8. aug. 2012

Det lille hjem

I løbet af de sidste par uger har vi insisteret på at lave lidt andet end baby-relaterede ting. Mest fordi det giver os overskud og dermed gør livet bedre for os alle 3.

Så der er blevet sat indtil flere boligprojekter (i lille skala) i søen og de fleste er også helt afsluttede.

Fx er der indkøbt, samlet, malet og opsat fine kasser til opbevaring i køkkenet. Der er også kommet en emhætte til.

Jeg har ombetrukket de fine arvede Wegner-spisebordsstole og opdateret det (meget) slidte, gulgrønne 50er-look til et mere klassisk lysegråt. Det står ret fint til den aldrende teak, hvis jeg selv skal sige det. Kæreste er heldigvis enig.

... og fordi han er så sød at indvilge i at realisere nogle af mine mere skøre ideer, så har vi nu en polstret,  koralfarvet sky hængende i entreen med helt enkle knager under.

Endelig fik jeg også sat tapet op i det indbyggede skab i entreen. Der mangler nu bare en skohylde og så er det også færdigt.

Nyt, mere klassisk look

Oprindelig polstring

Skyen. Den er jeg ret tilfreds med og Kæreste endte med også at synes, det er en fin ide.

Det fine tapet - noget mere festligt end det halvsmadrede papir der sad der før.

IKEA, customized. Almindelige hvide kasser malet med fine farver (prøvebøtter fra Sadolin) har givet plads i køkkenet til det service, vi bruger allermest. Praktisk og pænt. Og dejligt med lidt farve i hvidt og gråt køkken! Drømmer om Made a Mano-fliser ved kogepladen og indbygget møbel omkring køleskabet... engang.

8 kommentarer:

  1. Det er vel nok blevet fint :-)
    Stolene vækker i den grad minder fra min farmors stue. Ikke at hun havde den samme stol... men farven er totalt farmor-agtig ;o)
    Og super smart med kasserne i køkkenet. De giver en dejlig lethed samtidig med at de pynter og er praktiske :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker - det synes vi også! Kæreste er endt med at blive voldsomt glad for skyen, hvilket er fint i betragtning af den skepsis, han startede med at udvise. Og ja. Det er en farmor-classic farve. Praktisk og pænt er den bedste kombination :)

      Slet
  2. Kæft, hvor er I seje, og hvor når I meget. Meget mere end vi gør, skulle jeg hilse og sige. Og SÅ fine stole. Er vild med det nye betræk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja, vi har jo også kun et barn. Som endnu ikke kan bevæge sig rundt af egen fri vilje. Men ellers er det mest stædig insisteren... Jeg er også ret glad for stoleresultatet. Altså man kan selvfølgelig godt se, det ikke er en professionel, der har ombetrukket, men når det nu er sagt, så blev det ret godt.

      Slet
  3. Hvor ser det fint ud det hele! Og måske man må hapse ideen med IKEA-kasserne...?

    SvarSlet
    Svar
    1. Man hapser bare løs :) Det er så fin en løsning, når man nu ikke helt synes man har råd til at smide mange penge efter den pæne, snedkererede special-bygning. Endnu ;)
      Jeg kørte noget finkornet sandpapir over bagbeklædningen inden jeg rullede maling på - to gange var nok - og kasserne blev samlet efter at den var tør.
      Og tak.

      Slet
    2. Super! Og vejledningen er hermed noteret:-)

      Slet
  4. Hvor bliver der fint. Både stole og kasser og og. Men jeg kan især godt li' den lille sky :-)

    SvarSlet