Surprice!

Sidste weekend havde Kæreste og mig en af de sjældne muligheder for bare at være 'os' og overlade Bean i Søsterlils trygge hænder for en stund.

Søsterlil havde nemlig indvilliget i at Bean-sitte hele aftenen, natten og morgenen med - luksus!

Anledningen var en fødselsdagsoverraskelse til Kæreste, som både var fra mig og fra den nærmeste familie. Og som han havde brugt uger på at spekulere over, men heldigvis først gættede, da vi nærmede os vores location.

Så hvad var overraskelsen?

Kiin Kiin, såmænd!

Vi havde en fuldstændig fantastisk aften på en helt fantastisk restaurant. Og vi var blæst væk begge to - det havner bestemt i toppen af alle mine oplevelser med mad.

NOMA er stadig en klar nr. 1 for mig, og Kæreste mener ikke, noget nogensinde kan slå middagen på Hotel Adlon i Berlin, fordi vi var nyforelskede og det hele emmede af 'Old World'-stemning. Men Kiin Kiin kommer ind som hans 2. bedste madoplevelse nogensinde - og er minimum i min top 3.

Betjening, stemning, atmosfære, drikkevarer og ikke mindst mad sad lige i skabet, og vi brugte 3,5 time på bare at være i nuet og nyde hinandens selskab. Og på at blive så mætte, at vi stort set kunne trille hjem. Ikke mindst salaten med lotus og blæksprutte var vidunderlig.
Der var ingen som helst plads til hverken kaffe eller te efter de mange snacks og 9 retter!

Hvad vi fik at spise (mmm!) - billedet er hentet her

I stedet gik vi hele vejen til Nørreport St. og tog metroen ud til Søsterlils kollegium, hvor vi skulle overnatte.

Og fandt en overvældende goodiebag, chokolade på puderne og et dækket bord - som blev fyldt med lækker brunch næste morgen. Brunch af den slags der materialiserede sig uden for døren, og som man ikke selv skulle løfte en finger for at lave. Nøj, jeg har en god søster!

Og Bean? Hun havde hygget sig, spist leget og fået masser af kys og kram. Og hun var endda faldet fint i søvn og havde sovet helt til kl. 6.20. Dejligt. Ikke mindst at vide, at det kan vi gøre af og til.

Goodiebag på den overdådige måde!

Friske blomster og fint dækket bord

Mmm - brunch!

Jeg ved ikke hvorfor, men altid skal på hovedet pt. Også når man morgenhygger

... ps: hvis I har nogle penge, I ikke ved, hvad I skal bruge på, så lyder hermed de aller-allervarmeste anbefalinger til en middag på Kiin Kiin. Alternativt spiser man også dejligt på både Aroii og RiceMarket ;)

Knit your heart out - og lidt om Japan

Jeg er færdig. Med det projekt, der til dato har været min største krea-udfordring.

Jeg har nemlig strikket en cardigan til Bean.

Og den er faktisk blevet rigtig, rigtig fin (når nu jeg selv skal sige det). Kæreste har været en stor supporter hele vejen igennem og har flere gange bemærket, at jeg 'da er blevet helt vildt god til at strikke helt vildt hurtigt'. Jeg troede faktisk, det var sværere end det var. Men nu har jeg i den grad mod på at gå igang med mere børnestrik og syning.

Ikke mindst fordi Kæreste kom hjem forleden med et fund til en rund 10'er fra bibliotekets bogudsalg; Erika Knights "Strik til Englebørn", og der er nogle virkeligt søde ting i. Jeg lurer særligt på nogle enkle sokker, et par lune vanter og en blød bolero i mohair. Det er i str. 2-5 år, så jeg har lidt tid til at nå at blive færdig ;) For jo, det tager mig stadig noget tid at komme igennem et strikketøj.

Derfor bliver det næste krea-projekt foran symaskinen. (Faktisk er jeg allerede igang med et par små ting i dukkestørrelse, men de skal ud af huset til en stor pige, når jeg bliver færdig.)

Jeg påtænker at kaste mig ud i noget japansk. Der kom nemlig en fin pakke fra Solens Rige til mig i løbet af ugen med et par lækre, lækre japanske sybøger. Ganske vist ikke med den model, jeg leder efter, men med mange andre ting, det kribler i fingrene for at komme i gang med.

Bøgerne er heldigvis gennemillustrerede og tal på japansk er også 1, 2, 3, etc., så mon ikke det kan lade sig gøre?

Ih, hvor jeg glæder mig til, at Bean får nok hår til sådan en sløjfe!

Inspiration til fremtidige projekter

Cardiganen (der godt nok stadig mangler knapper, men alligevel)

Grå og koral i den blødeste kvalitet

... nåja, hvis der er nogen, der ligger inde med mønsteret på den dér kjole, så er jeg altså en meget taknemmelig modtager.

Yummy Mummys og bikinisæson

"Swimsuit season" er nok egentlig bedre, for det er sådan en, jeg har tænkt mig at besøge de danske strande i i år. Ikke at jeg ville have et decideret problem med at have en af mine bikinier på, men mere fordi, at de på ingen måde er velegnede til at lege i - og fordi Bean meget, meget nemt ville kunne trække dem ned.

Jeg havde INTET problem med at flashe amme-bryster (efter de første par gange og særligt efter den herlige episode, hvor pakkeposten fik noget mere at se, end nogen af os havde regnet med!), men offentlig nøgenhed i øvrigt magter jeg simpelthen ikke.

Jeg tror ikke, jeg kender nogen kvinder, der er helt, komplet tilfredse med deres kroppe. Jeg er i al fald ikke. Altså, det er ikke fordi, jeg er vildt utilfreds, men HVIS jeg kunne vælge, så havde jeg en anelse slankere lår, en anelse smallere ryg og noget mindre 'fint' hår. (Og post-amning, måske en anelse fyldigere barm)

Til gengæld er jeg ret glad for mine 1,77 og at jeg i ret høj grad er tilbage i min før-graviditets krop.

Nåmen, jeg har været på badedragt-jagt og det viste sig noget besværligt at finde en dragt, der var tilpas børnesikker uden at være a) decideret grim, b) speedo-sporty, c) inden for et rimeligt budget og d) passede til min kropstype. Hvad sker der fx for H&Ms fuldstændigt elendige udvalg af badedragter i år?

Det lykkedes at finde noget klassisk sort med stropper fra missya, som er en helt ok løsning. Så meget en badeløve (nymfe?) har jeg alligevel aldrig været at jeg skal være iført dragten mere end en håndfuld gange eller to i år.

Nye (øverst) og gamle solbriller... der næsten er ens, fandt jeg ud af, da jeg kom hjem med dem.
De nye har bare styrke i, så dem kan jeg faktisk bruge. Sol og sommer, kom an!

Badedragten - klassisk og sort og egnet til vandleg.
Og nej, I kommer helt sikkert ikke til at se et billede af mig i den!

Tilbage til det med krops-billeder.

Af og til ser jeg nogle mødre komme traskende med fedtet hår, udtrådte joggingbukser og udpræget panda-mascara. Ja, her på Østerbro, can you believe it. Og dem har jeg oprigtigt talt svært ved at forstå. For hvem får det nogensinde bedre af at ligne noget, der er løgn?

Nej, jeg var heller ikke i bad hver dag, da jeg var på barsel. Men jeg havde altid (ALTID) 'rigtigt' tøj på, når jeg gik ud af døren og hvis ikke jeg havde en anelse rouge og mascara på, så havde jeg i al fald vasket ansigtet. Jeg lever nemlig efter devisen 'fake it 'till you make it', når det kommer til underskud og udseende. Jo mere smadret man føler sig, jo bedre kan det betale sig at gøre lidt ud af sig selv. Bl.a. derfor er jeg kommet på (studie)job med tårnhøje stiletter og pencilskirts efter en lidt for festlig lille-fredag.

Og jo. Man kan faktisk godt få tid til at gøre lidt. Selvom man er på barsel. Og selvom man ikke lige fik sovet den nat. Jeg tror på, at man får det bedre, når man ser bare lidt bedre ud - og alt andet end lige, så gider man da også selv hellere kigge på sin kæreste, når han er iført andet end en plettet t-shirt og hængerøv i de grå joggere.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk endda, at ens børn har godt af at se og at lære, at mor under sig selv noget ego-tid og gør lidt ud af sig selv engang imellem. At 'mor' ikke bare er et serviceorgan, men at hun også er sig selv. Og at det er helt ok at gøre noget for sig selv.

Til gengæld ser jeg også (igen: bl.a. på Østerbro, selvfølgelig) mødre, der ser så toptunede ud, at jeg bliver helt misundelig. Det behøver ikke at være med fuld makeup eller hæle. Det er noget med at se ud som om man passer på sig selv - at man gider gøre noget ud af sig selv. Der er fx hende her, der lige har udgivet en bog om at være en laber mor.

Jeg tror selv, jeg ligger et sted midt imellem. Jeg bliver nok aldrig en super-yummy-mummy, der altid har lækkert hår og det rigtige tøj på, der lander lige i krydsfeltet af in style og til at lege i. Men jeg kan mærke, at efterhånden som Bean er blevet mindre afhængig af mig og jeg har fået mere 'frihed', så går jeg også mere op i hvordan jeg ser ud. Og eftersom min næste fødselsdag bliver rund, så må jeg nok erkende, at jeg kunne have godt af at få anlagt en mere fast plejerutine. Og fx begynde at overveje en øjencreme.

Billedet er lånt her

... det kunne være, jeg skulle investere i Charlotte Torpegaard og komme lidt tættere på at blive en vaskeægte Yummy Mummy. Du kan i øvrigt få tilsendt det første kapitel af bogen lige her, hvis du vil læse mere. Og nej, jeg er bestemt ikke betalt for at lave dette indlæg. Jeg er bare interesseret og nysgerrig.

Fødselsdage og dates

Kæreste havde fødselsdag forleden.

Sidste år var vi på en lille bitte date, mens Mormor Bean-sittede i en halv time og jeg fik et buzz af min første lille fadøl i mange, mange måneder.

I år var vi bare os tre og fejrede ham stille og roligt med lidt gode muffins, hjemmelavede hotdogs og en deleøl (altså, ikke Bean, vel!)

Den seriøse fejring tager Kæreste og mig alene. Søsterlil og hendes kæreste har indvilliget i at overnatte på Østerbro, så vi får en hel aften, nat og morgen alene lørdag-søndag. Det bliver meget mærkeligt, men jeg glæder mig også. Jeg er mest af alt bekymret for, om babysitterne kan holde til en nat, hvor deres søvnmængde givetvis bliver noget mindre end vanligt. Bean ELSKER sin moster, så jeg er bestemt ikke i tvivl om, at hun nok skal hygge sig og blive forkælet og leget med.

Hvad Kæreste og mig skal er en hemmelighed indtil videre. Det er hans fødselsdagsgave, og det er en tribute til hans personlige udvikling de sidste 4 år, hvor han i den grad har flyttet sig og flyttet nogle grænser. Jeg glæder mig MEGAmeget - også til at overraske ham.

Banan/chok-chip muffins med kakaofrosting og yndig pynt

Fribagt hotdogbrød, Løgismose-pølser og alt godt indeni

Mmm. Remoulade! Og lidt over en hel pølse. Så var man også mæt.

Mine allerdejligste mennesker i et fint øjeblik

Det fedeste legetøj fra Mimis Circus - vidste I, at sådan nogle kan samles og skilles ad ad infinitum?

Noget om søvn og lidt om amning

Kære Nemesis

Jeg skriver ikke, at det er noget permanent, det, der foregår i øjeblikket, men kommenterer udelukkende på den sidste lille uges begivenheder.

Ydmyge hilsner, Østfronten

Der er sket noget med søvnen hjemme hos os. Noget, der er ret fantastisk.

Bean er nemlig blevet supergod til at falde i søvn. Og hun sover rigtig fint.

Det er ligesom om, det er sket, efter vi droppede amningen helt i starten af ugen. Bean var nemlig klar til at give slip igen (på mere end éen måde, tøhø) efter et par dages genvakt interesse i forbindelse med starten i VHD.

Måske har det også noget at gøre med, at formiddagsluren er sløjfet, og Bean derfor er mere træt end hun plejer.

Under alle omstændigheder er det uendeligt meget bedre nu end det har været før.

Jeg sætter mig med Bean og dynen i favnen, og så sutter hun lidt på en flaske med vand i, mens jeg stille nynner 'Solen er så rød, mor'. Når vi har siddet sådan lidt, bærer jeg hende og dynen ind til hendes seng - stadig nynnende - og lægger og putter hende. Så sidder jeg et sted mellem 3-25 minutter og nynner stille, mens vi holder lidt i hånd, og Bean langsomt og roligt lander i søvnen.

Kæreste har ikke prøvet det endnu, så jeg ved ikke, om metoden virker for ham, men jeg synes, det er en rigtig god måde at putte på. Så fred med, om vi holder i hånd og jeg sidder ved siden af hende, så længe det ikke tager længere tid og så længe, det er en tryg og god måde for Bean at falde i søvn på.

Når så hun sover, så sover hun tilsyneladende rigtig godt. For de sidste 3-4 nætter har hun kun sagt et eneste lille pip i løbet af aftenen/natten, som let kunne klares med at give hende sutten igen/putte dynen om hende, og så er hun først vågnet kl. 4.15/4.30/4.50 og er kommet ind til os og sovet videre enten i smørhullet eller i ske med mig.

Det er altså noget helt andet. Og det kan i den grad mærkes på overskuddet - særligt i løbet af eftermiddagen, når ulvetimen sætter ind et sted mellem 16-17 og Beans brokkeri og frustration over ikke at kunne alt det, vi kan, når ret imponerende højder.

(For nej, alt er jo ikke lutter idyl, vel? Det er jo Bean, vi taler om. Og hun er rigtig træt af, alt det hun ikke kan; putte den firkantede klods i det runde hul - få dukkevognen gåvognen til at køre igennem stoleben - få duploklodserne til at sidde fast ovenpå hinanden...)

Og det dér med amningen, ikke?

Jeg savner at min lille baby, der bliver træt og blød i min favn, mens hun ligger helt tæt op ad mig. (Og jeg savner mine amme-bryster, selvom jeg aldrig nåede op i en Linse-størrelse!) Men det er også dejligt, at hun selv har sagt stop, og at jeg på den måde er blevet en fri kvinde igen.

For det er jo den vej, det gerne skulle gå. Og hvis man gør sit job som forælder rigtigt, så bliver ens barn i stigende grad uafhængigt og i stand til at klare sig selv - op til det punkt, hvor de flytter hjemmefra (hvordan skal jeg kunne klare mig uden de mange daglige kys, kram og snus til blød Bean-hud?!)

Bean er godt på vej allerede. Hun har droppet amningen og grebet skeen, og både Kæreste og mig blev simpelthen så rørte og stolte og forundrede, da Bean forleden som det selvfølgeligste i verden tog sin ske og spiste sin yoghurt. Selv. Og kiggede mystificeret på os, mens vi fik vand i øjnene, mens hendes udtryk sagde 'Tsk, forældre!"

Jaja, alt er lutter idyl, når klodserne gør, som man vil! 

Det er fantastisk at kunne selv

... og pyt med, at det sviner. Al begyndelse er svær.

DIY: Legekøkken/skammel

Hvis du som os ikke har alverdens plads i køkkenet, men rigtig gerne vil have plads til børn og legekøkkener, så er her (måske) løsningen.

Du skal bruge:

• En skammel (fx IKEAs Bekväm)
• Malingsrester og pensler (køb små tuber i Søstrene Grene og evt. en farveprøve for 50 kr i din lokale farvehandel - det er rigeligt til skamlen!) 
• Lak
• Et par små kroge (jeg købte mine hos den lokale trælast)
• Et par skuffegreb i træ (fra trælasten)
• Lidt powertools og skruer (skruemaskine og boremaskine) - eller en god, stærk lim
• Retro-Dymo Label Writer
• Et ophæng og kroge (fx fra IKEAs Bygel-serie. Jeg brugte en Grundtal-stang og Bygel-kroge, og der skulle krogene lige 'rettes lidt ud' inden de passede på stangen) 
• Stofrester og lidt bånd i fine farver
• Diverse udstyr til legekøkkenet i form af gryder, pander, legemad, etc.

1.

Start med at male skamlen to gange i den farve, du kunne tænke dig (eller lad den være, som den er!)

2.

Tegn derefter kogepladerne op med blyant eller kuglepen. Jeg tegnede efter hhv. en kagetallerken, en underkop og et cocktailglas!

3.

Mal omhyggeligt omkredsen sort med en lille pensel, og fyld derefter resten af cirklen ud.

4.

Laker overfladerne - det øger holdbarheden og gør, at kogepladerne let kan tørres af, hvis når de bliver snavsede/har været brugt som skammel! Jeg lakerede i to omgange.

5.

Skru de to kroge fast på den ene side, der hvor du gerne vil have dem. Mal derefter skruerne i samme farve som krogene. (Det er lidt noget fluekn***eri, men sådan er jeg altså!)

6.

Mal de to skuffegreb sorte, lad dem tørre. Mal med en tynd pensel en lille hvid trekant - så kan man se, om kogepladerne er tændte eller slukkede ;)

7.

Laker grebene og lad dem tørre helt.

8.

Så er det tid til boremaskinen - sæt to mærker foran på skamlen, hvor du gerne vil have dine greb. Bor nu vinkelret hele vejen igennem og skru skruerne i fra bagsiden, så grebene kan skrues fast på dem. Skru nu grebene næsten helt fast - de skal gerne kunne drejes rundt. (Alternativt kan du bare lime grebene på, men så kan de naturligvis ikke dreje rundt)

9.

Skriv "(Indsæt selv navn)s køkken" på Dymoen og klæb på skamlens front.

Det var selve køkkenet.

Og så til detaljerne:

10.

Skru stangen fast det sted i køkkenet, hvor du gerne vil have den. Husk at der skal være plads til at gryderne kan hænge i s-kroge uden at ramme kogepladerne. Og husk også lige at finde vaterpasset - det er dumt at skrue den fast, hvis øjemålet er skævt!

Sæt s-kroge på og hæng køkkengrejet op :)

11.

Grydelap og viskestykke er syet sammen af ens trekanter - Lisbeth har en fin vejledning til, hvordan du gør det. 

Hankene i neonbånd er syet fast samtidig med at jeg syede de to halvdele sammen ret mod ret. Husk at bevare en åbning, så du kan vende retten ud! Stryg dem fine og glatte. Læg lidt tyndt pladevat i grydelappen og sy så åbningen fast på grydelap og viskestykke. 

You're done! Værsågod at lege :)

Follow my blog with Bloglovin

... fordi det dér Google Reader åbenbart snart dør eller imploderer eller noget.

Du kan følge med lige her

Krea - nu med legekøkken!

Beans yndlingslegetøj i VHD er helt klart gryder, potter, pander, skeer og legemad, og som jeg før har skrevet, så sidder hun med diverse (børnevenligt!) køkkenudstyr på gulvet i køkkenet, mens vi laver mad.

Derfor er det helt oplagt, at hun nu også har fået sit helt eget køkken. Jeg kunne så godt tænke mig, vi havde plads til IKEAs fine legekøkken, men med et rum fyldt af vinkler, hvor vi i forvejen har skullet være kreative for at få plads til det almindelige grej og madvarer, så var det simpelthen ikke en mulighed at sætte et ekstra møbel ind. Når hun engang får sit eget værelse, så kan jeg til gengæld næsten garantere, at der flytter et DUKTIG køkken ind (og at det bliver pimpet med noget maling og noget)

Ergo har jeg tænkt kreativt og ud af boksen - jeg fik en (synes jeg selv!) rigtig god idé, og resultatet er blevet virkeligt fint. Jeg tog udgangspunkt i den klassiske IKEA-skammel, der står i stort set alle hjem, for den stod alligevel i køkkenet.

Bean havde i øvrigt en fest i IKEA i går, hvor vi var forbi for at købe gryder og lidt legemad. Desværre var der ikke nogen køkkenredskaber af få i Gentofte, så det må vente. Hun hyggede sig både med sin mad (det lykkedes hende at spise næsten hele børneportionen af pasta og kødsauce, samt et par af mine köttbullar) og med at råbe af begejstring fra sin fars skuldre gennem hele underetagen! Det er altså spøjst (men dejligt) at hun gennem hele sit 1-årige liv har været superglad hver gang vi har været i IKEA. Også mens hun havde kolik. Det må være noget i luften...

En skammel, lidt maling, greb og kroge - et voila! Et legekøkken

Drejelige knapper, melaminskåle fra Netto i fine farver og fiskeret fra IKEA

Viskestykke og grydelap hører til - her med neondetaljer. Inspireret af Lisbeth

Indkøbsnettet er naturligvis også i god stil!

Det er så skønt at spise selv! (Men også lidt noget griseri)

Der kommer en illustreret DIY til alle dem, der har madglade børn og køkkener, hvor der ikke er plads til et 'rigtigt' legekøkken :)

Mere pinse snart, tak!

Hold nu op, hvor har det været en herlig pinse!

3 hele dage, hvor der har været tid til at lave ingenting, til at lave god mad og til at nyde hinandens selskab (og for mit vedkommende - til at ses med en skøn dame over lækker mad og ditto lyd).

Vi har - helt low key - været på legeplads hver dag. Lørdag med medbragte rugbrødsmadder, ostehaps og bare babyben i sandkassen (begejstringen ville ingen ende tage, I tell you). Søndag i regntøj og gummirøjser for at hoppe i vandpytter. Og i dag for at holde Bean kørende i løbet af formiddagen!

I dag har vi nemlig for første gang droppet formiddagsluren. I påsken havde Bean godt nok nogle dage, hvor hun nægtede at skulle sove om formiddagen, men hun var slet ikke klar til at undvære luren på det tidspunkt. Og siden har hun gnedet øjne og været klar til søvn ca. 2/2,5 time efter hun er vågnet.

Men den sidste uge har der ikke været formiddagslure i dagplejen, og det er gået fint. Så den er droppet fra og med i dag. Mest af alt fordi det i går tog 1,5 time (!!!) at putte barnet til den middagslur som varede 30 minutter. Og fordi putningen endte med at jeg simpelthen blev så vred på Bean, at jeg var nødt til at banke hånden ind i en dørkarm. Øv. (Også rigtig flot at gøre når man nu skal forestille at være den voksne. Måske alligevel noget af Beans temperament kommer fra mig?)

Så i dag har vi trukket den, og det lykkedes. Vi har haft en hyggelig morgen og formiddag med familiebesøg fra Amager, leget på legeplads og spist en masse mad. Nåja, og Bean faldt i søvn på under 10 minutter, da jeg lagde hende kl. 12.

Hvad har vi ellers lavet?

Fredag delte Kæreste og jeg en lækker tapaspose fra Cofoco, men kameraet krævede opladning, så det blev kun til lidt mobilshots af virkelig god, og meget rigelig!, mad.

Lørdag var mom's night out, og det var faktisk en rigtig god følelse at gøre lidt ekstra ud af sig selv fordi jeg skulle spise med en dejlig, dejlig dame på Fischer (kender I den? Nej? Det er en fejl. Afsted med jer!) inden vi tog videre til Anne Linnet-koncert i Koncerthuset og havde en fest med at synge med, klappe og slet ikke havde set det komme, da en meget akrobatisk og ikke mindst artistisk poledancer indtog scenen i bittesmå outfits til flere af numrene. Ingen over eller ved siden af Anne ville kunne finde på at installere en pæl midt på scenen i DR.

I går aftes så vi Modig på DVD og spiste chokolade. Ikke særligt rock'n'roll, men bare rigtig hyggeligt.

Jeg håber, I også har nydt de overvejende smukke dage - og fik hoppet rundt i vandpytterne i går!

Fredags-bobler og kærestemiddag i stearinlysenes tegn

Bløde ben i varmt sand - ahhh! (Beklager i øvrigt telefon-kvaliteten)

Mom's night out i flashy pants fra Vero Moda
- inspireret af denne dames shopping
(og nej, det er ikke med vilje, jeg lukker øjnene)

Kusiner er altså gode at lege med!

Strike a pose, Bean!

Sol = legeplads

Lidt vildt, men meget sjovt

... nåja, og så er der også blevet tid til lidt krea-udfoldelser, fordi jeg blev inspireret af Beans leg i VHD. Dernede er favoritlegetøjet blandt alle børnene køkkenudstyret - mad, tallerkner, kopper, skeer, gryder, you name it! - og herhjemme sidder hun med en samling af børnevenligt køkkenudstyr, når vi laver mad.

Så nu skal barnet have sit eget madlavningsmekka. Der er bare ikke plads til et 'rigtigt' legekøkken i vores vinkel-helvede af et køkken, så jeg har tænkt ud af boksen. Det bliver SÅ fint, når det bliver færdigt, og jeg lover der kommer et indlæg. (Uh, det er virkelig en cliff-hanger, hva'?!)

"Når far kommer hjem / Så er dagen lige gået"

Det sidste par uger har mildest talt været travle. I al fald for Kærestes vedkommende.

Det føles som om, alting ALTID falder sammen for ham, så udover det almindelige arbejde med upcoming eksaminer for både 1., 2. og 3.g'erne har der været en del (sene) møder på arbejdet, en generalforsamling i foreningen, en meget meget meget vigtig fodboldkamp, et par familiearrangementer og en meget meget meget vigtig biograftur. 

Parret med indkøring i VHD for Bean har det betydet, at jeg stort set har været alene om husholdning og barn. Det er jo langt fra optimalt set i lyset af min (manglende) jobsituation og muligheder for at være aktivt opsøgende. Jeg har søgt og netværket i det omfang, det overhovedet har været muligt, (og der er faktisk lidt nyheder på den front, men min mund er lukket med syv segl indtil der er en underskrevet kontrakt!), men det er klart, at det bliver lettere fra næste uge, når Bean kan være lidt flere timer i VHD og først blive hentet efter middagsluren. 

Når så oven i købet Kæreste er helt flad, når han kommer hjem og ikke rigtig orker så meget aflastning, så ender det med at jeg må sætte reservebatteriet i, bide tænderne sammen og sørge for aftenhyggen og putningen. Det kan jeg også godt. I al fald noget af tiden. I går blev det dog lidt for meget, og jeg gik i seng med en bog, fordi jeg ikke orkede endnu en aften med Kæreste der spiller på Mac'en med et tomt blik i øjnene. Jeg er helt med på, at han kan trænge til en pause og til at lade op. Det kan jeg bare også. Og det har jeg ikke haft særlig mange muligheder for på det seneste. Jeg har nemlig ikke nogle meget meget meget vigtige fodboldkampe at gå til. 

Derfor:

Jeg TRÆNGER til pinseferie; ikke mindst fordi den indeholder et pusterum fra rollen som mor og Hausfrau i form af en middag og efterfølgende koncert i morgen med en skøn veninde. Jeg fik billetterne til Anne Linnet i fødselsdagsgave af Kæreste, og jeg GLÆDER mig. (Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har elsket hendes stemme og sange så længe jeg kan huske. Og det var det, jeg hørte allermest under graviditeten)

I dag tog jeg forskud på feriehyggen med et barselsvisit hos en dejlig veninde for at møde hende store, lille dreng (5 uger og 5800 g er rimeligt godt gået!). Det er ret svært ikke at blive helt skruk, når man kan dufte den dér helt særlige babyduft... men på den anden side er det faktisk også ret dejligt, at døgnet har en rytme og at Bean efterhånden kan så mange ting selv. Min veninde så fantastisk ud og havde en aura af ro omkring sig, der tydeligvis smittede af på hendes lille dreng. Åhr, altså - den helt nye kærlighed og det helt særlige nærvær er fantastisk. Faktisk så fantastisk, at jeg helt glemte af få taget et billede.

... og i aften slipper jeg for madgryderne, for vi har forkælet os selv med en tapaspose fra Cofoco, komplet med bobler. 

Ahhh!

Barselsgaver til, rigtigt gættet, en lille dreng

Velkommen til verden-kort

... altså; en del af gaven var nok mest til hans forældre

Med et skævt smil

... og et stort grin! (Plus en tand, der kan anes i undermunden bag tungen)

Mors kamera er rimeligt spændende

... og skal undersøges helt tæt på!