til gengæld knap så meget barselsagtigt når man skal kontakte jobnet og a-kasse og få afklaring og melde sig som ledig og alt det dér... Opstarten er altid super træls. Til gengæld har jeg vist en plan (hvis jobbet ikke dukker op), der nogenlunde freder mig frem til marts. Længe leve selvvalgt uddannelse.

      Hvad med dig og dine spændende planer og ansøgninger? Er du i jobland - eller har du tid til en kop dagpenge-kaffe?

      Kh

      Slet
    2. Åh ja - den der opstart, hvor man skal holde tungen lige i munden for at sikre sig, at al information bliver koordineret mellem jobcenter og a-kasse, er ikke just spændende. Men super, at du har sendt ansøgning af sted og har en plan!:) Jeg hepper med på sidelinjen.

      Jeg er jo næsten emigreret til jobland, men kan med lidt snilde og planlægning sagtens finde tid (og visum) til en kop dagpenge-kaffe! Jeg har stadig din mailadresse, så skal jeg ikke lige skrive til dig der?

      Slet
    3. Jo :) Ih, det kunne være hyggeligt. (Og lidt 1. date-nervøsitets-agtigt at møde nogen fra blogland i virkeligheden!)

      Slet
  2. Jeg hepper på, at dagpengeland bliver et kort visit til fordel for jobland. For din skyld, for samfundet og for verden. Alt andet er for trist. Jeg skal selv forbi efter barsel, og det ville være så fint, hvis du havde banet vejen først..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for hepning! Jeg hepper selv megameget på den ansøgning, der er røget afsted i dag... Det dér tomme rum på den anden side af barslen er altså lidt ubehageligt at forholde sig til.

      Slet