Men hvad var det lige, der var så fantastisk?
Dels var der omstændighederne:
Lejligheden var skøn, nem at komme til og indeholdt alt, hvad vi havde brug for af Bean-grej.
Vejret var herligt - sol, 25 grader og en let brise af og til.
Søvn var der rigeligt af - Bean sov igennem alle nætter og sov endda en 3 timers middagslur en af dagene.
Selve rejsen gik over al forventning - endda begge veje, for at det ikke skal være løgn! - og en samlet rejsetid på 5 timer fra andelen på Østerbro til ferieboligen i Friedrichshain er vist ikke til at klage over.
... men mest af alt tror jeg, at succesen skal findes i selskabet og vores forventninger til ferien, os selv og hinanden, der viste sig at være noget nær perfekt afstemt.
Vi havde på forhånd overvejet, hvad vi ville, men var også åbne overfor ændringer i dagsprogrammet - og vi havde med vilje ikke lagt for mange (eller for ambitiøse) planer.
På forhånd havde vi suspenderet alle kost- og skærmpolitikker for selve rejsen, så Bean fik alle de snacks og baby-apps på Kærestes telefon, hun orkede. Det betød til gengæld, at hun var en fest at rejse med. Også selvom hun blev træt og skulle brokke lidt undervejs, når der var lange køer ved bagagedrop (30.6. ER sgudda heller ikke den fedeste dag at have bøvl med bagagebåndet på, vel Kastrup?)
Vi har en fornemmelse af, at Bean har en fornemmelse af, at alle i verden er til for at hun kan charmere dem. I al fald er det blevet vinket, smilet og sagt ufatteligt meget 'HEJ' de sidste mange dage. Og som regel har det affødt en positiv reaktion, en kiks, et par jorbær eller et fint postkort.
Det er herligt at rejse med et 'åbent' barn, og det giver særligt mig en slags vished om, at jeg må have gjort noget rigtigt, når der er kommet dette tillidsfulde, skægge, nysgerrige og charmerende barn ud af de første, rædselsfulde måneder. (Dermed ikke sagt, at hun ikke kan brokke sig, hidse sig op eller blive rasende og ulykkelig - det er bare mest herhjemme, vi får glæde af den slags adfærd)
Og med både muligheden for at gå selv - inkl. at forsøge at tumlinge-sprinte ud igennem security i en sådan fart at Kæreste måtte smide pas og bælte for at fange hende igen! - at hvile i klapvognen eller at blive båret tæt i Ergo'en, så kunne vi altid finde en måde at stille den lille dame tilfreds på.
... beklager, men der kommer meget mere om Berlin over de næste par dage! Noget om zoo og heldagsture, noget om legekammerater og kærestetid og noget om lækre hang-outs til familieferien.
Nåja, og så er der lige endnu en konkurrence, jeg skal have skudt igang :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar