11. mar. 2013

Tillykke til mig - og til VINDEREN

20'erne synger hermed på sit allersidste vers for mit vedkommende, for fra og med i dag er jeg 29. Hvilket nok ikke er den helt store forskel fra i går eller dagen før eller i morgen. Men alligevel.


Fejringen skete (mest) i går, hvor Mormor, Morfar, Moster og Onkel var på eftermiddagsvisit til boller og lagkage. Og hvor jeg fik alle mulige skønne gaver.

Fx et rensdyrskind af Beans allerbedste Skytsmor, som skal bo i soveværelset og som jeg har ønsket mig i årevis.

Og blomster, chokolade, dukkehus-service og ikke mindst et gavekort til Paustian af mine forældre, så vi kan opgradere hjemmet med lidt lækkert udstyr (like!) (De havde også vådservietter og lidt hjemmesyet og ditto strikket med til Bean)

Og koncertbilletter og en lækker, lækker basic cardigan fra Ganni fra Bean og Kæreste.

Og en lækker mascara og gavekort på babysitting fra Moster og Onkel.

Man føler sig helt priviligeret - men det er jo heller ikke ofte, det handler om en selv, når man er nogens mor.


I dag startede herligt med en morgenfrisk, jublende glad puttegris af en Bean, der nussede og tumlede i sengen og var med på, at vi havde en hyggestund ved morgenbordet (mest fordi hun slap for havregrøden, der er gået fra at være et megahit til at være Det Onde Selv. Jeg aner ikke hvorfor)

Senere skal vi lige en tur til lægen og have tjekket den hoste, Bean bliver ved med at slæbe rundt på. Og SÅ skal vi i Paustian og købe lækre ting.

...

Nåja - og så var der jo nogen, der vandt noget kaffe og kage!


Tillykke til Maria! Du får en mail fra mig :)



Glædelig 11. marts til alle!

8 kommentarer:

  1. TIlllykkkkkkeeeeee med fødselsdagen! Håber, der er lige så meget sol over Østerbro, som der er over Forstaden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er koldt, men pænt her på Østerbro! Tak :)

      Slet
  2. Tillykke med dit sidste år i 20'erne - er sikker på, at det bliver fabulous og festligt:) Er indtil videre meget imponeret over al den solskin. God stil!

    Håber, du får en dejlig dag sammen med familien:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Indtil videre går det meget godt - og vi satser ret meget på, at året kommer til at indholde mere søvn end det forgangne!

      Slet
  3. Tillykke med fødselsdagen !!! Hip hip hurra, og håber du får en dejlig dag, og bliver fejret på behørig vis. Tænk al den sol, tak for det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror ikke, jeg kan tage al æren for solen - desværre :) Tak :)

      Slet
  4. Tillykke tillykke - og til info kan jeg meddele, at solen også skinner helt herovre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) 11. marts fødselarer er åbenbart flinke i hele landet ;)

      Slet