20. okt. 2012

'As if'. Kærlig hilsen, Nemesis

Jeg vidste det jo egentlig godt. (Og det gjorde I vist også, ikke?)

Hende Nemesis er en dum kælling skrap og årvågen dame.

Derfor endte den gode fredag med pylret, ked og feberramt Bean. Hun gik tidligt i seng og har faktisk sovet rimeligt godt, men hun er stadig varm, halvslatten og ikke helt på toppen.

Øv, altså.

I går aftes var det simpelthen så synd for hende, for det var tydeligt at hun faktisk havde lyst til at lege og hygge og nusse, men hun kunne slet ikke overskue det.

Vi krydser fingre for snarlig bedring, så vi igen kan få vores skægge, lille hyggebarn igen. For sådan er hun faktisk i øjeblikket.



Mormor og morfar-pasning var i øvrigt gået så fint - barnet sov i de to timer, vi var væk - og vågnede helt glad 5 minutter før vi kom hjem! Mormor og morfar havde nok i virkeligheden håbet på, at vi var væk i længere tid, så de kunne få solo-barnebarns-tid, men i betragtning af febersituationen var det vist ok, at det ikke blev en hellang eftermiddagssession. De kan tidsnok komme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar