4. sep. 2012

Bryllups-baby

Der var noget med noget bryllup i lørdags som vi alle tre var til. Svigerinde og svoger skulle giftes i år hvor de har været kærester i 10 år og Svigerinde blev 30.

Bean klarede dagen så flot. Både at blive afbrudt i formiddagslur for at nå vielsen på Rådhuset, at spise frokost med tre retter på restaurant og at blive slæbt med til fest om aftenen.

Der var endda overskud til at smile og le. Og ellers blev der kigget igennem med de store, blå øjne, som  vi får ret mange kommentarer for.

Der var lige en pause sidst på eftermiddagen, hvor vi var hjemme, men det var ikke mere end et par timer.

Stakkels barn... det var helt sikkert ikke for hendes skyld, vi var afsted, og det var helt sikkert en (lidt for) lang og begivenhedsrig dag for hende.

Jeg gik hjem med Bean og barnevogn halv ti, Kæreste ramte matriklen kl halv fem.

Søndag var... lang. Dels med træt og tømmermændsramt Kæreste, dels med pylret og overstimuleret Bean, der kun kunne sove korte lure. Det er fair nok. Øj, hvor havde det været praktisk, hvis brylluppet først havde været om et par måneder, så hun havde kunnet blive hjemme i al fald om aftenen og blive passet i rolige og vante omgivelser. C'est la vie.

Forhåbentlig bliver næste bryllup bedre for hende - det er om tre uger, men et sted, hvor vi har eget værelse og kan trække os tilbage så meget som muligt og som nødvendigt. (Fingre krydses)


2 kommentarer:

  1. Åh ja - den der balance mellem sammenkomster og afskærmning af barnet er nogle gange lidt svær at opretholde. Jeg syntes i hvert fald det var svært, da vores den ældste var helt lille, og vi hele tiden skulle vurdere, hvor vigtigt det enkelte arrangement var, i forhold til den pris, der ganske rigtigt var at betale næste dag. Det bliver dog heldigvis lettere, jo ældre de bliver. Enten fordi de kan blive passet, eller blot fordi de bedre kan kapere de mange indtryk.

    Men dejligt at Bean tog dagen nysgerrigt til sig og charmede sig igennem. Det giver vel også lidt ekstra overskud til forældrene til at tage del i festen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde det helt sikkert - og man bliver tilsyneladende aldrig træt af at høre andre sige, at ens barn er yndigt og skønt.
      Den her fest var så vigtig at vi skulle være med til i al fald vielse og middag... men jeg burde nok være blevet hjemme om aftenen. Det ved vi til en anden gang. (Eller også er 'næste gang' om så længe, at Bean kan passes. Bryllup om 3 uger tæller ikke, for der kan vi trække os tilbage så meget, vi ønsker. Blev der sagt!)

      Slet