2. jun. 2013

Noget om at tage afsked

... og noget om, at det faktisk er rigtig svært.

For Bean. Og derfor også for mig.

Hun er glad og trives i VHD; smiler og vinker til de andre børn og pædagogerne, når vi kommer om morgenen. Men hun bliver SÅ ked af det, når jeg skal gå og siger farvel. Stadigvæk her på 3. uge. Puha. Selvom jeg signalerer, at alt er ok, og at jeg er helt tryg ved, at hun skal være i VHD (hvilket jeg oprigtigt ER), og selvom jeg på ingen måde trækker afskeden ud.

Jeg ved ikke, om der er noget, jeg kan gøre anderledes - og det er Kæreste, der skal aflevere i stedet - eller om Bean bare skal bruge noget (mere) tid.

Hun bliver heldigvis hurtigt god igen, men for søren hvor er det ikke rart at skulle forlade en lille ulykkelig pige, selvom jeg ved, at hun er i de bedste hænder.

Og det ved jeg, fordi hun spiser og sover så fint dernede, undersøger, lærer og 'snakker' - og det er en glad, lille pige, jeg får hjem igen først på eftermiddagen.

Smukke, 13 måneders pige


bObles-bolde er de sjoveste i verden, synes Bean


Lykke og hygge: en højtelsket moster, en herlig bold og en henrykt Bean











































































Hvis der er nogen, der ligger inde med de vises sten, så lytter jeg meget gerne til råd og vejledning til en lidt lettere og mindre tårevædet afsked.


2 kommentarer:

  1. Jeg var igang med en længere kommentar på min telefon, men den ville selvfølgelig ikke udgives. Damn you phone!

    Nå, men det jeg skrev lidt om var, at jeg desværre ikke har de vise sten til, hvordan man undgår de der ulykkelige afleveringer.

    Faktisk så oplever jeg dem også tit selv. Og det er selvom Villum nu er 2 år gammel, og har gået i vuggestue siden han var 9 måneder. Når faren afleverer er der sjældent problemer, men når det er mig, så er der, alt for ofte, gråd indover. Jeg ved, ligesom dig, at det stopper så snart jeg er væk fra matriklen, men derfor er det selvfølgelig ikke rart.

    Men i jeres tilfælde er det selvfølgelig interessant at finde ud af om det er fordi det er dig der aflverer eller om det er afleveringen generelt. Så måske far skulle prøve et par dage...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det går efterhånden bedre og bedre! (HELDIGVIS!)
      ... men det er jo også bare en måde for de små at fortælle os, hvad de mener om at vi 'forlader dem'. Og det er trods alt en god ting, at de hellere så, at vi blev :)

      Slet