17. aug. 2012

Polterabend

I morgen skal jeg til polterabend. Det er min svigerinde, der skal overraskes og det er et heldagsprojekt.

Babyer og fulde kvinder er ikke et super mix, så Kæreste skal have Bean det meste af dagen.

Jeg troede egentligt, jeg havde det ok med det. Men jeg har lige nu simpelthen så svært ved at overskue projektet. Ikke mindst fordi, det endnu ikke er en ubetinget succes, det dér flaske-spisning.

Jeg tror, det bliver noget med, at jeg har Bean med til første stop på dagen, Kæreste kommer og møder os senere og jeg tager forholdsvis tidligt hjem.

Hvis alt går vel.

Puha. Hvis bare hun var lidt ældre og kunne spise noget andet end min mælk. Eller var lidt lettere at have med at gøre generelt.

I dag er jeg alene hele dagen - Kæreste har intro-fest for lærere efter dagens arbejde på det nye job - og det er op ad bakke, men jo ikke noget, jeg ikke har gjort før. Og det er ligesom mig, der bærer rundt på og producerer maden.

Der er nok ikke andet at gøre end at prøve og se hvordan det går. Hvis alt bliver kaos herhjemme, må jeg jo bare slutte polterabend'en tidligt.

Men det huer mig altså ikke.

2 kommentarer:

  1. He he, det kan jeg faktisk godt huske. Men man skal jo lære, at ens barn rent faktisk godt kan klare ikke at have sin mor om sig et par timer eller otte. Og sådan et arrangement, hvor du altså ikke er fløjet ud af landet, men kun er et mobilopkald væk, må være optimalt at øve sig på. God fornøjelse :-)

    Håber din mødregruppe-session gik fint?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gik så fint - omend det var meget vigtigt at jeg havde brystpumpen med og Kæreste og Bean kom forbi undervejs. Og trods 2 genstande fordelt over hele dagen føltes det i den grad som at have tømmermænd i går!
      Mødregruppe gik fint - bortset fra at Bean blev rimeligt hys og kun ville bæres rundt.

      Slet