12. mar. 2013

Børn i slikbutikker og blandede fødselsdagsglimt

Jeg er alene hjemme.

Som i:

HELT alene. Det næste gode døgns tid.

Kæreste er nemlig taget til det allervestligste Jylland med Bean for at besøge Farmor og Farfar.


Og bortset fra en mærkelig, hul fornemmelse, da jeg satte dem på toget og vinkede farvel, så er det intet mindre end fantastisk indtil videre. Jeg forestiller mig, at det er voksen-ækvivalenten af at slippe et barn løs i en slikbutik.

Jeg kan komme på så meget at lave, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal starte og slutte!

Dels er der alt det praktiske - så opvask, oprydning, vasketøj og rengøring er på den faste liste. Det er jobsøgning også. Men det er helt ok. For jeg har al tid i verden til at få det klaret. Og tid til tepauser ind imellem.

Så er der alt det hyggelige. Såsom at få byttet en cardigan til en mindre str. At cykle en tur i solen. At løbe en morgentur i morgen - og måske endda hente brød med hjem. At spise morgenmad i ro og mag - og måske endda lave blødkogt æg. Læse boligblade og blogs.

Og så er der krea-tingene. At arbejde videre med dukkehuset. Sætte nyt betræk på kontorstolene. Sætte knage op til morgenkåben. Male Beans lille stol. Strikke videre på den trøje, jeg er igang med til hende.

... indimellem det skal jeg jo også lige have lidt at spise og drikke.

Og så skal jeg sove. SOVE, siger jeg. Med god samvittighed og uden nogen former for ansvar for et barn for første gang siden 30. april sidste år. NUIJ, det bliver godt, gør det. Jeg kommer sikkert til at vågne indtil flere gange, men ikke fordi Bean er vågen. Og ikke fordi Kæreste bumler rundt i sengen.

Luksus.

Det er hvad det er.

Alene-tid burde være alle forundt - bare engang imellem.

Så nu vil jeg efterlade jer med lidt fødselsdagsglimt fra et par dejlige dage og suse ud og nyde min frihed.

Bean er også glad for, at det er mors fødselsdag




... og for sin nye, hjemmelavede nederdel (skulle man lave en DIY?)


Den fine flagstang, som Bean fik af skytsmor til navngivningen;
ølandshvedeboller og bordkort i samarbejde med min Dymo


Lykken er at lege med Mormors kamera!


New wheels (mere om Bugaboo'en en anden gang!) i Paustian,
hvor der var et gavekort, der skulle indløses.

Smukt, smukt fødselsdagsvejr - fra Nordhavnen

Når der er fødselsdag, må man også have balloner!
(Tak til Mormor for den lækre trøje!)


4 kommentarer:

  1. Åh, det lyder helt igennem fantastisk. Hvordan gik dagene så alene. Nu har du vel mand og barn hjemme igen? Jeg kunne så godt trænge til at prøve lidt alenetid. Bare lige en lillebitte smule.

    Smukke Bean - hun er så glad og fin :)

    P.s. Jeg ELSKER jeres nye Bugaboo!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Ja, hun kan være en rigtig solstråle (og en seriøs tordensky!) Vi elsker også Bugaboo'en. Den er fantastisk. Det gik fint, men jeg savnede dem... og havde alt for meget tid til at tænke. Men alenetid burde alle have lidt af. Bare en gang imellem.

      Slet