Sig det med brød

I løbet af ugen tog min indre ravnemor over, og jeg droppede hjemmehyggen til fordel for dejligt blogger-selskab hos Pågen i Malmø. Og betalte efterfølgende prisen i form af en nat med meget, meget uroligt barn, der kun ville sove, hvis hun lå i armkrog med mig, men det er en helt anden historie

Som altid er det dejligt at møde dem, man 'kender' fra den virtuelle verden, men jeg lærte også lidt nyt om brødhistorie og kultur. Svenskerne har for eksempel en forkærlighed for sødt brød, der kan føres tilbage til 1. verdenskrigs mel-mangel. Den daværende regering rationerede melet og pålagde bagerne at bruge sukker (som svenskerne selv producerede rigeligt af) i brødet. Efter krigen var den søde smag blevet normen, og sådan er det stadig. Vanedyr, anyone?

Nåja, og så blev jeg rimeligt overrasket over, hvor sexet det faktisk kan være at se en mand ælte en dej. Det var bager og blogger Carmello Dibartolo, der meget passioneret fortalte om brød og bagning. (Tænk Meyer møder Rode, bare med endnu flere tuscher...)

Vi så også, hvordan brød bages i storskala (iført uTROligt klædelige dragter). Jeg er stadig gladest for hjemmebag, men det er jeg jo også vokset op med og på. Jeg bager det meste af vores brød herhjemme (bortset fra rugbrød og hvis der er nogen, der har en god surdejs-start-opskrift så sig lige til. Mine dør hele tiden). Og det bliver jeg ved med. Men det er betryggende at vide, at der ikke er konserveringsmidler i Pågens produkter. At holdbarheden skyldes skrap hygiejne - det er totalt hands-off med dej og brød - og at produkterne pakkes i lufttæt emballage.

Der var en liflig juleduft i bageriet, for der blev bagt Krisprolls (altså, skorper, ikke?) med gingerbread-krydring - men du skal til udlandet for at finde dem. Dog siger rygtet, at der kommer Gifflar med julesmag og de skal klart testes!

Hos Pågen er de (sjovt nok!) ret overbeviste om, at vi bør spise brød til alle måltider. Jeg tænker mere brød som en af mulighederne for at få kulhydrater i min kost.

Pågen har for mig altid mest været Gifflar, og vanillevarianten er en favorit herhjemme, men vi er i fuld gang med at 'teste' de forskellige varianter af madpakkebrød, og jeg kan godt lide, at de er nøglehuls- og fuldkornsmærkede. Krisprolls fungerer desuden godt som 'på tur i Bugaboo-en snack', for en skorpe tager lang tid for Bean at spise!


... i øvrigt var der ikke meget at se med tidens LCHF-trend ved synet af 10 kvinder, der gik fuldstændigt amok i kulhydrater og slæbte fyldte brødposer med tilbage over Sundet!